Atuagagdliutit - 12.07.1956, Blaðsíða 14

Den modigste
Miliestonet’s fejrede deres 20 års
bryllupsdag. Hele den store venne-
kreds, der ikke, som det ellers gerne
er tilfældet i de engelske kolonier,
alene var fra et bestemt milieu, be-
fandt sig glimrende. Ja, Milestone’s
havde råd til at være demokratiske.
Rundt om bordet sad mange, som
næsten udelukkende kunne takke den
hovedrige mine- og plantageejer for
deres sukces i Indien. Men de følte
det ikke.
De store glasdøre stod åbne ud
mod verandaen og lod den lune tro-
pena'ts dufte strømme ind i den lune
spisestue.
Ved kaffen havde der udviklet sig
en livlig diskussion. Lidt for livlig
efter Miliestone’s mening. Det var be-
gyndt med, at en ung pige havde
hævdet, at moderne kvinder var vok-
set fra at skrige, når de så en mus, og
en ung nylig ankommen ingeniør,
Carruthers, var begyndt at modsige
hende.
Den unge dame smilede vidende og
rystede på hovedet. Men ingeniør
Carruthers var kommet i ånde og vil-
le ikke slippe emnet. Han fortsatte:
— Ser De, en mand kan udmærket
godt komme ud for det tilfælde, hvor
han har den største lyst til at skrige,
men så har han netop det lille over-
skud af selvbeherskelse, som kvinder
ikke har — og så lader han være.
Sir Milestone blandede sig ikke i
diskussionen, der nu havde bredt sig
til hele bordet og i hvilken alle hans
gæster deltog. Han sad rolig og iagt-
tog selskabet. Pludselig lagde han
mærke til et besynderligt udtryk i
sin hustrus ansigt. Hun sad ved den
anden bordende og stirrede lige frem
for sig.
Miliestone flyttede uroligt på sig i
stolen, men sagde stadig ikke noget.
Han så, hvordan hun med en umær-
kelig håndbevægelse kaldte på den
indfødte tjener, der havde stået ube-
vægelig lige bagved hendes stol. Hun
hviskede noget til ham — han spær-
rede øjnene op og forsvandt skynd-
somt ud af spisesalen.
Værten var den eneste, som havde
lagt mærke til dette lille intermezzo,
og kun han så tjeneren stille en skål
mælk ud på verandaen udenfor de
åbne franske døre.
Det gav et sæt i ham, da sandheden
gik op for ham. En skål mælk kunne
kun betyde een eneste ting -— lokke-
mad for en slange. Miliestone var klar
over, at der måtte være en kobraslan-
ge et eller andet sted i stuen. Han så
op inod de lette loftsbjælker, der ville
være det mest naturlige sted. ålen
der var ingen ting at se. I det ene
hjørne af stuen stod en elektrisk vif-
te, det andet og tredie var tomt, og i
det fjerde stod tjeneren. Slangen kun-
ne kun være eet eneste sted — under
bordet.
Milestones første tanke var at rejse
sig, fare bort fra bordet og advare de
andre, men han opgav det hurtigt
igen. Den panik, som uundgåeligt vil-
le blive følgen, ville gøre slangen
bange — og så ville den hugge ...
Så begyndte lian at tale, hurtigt og
meget indtrængende, så alle blev op-
mærksomme.
— Jeg vil gerne vide, hvor megen
selvbeherskelse hver især her ved
bordet er i besiddelse af. Jeg tæller
nu til tre hundrede — det vil tage ca.
fem minutter og ikke en eneste af sel-
skabet må røre så meget som en mu-
skel. Den, som ikke kan klare det, bø-
der 50 rupeer. Der sker nemlig noget
om et øjeblik ... Er De klar?
De mange festklæde mennesker
sad som stenstøtter, mens Milestone
talte. Da lian nåede 280, så han slan-
gen bugte sig frem over marmorgul-
vet og styre i retning af mælkeskålen.
»GYLDNE KÆDER«, uniform
— og ansvarsfølelse
Der lød skrig fra alle sider, da Mile-
stone styrtede hen for at lukke glas-
dørene forsvarligt til.
— Kan De se, jeg havde ret, ud-
brød ingeniør Carruthers triumferen-
de — en mand liar lige givet os et
eksempel på fuldstændig selvbeher-
skelse. Hvad sagde jeg?
— Yent et øjeblik, min kære inge-
niør, sagde Miliestone og så ned mod
■sin hustru: — Alberta, hvordan kun-
ne du i grunden vide, at der var en
kobraslange herinde?
Et blegt smil lyste op i lady Mile-
stones fine træk. Så svarede hun, idet
hun så ned mod dugen, som om hun
skammede sig: — Fordi den krøb
tværs over min Fod, Arthur . . .
Clive Wharton.
