Atuagagdliutit - 12.07.1956, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 9(i-iat
juli p 12-at 1950
nr. 14
kalåtdlit sulissartuinut
pitsångoriautit
isiimaKatigissutikiit anguneKdrpnt Kalåtdlit-nunåne sulissartut kd-
tnvfiata, landshøvdingip nmvernermilo inspektørip atsioKatiging-
nerisigut
Nuk, 10. juli.
Kalåtdlit-nunåne sulissartut kåtuv-
Kat sapåtip akunerane kingugdlerme
n u n ap sulissartuisa peKatigigfinit
autdlartitat ilagalugit Nungme ataut-
simérssuarnermik ingerdlatsivoK. a-
iautsiminerit ilåinc najupoK fol'ke-
Ungimut ilaussortaK, danskit suli-
ssartuisa peKatigigfisa kåtuvfiåne ag-
•HagtussoK Carl P. Jensen, atautsi-
•nérssuarnerup angussaisa pingårner-
Ssarat isumaKatiglssut sulissartut kå-
juvfiåne hovedbestyrelsiussumit,
landshøvdingiimit niuvernermilo in-
spektøriussuniit atsiorneKartoK. ma-
fia ministerieKarfingmut Købenliav-
fiimilo Kalåtdlit-nunåne niuvernerme
KutdlersaKarfingmut sarKumigagsså-
figorpoK, tåukunanilo akucrincKåså-
PataoK 1. januar 1957 atulersugssåu-
saoK.
aulajangersagkat nutåt atortulersi-
fiagit isumaKatigissume ingmikutår-
fierit tamanut sarKumiuneKåsångikat-
dlarput, kisiåne ima oKartoKarérsi-
fiauvoK isumaKatiglssut Kalåtdlit-nu-
fianc akigssarsiat suliagssatdlo piv-
(l>ugit isumaKatigingniartarnerit iluå-
fie periautsinik nutårdluinarnik pi-
K'rsitsinerardlugo. sujornatigut av-
gfiatårtumik isumaKatigingningniar-
‘arnerit kisimik avKutigssaussarsi-
lrr,agaluit kingorna imailisaoK suli-
Ssartut kåtuvfiat ilane tamaisa siv-
fifirdlugit isumaKatigingningniartali-
savdlune aulajangerneivartutdlo ator-
mgssångortardlutik.
fol'ketingimut ilaussortaK Carl P.
Jensen nalunaerpoK isumaKatiglssut
fikigssarsiatigut pitsångortitsissuju-
'fiarnerardlugo, akigssarsiat crKar-
sautjgaiugit kalåtdlit sulissartuinik
danskit sulissartuinut nagdlersuti-
JersitsissoK. peKasiutdlugo danskil
Periausiat maligdlugo suliagssati-
l’dt isumaKatigigsainiarsinaunigssaK
filulersiniagauvoK, taimailivdlune
jsuniaKatiglnginerit oKaloKatigig-
tarnertigut nåmagsiniarneKartarsi-
fiausavdlutik, imaKa isumaKatigig-
sainiartugssaK tåukununga tamanut
GRØNLANDSPOSTEN
nålagkcrsuincK pivdlligo
Kup. 2
'"‘tit piniarneKartarncrånik årnig-
ssussineK
Kup. 3
in ftsugtut katerssorn i arneKarnerat
Klip. 4
fiagnloring of ederfuglejagten?
Side 5
Med tog på indlandsisen
Side C
fiImiliord]une åssillssartoK Kenyame
nunagssitoK...
Kup. 7
dm politisk interesse —
Side 10
Ungdommens samling
Side 11
miitigssarsiortoK — Erhververen
Kup. 16
nardlumukåt Ivitånut?
Klip. 18
radiup nakorså ...
Klip. 20
"’érartavtinut, Rasmus Klump il. il.
mruosldc, Rasmus Klump m. m.
Kdp. 22-23
agtumåssuteKångitsoK ikiortigalugo.
