Atuagagdliutit - 12.07.1956, Blaðsíða 16

sarput. tairaailerérpat panersårtitsi-
nikut imeK imarissåt ailångordlugo
PerneKåsaoK, kingunerissarpålo Kaju-
ssaussat imugtut Kalipautigdlit vita-
mininik ulivkårlut ama -— taima o-
KautigineKarpoic — mamardluinartut.
* ★ ★
„Dansk Fiskeritidende" maligdlu-
go tutsiupoK aulisariutip kilisauteru-
jugssup Tysklandip kitåmiup ikåner-
ssuaic aulisagalipilugssuaK Kalåtdlit-
nunåta kangimut sineriåne Angmag-
ssagdlip nalånitoK navssårisimagå.
aulisagaKarfik aulisagaKardlunilo su-
lugpågaKarsimangårmat kilisaut sivi-
kitsuinarmik aulisardlune usilersor-
itarfine tamaisa ulivkårdlugit anger-
dlamut utersimavoK. aulisagkat pit-
sauvdluinartut pissausimåpungoK.
'tyskit kilisauterujugssue avdlat ki-
ngusingnerussukut aulisagaivarfing-
mut tikiusimåput. nautsorssu'tigine-
Karpoic sårugdlit sujornatigut Islan-
dip kangiane ikånernit peKardluar-
tartunit nugtersimassunigssåt. åmalo
—- avisime agdlagsimavoK — kilisau-
terujugssuit Tysklandip kitåmiu't ar-
dlaKarnerujarturnartut Kalåtdlit-nu-
nåliarKingniarput. norgemiut sineriå-
nukarnermingamit ingerdlaorneK si-
visuneruvoK, kisiåne aulisarneK Ka-
låtdlit-nunane Norgemingarnit pig-
ssarsi viungårnerussarpoK.
* ★ it
Islandime Reykjavikime umiar-
ssuit aulisariuterujugssuit sisangmit
sananeKartalerput — umiarssuarnut
Kissungnit sanånut måna tikitdlugo
atorneKartunut taortigssatut. piler-
ssarutit najorKutaralugit ukiune tug-
dliutune ukiut tamaisa kilisau'terujug-
ssuit taimåitut sisangmit sanåt 15-t
inerneKartåsåput. islandimiut umiar-
ssualiorfine sananeKartåsåput. ingmi-
kut itumik inatsisingortoK nåpertor-
dlugo aulisartut 50 mili. kr.-t anguv-
dlugit atorsinaussait angmarneKar-
Put. angatdlatigssat tåukua nutåt ta-
marmik ingmikut 1,25 miil. kr.-nik
akeKartugssautiniarnenarput taorsi-
gagssarsiausinauvdlutik ukiumut 4
ama 6 procentip akornåne ernialer-
neKartardlutik, tamatumuna islandi-
miut koruné pineKarput.
* ★ *
norgemit oKalugtuarsiat nåpertor-
dlugit Sovjetime aulisariutit kilisau-
tit umiarssuitdlo sanaortorfiussartut
(niorKutigssiorfiussartut) atautsimut
kåtutdlugit iluagtitdluarsimavåt. au-
lisariuterujugssuit taimåitut 14—15-t
månåkut atorneKarput. imame Ba-
renshavime sårugdlingniarnerme a-
lorneKarput. umiarssuit tamarmik
Ingmikut 98-inik inugtaKarput, imalo
nrKigssuneKarsimåput, kilisagkat u-
miarssup aKuagut angmanerssuåkut
mniarssup Kanut ingerdlatinarneKar-
tardlutik tauvalo umiarssup Kånut
kuineKartardlutik. umiarssuit aulisa-
riarångamik uvdlut 50-t migssilior-
dlugit mulussartut Norgemit oKalug-
luarsiat maligdlugit uvdlup unuavdlo
mgerdlanerinåne umiarssuit tamar-
mik ingmikut niorKutigssiarissarsi-
•navait 20 tons sårugdlit Kuvdlugkat
Kerititat, 10 tons aulisagkat Kerititat
4,5 tonsitdlo aulisagkanit Kajussau-
■ssaliat. umiarssuarme aulisagkat Kiv-
nlertussanut aKerdlortigkat ingassa-
vigtarsimåput. umiarssuit månåkut
Mortut sulilo avdlat Kulit migssåine
?a'naneKartut oKåtårutitut Sovjetimit
lssigineKarput. angussat pitsaujuåi-
narpata umiarssuit amerdlanerparu-
Jngssuit umiarssuartut aulisariutitut
PiorKutigssiorfigtutdlo atulersugssat
lamaviåruneKalisåput.
