Atuagagdliutit - 12.07.1956, Blaðsíða 11

r
Ungdommens samling
GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. drnigss. Ansvarshavende redaktør Palle Brandt
kal. årKigss. Grønlandsk redaktion: UvdloriånguaK Kr.
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum,
tlf. 845894.
Korrespondent i New York: Peter Freuchen, 444 East 57 St., New York 22, N. Y., USA.
Annonceekspedition A. Stig Olsen, Erik Menvedsvej 3, København V, telefon LUna 4951
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Pastor Karl Chemnitz, fru Helga Bruun de Neergaard. Julianeliåb: Kreds-
dommer Klaus Lynge. NarssaK: Pastor Gerhard Egede. Arsuk: Kateket Lars Peter Ol-
sen. Frederikshåb: Byggeleder Marcussen, overkateket Mathæus Tobiassen. Fiskenæs-
set: Lærer Albricht Eriksen. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller. Holsteinsborg:
kommunalbestyrelse&formand Knud Olsen. Godhavn: Telegrafist Kobjevsky, kreds-
dommer Peter Dalager. K’utdligssat: Egede Boassen. Egedesminde: Kredsdommer
Knud Abeisen, radiosondeass. A. Hove. Jakobshavn: Kateket Nathan Petersen, assistent
Lundsteen. Upernavik: Overkateket Knud Kristiansen. Umanak: Pastor Lidegård,
overkateket Edvard Kruse. Angmagssalik: overkateket Jakob Lyberth.
pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 10 kr. kal nun. Årsabonnement 10 kr. i Grønland
13 kr. kalåtdlit nunåta avatåne. 13 kr. udenfor Grønland
normorumut akia 40 øre Løssalgspris 40 øre pr. eksemplar.
Nftngme sinerissap kujatdliup naKitcriviane nanitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
sujumut avdloriarneK —
kalåtdlit sulissartuisa sivnissue
Uvdlut Kulit migssiliordlugit Nungme
Mautsimisimåput sulissartut kåtuv-
Rata atautsimérssuartitsinerane. isu-
•naKatiglssutigssatut sujunersusior-
nigssaK oKaluserissamingne sujuner-
taisa pingårnerit ilagisimavåt, téssa
akigssautit sulinermilume atugari-
ssat Kalåtdlit-nunåne aulajangerne-
Kartarnerat nutauvdluinartunik tu-
ngavigssaKalersiniardlugo.
titarnerit uko agdlangneKartitdlu-
git taineKartumik oKaloKatigingnissu-
tit KanoK kingunoKarsimanerat sule
*UtsiutingilaK, taimågdlåt isumaKati-
gissutigssatut sujunersutiginiagaK i-
nersimassoK. tamånale angussauvoK
sUlissartut kåtuvfiånik pivdluarau-
ssissutausinaorérsoK tåssame soKuti-
Sissat åssigingitsut atautsimut kati-
Suuigssåt OKitsusimanaviångingmat.
^dloKarfit tamarmik ingmikut kig-
sautigissaKartarput, igdlonarfingnilo
'tarnanisaoK åma sule inuit ingmikor-
l°rtaKarput ima imatutdlo kigsaute-
Kartunik. kigsautigissat tamåkua ilar-
Uagssue Kularnångitsumik tungave-
Kardluartuput, kisiåne nuna tamåker-
(Hugo najorKutagssat åssigit erKiini-
arneKarneråne ingmikut kigsautigi-
'ssat tunuartariaKarput kigsautigissat
larnarmiussunut pingårtut pivdlugit.
taima katerinerup piviussungorne-
ratigut, pingårtumigdlo isumaKatigi-
SsutigitiniagaK sulisitsissut, angneru-
Repræsentanter for de grønlandske
arl>ejderforeninger har i en halv snes
l'age været samlet til Arbejdersam-
menslutningens kongres i Godthåb.
R af Jiovedformålene med drøftel-
,?erne var at udarbejde et overens-
ja’bstforslag -— altså indførelse af
elt nye principper for fastlæggelsen
?, lun og arbejdsvilkår iøvrigt i
Reonland.