Kasuersårdlune sulingivfeKarnerme
akigssarsiatigut pitsångorneKarpoK,
ama angutit arnatdlo suliaiv åssigig-
sok pivdlugo åssiglngmik akigssarsia-
Kartitaunerat atortuinartineKarpoK.
suliagssamik aulajangersumik akig-
ssarsiagssartå taerérdlugo (akkord)
ingerdlatsinenme akigssarsiagssaaa-
lernigssaK isumagineKartoK maligdlu-
go atorsinaussoK anguneKarpoit, åmå-
taoit ingmi'kortutigut avdlatigut pit-
sångoriarneKarpoK.
Carl P. Jensenip oitautsine ilavai
oKardlune isumaKatiglssutip nagsata-
riumårå sulissartut niorKutigssior-
nerine suleKataorusugtut akigssar-
siagssaKarnerulernigssåt, Smålo. ta-
matuma pissugssaunermik misigineic
akissugssaunerdlo agdlisinerusavai.
isumaKatiglssut taimåitoK igdluging-
nut pissugssaulersitsivoK, uniorKuti-
ncKarsimagpatdlo tamåna aulajanger-
sagkanik sumiginausimassumut ani-
ngaussatigut akissugssaulernermik
kinguneKartugssåusaoK.
millifinerpagssuit imanut taimak. — kinguneKardluåsaordle. uvane takusinauvarse uilu-
viaragssarpagssuit Limfjordime Nissum Bredningip eritåne ikånernut kiviorartineKartut.
4—5 milliftnit migssait Norgemit pisiausimåput. uiluvik atauseK korune migssiliordlugo
naleKarmat tåssa milliunerpagssuit imanut kiverssarneuarput, kisiåne KaKugo pivfigsså-
ngorpat katcrssorKingncKardlutik tunineKarKlsagpata erniagssat ikinurnagit pineKarsinåu-
såput, uiluvlme akisoicaut tamåkualo piniarnerat ingmfkut maligtarissagssaKarpoK.
Millioner skovles i havet. — Men det skal nok give bonus. Det man ser her, er nemlig
ostersyngel, der skovles ud i Limfjorden på bankerne ved Nissum Bredning. Iler er tale
om 4—5 millioner stykker, der er indkøbt fra Norge. Ila hver østers repræsenterer en
værdi på godt en krone, er det altså i dobbelt forstand millioner, der skovles i havet,
men når de til sin tid skrabes og sælges, giver de gode renter, for østers betales dyrt, og
fiskeriet af dem er kongelig priviligeret.
Væsentlige forbedringer for de grønlandske arbejdere
Opnået gennem en overenskomst, som er underskrevet af Grønlands
A rbej der sammensi utning, landshøvdingen og handelsinspektøren
Godthåb, 10. juli.
Grønlands Arbejdersammenslut-
ning har i den sidste ugestid afholdt
en kongres i Godthåb med deltagelse
af repræsentanter for landets arbej-
derforeninger. I en del af moderne
deltog folketingsmand, sekretær i De
samv. fagforbund, Carl P. Jensen.
Kongressens hovedresultat blev en
overenskomst, som er underskrevet
af Arbejdersammenslutningens ho-
vedbestyrelse, landshøvdingen og
handelsinspektøren. Det skal nu fo-
relægges ministeriet og Grønlands
Handel i København, og såfremt det
godkendes også der, vil det træde i
kraft 1. januar 1957.
Enkeltheder i overenskomsten vil
ikke blive offentliggjort, før de nye
bestemmelser træder i kraft, men så
meget kan siges, at overenskomsten
betyder helt nye principper inden-
for løn- og arbejdsforliandlingerne i
Grønland. Hvor man før har være't
henvist til enkeltforhandlinger, er
del fremtidig sådan, at Arbejdersam-
menslutningen forhandler på alles
vegne, og det, der vedtages, er bin-
dende.