★ * *
naggatågutdlo tyskit aulisarnerånit
kisitsisit pigssarsiarineKartut mar-
dlugsuit tåisavavut. ukioK 1955 Tysk-
Jandip kitånut aulisarnerup tungågut
^ngussaKarfiunerpauvoK. 1954-ime
0‘ssat 660.000 tonsiuput, 1953-ime
'08.000 tonsiuvdlutik 1938-milo pi-
?s?t 686.000 tonsiuput. tyskit kilisau-
aisa pissat tamarmiussut 68%-é nu-
■*|Snssarait. Tysklandip kitå sujor-
afnit sujorna 10%-imit mingneru-
s.SRsunik nunanit avdlanit aulisagar-
n.slmav0K. mingnerungitsumik nuna-
an„ avdlanit angmagssagssuarsineK
TvS?frtusimav0K. Norge nangmincK
^ i sklandip kitånut 33.000 tonsinik
11 figssa^suucrlarpoK, Sverige
sin i lonsinik, Danmark 10.000 ton-
ln Jk, Holland 7.000 tonsinik Belgia-
10 5-000 tonsinik.
Jørgen Felbo.
Nedgang i torskefiskeriet
Torskefiskeriet i Grønland — bort-
set fra Godthåb distrikt og bankefi-
skeriet —- har i år indtil nu været en
skuffelse. Af en opgørelse, som han-
delsinspektoratet i Godthåb har ud-
arbejdet pr. 1. juli fremgår det, at
der indtil da var indhandlet 1.252.207
kilo torsk til saltning, mens tallet på
samme tid i fjor var 2.192.427 kilo.
Det er en nedgang på 940.220 kilo.
For førstcgangssaltet fisk er der en
fremgang på 33.932 kilo, nemlig fra
87.119 til 121.051 kilo. Også torsk til
flækning, filettering og tørring viser
SVENDEPRØVE EFTER
DANSK MØNSTER
Forleden afholdtes for første gang
i Grønland en svendeprøve efter
dansk regulativ. Det var bagerlærling
Augustinus Knudsen, Julianehåb, der
har stået i lære hos bagermester Ma-
thiesen, som aflagde prøven. Han op-
nåede karakteren 8,05 og fik bronce-
medaille. Skuemestre var bagerme-
strene Ulm, Sukkertoppen, og Olsen,
Holsteinsborg, der begge udtrykte
deres glæde over den akkuratesse og
energi, hvormed den unge mand ar-
bejdede. Ved en lille højtidelighed ef-
ter prøven fik han overrakt sit dan-
ske svendebrev.,— I bageriet i Juli-
anehåb arbejder yderligere 3 grøn-
landske lærlinge.
SPØRGSMÅLET OM RÆVE-
FREDNING
var i fjor til drøftelse i landsrådet.
Resultatet blev, at landsrådet vedtog
at forkorte fredningsperioden med
14 dage, sådan at rævene må jages i
tiden 15. oktober til 20. marts. Mini-
steriet for Grønland har nu meddelt,
at man gerne vil have spørgsmålet
genoptaget, men først når magister
Vibes undersøgelser af rævebestan-
den er afsluttet, hvilket tidligst kan
ske til efteråret. Det vil sige, at ræve-
fredning ikke bliver behandlet af
landsrådet før i samlingen 1957. Ind-
til da er fredningsperioden fra 20.
marts til 15. oktober.
fremgang, men den kan langtfra op-
veje den store nedgang i kvantum’et
af torsk til saltning. Af torsk til flæk-
ning er der i de første 6 måneder i
år indhandlet 582.552 kilo mod i fjor
i samme tidsrum 227.226 kilo.
„Sværdfisken" alene har tegnet sig
for 431.375 kilo. Til filettering er
indhandlet 977.821 kilo mod 873.050
— en fremgang på 104.771 og heraf
tegner „Greenland" sig for 813.515
kilo. Til tørring er tallene 937.099
mod 878.115 — en fremgang på
58.984 kilo. I Godthåb distrikt alene
er indhandlet 874.656 kilo torsk til
tørring.
Nedgangen i indhandlingen af
torsk til saltning kan konstateres i
alle distrikter, undtagen Godthåb. I
Nanortalik har der været et minus på
godt 83.000 kilo, Julianehåb 269.000,
Frederikshåb 95.000, Sukkertoppen
171.000 og Holsteinsborg 370.000.
Godthåb har haft en fremgang på ca.
47.000 kilo.
