Atuagagdliutit - 17.05.1956, Qupperneq 1

Ukiut 9G-iat
nr. 10
GRØNLANDSPOSTEN
majip 17-at 1956
Luftvåbnets chef ser på
Grønlands flyveproblemer
Problemet under nøje observation i Ministeriet for Grønland
Spørgsmålet om en fremtidig gods-,
Post- og evt. passagerflyvning i Grøn-
kind har som bekendt Grønlands-
Piinister Kjærbøls meget store in-
ka-esse. Han har ved flere lejligheder
udtalt sig lierom til danske blade,
ygesom han i folketingets spørgetime
{ et svar til folketingsmand Augo
kynge betonede, at der lier var rørt
ved et problem, der måtte løses.
Ministeren har givet udtryk for, at
kan og Ministeriet for Grønland ener-
gisk følger udviklingen på det flyve-
tekniske område med henblik på at
inde en løsning på de mange pro-
blemer, som en regelmæssig lokalbc-
Hyvning af Grønland fremviser. Det
tillige blevet understreget, at der
ker var tale om en indsats, der ikke
vi 11 e kunne løses af privat initiativ,
•Pen måtte være en statsopgave. En
uf Danmarks førende privatflyvere
kar således udtalt, at der ikke kunne
'ære tale om, at lians selvskab på
ugen hånd ville befatte sig med tan-
ken.
Selvom man altså må se i øjnene,
jjl dette vigtige spørgsmål ikke løses
k'a dag til dag, er der ikke tale om,
at man har lagt tingene hen. Som et
!’esultat af minister Kjærbøls indsats
1 denne sag har Grønland i disse
{'age besøg af chefen for det danske
luftvåben, generalløjtnant Tage An-
dersen, der er ledsaget af luftvåbnets
rådgiver, den engelske airchiefmar-
skall Hugli Saunders og obersløjt-
u.ant Mikael Hansen. Det er dclega-
honens opgave at sætte sig ind i
Grønlandske flyveproblemer med det
formål senere at kunne råde myn-
dighederne i Danmark i dette spørgs-
mål, bl. a. gennem forhandlinger
med landshøvdingen i Godthåb.
TO NYE SKIBE ØNSKES TIL
GRØNLANDSFLÅDEN
Ministeren for Grønland Jobs. Kjær-
bøl har søgt finansudvalget om en be-
villing på 100,000 kr. til udarbejdelse
af tegninger til to nye skibe til grøn-
landsfarten.
Efter de nu udarbejdede basisplaner
skulle det ene af de nye skibe være
et allantgående skib af Umanak-
typen.
Det andet skal gå i kystfart og have
plads til 900 tons gods og 100 passa-
gerer.
Kalåtdlit-nunåta umiar-
ssuagssai mardluk kig-
sautigineKarput
Kalåtdlit-nunåta ministeria Johs.
Kjærbøl finansudvalgimut 100,000 kro-
nik KinuteKarsimavoK Kalåtdlit-nuna-
ne umiartornerme umiarssuagssat
mardluk titartarnigssånut atugagssa-
nik.
pilerssårutaussut maligdlugit umiar-
ssup nutågssap åipå Atlantikukortau-
tåusaoK „Umanak“ut pissusenatigissat.
åipå sinerssortautåusaoK 900 tonsi-
nik usisinåusavdlune 100-nigdlo ilau-
ssoKarsinauvdlune.
Dystre taler om dansk økonomi nu
handelsministeren og nationalbankdirektøren om Danmarks ak-
tuelle stilling
. Mørke skyer synes i øjeblikket at
u'Uikke op over den danske økono-
f11- Handelsminister Lis Groes og na-
■onalbankdirektør Svend Nielsen
’Ur På et møde i Nyborg trukket si-
grønlandsposten
avangnanit kujatånut
Fra nord til syd
Kup. 2
Kalåtdlit-nunane puplt
Klip. 3
Grønlandske svampe
j. Side 5
' llat'llU-nUnåne inhsugtut katerssorniar-
neKalerput
-Storstilet s.
Klip.
samling af de unge i Grønland
planlægges —
Side 8
musugtut katerssomiarneKarncrat —
Samling af ungdommen
ns . . Kåp. «
"artiingortugssaugaluit 40 inigssaKar-
simångitdlat
D(, Kdp. 12
5' Plf’PUojdske kirkesag — „ilagingnik
utdlinrk isumagingningnianatigit
190G—195G
Klip. 15
1 "tut ajortup Karnanik inatussissoK
, , kéP- 17
ifartavtinut, Rasmus Klump il. il.
orneside, Rasmus Klump m m.
Kiip. 18-19
luationens hovedlinier op og varslet
fortsatte pengepolitiske indgreb f°r
at bremse valutaunderskud og infla-
tion.
I redegørelsen pegedes der på to
momenter, der i dag gjorde dansk
økonomi anstrængt. Først og frem-
mest er der tale om indvirkning ude-
fra gennem dårlige udenlandske kon-
junkturer, men også overenskomst-
si lualionens udgang tæller med.