Folketingsmand Carl P. Jensen op-
lyser, at overenskomsten vil give væ-
sen tlige lønforbedringer, som real-
lønningsmæssigt vil sidestille de
grønlandske arbejdere med danske.
Samtidig indføres efter dansk møn-
ster faglig mægling og faglig vold-
gift, således at uoverensstemmelser
kan afgøres gennem forhandling,
eventuelt ved hjælp af en neutral op-
mand. Der er opnået forbedringer
med hensyn til ferielønnen, og prin-
cippet med lige løn for mænd og
kvinder for samme arbejde er bibe-
holdt. Man har fundet frem til en af-
lønningsform for akkordarbejde,
som man mener er anvendelig og på
11 ene andre punkter er indført for-
bedringer.
Carl P. Jensen 'tilføjer, at overens-
komsten vil medføre en betydelig
gevinst for de arbejdere, der vil yde
en indsats i produktionen, og samti-
dig vil den medvirke til at fremme
pligtfølelse og ansvar. En overens-
komst som denne er gensidigt for-
pligtende, og såfremt den brydes, vil
det i givet fald kunne medføre øko-
nomisk ansvar for den af parterne,
som har 'tilsidesat bestemmelserne.
landsraadip Akilinermukartitagssai au-
gustip 10-ata migssåne autdlåsåput
angalatitagssat torharneKarérput. „II. J. Rink" angatdlatigisavåt
sorssutéraK „Skarven" ingiatdlortoralugo
landsrådip Canadamut angalatitsi-
nigsså m§na piarérsarneKarérpoK, a-
ngalassugssatdlo torKarneKarérdlutik,
tåssa efterskolerne sujuligtaissoK Fre-
derik Nielsen, landsrådimut ilaussor-
taK Peter Nielsen, iliniarti'tsissoK Ro-
bert Petersen, årKigssuissoK Uvdlo-
riånguaic Kristiansen inatsisinigdlo
iliniarnertoK Knud Hertling.
.,’H. J. Rink“ angatdlatigisavåt.
landsråde atuatsimitdlune ineriarpat
ernlnaK autdlarsinåusassut neriutigi-
neKarpoK, kingusingnerpåmik augus-
tip 10-ata migssåne. ajoraluarlumig-
dle „Rink“ nålagagssaileKissutilersi-
mavåt, nålagå soraersimangmat, pi-
lertortumigdlo kingorartigssanik nav-
ssårnciv ajornarmat umiarssuarme
aKugtumik Danmarkimingånit piniar-
dlutik KinutcKarsimaput angalanerme
tåssane „Rink“ime nalagaussugssa-
mik. Kangilinguane såkutoKarfik ne-
riorssuisimavoK sorssutéraK „Skar-
vcn“ ingiatdlortautikumavdlugo tasa-
munga utimutdlo.
angalaneK Kåumat migssiliordlugo
sivisussuseicasaoK. Nungmingånit Si-
simiunukariardlutik tåssånganit Aki-
linerme Cape Deyrimut ingerdlåså-
put, ilagsingnigtugssautitatdlo augus-
tip 15-åne tassane tikiutugssanik ti-
kitdluarKUssisavdlutik jiiarérsimani-
arput. tauva i adloping ama Pangnir-
tung avKUSardlugit Frobisberip ka-
ngerdliumarnanut ingerdlaraisåput,
tåssångalo Cape Deyrimut utisavdlu-
tik. angerdlamut avKutigisavåt Akili-
nermukarnermingne avKutertik —
Sisimiunut tauvalo Nungmut.
nunap. åssiliorniartut
Tunup avangnåta nunap-åssiliu-
gaunera ukiune 30-ne ingerdlåneKar-
simassoK nukingiuniarneKalerpoK,
Mestersvigime aKerdlorsiorfik ukiut
(>—8 ingerdlaneråne imaerutisanga-
tlneKarmat, Lauge Koch Kanigtukut
Ellap KeKertånukarniarpoK 30-nik
ilaicardlune nunap-åssiliusavdlutik.