Efter hvad der fremgår af indbe-
retningerne, synes det ikke at være
manglende indsats fra fiskernes side,
der er skyld i nedgangen. Der har
simpelthen ikke været tilstrækkelig
fisk, og den har været senere på vej
end normalt. Dette menes at hænge
sammen med, at vandet har været
koldere i år. Som bekendt mener fi-
skeribiologerne, at der igen er ved at
ske en klimaændring, som vil kunne
bevirke, at torsken trækker væk fra
kysterne.
Ialt viser tallene en samlet ind-
handling til saltning, førstegangssalt-
ning, flækning, filettering og tørring
på 3.870.730 kilo, og heraf tegner
Godthåb distrikt inclusive „Green-
land" og „Sværdfisken" sig for
2.562.267 kilo.
„Sværdfisken" ligger stadig i Kug-
ssuk, hvor den modtager 10—11 tons
fisk pr. dag. „Greenland" er afsejlet
til Kangamiut.
INGEN UDVIDELSE AF ER-
HVERVS-STØTTEN
På landsrådsmødet i fjor drøftede
man bl. a. spørgsmålet om en æn-
dring af erhvervsstøttebekendtgørel-
sen. Efter de nugældende regler kan
der kun ydes lån til anskaffelse og
reparation af motorbåde med indtil
85 pct. af henholdsvis anskaffelses-
summen og den samlede reparations-
udgift. Landsrådet vedtog at indstille
til ministeriet, at der fremtidig under
særlige omstændigheder kunne ydes
lån på indtil 92% pct. af motorbå-
denes anskaffelsessum, samt repara-
tionslån på indtil 100 pct. af repara-
tionsudgiften. Ministeriet har nu
meddelt landshøvdingeembedet, at
man ikke for tiden har ment at kun-
ne gå til de bevilgende myndigheder
med forslag om en udvidelse af er-
hvervstøttet. Som årsager opgives
dels den forhøjelse, der fandt sted i
indhandlingsprisen på torsk sidste
år, dels den økonomiske situation i
almindelighed.
Fint resultat af lakseforsøget
Den 20. april blev der i elven ved
Kitdlut Iluat syd for Godthåb udsat
6000 æg af skællaks. Æggene kom fra
Hammerfest i Nordnorge og havde
været godt en halv snes dage under-
vejs. De blev udsat i elven samme
dag, som de ankom, og fiskeribiolo-
gen Jens Kreutzmann har nu kigget
til dem. Næsten alle æggene er ud-
klækket — kun meget få er ikke ble-
vet til noget. Dette heldige resultat
vil antagelig medføre, at der næste år
udsættes et langt større antal æg. —
„ERHVERVEREN" REDIGERET AF PETER NIELSEN
„InutigssarsiortoK“ åridgssorneKarpoK Peter Nielsenimit
Begge fabriker er bemandet med
dygtige diesel folk, der kender deres
fag og specielt en BUKU motor ud
og ind. Mange af vore gamle folk
har lært i de samme værksteder.
sulivfigssu.it tåuko mardluk piko-
rigsunik suliamingnik ilisimangnig-
dluartunik pingårtumigdlo BUKH
motorimik påsisimassaKardluartu-
nilc sulissoKarput. sulissuvta ilar-
pagssue sulivfingne tdukunane ili-
niarsimåput.
Her arbejder vi ...
Illustrationen viser vor nye fabrik, der er udstyret med de mest moderne
værktøjsmaskiner for masseproduktion af mindre dieselmotorer. Produk-
tionen er foreløbig beregnet for 6000 cylinderenheder om aret, d. v. s. vi
kan 1. eks. fremstille 2500 stk. 10 hk motorer, 1000 stk. -.6 hk motorer og
500 stk. 30 hk motorer om året. Desuden er der vor gamle labrik, hvor vi
har produceret dieselmotorer i næsten 50 år, og s°nl nu anvendes til re-
parationer og fremstilling af reservedele.
auna sulivfigput
åssilissame erssipoK sulivfigssuautitårput nutåliaunerpånik dieselmotori-
nik mingnerussunik sananerme atortugssanik såkulersugaK. nautsorssuincK
maligdlugo månåkut ukiumut cylinderil 6000 sananeKartartugssåuput, tå-
ssa ukiumut motorit 10 hk 2500 inertarsinauvavut, lmalunit motorit 20 hk
1000; 30 hk motorinigdlo sanassarniaruvta ukiumut 500 inertarsinauva-
vut. sulivfigssuauterput pisoKaK ukiut 50-ngajait diselnvotorinik sånavigi-
simassarput mana iluarsaissarfigtut kingorårt‘8ssaliorfjgtptdlo atorneKar-
poK.
$UKH
MOTORFABRIKEN BUKH
A/s

marinemotorer
6-10-20-30 HK
KALUNDBORG
Telegramadresse: Motorfabriken
17