Handelsministeren nævnte som
eksempel på de udenlandske vanske-
ligheder, at dansk smør på det en-
gelske marked i dag opnår en pris,
der ligger 20 pct. under, hvad der
opnåedes for et år siden. Dette be-
tyder en ugenlig mindreindtægt på 2
millioner kr. for Danmark.
Nationalbankdirekloren fremhæ-
vede, at overenskomsterne givet
havde betydet et skridt op ad in-
flationsstigen, valutasituationen var
truet — april visle et underskud
på 70 millioner kroner, og maj teg-
ner ikke bedre ■— og beskæftigel-
sen er bragt i fare. Samtidig måtte
man regne med agel udenlandsk
konkurrence.
Som et udtryk for vanskeligheder-
ne med beskæftigelsen anmodede
Dansk Arbejdsmandsforbund forle-
den arbejdsministeren og boligmini-
steren om snarest at igangsætte be-
skæftigelsesarbejder, så de ledige ar-
bejdsmænd kunne komme i arbejde.
Atlantikos napivdlugo. — inuit atausiungitdlat Atlantikukut ikårtarsimassut pujor-
tuléråinarmérdlutik, agdlumc ilåne kisimitdlutik, umatutdlc mikitigissumik ikårute-
Kartartut Kaiuitigorunarput. pujortuléraK ateuarpon „Buttercup11 („misera i sivik“ i,
1936-milo sanauvoK, uvdlunilc måluinane sanarningncKarsimavdlunc Atlantikukoru-
taunigssånut p i likli narsard lugo. inilå ermimiginartOK aKuanilo tingerdlautigsså er-
KumitsoK malugisinauvasc. „Buttercup11 motårérångualigauvoK. tulungnc såkutiinut
nålagausimassut Ian Major (sfimerdlCK) fima Sellars Englandimingånit Ar.ierikanmt
tåussumingåraK ikarniarput.
Skal over Atlanten. Flere mennesker har krydset Atlanten i mindre hade, endda helt
alene, men det er sjældent, at færden foregår i så lille en håd som denne. Båden
hedder „Buttercup11 („Sovseskål11) og er hygget i 1930. I disse dage er den imidler-
tid blevet hygget om med Atlant-sejlads for øje. Man vil blandt andet bemærke det
ejendommelige ruf og det ikke mindre mærkelige støltesejl agter. „Buttercup11 er
forsynet med en lille hjælpemotor. Pct er fhv. major i Royal Mariners, Ian Major
(tv.), samt hans kollega major Sellars, der sammen vil foretage det vanskelige og
farefulde trip over dammen fra England til Amerika.
såkutut tingmissartortartut nålagåta
nu navti ne tingmissartoKalernigsså
misigssorniarpå
ministerip aperuut ndkutigerkigsarpå
Kalatdlit-nunåne tingmissartut ag-
ssarlutitut, agdlagkissautitut imaKalo
ilaussoKartartutut atugaulernigssånik
aperKut nunavta ministeriata Kjærbøl-
lp naluneKångitsumik agsut soKutigi-
ssara. danskit avisine tamåna pivdlu-
go atausiungitsutigut oKausenartarsi-
mavoK, sordlutaoK folketingime Augo
Lyngep apenuitigingmago akisima-
ssok apei-Kut tamåna namagsiniarta-
riaKartoK.
Kjærbøl onarsimavoK nangmincK
mimsterievdlo tingmissartutigut i-
ngerdlausen maligtarerKigsårniarivtik
Kalatdlit-nunåne tingmissartornerup
ajornarlorsiuligissartagaisa anigorne.
Karsinaunerat navssåriniardlugo. su-
liagssaK tamåna privatimik pinane
nålagauvfingmitdle nåmagsincKarta-
riaKarsorinarpoK. Danmarkirne priva-
timik tingmissartortitsissut ilåt OKar-
simavou nangmingnen kisimitdlutik
piviussungortiniarsinåungikivtik.
aperiuit taimailivdlune nåmagsinia-
ruminaitsugahiai'POK, imåingilardle
ilaginarncKåmartOK. minister Kjær-
Jiølip ilungersutigingningneratigut
Danmarkime såkutut tingmissartortar-
tut nålagai|nerssat Tage Andersen uv-
dlune niåkunane Kalåtdlit-nunånukar-
simavoK tilluk såkutut tingmissartui-
sa sujunersuissuat Hugh Saunders
danskerdlo Kalåtdlit-nunane tingmi-
ssartornermik påsisimassalik oberst-
løjtnant Michael Hansen ilagalugit.
suliagssaisa ilagåt Kalåtdlit-nunåta
KanoK itumik tingmissartorfiusinaune-
ra påsiniåsavdlugo, Danmarkirne nå-
lagkersuissut tamatumunåkut sujuner-
suteKarfigisinaujumavdlugit. lands-
høvdinge oKaloitatigissagssaisa ilagåt.
piniartut napassormiut mardluk Sa-
lomon Efraimsen åma Tønnes Nikode-
mussen majip 4-ata 5-atalo akornåne
unuame ajunårsimåput.