Atuagagdliutit - 05.04.1956, Side 17

tagait åssilivdlugit sanassalerpait. ki-
siåne perKingnigssamik evKiluisårnig-
ssamigdlunit iliniartineKångitdlat; ta-
matumånga pingorput pissutsit tatåi-
nartut sujornatigut pigigsårdlutik
inuiaisimagaluartune.
KåumarsaineK amigautauvoK,^ tu-
sardliunigssålo ajornartorujugssuvoK.
tamåna sujugdlerpåmik pissuteicar-
poK inuit siamasigsunik najugaKarne-
rånik åmalo nugtertuarnerånik. araalo
atuarnigssaraut pipgitsailineKångilaK,
ajoKersuiartortitatdlo tamatuminga
suliaKarniartugssaugaluit avdlanik
sangmissagssaKartuarput, tamatumalo
taraane najugagdlit akutat tungåinut
eriugsisimanerussumik pissuseKarnig-
ssaraluat pitsaunerulersingilå.
The Mounted Police pitsauv-
dluinartumik suliniartoK, pisinaussa-
ne tamåt iliorniarpoK. åmåtaordle pi-
nerdlugtailisitsissutut atorfigdlit atau-
siåkait sivisulårtumik eskimut akor-
nånitångitdlat OKausilo atordlugit o-
Kalusinaussarnagit.
New Yorkime uitsatigineKartoru-
jugssuvoK. amerdlaidssunik sianerfigi-
neKartarpunga agdlagkamik erKartug.
kavnik erKartuivfigineKartardlunga.
tamatumunga akissutigssatuamaussar-
poK uvagut Kalåtdlit-nunamtugut nu-
aktieselskabet
det danske
kulkompagni
KØBENHAVN
danskit aumarutigssaerniartut
peicatigit
ånårutigssarigigput pissutsit Canada-
rae agdlaiserineKartut åssinge pingit-
sorsimagavtigik. sakiagdlut Kalåtdlit-
nunane tåssanisut akericat ajornerssa-
råt -— ajoraluartumigdlo Canada
kungip nulianik isumavdlutigssaKå-
ngilaK akerssunigssamik autdlarni-
ssugssamik. taimåitOK Kularissaria-
KångilaK agdlautigissap taimåitup —
imåipoK tungaveKarsimagpat — ki-
ngornagut Canadame eskimut ikior-
serneKarniEingitsornaviangingmata.
Peter Freuchen.
★
CANADAS ESKIMOER TRUES
AF OMSORG
„The Wall Street Journal" for den
2. december bringer en lang artikel
der følges op af en leder inde i bladet
hvori dens korrespondent A. J. M c
K e nn a i Ottawa skriver om de me-
get beklagelige forhold, som de cana-
diske eskimoer menes at befinde sig i.
For danske, der stadig går med
Grønland i tankerne, virker det over-
vældende at læse, at folketallet blandt
eskimoerne går så rivende tilbage, at
de i 1944 opgives til 13.000, men 10
år efter — altså i 1954 er nede på
8000. Det lyder næsten utroligt, der
må være en fejltælling et eller andet
sted.
Vi danske må stadig huske på, at
Canada har store vanskeligheder at
overvinde. For det første har de 10 —
ti gange så stort et territorium som
Grønland og kun halvt så mange es-
kimoer, som vi har indbyggere i
Grønland.
Men mr. Mc Kenna skriver på for-
siden af „Wall Street Journal" om de
formodede årsager til ulykkerne.
Der må straks tages et forbehold,
for ved læsningen ses hurtigt, at han
Motiv
fra
Holsteinsborg
Grønland rummer
en mangfoldighed
af maleriske moti-
ver, der må fryde
'enhver amatørfo-
tograf, og ALTIX
IV småbilledka-
mera er særligt
velegnet til at fan-
ge disse motiver,
fordi dets Meyer
Trioplan objektiv
dækker området
fra blænde 16 til
2,9. — Endvidere
er ALTIX IV for-
synet med lukker
til belysningstider
fra 1 sek. til 1/200
sek., det er syn-
kroniseret til både
M. & X. optagelser og det har
sikring mod dobbeltekspone-
ring — kort sagt: alt i ALTIX,
og alligevel er ALTIX IV mar-
kedets billigste småbilledap-
parat.
ikke kan være vel underrettet eller
kendt med forholdene. Alene hans
mange gengivne eskimoiske ord siger,
at han ikke forstår sproget og ikke
en gang har gjort sig umage for at
skrive det rigtigt af.
Han fortæller bl. a., at den store
fejl ligger i, at Canadas regering har
givet eskimoerne — som alle andre
i Canada — en bonus på 5 dollars om
måneden for hvert barn. Og gamle
folk over 70 år 40 dollars om måne-
den.
Han omtaler en mand, som havde 4
børn, som altså skaffer ham 20 dol-
lars om måneden. Dette er nok til at
ernære familien, hvorfor manden flyt-
tede hen i nærheden af handelsstedet
og lever af denne pension. Resultatet
var, at han købte 22 vækkeure, som
han morede sig med at lade kime dag
og nat. En anden mand havde kastet
sin kærlighed på fonografer; han eje-
de seks af dem, men kun to gamle for-
slidte plader at spille på. Hans lyst
var at se dem snurre rundt og skille
dem af og sætte dem sammen igen.
Dertil må bemærkes, at artiklen og-
så fortæller, at de fortrinsvis lever af
pandekager uden vitaminer eller æg-
gehvidestof.