På det tidspunkt, hvor disse linier
skrives> foreligger der endnu ikke
m°get konkret om resultatet af de før-
0 forhandlinger på dette punkt, ud-
°.Yer at overenskomstforslaget er fær-
'gt. Men allerede dette er et resultat,
. °m nian må lykønske Sammenslut-
*ngen nied, idet det formentlig ikke
{|ar været nogen helt let opgave at få
J forskellige interesserer smeltet
Q^inmen, Hvcr j3y jlar sjne særønsker
Ji indenfor hver by er der igen af-
(l^mfugci-, som ønsker det ene eller
S(! andet gennemført. Mange af dis-
tal* nSker er formentlig fuldt beretti-
irelie’ 111011 i en situation som den fo-
m ?®ende, hvor opgaven har været
ovL'rn)<^°re ensartede retningslinier
pi , mele landet, må særønsker vige
t)SCn ^0r helhedens interesser,
la 0 grønlandske arbejdere vil stå
gt stærkere i fremtiden efter at
ssumik nålagauvfik, isumaKa'tiginia-
rérdlugit nåmagsigpat kalåtdlit suli-
ssartue sujunigssame nakunerujug-
ssuångusåput, sulisitsissunutdlo, ima-
lunit sulivfiutilingnutdlo, iluaKutåu-
saortaoK. nalunångilarme årKiagingi-
ssutaussartut angnertungitsut angner-
tunerussutdlo sulivfingne pissåinar-
tut ilarpagssue isumaKatigissutilut
aulajangigkap åndgsinaussåsagai su-
lineruvdlo aulajåinerussumik inger-
dlåneKarnigssånut ilapigtutåusaKalu-
ne, isumaKatigissuteKartarnerme ig-
dluatungåinånungitsumik akerdle-
ringnutdle tamanut pissugssåussuse-
KartitsissarpoK. kåtuvfiup pissortaisa
ilaussortatik sivnerdlugit uvdlormut
sapåtip akuneranutdlunit nalunaeKu-
tap akunere sulivfigssat ima imalo
amerdlatigissut tunissarpaitdlusoK
uminga umingalunit akilersitdlugit.
sulivfigssaK nåmagtisimassumik 1-
ngerdlåneKångikune taimatut akiler-
neKarsinåungilartaoK.
sulissartut kåtuvfiat pivdluarKuju-
mavarput månamut angusimassai
pivdlugit: atautsimérssuneK åricig-
ssutdluagaK nåmagsivdluagardlo, P1"
ngårtumigdlc sulissartut akornåne
peKatigingneK pilersineKartoK ptv-
dlugo. kåtuvfik kalåtdlit isumangnåi-
nerussumik sujunigssaKartiniagaunc-
rånut såkugssat ilagåt, neriutigiuma-
varputdlo suliaK måna autdlarnerne-
KartoK tungavigissa't nåpertordlugit
ingerdlateridgsinaujumåråt.
denne samling er blevet til virkelig-
hed, og navnlig efter at overens-
komstforslagct i den form, det vil få
efter forhandlingerne med arbejdsgi-
verne — det vil sige staten — er
endeligt vedtaget. Også for arbejdsgi-
verne vil det blive en fordel. Det vil
forhåbentlig kunne løse mange af de
små og større stridsspørgsmål, del-
tid efter anden opstår rundt om på
arbejdspladserne, og endelig skulle
det kunne medvirke stærkt til mere
stabilitet i arbejdet. Et overenskomst-
forslag er jo gensidigt forpligtende.
Sammenslutningens hovedbestyrelse
sælger på medlemmernes vegne så og
så mange timers dagligt eller ugent-
ligt arbejde til en eller anden pris.
Bliver arbejdet ikke leveret, betales
der heller ikke for det.
Vi vil gerne ønske Arbejder-Sam-
menslutningen til lykke med det, der
indtil nu er opnået: en vel tilrettelagt
og gennemført kongres og først og
fremmest den samling, der er skabt
indenfor arbejdernes rækker. Sam-
menslutningen er et af de midler,
Grønland har for at skabe et trygge-
re fremtid for landets indbyggere, og
vi vil håbe, det må lykkes at videre-
føre det nu påbegyndte arbejde på
saglig og faglig basis.
