Atuagagdliutit - 06.09.1956, Blaðsíða 15

ERHVERVEREN
Kalåtdlit=nunåne aulisartut piniartutdlo peKatigit atuagagssiåt
Organ for landsforeningen for fiskere og fangere i Grønland
September 1956
Det grønlandske torskefiskeri
En opgørelse fra midten af august
måned giver flg. tal for den totale
produktion i den forløbne del af
1950:
Flækket torsk til saltning:
Nanortalik ... 26(» tons
Julianehåb ... 592 -
NarssaK ... 10 -
Frederikshåb ... ... 581 -
Godthåb ... 723 -
Sukkertoppen ... ... 674 -
Ilolsteinsborg ... ... 598 -
Egedesminde ... ... 733 -
Christianshåb ... ... 32 -
Jakobshavn ... 30 -
Godhavn ... 3 -
K’utdligssat ... % -
eller ialt ca. 4.241 tons. På samme
tidspunkt i fjor var indhandlingen
4.011 tons, og der er således tale om
en nedgang på 370 tons. Når tallene
fra „Sværdfisken1* * og „Greenland11
medregnes fremkommer der dog en
produktionsfremgang, jfr. tallene ne-
denfor.
INDHANDLINGEN AF 1. GANGS
SALTET TORSK
har vist en forholdsvis stor stigning,
men da det kun drejer sig om en lille
brøkdel af produktionen, der afleve-
res til KGH på denne måde, så bety-
der stigningen ikke så meget i sidste
ende. Den enkelte tal er:
NarssaK ........... 1 tons
Julian ehåb ....... 7
Frcderikshåb .... 224
Sukkertoppen ...... 4 -
ialt ca. 230 tons mod 141 på samme
tidspunkt i fjor. Stigningen er altså
95 tons.
INDHANDLING AF TORSK TIL
FLÆKNING/SALTNING
Indhandlingen af uflækket fisk
sker kun ved få stationer samt ved
„Sværdfisken11. Takket være denne
flydende station viser det samlede
resultat en fordobling af produktio-
nen. Pr. 15. august er tallene:
NarssaK .......... 40 tons
Frcderikshåb .... 213 -
Sukkertoppen ..... 15
Sværdfisken ..... 040
ialt 914 tons mod 495 tons ifjor.
TIL FRYSNING OG FILLETTE-
RING
er indhandlingsstederne også be-
grænset til de få fryserier og „Green-
land11. Sammenlignet med tallene fra
1955 er produktionen i øjeblikket 128
tons storre. Fordelingen på de enkel-
te fryserier ser således ud:
Julianehåb...... 209 Ions
Tovkussaii ....... 30
Sukkertoppen ... 211
Egedesminde..... 19
„Greenland11 ... 1090
eller ialt 1.505 Ions. I fjor var tallet
som nævnt 128 tons mindre: 1.437
tons.
INDHANDLING TIL TØRRING:
Denne produktion finder langt
overvejende sted om vinteren, idet
kun ganske få og små partier er op-
hængt i sommertiden. Årets samlede
resultat til dato er:
Nanortalik ......... 4 tons
Julianehåb ......... 30
Frederiksbåb ........ 5
Godthåb .......... 875 -
Sukkertoppen...... 18
Ilolsteinsborg ...... 0
Det giver en samlet indhandling på
ca. 938 tons, og i sammenligning med
1955-resultatet, der var på 878 tons,
ser vi en stigning på ca. 00 tons.
Total-indhandlingen af torsk ved
samtlige stationer og skibe i Grøn-
land viser en fremgang i den ind-
handlede mængde på ca. 330 tons
fisk. Da driften af „Sværdfisken11 og
de stadigt stigende driftsudgifter på
næsten alle områder må tages i be-
tragtning ved en samlet bedømmelse
af resultatet, så er det 'tvivlsomt, om
det nuværende resultat er tilstrække-
ligt til at fastholde den nugældende
fiskepris. Vi ønsker alle, at de grøn-
landske erhververe skal have så gode
priser for deres produkter som mu-
ligt, men så længe den nugældende
ordning angående prisberegningen
er gældende, må der sandsynligvis
en endnu større indhandling til.
