Atuagagdliutit - 12.07.1956, Blaðsíða 9

Spejderne liar erobret Vest
grønlands byer
Spejderinstruktører til Grønland igen i sommer
Den grønlandske spejderbevægelse
har i de sidste år været inde i en
voldsom udvikling. I dag kan man
ttied tilfredshed notere, at praktisk
talt hele vestkysten har spejdertrop-
Pe, og at der også på østkysten -— i
Angmagssalik —• findes spejdere,
tten stærke vækst er først og frem-
mest betinget af godt, energisk og so-
lidt arbejde fra grønlandsk og dansk
side heroppe, men tillige af den in-
teresse, der fra korpsene i Danmark
er vist de grønlandske spejdere.
Spejderarbejdet i Grønland går en
naiv snes år tilbage i tiden. Fore-
Sangsmænd har været bogholder
Rlaus Møller, Godthåb, og pedel Poul
Madsen, Holsteinsborg. I dag er der
troppe i alle store vestgrønlandske
nyer undtagen Umanak og Thule,
men der vil næppe gå lang tid, før et
arbejde sættes i gang i Umanak.
KORPSENES FORDELING
Om antallet af grønlandske spejde-
re kan der intet siges heroppe, idet
man endnu ikke har foretaget nogen
helles mønstring af Grønlands spej-
dere. Dette hænger sammen med, at
der i Grønland er repræsenteret både
Sule og blå og grønne spejdere samt
et enkelt sted FDF’er. Hver for sig
rapporterer de hjemover om arbejde
og medlemstal. Efter de foreliggende
oversigter er der i Angmagssalik
KFUM-spejdere, i Julianehåb og Nar-
ssåK KFUM-spejdere og blå pigespej-
dere, i Frederikshåb KFUM-spejdere,
i Godthåb KFUM og KFUK-spejdere,
i Sukkertoppen gule spejdere og blå
pigespejdere og det samme er tilfæl-
det i Holsteinsborg og Egedesminde.
I Jakobshavn og Godhavn er der
KFUM og KFUK-spejdere, i Christi-
ansliåb gule og blå spejdere, i Uper-
navik KFUM og KFUK-spejdere og i
Arsuk-Ivigtut FDF.
Troppene ledes i dag de fleste ste-
der af grønlændere og danske i for-
ening. I Narssaii, Godthåb og Juliane-
håb er der grønlandske tropsførere.
DRONNING INGRIDS INITIATIV
Arbejdet har som nævnt taget rig-
tig fart i de sidste 2—3 år, ikke mindst
på grund af den hjælp, der fra Dan-
mark er ydet gennem det oprettede
fællesudvalg for de uniformerede
korps kaldet Grønlandsudvalget for
spejderne og FDF. Grønlandsudvalget
blev i 1952 nedsat på dronning Ingrids
initiativ. Det er således på sin vis
sapinerpaK
Milestonikut ukiunik 30-ngortor-
siordlutik kativfigsiorptit. ikinguter-
bagssue tuluit nunasiåine pissusiu-
ssaraluartutut ilaKutaringnit åssigiai-
bit pissungitsut nuånisardluavigput.
bame Milestonikut inungnik åssiglsit-
sinigssamut akigssaKarput.
ncrrivik kaujatdlagdlugo inuit In-
('iame iluagtitsisimanermingnut angu-
bRk tåussuminga tamåkingajagdlutik
KutsavigingnigtariaKåsangatinartut ig-
yåput; taimaisiortariaKartututdle mi-
■Vgisimångitdlat.
matorssuit igalåminiussut anérsu-
M’larfingmut angmåinarput nerissar-
Imgmutdlo orKuartumut kiagtut unu-
ata kiagtup tivke isåvfigssaKartitdlu-
grt.
. kavfisortitdlutik oKatdlisingåtsia-
yrsimåput. Milestonip isumå malig-
(|<Ugo angnertuvatdlårtumik. tamåna
autdlarnersimavoK arnap inusugtup
mtautigingmago arnat moderniussut
mrissamik takugångamik nivdlianig-
ssamut inerisimavatdlålersimassut,
mm anale ingeniørip inusugtup Car-
vathersimik atigdlip tikiuteraåmer-
SuP akerdlilersimavå.
arnaK inusugtoK tåuna ilisimang-
ygpalugdlune KungujugpoK ileKimi-
■^artordlunilo. ingeniør Carruthersile
aaersåminut tikititorsimavoK oKalu-
,(jrissartigdlo Kimagkumajungnaer-
mgo. nangipoK: •— oKarfigisavavkit,
. bgutit ilåne nivdliarujugssuarusug-
saraluarpul, ingminutdle nålagker-
n°vsinaunimininguamik arnap pigi-
gisånik peKarpoK - taimalo nivdliå-
Sitsorsinauvdlune.