Hvad kunne man egentlig tænke
sig at samle ungdommen om. Forhå-
bentlig har mange stillet sig selv det
spørgsmål efter at have læst de ind-
læg i „Grønlandsposten", der har væ-
ret om ungdommens samling. I ind-
læggene er der også givet et finger-
peg om, i hvilken retning man tæn-
ker sig arbejdet bør foregå. Ordet
samling klinger godt i eens ører.
Samlinger har vi ganske vist mange
af i form af foreninger og organisa-
tioner; men når man samler sig i fle-
re og mindre grupper ved så isolere-
de steder som på Grønlands beboede
steder, må der samtidig blive en
spredning gruppevis. Det er man hel-
ler ikke blind for. Vi har allerede
landsomfattende organisationer som
PAM og nu Arbejdernes Sammen-
slutning. Selvom en samling sker
foreningsvis eller organisationsvis,
har man alligevel det savn, at de
mange unge mennesker som er med-
lemmer af foreningerne, ikke har et
middel til at kunne „løfte i flok". En
af de fornemste opgaver af „Ungdom-
mens samling", såfremt den bliver
realitet, er efter min mening den at
kunne tage sig af ungdommens fælles
problemer tværs foreninger og poli-
tiskte) parti(er). Hvor meget kom-
mer ungdommens samling ikke til at
betyde inden for oplysningsarbejdet,
hvis det bliver grebet rigtigt an!
Hver forening gør sit for at værne
om sig selv. Mange fastholder en
ugentlig mødeaften i en eller anden
form. Det er prisværdigt, når man
tænker på, hvor begrænset der er af,
hvad der findes af foredragsholdere
og andre former for fornyelser inden
for et isoleret sted. Det vil være af
den største betydning, om de unge i
de forskellige foreninger kan finde
hinanden for i fællesskab at kunne
udnytte de midler for oplysningsar-
bejdet inden for en by. De samme
unge mennesker ser vi i de forskel-
lige foreninger i den samme by.
Hvorfor så ikke snakke rigtigt om
tingene! Det vil ikke gå ud over de
enkelte foreninger, men det man øn-
sker at opnå er bl. a. det at koordine-
re disses arbejde. Ungdommen råber
op om oplysning, og aftenskolens læ-
rere vil kun være glade for at få en
støtte af en samlet ungdom, .der kan
komme med en ønskeseddel angåen-
de emner i foredrag og undervisning
og være med til at arrangere f. eks.
holddeling og lign.. Vi mangler kon-
takten med ungdommens kærne, og
den finder vi nemmest, når ungdom-
men samler sig. -— Hvad bliver der
gjort for ungdommens boligforhold?
Man har fra gammel tid været vant
til, at de unge bor hjemme, sålænge
de er ugifte eller nygifte — mange
gange under snævre forhold, men
forholdene er allerede nu blevet an-
derledes. Vil det ikke være rimeligt
med tiden at have en ung mand eller
kvinde siddende som repræsentant
for ungdommen i boligstøtteudvalget,
for at man ikke skal glemme at tage
hensyn til cje unges syn på det felt?
Hvordan er midlerne for et ungt par,
der skal til at sætte bo? Trænges der
ikke til at gøres noget der også? Den
slags ting må være en stolt opgave
for ungdommen. De enkelte forenin-
ger eller politisk(e) parti(er), hvad
farve de (t) end har, magter ikke at
være ene om den slags opgaver. Her
niå man være fælles såvel inden for
landsdelen som hvor det drejer sig
om at give udtryk for ungdommens
mål og samarbejdsvilje, over for re-
sten af landet.
Dette er blot for at nævne nogle
eksempler blandt de mange. „Ung-
dommens samling er ikke blevet til
realitet endnu. Og selv om den bli-
ver det, vil det vare længe, før den
når sine mål. Benyt nu tiden til at
tænke godt over det. Der er allerede
i bladet „Socialiste" kommet røster,
der vil sprede tvivl om muligheden
af etablering af en sådan samling.
