Atuagagdliutit - 06.09.1956, Blaðsíða 8

V andfor syningsproblemer i Grønland
Grønlandsposten anmodes ven-
ligst om optagelse af følgende:
I Grønlandsposten af 28. juni, der
først nu er kommet mig i hænde, fin-
des et interview med magister Ulrik
Roen, Godhavn. I samtalen giver ma-
gisteren udtryk for, at det fremover,
vil være nødvendigt at fore en effek-
tiv kontrol med drikkevandshygiej-
nen. Det er velgørende at se disse be-
tænkeligheder fremført af andre end
vandforsyningsteknikere, for i almin-
delighed omgås man alt for letsindigt
med drikkevandet. Opmærksomhe-
den kan ikke tit nok henledes på, at
vand ligesom mælk er en letfordær-
velig vare, og at det derfor skal om-
gås med samme omhu.
Da magisteren ikke er fuldt orien-
teret om de principper, der ligger til
grund for udførelse af helårsvandfor-
syningsanlæggene i Grønland, skal
jeg tillade mig at fremkomme med en
samlet oversigt over vandforsynings-
problemet og dettes løsning. Oversig-
URE BRILLER
Briller leveres omg. efter recept
Nye ure — schweitzer-værk.
Stort udvalg i urlænker og -remme
Sendes overalt på Grønland.
Kalatdlit-nunåt tamåkerdlugo nag-
sitsissarpugut.
Holger Dik Jensen
Nørregade 30 — KØGE
Reparation af ure omgående
nalunaeKutanik pilertortumik
iluarsaissarpugut
ten giver samtidig svar på de at ma-
gisteren fremførte betænkeligheder.
VANDINDVINDING FRA SØER
Mange vandsøer er i dag beliggen-
de i eller nær begyggelserne, så-
danne vandsøer er altid stærkt for-
urenede. Ofte er bygningerne place-
rede på søernes nedbørsareal, så
uhumslieder fra møddinger i tø-
brudstiden og af regnen skylles ud i
søerne, eksempel: gamle vandsø i
Holsteinsborg. Slædeveje fører hyp-
pigt over søerne, der herved forure-
nes af hundeekskrementer, eksempel:
Egedesminde vandsø. I enkelte til-
fælde forurener befolkningen selv
terrænet omkring vandsøerne, f. eks.
er terrænet omkring vandsøen i Ju-
lianehåb flittigt anvendt til defæka-
tion, ligesom køerne benytter søen
som gadekær, hvori de sopper og for-
retter deres nødtørft.
De søer, der i dag og fremtidig
danner basis for et helårsvandforsy-
ningsanlæg, afspærres på en sådan
måde, at forureninger undgås, lige-
som der gives de lokale bebyggelses-
udvalg instruks om, at der ikke må
finde bebyggelse sted på søernes ned-
børsområde.
VANDVINDING FRA BRØNDE
Der findes ikke i Grønland egent-
ligt grundvand, der er blevet renset
og gjort bakteriefrit ved passage gen-
nem jordlagene. Den kultur, der f.
eks. i Danmark findes i de øverste
jordlag, og som tilintetgør vandets
bakterieindhold, findes ikke i Grøn-
land. Mægtigheden af jordlagene i
Grønland er ganske ringe, og det er
derfor stærkt begrænsede vandmæng-
der, der kan indvindes herfra. De
vandførende jordlags ringe tykkelse
bevirker endvidere, at en stor del af
brøndene løber tørre i løbet af vin-
teren. Ovenanførte gælder også for
de såkaldte klippebrønde, der får
vand fra vandførende sprækker i
fjeldet.
Al brøndvand har karakter af over-
fladevand, og da brøndene i reglen
er placeret inde i bebyggelserne mel-
BRYLCREEM
alt hvad Deres hår behøver
BRYLCREEM giver Dem et sundt liår og en ren
hovedbund — fri for tørhed og skæl.
BRYLCREEM holder Deres hår smukt og elegant og
giver hvert eneste hår dets naturlige glans.
BEECHAM -
DENMARK A/S
BRYLCREEM holder Deres hår under kontrol hele
dagen — uden at gøre det fedtet eller stift.
BRYLCREEM giver Dem det rene, elegante ydre, der
foretrækkes af alle velsoignerede mænd.