Peter Freuchen vandt maksimums-
prisen i det amerikanske fjernsyns
hvem-ved-hvad-konkurrence og blev
derfor 64,000 dollars rigere. Det ame-
rikanske skattevæsen tager imidler-
tid 2/3 af summen. Freuchen, der nu
drager til Danmark på sommerferie,
hævder, at han vil overveje at anskaf-
fe sig et plastic-ben for nogle af pen-
gene.
Kommunalbestyrelsen i Holsleins-
borg har besluttet at fejre byens 200
års jubilæum den 1. september.
BRYGGERIET STJERNEN
pilsnere eksportilut mamdssusililc
Betragtninger om „eksemplets magt“ i anledning af en
mariner-episode i Godthåb
Det anerkendes i vore dage fra
mange sider, at eksemplet er det bed-
ste opdragelsesmiddel, der gives. På
denne baggrund er det naturligt, at
man fra grønlandsk side i disse år
med vågenhed følger det eksempel,
der gives af de korttids- eller lang-
tids-udsendte danskere, ligesom man
naturligvis registrerer, hvordan lan-
dets ledende mænd ved enhver lej-
lighed fører sig frem.
Det er fuldt berettiget, at en sådan
vågenhed er til stede. Der følger an-
svar med at være udsendt til Grøn-
land i disse år, og hvad de ledende
mænd i landsdelen angår, følger der
som bekendt ansvar med at bære „de
gyldne kæder".
Det er derfor beklageligt, når der i
Disse år nu og da med rette peges be-
klagende på den adfærd, som ud-
sendte arbejdere og håndværkere og
andre lægger for dagen. Og der er
grund til at appellere til alle med an-
svar og myndighed i denne sammen-
hæng om, at beklagelige episoder og
beklagelsesværdig adfærd påtales og
‘år konsekvenser omgående. Mange
danske arbejdere og håndværkere
har ikke alt for lystelige kår i de må-
neder, de opholder sig i Grønland,
h»en de må formodes at have valgt
deres job selv, og det må derfor kræ-
ges, at de og naturligvis alle andre
Udsendte forstår, at dadelfri opførsel
mrer med til betingelserne, for at de
jm anvendes i Grønlands opbyg-
ningstid.
m )t kurde være unødvendigt at be-
,1 a i’ ai det samme krav gælder det
anske uniformerede personel, der
, minder sig i landsdelen. Fornylig
man i Godthåb på „Dronning
havde jj|j|| ^ ^_________
ti exandrine“s gennemrejse lejlighed
at iagttage et hold marineres mil-
ubehagelige opførsel. Forar-
gelsen var stor, -— og berettiget. Ka-
rakteren af marinernes opførsel
fremgår af, at marinerne ved næste
anløbsplads ganske enkelt formentes
tilladelse til at gå i land.
Det bør over for marinemyndiglie-
derne understreges, at en gentagelse
er uønsket. I det aktuelle tilfælde må
man spørge, hvor den befalingsmand,
der havde opsigt med marinerne, var
henne, -— eller man må spørge, om
der ingen befalingsmand var sammen
med de pågældende.
Flådens chef, viceadmiral A. H. Ve-
del, hvis kærlighed til Grønland er
velkendt, vil være den første til at
forstå, at forhold som de skildrede er
meget uheldige. Denne forståelse hos
flådens chef parret med kendskabet
til Grønnedals omgående reaktion ef-
ter episoden forleden skulle borge
for, at gentagelser ikke finder sted.
Personel i „kongens klæ’r“ —
hvadenten det er menige eller befa-
lingsmænd, repræsenterer landet og
må opføre sig derefter. F.
<*est talf
C HR. NIELSENS
atur fabr ^
CggVENTILERoGHANER
-AlåÅeåÅéJfa bva&éeé
Ventiler og haner 1 l.
kl.s udførelse fra DAN-
MARKS STØRSTE AR-
MATURFABRIK
ventilit kiasiussatdlo
sanavdluagaunerpåt
Danmarkip såkuliorfi-
sa angnerssånit pissut.
EFTF.
ARM
HAVNEN HORSENS Uf 60-100 AFDELINGSKONTOR: KØBENHAVN V NYR0PSGA0EØ? pAU W,4 5415
Det går som en mis med
GEVABOX
GEVABOX atoruminarnerpauvoK
uminga åssilivinguamik 32 kr.-nalingmik
kinalunit pilertortumik pitsavingnigdlo
åssilisinauvoK
med dette lille kamera til 32 kr.
kan enhver straks tage gode bil-
leder
• Kikkertsøger
• 2 blændere: 11—16
tt 3 tidsindstillinger: B
• Kontakt til blitz
l/,50 — 1/100 sek.
• Trådudløser-tilslutning
• Fast sko til enhver blitztype
t» Robust konstruktion
•b Format 6x9 cm
15