Redaktionen ønsker alle fiskere
langs kysten „Godt fiskeri11 i resten
af denne sæson.
ukioro aftenskole
årKigssuissoKarfiup aulisartut pi-
niartutdlo tamaisa kajumigsårpai u-
kiunerane kajumissutsimik atuarfiu-
ssartunut ilaorKUvdlugit, najugarissa-
mingne taimåitoKarsimagpat. peKati-
gingnut kajumigsårutigårput, umiar-
tornermik maskinenigdlo iliniarner-
mik autdlarniniarKuvdlugit. atuar-
fingme pissortaussut tamatuminga
oKalusigik.
aulisartut peKatigigfinut
tamanut nalunaerut
KNAPP-ip avisia KangatsiåinaK si-
samåkutårdlugo peKatigigfit åvKutiga-
lugit tuniniarneKåsavdlune nagsiune-
KarsimavoK. nautsorssutit nåmagsine-
uarnigssåt pissutigalugo nautsorssu-
serissut tamarmik piårnerpåmik ld-
nuvigineKarput avisit tunineKångitsut
uterterKuvdlugit tunissatdle aké nag-
siutdlugit.
tåimatutaoK (danskisut kalåtdlisut-
dlo) direktør A. W. Nielsen ilagalugo
atautsimlssutit naidnere tunineKarsi-
massut aké nagsiuterKuneKarput.
Nungmul agdlagkatigut atåssuteKar-
neK ernlnaK unigtugssaungmat peKa-
tigigfit tamarmik KinuvigineKarput
påsissutigssat taineaartut ernlnaK
nagsiukasuarKuvdlugit. uvdlut måko
sulissutigincKarpoK aulisartunut pi-
niartunutdlo aviseitalernigssaK, avi-
sitdle nagsiuneKarérsimassut aké na-
magsineKångikatdlartitdlugit, nutå-
mik autdlarniniarneK pisinåungikat-
dlarpoK.
F orrelni ngsf overen.
silarssuarmit tamarmit
nutårsiagssat
norskit avisisa ilåt nalunaerpoK,
rusit ukiut ukigtunguit Kangiugpata
umiarssuarnik 50-inik aulisagkat ner-
pinut sulivfigssuauteKalisassut Atlan-
tikume atortugssamingnik. autdlar-
niutigalugit kilisautit umiarssuitdlo
aulisagkat nerpinut sulivfigssuartag-
dlit 14-it tamarmik ingmlkut 100-nik
inugtagdlit sananeKarput.
■k
ukioK måna Kåumåme junime Thy-
borønime Jyllandimitume aulisagaer-
niarnerme natårnaK 75 kg-nik OKi-
måissusililc tuniniarneKarpoK. aulisa-
gaK tåitna atauseK 258 kr. inornagit
akcKarsimavoK.
★
Danmarkime sujugdlcrpåmik auli-
sariiimik saviminiussumik umiarssu-
årartårtoKarpoK. Frederikshavnime
umiarssuautilik hollandimiut umiar-
ssualiorfiånit umiarssuårarsisimang-
mat 08 tonsilingmik. umiarssuåraK
Hollandimingånit F'rederikshavnimut
kalingneKarpoK, tåssane motoriler-
sorneKåsavdlune avdlanigdlo pisat-
sersorneKardlune, kisalo aulisauseri-
neKalisavdlune. kilisangnermut ni-
ngitagkersornermutdlo atortulersor-
neKåsaoK, inerunilo 420.000 kronenik
akeKåsavdlune — aulisarnermutdle
atortugssai ilångunagit sule.
*
1955-ime tyskit kitåmiuisa kilisau-
taisa Kalåtdlit-nunåne aulisagkat ne-
rissagssiagssat 07.000 tons pissarisi-
mavait. nauk tyskit aitsåt 1952-ime
Kalåtdlit-nunåta kitåne aulisarnertik
ingerdlaternileraluaråt taimåitoK ty-
skit kilisautaisa aulisariartarfingmig-
tut Kalåtdlit-nunåt nr. 4-tilerérsima-
våt. Nordsøen sule nr. 1-ujuarpoK
ukiumut pissat 174.000 tonsiuvdlutik,
Islandip erKå nr. 2 (151.000 tons)
kisalo Norgep sineriå nr. 3 (71.000
tons.
ir
norskit ukioK måna Lofotine auli-
nermingne nautsorssuerKautitut 03,3
mili. kr. angusimavait (s. i. aulisar-
tut pissamingnik akigssarsiait) 55
miil. kr. migss.
★
uvdlune måkunane Thorshavnime
umiarssuåraK 50 tonsilik savaling-
miut imane aulisausigssaK suliarine-
KarpoK. isumaKartoKarpoK Savaling-
miut aulisarnermut kigdleKarfiata
angnertusisineKarnera pitsaunerussu-
mik angussagssanut iluaKutaujumår-
toK. Kalåtdlit-nunanitugut neriugpu-
gut aussaK måna landsrådip aulisar-
nerme kigdleKarfigssat OKaluserisi-
massai erninakåneK ministeriamit
akuerssissutiginenarumårtut, kalåt-
dlit pujortulérårKanik aulisarnerat
tamatumuna sapingisamik igdlersor-
dluarneKalersinaoi’Kuvdlugo.