Brug BRYLCREEM hver
dag og få et sundt
der altid sidder
som det skal
BRYLCREEM — FOR SUNDT OG SMUKT HÅR
nujarigkumassunguane — Brylcreme — nujarigsautitsialagssuaK
lem møddinger og grøfter, og da be-
folkningen ofte er meget urenlig i
brøndenes nærhed, må det betragtes
som direkte uforsvarligt at anvende
brønejvand som drikkevand uden at
koge det først.
Vandforsyningsahlæg af blot nogen
udstrækning kan ikke baseres på
brønde på grund af disses ringe yde-
evne.
VANDFORSYNING 'FRA ELVE
Elve, der kommer fra ubefærdede
områder, er selvsagt egnede som ba-
sis for vandforsyningsanlæg, mens
elve, der har passeret gennem be-
byggelse, eksempelvis i Godthåb, er
uegnede på grund af forurening.
VANDHENTNING PÅ HUNDE-
SLÆDER
Ved flere af de nordlige byer fore-
går vandhentningen om vinteren i
tønder eller junger på hundeslæder.
Vandet hentes fra huller i isen over
søer og elve. Hundene forurener i
ventetiden alvorligt området omkring
vandhullet. Tønderne er, trods man-
ge forsøg på at holde dem rene, ofte
fulde af snavs.
Denne form for vandhentning er
derfor i allerhøjeste grad uhygiej-
nisk.
FØLGERNE AF DÅRLIGE VAND-
FORSYNINGSFORHOLD
Det er almindeligt, at der i Grøn-
land grasserer maveepidemier, spe-
cielt i tøbrudstiden, hvor urenlighe-
derne siver ned i vandsøerne. Epide-
mierne kan være mindre alvorlige el-
ler mere alvorlige med tilfælde af
dysenteri, tyfus eller paratyfus.
De ofte besværlige vandhentnings-
forliold medfører en dårlig personlig
hygiejne; mange hud- og øjensyg-
domstilfælde"kan bl. a. henføres her-
til.
VANDETS KVALITET
Vandet er overalt i Grønland me-
get saltfattigt, blødt og surt. Vandet
indeholder som oftest noget rigeligt
med organiske stoffer hovedsageligt
i opløst form, hvilket giver vandet
dets gule farve. Endelig indeholder
vandet små mængder af agressiv kul-
syre, der i løbet af et kort åremål
tærer de galvaniserede rør op samti-
dig med, at der herved tilføres van-
det et generende jernindhold (rust).
VANDVÆRKER I BYERNE
Ved flere af de større byer er der
allerede anlagt helårsvandforsynings-
anlæg med vandværk og frostsikrede
hovedledninger. Anlæg i flere byer
vil følge efter.
I vandværkerne filtreres vandet,
så alle grovere urenheder fjernes.
Dernæst afsyres vandet, så det ikke
virker tærende på rørledningerne.
Da der i Grønland altid er tale om
indvinding af overfladevand, der
trods alle foranstaltninger altid vil
være udsat for at blive bakteriolo-
gisk forurenet, desinficeres vandet
ved tilsætning af klor, der, når det
doseres rigtigt, ikke giver afsmag. De
opløste organiske stoffer,, der giver
vandet den gule farve, fjernes ikke,
da anlæg til dette formål må anses
at være for vidtløftige for de små
vandværker, der trods alt er tale om.
Disse organiske stoffer er uskadelige,
men de giver vandet nogen afsmag,
ligesom vandet ikke giver blændende
hvid vask.
Der føres i vandværkerne daglig
kontrol med vandets kvalitet, decin-
ficering og afsyring. Driftsjournaler-
ne hjemsendes ved hver skibslejlig-
hed til sagkyndig behandling, således
at der i tide kan gribes ind, livis der
opstår uregelmæssigheder. Magister
Roens forslag om at lade en rejsende
vandspecialist tilse værkerne er mig
ikke fremmed. Men med de få vær-
ker, der til dato er i drift, vil arran-
gementet være for bekosteligt.
Således som vandværkerne er an-
lagt og drives i dag, er der heller in-
gen fare for, at der pludselig skal ske
en uoprettelig skade ved forurening.