^ sir Milestone oKatdlinermut tamar-
*k ilaorKuvfigisimassånut ilaorKu-
ngilaK. erKigsisaivdlune igsiavoK
n erimssatdlo nåkutdlugi't. tåssångåi-
tåii nuliame kinå erKumitsumik
u . ?KalersoK maluga. nerriviup isua-
i^vane igsiavoK sujuinuinardlo nå-
Milestone erKigsiungnaerdlune ig-
Sei 'Insmc Pi'keKåtålerpoK sulile oKau-
atriflai?e‘ takuvå nuliame malungnå-
ssok ^ag-lumik usserardlugo sani-
■yjjj lndiamio aulariåsanane igsia-
kaer^16 - ^unuane KeKartuarsimassoK
Ssharnga' muvssualugfigå — uerujug-
anitfjJ^ok^fuavXnardlo nerissarfingmi't
kisgt.1!|,n?e itussup pisimassoK tamåna
inarni |Ulnarme tukusimavå, kiserdlu-
i'hunV °- saKissup pugutaussamik
Illlk imalingmik anérsuartar-
b mt ilissinera malugå.
sussoKaralugtuartoK påsileramiuk
ånilåjatdlarujugssuarpoK. pugutau-
ssaK imungmik imalik atausinarmik
isumaKarsinauvoK — pulateriårssung-
mut ugsagsårut. Milestonip Kularingi-
lå pulateriårssungmik toKunartuling-
mik (kobraslange) igcllumingnitoKar-
simåsassoK. Kilåmingne påukamtit
oKitsut inigssarKigkunarnerussut Ki-
viarpai. takugssaussoiiångilardle. inip
teKerKuisa ilåne nigdlarsacrut elek-
tricitetimik ingerdlassoK takugssau-
vok, avdlane mardlungne takugssau-
ssoKångilaK, sisamånilo saKissoK kc-
KarpoK. pulateriårssuk atauslnaying-
me inigssisimasinauvoK -—- nerriviup
a'tåne.
Milestonip isumagssaraiarerKaralu-
arpå nikugtipatdlagdlune nerriving-
mit Kimåniardlune ilanilo kalerrisår-
dlugit, taimale isumagssarsiaraluane
taimaitilertorpå. uitsangneK tamatu-
ma kinguneringitsorsinåungiså pula-
teriårssungmik ersilersitsisaoK — tai-
mailigunilo kiseriångitsorsinåungi-
laK ...
tauva nukinginaK ilungersordluni-
lo famaisa tusarnångitsorsinaujung-
naersitdlugit OKalulerpoK.
-— påserusugkaluarpara nerriving-
ine igsiassut ingminut nalagkersorsi-
naunermik KanoK agtigissumik pigi-
ssaKartut. måna 300 tikitdlugo kisit-
sisaunga, minutit tatdlimat migssånik
sivisussuseKåsaoK, taimaisioftitdlu-
ngalo KaerKussat ilåta atautsivdlunit
nukine aulariartisångivigpai. tairnai-
siorsinåungitsoK 50 rupeenik akili-
saoic. tåssugunguarme sumik pissoica-
ralugtuarpoK ... piarérpise?
Milestone kisitsisitdlugo KaerKu-
ssarpagssuit ujarKatut inussaliatut
aulajaitsigalutik igsiåput. 280-imut
kigdligdlunilo pulateriårssuk natikut
marmorlnåkut sangujorårdlune pu-
gutaussap imungmik iinagdlip tungå-
nut ingerdlalersoK takuvfi. matu't ma-
tuvdluariartordlugit tuavInaK inger-
dlati'tdlune tamanit tamånga nivdler-
patdlagtoKartartoK tusåsinauvå.
.— ilumortunga takugujarse, inge-
niør Carruthers ajugausimårpalugdlu-
ne oKarpoK — angutip ingminut nå-
lagkersordluinarnerininik takuterKå-
merpåligut. Hanorme o i; arp unga?
— utarivilåriarit, asassara ingeni-
øre, ålilestone onarpoK nulianilo issi-
galugo: Alberta, KanoK ilivdlutit
pulateriårssungmik inånltoKarnera
ilisimasinauviuk?
^ady Milestone KungujumivoK. tau-
vålo kångusugpasigtutut nerriviup
Kalia issigitigalugo akivoK: — isiga-
ga Karssutdlugo ingerdlangmat malu-
gingitsorsinåungilara...
Clive Wharton.
dronningen, hvis store interesse for
spejderarbejdet er velkendt, der har
givet stødet til den kraftige udvikling
i Grønland på dette område.
