Atuagagdliutit - 12.07.1956, Blaðsíða 22

— supa mamaraisiuk, ukorslnguit? supame tauna
sananigsså ukiorpagssuarne sungiusarsimavara. ta-
kåna, neriniaritse, uvanga atåta ikioratdlåsavara nu-
tåniik igdluliornerane!
— Smager vandgrøden jer, kære venner? Jeg har
også øvet mig på den grød i mange år. Nå, men spis
nu, imedens vil jeg hjælpe fatter med at hygge et
nyt hus!
— aitsåt pernardlunga supamik nungutdlugo neri-
ssamik takulerpunga !
— mfåssame, ukulo angutit susassut nalujungnaer-
parput. supa taima angitigissumik pivdlugo eKersi-
manarnaviangilaK!
— Det er første gang, jeg har set et fad vandgrød
blive spist op!
— Ja, og nu ved vi, hvad de herrer skal foretage
sig. Så meget vandgrød sløver vist også!
— arrå, Kaigitse! uivssuminartut taima
amerdlatigissut taimalo mikitigissut ine-
Kiinartigissutdlo sujornatigut takusimångi-
såinarpåka!
— Kom lier skal I se noget. Så mange,
og så små, og så søde overraskelser har
jeg sjældent set!
— kuk-kuk! Kaivdluse Rasmus Klump
ilailo ilagsiartorniarsigik ilarput takoru-
sugdluse alapernåinerniit Kartungerssågi-
nalerpoKl
— Kuk — kuk! Kom ud og hils på Ras-
mus Klump og hans venner, den ene af os
er ved at revne af nysgerrighed efter at se
jer!
— incKunåssusé tupingnauaut. tåssugu-
nguaK inékunavigsumik matukut anisso-
KåsaoK!
— I kan stole på, de er søde. Om lidt
kommer der noget meget yndigt ud af
døren!
davsedalle, Rasmus Klump, tåssa taima nordpolimiutut
taima kutartarpugut. uvanga ateu arp unga anånaK Pluk. nuåni-
ssusia takujartorsimagavtigut. auko piararssuavut!
Davsodalle, Rasmus Klump, ja, sådan siger vi på nord-
polsk, og jeg hedder mutter Pluk, det var morsomt, at I kom
herop tor at se til os. De |fem små der, er vore Pluklingeri
— igdlouarfik takornarniarniarsiuk. Skæg uvangalo uvdlo-
KerKane siningnivtinit akornusertikavta sinerKigkiartulårat-
dlåsaugut!
— I skulle tage og gå lidt rundt og kigge på byen. Skæg
og jeg blev jo desværre afbrudt i middagsluren, så vi går
ind og gør den færdig!
— inuyclluarise, sinigdiuarise. nunarKatise
ilagsiartutigalugit niuvertarfit ornigåsavavut.
Skæg pånneKardluasassoK nalungilarput!
— Farvel og sov vel, vi går ud og hilser på
jeres naboer, og kigger på butikker Vi ved jo,
at Skæg er i gode hænder!
■— kina uvane najugauarnersoK takula-
sångilarput? arrå, Pingo, taima såkortuli-
gissumik kasugtoninak, igdlo isassoratar-
sinauvoK!
, — Skulle vi ikke se, hvem der horher.
Hov, du må ikke banke så hårdt, I *ng »
huset kan nemt falde sammen!
1Ei'STER: proF. DR. PHIL. SØREN HOLM Jesusip assersntai — Jesu lignelser TEGNINGER: TORKILD MØLLER
naussorigsaissiunik pisorssuarmik (Luk. ivangk. kap. 12, v. 13—21) Den rige bonde (Lukas Evang. kap. 12, vers 13 21).
lissal/)U.*^ 'Jtsuse ornigpd ikiorKuvdlune Katånguinc ki-
Ullltninil,, '^viingnik avigfigiumångingmane. Jisusivdle ta-
ikiorumångilå.
hoj1, sin Ibrnt)(Jany en man(l Hl Jesus og bad liam om hjælp
h°ir’ ^er ville dele arven med ham, men be-
ete selv. Men det ville Jesus ikke hjælpe ham med.
taorsiutdlu(l° assersiitinguamik oKalugiupai aninqaussanik
piumatiissiisermut mianerssorKussutaussumik.
inoKarpoK pisorssuarmik, tåussuma narssautd ineriloKar-
dluarsimassoK.
1 stedet for fortalte Jesus en lille historie, der skulle advare
mod lysten til at eje penge.
Der var en rig mund, hvis mark et år havde givet mængder
af korn.
laimaitumik pisussutine k«/i0k iliusagine isumaliutigilerpd,
kuinilo ingioterumagdlerpai niikivatdldKingmata.
(nangitagssat).
Ilan spekulerede derfor på, hvorledes lian nu bedst kunne
få noget ud af sin rigdom, og så besluttede lian at rive sine
gamle huse ned, da de var for små.
(Fortsættes).
23