Mon nu ikke denne beskrivelse er
en smule speciel? Hvis man bruger
sine penge til at købe vækkeure for,
kan man jo ikke undvære at spise af
den grund. Dertil kommer, at jeg af
erfaring ved, at mel er dyrt i Iludson
Bay Kompagniets butikker.
Der foreligger vist en misforståelse
hvilket man let får en formening om
ved at læse, at der i otte — 8 måne-
der af året er en temperatur på minus
50 grader. (Selv om de regner med
Fahrenheit i Canada, er det ganske
overdrevet).
Som årsag står til sidst, at den hvi-
de mands gaver har ødelagt eskimo-
en. Det er muligt, at meget spiller ind
der. Men samtidig har man lov at
glæde sig over, at befolkningen i
Grønland også i sin tid fik understøt-
telse til børn (ganske vist kun foræl-
dreløse) og de fik tillige aldersrente.
Men i Grønland virkede det som en
velsignelse. Det betød højnelse af le-
vefod og kultur. Slet ikke som beskre-
vet i Canada.
Det er sandt, at regeringen i Cana-
da nu har taget hånd i hanke med
sagen. Det er påbudt handelsbestyre-
re, der forestår udbetaling af børne-
pengene, at faderen ikke derved må
forledes til at opgive jagt og fangst
som erhverv. Hvis man har formod-
ning om delte, bliver der ikke udbe-
talt kontanter men kun tørmælk, hav-
regryn og børnetøj.
Derimod er der ikke nogen restrik-
tion for, hvad aldersrenten må bruges
til. De gamle, der ikke længere ser sig
i stand til at være med på fangsten,
var tidligere ilde stillede. Tit valgte
de selv at dø- De vidste, at de var til
besvær på rejser, og gik frivilligt i
døden for at befri familien for ulej-
ligheder —- der kunne stige til livsfa-
re — ved at slæbe en gammel ubruge-
lig mand eller kone med sig. Nu er de
et aktiv. Men dertil må dog bemærkes
at det næppe kan være nogen almin-
delig indtægtskilde, da ret få eskimo-
er når op over 70 års alderen.
Der står i samme artikel, at den
canadiske regering har brugt næsten
„to billioner dollars" for eskimoerne
i årene 1945 til 1954. Mon det ikke
skulle være en fejlskrivning? (skal
nok være millioner). Det er let at
konstatere, men det giver her et dår-
ligt indtryk på læserne.
Det synes mig langt mere nøgternt,
hvad dr. Elisabeth Chant Ro-
ber t s o n, professor og børnelæge
ved Torontos universitet skriver. —
Hun var udsendt af regeringen, og
hun meddeler, at tuberkulosen har ta-
get frygteligt hårdt fat mellem eski-
moerne. Den befordres ved den stør-
re og større afhængighed af hvid
mands kost (dvs. butiksvarer), men
denne skyldes dog misfangst i visse
egne. Tillige er det frygteligt vanske-
ligt at isolere tuberkulosepatienter og
få dem til hospitaler. Smittekilden er
derfor omgivet af familien til alle ti-
der. Dertil kommer, at mange forlader
den tidligere skik at bo i snehuse og
telte året rundt. Disse flyttes fra sted
til sted og ophobninger af affald und-
gås. Nu bygger de træskure efter
livid mands mønster. Men ingen har
samtidig lært dem hygiejne eller ren-
lighed; deraf frygtelige forhold hos
ellers velstående folk.
Det, der mangler, er oplysning, og
den er svær at bringe. Det skyldes
først og fremmest folks spredte be-
byggelser, dels at de ideligt flytter
rundt. Desuden er der ingen skole-
pligt, og missionærerne, der skulle
tage sig af denne sag, bekæmper
hverandre, og det gør ikke befolknin-
gen bedre tryggere i deres forhold til
de hvide.
The Mounted Police, denne
glimrende organisation gør, hvad de
kan. Men heller ikke de enkelte poli-
tiembedsmænd bliver ret længe mel-
lem eskimoerne og kan ikke tale de-
res sprog.
Det har vakt opsigt i New York.
Jeg har haft en mængde opringnin-
ger, der har henledt min opmærksom-
hed på omtalte artikel. Dertil er kun
at svare, at vi i Grønland har lov til
at glæde os over, at vi har undgået
de samme forhold, som beskrives i
Canada. Tuberkulosen er nu den
største fjende i Grønland — og des-
værre har Canada jo ikke nogen
dronning til at tage op og sætte kam-
pen i sving. Det tør dog ikke betviv-
les, at noget vil blive gjort for eski-
moerne i Canada efter sådan en arti-
kel, hvis den altså har bund i virke-
ligheden.
Peter Freuchen.
klinge nulialo aprilip 10-åne Is-
landimut tikerårniarput, pilerssåru-
taitdlo maligdlugit aprilip 13-åne
tingmissartumik Mestersvigiliarniar-
put. kisiåne sila aulajangissujumår-
pon, aitsåtdlo Reykjavikime aulaja-
ngivingneKarsmaujumårdlune.
Den nye MINERVA har
ægte FM, 5 bølgeområder,
10.000 gauss højttaler, 13
rørfunktioner, indb. FM-
dipol, drejelige Ferrit-ret-
ningsantenner, tonevælger,
grammofon- og ekstrahøjt-
talertilslutning. Hør den
1 dagi
A/S LINNET & LAURSEN,
KØBENHAVN
Populær
pris
- fremragende
kvalitet
18