Magisteren nævner endvidere van-
skelighederne ved vandets anvendel-
se til vask og lign., jeg skal i den for-
bindelse oplyse, at KGH efter hen-
vendelse! fra busmoderforeningerne
eller forbrugerrådene har taget sagen
op til behandling og er ved at under-
søge, hvilke vaskemidler der er bedst
egnede for det grønlandske vand.
FORSYNINGSLEDNINGER
I BYERNE
Hovedledningsnettet vil til sin tid
blive udbygget så vidt, at byerne i
meget store træk dækkes af helårs-
vandledninger. Det vil være økono-
misk uoverkommeligt at få indlagt
vand i alle eller blot størstedelen af
husene, fordi bebyggelserne er så
spredte. Hovedprincippet for den
kommende udbygning må derfor bli-
ve, at der føres vandledninger frem
til alle storforbrugere, og at bygnin-
ger, der ligger bekvemt i forhold til
hovedledningerne, får vandstik, mens
der må sørges for den øvrige del af
bebyggelsen ved anlæg af et passen-
de antal taphuse, hvorfra vandet kan
hentes eller udkøres i vandvogne,
uden at lange distancer skal tilbage-
lægges.
I de frostfri perioder kan hoved-
ledningsnettet suppleres med som-
merledninger. Ved flere af de grøn-
landske byer findes ret udstrakte
ledningsnet af denne art. Udlægnin-
gen af ledningerne er imidlertid fore-
taget, efterhånden som behovet er
vokset, dimensionerne er forholdsvis
små, og vandforsyningen ved de
yderste ender af nettet er derfor ofte
dårlig med stærkt svingende tryk og
undertiden total vandmangel.
Bortset fra enkelte steder, hvor led-
ningerne er lagt på primitive træ-
bukke, ligger ledningerne umiddel-
bart på terrænet imellem bebyggel-
sen. De fleste steder er ledningerne
mere eller mindre dækkede af jord,
affald, skarn m. v. Sine steder er led-
ningerne uden videre foranstaltnin-
ger lagt tværs over vejene og bærer
tydelige spor af den hårde medfart,
de får af trafikken.
Ved frostens indtræden fjernes af-
propninger, og ledningerne skilles ad
i dybdepunkterne, men ledningerne
bliver efter aftømningen iøvrigt lig-
gende på stedet vinteren over. Foru-
reningerne har i denne periode al
mulig lejlighed til at trænge ind i
ledningerne dels gennem de åbne
samlinger, dels gennem utætheder.
Om foråret må en del af rørene ud-
skiftes, da de er frostsprængt af det
ind trængte overfladevand.
Ved fremtidige sommerledningsan-
læg må ledningerne udlægges efter
en plan, der tager hensyn til den
voksende bebyggelse. Ledningerne
må løftes op over terrænet på solide
træbukke.
VANDFORSYNING VED UDSTEDER
Ved udsteder, hvor vandforsy-
ningsforholdene er dårlige, må be-
stræbelserne gå ud på at skabe en
forbedring i den disponible vand-
mængde og i lettelse i adgangen til
denne. Derimod kan der ikke regnes
med foranstaltninger til forbedring
af vandets kvalitet, da sådanne for-
anstaltninger vil være for bekostelige
i forhold til de fåtallige beboere, lige-
som de tekniske muligheder for drift
af sådanne anlæg ikke vil være til
stede.
København, den 7. august 1956.
Gunnar P. Rosendahl.
Nedkastet i faldskærm
over indlandsisen
En fransk ekspedition er blevet
landsat på Grønlands indlandsis. —•
Ekspeditionen nedkastedes i fald-
skærm. Det drejer sig om fire mand,
der i det kommende år skal foretage
videnskabelige iagttagelser på ind-
landsisens højeste partier, 3000 me-
ter over havets overflade mellem
Upernavik og Scoresbysund. Den
franske ekspedition ledes af Jean
Dumont, der tidligere har deltaget i
Victors Grønlands-ekspeditioner.
Ekspeditionen, der nu er nedkastet
på isen, er forløber for en stor inter-
national ekspedition, der med dansk
deltagelse, begynder Sit arbejde næ-
ste år. Fire-inands-ekspeditionen be-
giver sig næste eftersommer til fods
de 500 km ud til kysten.
8