Grønlandsudvalget har i de sidste
år ved velvilje fra Ministeriet for
Grønland fået opsendt instruktorer
fra de forskellige korps. I år venter
man instruktører fra KFUM og KFUK.
KFUM-repra>sentanten kommer til
Grønland i juli, og KFUK-spejderen
følger efter i august.)
Grønlandsudvalgets formål er at
danne mellemled mellem troppene i
Grønland og korpsene i Danmark samt
myndighederne i København. Videre
skal Grønlandsudvalget udgive små-
pjecer om spejderarbejdet på grøn-
landsk og på anden måde ophjælpe
det uniformerede ungdomsarbejde
heroppe.
Lokaleproblemet har været stort for
de grønlandske spejdere. Ganske vist
har skolemyndighederne alle vegne
stillet sig velvilligt, men det har kne-
bet med smålokaler til patrulje-arbej-
det, lokaler som spejderne kunne få
lov at arbejde i og udsmykke selv.
I foråret blev der i Godthåb nedsat
et spejderråd for alle de uniformerede
korps. Rådet har foreløbighedens ka-
rakter og er indstillet på, når valg
har kunnet udskrives blandt spejder-
ne, at vige pladsen for de valgte re-
præsentanter. Det er rådets opgave, at
koordinere arbejdet, hvor det er gør-
ligt og at inspirere til øget indsats
på forskellige områder. Der er også
fællesopgaver, som et sådant råd mest
passende kan tage sig af. Hjælp hjem-
mefra vil således bedst kunne formid-
les gennem en samlet repræsentation
for korpsene."
SPEJDERRÅDSMØDE
På et eventuel møde i sommer skal
spejderrådet af større fællesproble-
mer drøfte fælles uniform, nye prø-
ver og duelighedstegn og afholdelse
af en landslejr eller landsdelslejre.
Med hensyn til, prøver vil man søge
frem imod særlige grønlandske spe-
cialiteter, — f. eks. vil man finde det
naturligt, at prøver i de gamle grøn-
landske færdigheder, kajakroning, slæ-
dekorsel og lignende, kommer frem,
så (lisse færdigheder, der mange ste-
der er ved at blive glemt, igen kan
komme til ære og værdighed. Spejder-
rådets formand, rektor Binzer, Godt-
nåb, giver udtryk for, at spejderspor-
len har en betydningsfuld opgave lier-
°PPe. Dens karakterdannende egen-
skaber er der brug for blandt de unge.
Blandt andet har man brug både for
spejdersportens selvstændiggørende
indvirkning og dens appel til samar-
bejde. Endelig vil spejdersporten også
kunne bidrage til at knytte trådene
bagud til det grønlandske folks hi-
storie.
F.
De første ruller film fra optagel-
serne i SarKaK er nu sendt fil Køben-
havn med polarruten. Filmsfolkene
har hidtil været tilfredse med opta-
gelserne til farvefilmen „Fjeldgænge-
ren‘.
Påmiune pigissåinilo peKatiging-
niat Hans Egedep uvdlua atautsimér-
ssuvfigisimavat. erfalassoK crfalassu-
lerfigtalo penatigingnit onalugfing-
mut tunissut atorKårtineKarput.
★
Der er planlagt en international
ekspedition til Gronland i tidsrum-
met maj 1958 og tre år frem. Der
ventes deltagelse fra Frankrig,
Schweitz, Vesttyskland og Danmark.
Indlandsisen bliver studieobjekt.
VILTER’J ES5EN&.Gfe
DanasveJ 26—30 København V.
Telegramadresse: Waltjessen
Ilftrdttræ — Trælast — Krydsfinér —
Isoleringsplader — Plasticplader
finérit mångertut — Hissuit krydsfi-
nerit — oaorsautigssat cellodexikut
éssigissaitdlo — plasticpladit
AGFA CLACK
Det lille kamera med det
store format
åssilivérånguaK åssilisinåussu-
silik.
Billedstørrelse
6x9 cm.
åssilissap angissusia
6x9 cm
Oplev glæden ved at fotografere
med et AGFA-kamera.
Agfamik åssiliveKardlune nuå-
nissusia misileriaruk
Gælder det FILM så husk
AGFA ISOPAN F eller
ISOPAN ISS
sikrer Dem det gode resultat.
filmisisaguvit erKaimajuk:
AGFA ISOPAN F lmalumt
ISOPAN ISS
tauva åssilissatit pitsaussusaput
A/s Hundested Motorfabrik
Hundested
Telegramadresse: Propelmotor
Hundested Motor
10—300 HK
Kraftig — Driftssikker — Økonomisk
såkortoK — aserujaitsoK — ulialungingajagtoic
Fortrinlig egnet
til
Fiskeribrug
aulisartut pujortuléråinut
atugagssarivigdluartoK
!)