Atuagagdliutit - 17.05.1956, Blaðsíða 9

inusugtut katerssorniarneKarnerat
GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. åricigss. Ansvarshavende redaktør Uvdl. Kristiansen
Kavdl. årnigss. Dansk redaktør Henning Rovsing Olsen
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum,
tlf. 845894.
Korrespondent i New York: Peter Freuchen, 444 East 57 St., New York 22, N. Y., USA.
Annonceekspedition A. Stig Olsen, Erik Menvedsvej 3, København V, telefon LUna 4951
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Pastor Karl Chemnitz. Julianehåb: Kredsdommer Klaus Lynge. NarssaK:
Julianehåb: Pastor Gerhard Egede. Arsuk: Kateket Lars Peter Olsen. Frederikshåb:
Kyggeleder Marcussen, overkateket Matliæus Tobiassen. Fiskenæsset: Lærer Albricht
Eriksen. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller. Holsteinsborg: Kommunalbestyrel-
sesformand Knud Olsen. Godhavn: Telegrafist Kobjevsky, kredsdommer Peter Dal-
ager. K’utdligssat: Egede Boassen. Egedesminde: Kredsdommer Knud Abeisen, lærer
Hans Ebbesen. Jakobshavn: Kateket Nathan Petersen, assistent Lundsteen. Uperna-
vik: Overkateket Knud Kristiansen. Umanak: Pastor Lidegård, overkateket Edvard
Kruse. Angmagssalik: Overkateket Jakob Lyberth.
pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 10 kr. kal nun. Årsabonnement 10 kr. i Grønland
13 kr. kalåtdlit nunåta avatåne. 13 kr. udenfor Grønland
normorumut akia 40 øre Løssalgspris 40 øre pr. eksemplar.
Nfingme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naKitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
Samling af ungdommen
og vågenhed over for splittelses-
forsøg. Det skridt, der nu forbe-
redes, vil nu kunne blive af stor
betydning i denne sammenhæng. I
Grønland og i det øvrige land vil
man have den overbevisning, at
den grønlandske ungdom vil klare
også denne samlingens opgave.
Vi opfordrer ungdommen over-
alt i Grønland til at slutte op om
ideen og søge dens gennemførelse
forberedt, så arbejdsudvalgets vi-
dere arbejde kan lettes og tanken
fremmes så meget, at der allerede
til sommer kan blive tale om dens
realisering.
Ungdomsproblemerne indtager
Hied rette en fremskudt stilling i
fleste nationers hverdagsdebat
°8 liv. I Danmark har dette været
tilfældet igennem en lang årræk-
ke. og ikke mindst i de sidste år
cr der fra myndighedernes side,
n;>en naturligvis først og fremmest
31 ungdommen selv, gjort et stort
arbejde for at skabe de unge, der
Pa alle felter skal føre de ældres
arbejde videre, de bedst mulige
chancer og udviklingsmuligheder,
tåvilundervisning for soldaterne,
lettelser ved adgangen til videre-
gående uddannelse, aftenskoleun-
aervisning og først og fremmest
aet store foreningsarbejde er eks-
empler herpå.
Også i Grønland har ungdom-
men i vid udstrækning forstået de
ficav, som folket og landet stiller,
lå mange områder har de unge i
Grønland vist vilje til at lægge
kræfterne i. Man er klar over, at
‘len ekstraordinære situation i
Grønland i dag også kræver en
ekstraordinær indsats og et sam-
menhold, der ikke rokkes. Der er
,° tanker, der tydeligst kommer
il udtryk i det aktuelle grønland-
ske ungdomsarbejde: et arbejde
er at befæste og fastholde kend-
skabet til og respekten for det sto-
le land, som forfædrene har givet
j, arv, parret med energisk arbejde
°r at skabe stadig bedre levernu-
hgheder for landets befolkning, og
bu den anden side et arbejde for
al fastholde den tanke om enhed
n}ed det øvrige Danmark, der fik
S|1 udtryk i den nye grundlov. Et
jU'l og bedre Grønland med for-
fiudelseslinierne bagud til en stor
‘storie sikret og den danske rigs-
! "hed fastslået er mottoet for det-
e grønlandske ungdomsarbejde.
1 pr at styrke disse tanker og for
1 8*ve dem virkeligt og virknings-
Kangerdlugssuarme akunigtarfiup
agdlineKarnigsså utarKisåinaugatdla-
saoK, tingmissartornerup angnertusi-
neKarneratigut angalassut amerdlane-
rulingitsortugssåungitsut inigssaKarti-
sinaujumavdlugit. tauvale åipago nu-
tåmik tingmissartokarfiup ilåne av-
dlame inigssineKartugssamik akumg-
tarfiliornigssaK pilerssårutigineKar-
