Atuagagdliutit - 31.05.1956, Qupperneq 23

sila ajortume imåtigut angalanen, Kalåtdlit-nunåne pujortulérartartut tamarmik nalaii-
tingitsorneK ajligåt
Sejlads i dårligt vejr — en situation, som alle, der liar sejlet i motorbåd ved Grønland,
kender. Foto: P. Brandt.
„Gertrud Rask“ sanatinia=
gaulermat
umiarssup ndlagd Kalatd 1 it-nundliartartu-
tOKausimassOK- Chr. Petersen, Dragør-Peter-
senimik pissagåt, „Berlingské Tidende“p
OKaloKatigisimavå. Dragør-Petersen ilåtigut
ima oKalugpaldrpoK:
— tamåssa Kaldtdlit-nnnåne ministere av-
Knsinerme ndpikuniko tåssaKalunlt Kiviapa-
Idrtalerpdt. autdlarlitat, ingmlkut alautsimi-
titaliat, folketingimut ilaussortat, ministe-
rienarfigpagssuarnc atorfigdlit tikiussortua-
lerput, ilail pingdrtunik pissagssaKardlutik,
ilaitdle pissagssaKdngivigdlutik. aningaussa-
nik akucrssissartunut ilaussortat KaKutigora-
luarmigamik, umiarssuarnisaoK. taimaniku-
me umiarssuil angalassarnere nuåndriarne-
runeK ajorput. niuvernerup kigsautigilersi-
mavå nutåmik drdlerindnginermik umiar-
ssuartarumavdlune -—„Gertrud Rask“ sana-
tinialeramiuk. pissariaKarnersordle nalag-
kersuissut Kularnaerumagdlcrujdt, aningau-
ssanigdlo akuerssissartut ildt ilautiniarpåt.
umiarssup ndlagd Julius Hansen, bogømio
issigtune umiarlortutoKaK, ikivigå, iluamik
umiartortoK inerneKl asangningnermik pigi-
ssaKarune aningaussanik akuerssissartut nd-
me asavoKl nalungilåle umiarssuartågssamut
aningaussanik akuerineKarnigssaK pissaria-
Kavig sting mat. tamånalo imaica pissutausi-
mavoK ilaussortaK maskinamut tungerdler-
piame sinigfigssineKarmat, asulo masktnap
tivkata saniagut igavfiup tivka nagdliiitariv-
dlune tåsstinarpiaK. sorunalime Akureyri
(Islandime) angugavtigo ilatslnaussåkuloKi-
le. imåinardle ajalusitagssåungilaK. sikunik
lakungitsdrumdngilaK. imarnerssarssuarmut
pulaKaugut, sikumutdlo KaKivdluta masktna
tamaviat ingerdlatitdlugo. sernorssuariarKar-
tOK ilaussortaK silajaldlak, sikdtugarssuanilo
kalagdlugo. imarnerssamltualerpugut, asulo
migdliarlordlune, sikut tatiartorpåligut, ku-
ngalime serKulugtdnguarsse. umiarssuvdle
ndlagata taimågdlat natdlukålat KaerKugami-
Danmarkime aussarpoK. sigssat nalugkiar-
tarfit ornigarneKartalerput, seninitsiarssuaK
palersårfigssarKigsilermat...
Så er det sommer i Danmark — badestrande-
ne fyldes op — alle skal ud og ristes af den
dejlige sol. Også de 3 gratier her — forment-
lig er det Dyden, der svæver over de to andre.
git eraigsivigdlune „66“-erumagdleraldlar-
dlunc. ilaussortap umiarssuarmiut aperera-
tarpai umiarssup ndlagd aulakungikaluar-
nersoK, mdssale aulakortitdlugo takunenar-
simångisdinartoK. umiarssuaK nérKulugka-
lugtuinarlitdlugo aningaussanik akuerssi-
ssartunut ilaussortaK erKigsivérukalugtui-
narpoK, umiarssuvdlo ndlagd erKigsigalug-
tuinardlune, umiarssuanime ilisimariga-
miuk. uvdlut pingasut Kangiutut sineriak
ornigarpidnguavtigut anguvarput — iåssa
Angmagssalik. umiarssup nalagdla sikut
ingerdlarngat sarfardlo nalungitdluaramigi-
me, ilaussortardlo ajasunguarpoK. sikut na-
lautdlutik asulo Angmagssalingmut milig-
kiutdlutik uvdlune atausiungitsune. ilaussor-
taK ingagdlune erKigsiungnaerangame. neri-
saingajagpoK, piligtaK kamaglivigdlugo, tåu-
ssumamc inuit neriartungitsortut funigissa-
rivigkamigit. uvdlatdle ildne A ng mag s saling -
mit autdlarpugut, uvdldKingmat ilaussortaK
sule aneriångitsoK. itermat sikoKångitsumi-
pugut, umiarssuartdgssardlo ningusåK akue-
rineKarKuvdlugo tamaviat ilung er sorumar-
dlune neriorssueriardlune nuåndvigdlune
nivdliumivoK: — nuåneKl umiarssup ndlagd,
mdna suna kigsautiginerujdme?
— angisumik kigsauteKarniiingilanga, tai-
magdlåt kingorna umiarssuarme takorKingit-
dluinarumavdlutit, umiarssup ndlagd siku-
siutdlåmak perorsarsimarKalavigsordle aki-
VOK.
aningaussat akuerssissutigineKarput, „Ger-
trud Bask“ilo sananeKarpoK.
* ★ *
STORM P.-FLUER
Det pudsige er, at om 100 år er denne onde
tid blevet til „de gode gamle dage“.