Netop inden for de kredse burde
man være klar over de fordele, sådan
en bestræbelse kan ramme såvel kul-
turelt som samfundsmæssigt. Jeg sy-
nes, det er såre fornuftigt, at „ung-
dommens samling" agter at arbejde
på upolitisk basis, men den skal net-
op bl. a. være mødested for unge
mennesker af forskellig livsanskuel-
ser, som kan diskuteres. Ingen kan
forbyde de unge at have en politisk
opfattelse. Man har lov til at have sit
standpunkt, men hvem siger, at det
altid skal være politisk. Man kan ud-
mærket have moralske, nationale el-
ler religiøse synspunkter ud over de
politiske, for hvorfor være så „ens-
rettet" og drage alle bestræbelser ind
under partipolitik? Det, vi i øjeblik-
ket trænger til heroppe, er en nogen-
lunde samling og ikke partipolitisk
spittelse. Jeg er overbevist om, at
landets egne børn er klar over dette.
Chr. Berthelsen.
imeKarneK sujunigssame
ervngup imigagssap ndkuligissaunig-
sså sujunigssame pissariaKarhinerar-
dlugo magister Høen onarpoK.
Kobenhavnime iliniarnertut atuar-
figssuata K’eKertarssuarme misig-
ssuivfiutåne ilisimatutut sulinerup
pissortå magister Ulrik Høen — erv-
ngup umassunguinik Kalerualingnik
tatsinigdlo misigssuinermik pingår-
nerutdlugit ingerdlassisson — Kanig-
'tukut Kalåtdlit-nunåta radioane tike-
rånik aperssuissarfingme oKauseKar-
poK ilåtigut imeKarneK pivdlugo. ma-
gister Røen Kinuvigisimavarput oKau-
serissane itisilcrKuvdlugit, imalo o-
KauseKarfigåtigut:
— ukiune måkunane kalåtdlit ig-
dloKarfé imeKarfilersorneiÆlerput,
taimalo imermik ajungitsumik mi-
nguitsumik igdlume suliagssanut atu-
gagssamik igdloKarfit tamarmik ime-
Karsinaulerumårput. kisiåne ervngup
nåkutigineKarnigsså tåkuitsorneKarsi-
masoråra. ervngup nåkutigissaunera
Danmarkime pissariaKavigsutitauvoK
åssigingmigdlo ingerdldneKartuvdlli-
ne. Kalåtdlit-nunåne ukiut ardlagdlit
Kangiugpata imeKarfitdlo erKait ima-
Ka igdlutårtoriarpata imeK umassua-
raKalerdlunilo imiussutsimigutaoK
mingoKalersinauvdluarpoK. naitsu-
mik oKardlune: imeKarfit sananeKar-
nermikut pitsaugaluaKalutik evKilui-
sårnerup tungåtigut pitsaginagag-
•ssaujungnåisåput, ama nåmagtumik
erKarsautigineKarsimångitsoråra må-
ne imeK ima nakutigisinaungmat suv-
dlugdlit aseroriartuårtisinauvdlugit.
sinerissame ervngup eyKiluisågaunig-
ssåta tungåtigut misigssuivfingmik
pilersitsinigssaK piarérsimavfigine-
•KartariaKarsoråra, angatdlatigssatut
pujortuléralerdlugo imermigdlo påsi-
simangnigtunik atauseK-mardlungnik
sulissulerdlugo, naujuifsorsiortumik
(kemiker) tagpiorangnartorsiortu-
migdlo (bakteriolog), tåukua suliag-
ssarisavat sineriak angatdlavigalugo
igdloKarfingne imeKarfingnik misig-
ssuissarneK ukiumut ardlalcriartu-
migdlunit. tamatumunga atassumik
erKaimassariaKarpoK imeKarfit mi-
ngunerérsut nakutigdlinialisagåine
kingusinårpatdlasangmat. misigssui-
ssartugssat pivfigssaKartitariaKarput
pissutsinik pasiniainigssamut namag-
lumigdlo pasissaKarnigssamut.
tainiåtaoK imerme kckup (kalk)
amigautaunora -— ningiut KaKorsåu-
mik KåpersitsineK ajulersut kigutit-
dlunie nakorsaisa naliingisåt — må-
nangåK lIaglr>åinariaerupoK.
F.
Landshøvding Lundsteen o. a. over-
rakte fornylig Hermod Lannung et
isbjørneskind som tak for hans ind-
sats for Grønland i FN. Landsrådet
havde tidligere udtalt ønske om, at
Lannung modtog en påskønnelse for
sit arbejde.
Et skridt fremad —
n