poK. amerikamiut mana akunigtarfiu-
ssok pisiariniarérsimavåt. Kalåtdlit-
nunåne TO-p akunigtarfiliagssaK pi-
lerssårusiusavå.
nunane amerdlanerpåne inu-
sugtunut tungassut pingårtineKar-
dluartuput, tamånalo erKortuvoK.
Danmarkime ukiorpagssuarne tai-
måisimavoK. pingårtumik ukiune
kingugdlerne nålagkersuissut, pi-
ngårtumigdle soruname inusugtu-
taoK nangmingneK, angisumik ilu-
ngersortumigdlo sulisimåput inu-
sugtut utorKait suliåinik ingerdlå-
sserKigtugssat avKutigssaKarneru-
lerKuvdlugit ineriartorfigssaKar-
neroriaivdlugitdlo. tamatumungå
ugpernarsautigssåuput såkutut
atuartitaunerat inuinarnit inger-
dlåneKartoK, angnerussumik ili-
niagaKarnigssamut oKilisåussivi-
gissauneK, umikut atuartarneK
su j ugdler påm igd lo peKatigigfing-
ne suliniarneK angnertusisima'Ki-
SSOK.
Kalåtdlit-nunånisaoK inusugtut
inuit nunagissavdlo piumassait
mikissungitsumik påsilersimavait.
nukingnik atuiniarneK ildngeKi-
ssutigut takutitalerérpåt piumå-
ssuseKarneK nivtardlugo. Kalåt-
dlit-nunåne uvdlumikut pissusiu-
1 ersut nutåt Kangarnit avdlaussut
suliniarnermigtaoK åtaKatiging-
nermigdlo upititagssåungitsumik
Kangarnit avdlaussumik piuma-
.ssaKarnerat påsisimavåt. Kalåt-
dlit-nunåne inusugtut pivdlugit
suliniarnerme erirarsautit mar-
dluk måna ersseridngnerussutut
itut ukuput: nunagissair angeiii-
ssok sujuaissat kingornussagssiåt
ilisarilerumavdlugo atariiiumav-
dlugulo suliniarnigssaK ilunger-
sordlunilo sulissutigissaKarniar-
nigssaK inue atugarigsårnerujar-
tuinarsinaorKUvdlugit, igdluatu-
ngåtigutdlo Danmarkimut atau-
siussutut atalerneK inatsisitigut
tungaviussutigut erssersoK aula-
jaitdlisarumavdlugo. Kalåtdlil-
nunåt nutåK ajunginerussordlo
Kanganitsat pingårtitaunigssånik
ilalik danskitdlo nålagauvfiåne
atausiunigssaK tåssa kalåtdline
inusugtut pivdlugit suliniarnerme
ilisarnautautiniagaK.
isumat tamåko nakussagtiku-
mavdlugit erssersitdluarumavdlu-
gitdlo Kalåtdlit-nunåne erKarsau-
tigineKartalersimavoK nålagker-
suinermut tungatitåungitsumik
inusugtut katerssorfeKartiniaru-
mavdlugit. normume uvane tama-
tuma sulissutiginiarneKalernera-
nik agdlauserissaK atuarsinauvar-
se. suliniarneK taima ItoK tamanit
tapersersorneKartariaKarpoK, Ka-
låtdlit-nunåne Danmarkimilo nå-
lagkersuissunit, Kalåtdlit-nunåne
inungnit inusugtut akornåne suli-
niarnermik tungavilisimassunit
sujugdlerpåmigdlo inusugtunit
nangminernit.
Kalåtdlit-nunåne uvdlume ator-
figssaKartineKartoK tåssauvoK er-
Kumassumik ataKatigigfeKarneK.
måna sulissutigalugo autdlarner-
neKarsimassoK tamatumane mi-
kingeKissumik pingåruteKartug-
ssauvoK. Kalåtdlit-nunåne Dan-
markivdlo ilaine avdlane påsine-
KåsaoK ataKatigigdlune suliagssaK
tamånåtaoK kalåtdlit inusugtuisa
nåmagsiniarumagåt.
Kalåtdlit-nunåne tamarme inu-
sugtut kajumigsårpavut sulissuti-
giniagaK tapersersorKuvdlugo su-
leKatauvfiginiarKuvdlugulo, suli-
ssutigingnigtunut tamåna oitili-
sautåusaKingmat erKarsautdlo au-
ssamut piviussiingorérsinauniåsa-
galuarmat.
Den omtalte udvidelse af hotellet i
S dr. Strømfjord i år bliver rent mid-
lertidig for at man kan klare det stør-
re antal rejsende, som ventes efter
udvidelsen af flyvningerne. Til næste
år er der planer om et helt nyt hotel,
som skal placeres et andet sted på
hasen. Amerikanerne har allerede til-
budt at købe det nuværende hotel.
Planerne til det nye hotel udarbejdes
af Grønlands tekniske Organisation.
- *. ;SY . ‘''
-JR -i*'
V,T - ••• . . C-r'-.V -’.L
fuldt
Udtryk er det, at man nu
* 4 * ‘ -fc-: 4-^r. Æ'v -
sVer hele Grønland er begyndt at
bysle nle(] bankerne om en sam-
Jn8 af ungdommen på upolitisk
Rundlag. Som omtalt andet steds
ladet er man i gang med at or-
anisere en sådan samling. Dette
sid t^e ^orfjener støtte fra alle
] fir> fra myndighederne i Grøn-
. fid og i Danmark, fra de mænd
nonland, der har lagt grunden
(je clef folkelige ungdomsarbejde,
hi! eksisterer og først og frem-
u i f*'a ungdommen selv. Grøn-
lcl har i dag brug for samling

^ V "i . ,

r • . •
>■ ■-... "i tr- ■ -r-'vv'-
mm
JL'■**. '
fe ‘
Ausiait — Tupilangmlt — Egedesminde set fra Tupilak-øen.
9