★
— Uvad mener Du om Gallup-undersø-
gelsen?
— Ork, — den er ikke nødvendig. Jeg ta’r
en kop kamillethe.
*
Nej, politik interesserer mig ikke. Må jeg
bede om et par stykker med rygeost og en
enkelt snaps, — det ved man hvad er.
★
— Hvordan kan man lave en ny og bedre
verden?
— Man kan jo begynde med at tage hæn-
derne op af lommen.
* * *
Storm P.-merngit
Storm P. — (Storm Petersen) — danskiu-
vok issigingnårtitsissartoK Kuiasårissartordlo
— isumalingnik. titartagai ingmikukajårtut
tivsinåinaratik erKarsautigssamik tunissi-
niartartut måna tikitdlugo naKitauvdlutik
nuånarineKartuarput. inuat Kangatsiånguler-
Pok toKiingmat. onausiliaisa ilait måne tigu-
savavut:
★
Kuianartua tåssa ajortoK tåuna ukiut 100-t
Kångiugpata tåssaulersimåsangmat „itsan uv-
dlut ajungitsut“.
★
nåmc, nålagkersuinilerincK soKutigissari-
ngilara. kilitaK imugssualik imertarfingua-
nhk atautsimik iggisigssalik piumaneruvara
'— nalunångitsuatsiåK.
★
silårssuaK nutån ajungincrussordlo Kanon
sananeKarsinauva?
■— atago misileriåsagit agssatit kaussar-
fingnit amuvdlugit.
Man drejer ikke hovedet, når
man møder en minister
Vejen til bevillingen
„Berlingske Tidende“ har haft en samtale
med den gamle Grønlands-skipper Chr. Pe-
tersen kaldet Dragør-Petersen. Det hedder
i .samtalen blandt andet: —
Nu om dage drejer man næppe hovedet,
når man på Grønlands veje møder en mini-
ster. Ustandseligt kommer der en kommis-
sion, en delegation, et udvalg, folketings-
mænd, embedsmænd fra mange ministerier
nogle med et vigtigt ærinde, andre helt uden.
Men der var engang, da et medlem af finans-
udvalget var en sjælden gæst, også på ski-
bene. Deres rejser dengang var heller ikke
lystrejser. Grønlandske handel ønskede et
nyt skib, for at man kunne sejle forsvarligt.
Det var, da man agtede at lade „Gertrud
Rask“ bygge. Men administrationen ville sik-
re sig ved at sende et medlem af finansud-
valget op for at undersøge, om det nu også
var nødvendigt Han kom om bord hos kap-
tajn Julius Hansen, en ishavsulk fra Bogø,
en af de rigtig skrappe, — uha. Rummede
han kærlighed, så var den i hvert fald ikke
rettet mod medlemmer af finansudvalget. Til
gengæld indså han det uopsætteligt nødven-
dige i en bevilling til et skib. Derfor fik ud-
valgsmanden måske netoj) også en køje, der
lå op ad maskinskottet med os fra damp-
maskinen foruden madlugt langs korridoren
fra kabyssen. Derfor var han også til at
købe billigt, da vi gennem sø og storm nåede
Akueryri. Men udvalgsmanden boldt ud. Han
ville se is. Vi løb ind i en mægtig våge og
op i isen med fuldt krudt på maskinen. Det
gav et brag, så udvalgsmanden tabte både
fatningen og cigaren. Så lå vi der. Vågen
blev mindre og mindre, isen lagde sig om-
kring skibet og gnavede og bragede. Men
skipperen sendte blot bud efter spillekortene
klar til en langvarig og hyggelig seksogtres.
Da spurgte finansmanden folkene om bord,
om kaptajnen vel var beruset. Men aldrig
havde nogen set skipperen fuld. Jo mere det
bragede om skibet, dos mere ræd blev na-
turligvis manden fra finansudvalget, og des
mere hyggede skipperen sig, fordi han vid-
ste, hvor meget hans skib kunne tåle. Tre
dage efter nåede vi kysten nøjagtig der, hvor
vi skulle, — i -^gmagssalik. Skipperen
kendte nøjagtig isgangen og strømforholdene,
og det imponerede finansmanden. Så magede
det sig sådan, at isen lagde sig uden for
Angmagssalik i nogle dage. Det gjorde det
yderligere af med passagerens humør. Han
spiste næsten ikke, og derved pådrog han sig
hovmesterens harme. Han hadede, at folk
udeblev ,fra måltiderne. Men en morgen gan-
ske tidligt sejlede vi ud fra Angmagssalik
så tidligt, at passagereren endnu ikke var
tørnet ud. Dan han vågnede befandt vi os i
tyndt vand uden is. Lykkeligt udbrød han
efter at have lovet at bruge alle kræfter på
en ny bevilling til et stærkt skib: Hvor or
det dejligt, kaptajn, hvad ønsker De nu?.
— Ganske beskedent, at jeg aldrig mere
må se Dem om bord, svarede den isvantc,
men ikke synderlig slebne skipper.
Bevillingen kom, og „Gertrud Rask“ blev
bygget.
nålagauvfit penatigit erKainiutitut frimærki'
tåvat, inuit pisinautitauvfisa uvdluat 10. de-
cember erKainiardlugo. mardlungugauvoK,
åipå tungujortoK 3 centsilik, åipå Korsuk
8 centsilik
El nyt FN mindefrimærke, som markerer
menneskerettighedsdagen den 10. decenibei'*
*— Frimærket er udsendt med et blåt 3-cents
og et grønt 8-cents mærke.