★
norskit umiarssualiorfine aulisa-
riuterujugssuit 120 fodinik takissu-
sigdlit Savalingmiunut pissugssat sa-
naneKarput. umiarssuit norskit pi-
ssarnerat maligdlugo 200 tonseKåså-
put atauserdlo 900.000 kroneKåsav-
dlune. —
sujulerssuissut
suleripat?
aulisartut piniartutdlo atausiåkål
imaKalo peKatigigfit ingmikutårtut
amerdlaKissut aperiumagdlersinåu-
put: nuna tamåkerdlugo peKatigig-
fingmut Nungmltumut atanerput su-
mut iluaKutigårput? ilaussortauner-
mut akiliut KutdlersaKarfiup sujuler-
ssuissuinut akilertagarput sukut nuå-
nårutigssaKarfigårput?
nauk sukumivigdlugo navsuiautåu-
ngikaluartumik, suna sujulerssuisso-
Karfiup suliagssarigå, åssersutimernit
taigutsiåsavåka, nuna tamåkerdlugo
peKatigigfiup pissariaKarnera nåper-
tordlugo suna sulivfiginiara:
1. sujulerssuissoKarfik nangminer-
ssordlune inutigssarsiortup nålagker-
suissunut OKaloKatigingnigtartugssa-
rå, tåssa måkununga, ministeriamut,
KG-mut, administrationimut il. il. ki-
salo 5ma nuna tamåkerdlugo peKati-
gigfingnut avdlanut s. i. Kalatdlit-nu-
nåne sulissartut peKatigit kåtuvfiånut
avdlanutdlume taimåitunut åssigissai-
nut.
2. peKatigit kåtuvfiata suliagssami-
sut issigå kalåtdlit aulisartut piniar-
tutdlo tamaisa atautsimut katerssor-
niåsavdlugit tamatumuna angujumav-
dlugo ilaussortame sapingisamik aju-
ngitsumik sulivfiginigssåt.
ilaussortavut sordlo imåitutigut
ikiorumasinauvavut, inutigssarsiutig-
ssanik taorsigagssarsiniarnerisigut,
erKartussivingme suliagssatigut, taor-
sivfigineKarnigssane il. il. imalunit
naitsumik oKardlune ilaussortavut su-
liagssatigut sutigut tamatigut oKili-
såuniåsavdlugit.
3. peKatigit kåtuvfiata idnerniarpå
— nålagkersuissutigut aulajangersu-
mik isumaKarneK nipivfiginiarnago
— sapingisaminik ilaussortame ilait
amerdlasut nålagkersuinermik oKau-
sigssalingnut ilautiniåsavdlugit tama-
tumuna ineriartornerme pitsauneru-
ssok anguneKariartorsinaorKuvdlugo,
tamatigut kikut tamarmik peKatauv-
figisinaussåt minguitsoK tungaviga-
lugo.
4. nalorninartut sussutdlunit aulisar-
tumit piniartumitdlunit atautsimit
imalunit peKatigigfingmit atautsimit
tamatigut sujulerssuissut Kutdlcrsåi-
nut sarKumiiineKarsinaussai'Kuvdlu-
git.
taimåitumik pingårtorujugssuvoK,
kalåtdlit aulisartue piniartuilo ta-
marmik, aulisartut piniartutdlunit
peKatigigfiånut ilaussortångorniåsav-
dlutik. KNAPP-ime ilaussortat amer-
dlanerulerpata angussagssaK angneru-
lisaoK, peKatigit kåtuvfiata nangmi-
nerssordlutik inutigssarsiortunut ilu-
aKutauvdlualernigssånut.
K. N.
Ændringer i K.N.A.P.P.s
ledelse
Restyrclsen for „Foreningen af
Fiskere og Fangere i Grønland11 har
besluttet at foretage visse ændringer
i sin sammensætning. Årsagen er bl.
a. at de aktive fiskere, der liar virket
som sekretær og kasserer, på grund
af, at de ofte er bortrejst fra deres
hjemsted, ikke har kunnet afse til-
strækkeligt tid til arbejdet.
Da det af praktiske grunde er nød-
vendigt, at landsforeningens besty-
relse har sæde i Godthåb, har besty-
relsen fundet det nødvendigt at an-
sætte en daglig leder af foreningens
arbejde. Hvervet som kasserer og se-
kretær er slået sammen til een ny-
oprettet stilling som forretningsfører
for KNAPP, og købmand Kaj Narup,
Gddthåb, har overtaget dette job efter
godkendelse af samtlige medlemmer
af bestyrelsen.
Indtil næste repræsentantskabsmø-
de fortsætter samtlige besyrelsesmed-
lemmer, idet antallet af medlemmer
i landsforeningens bestyrelse ikke er
fastlagt efter ansættelsen af en for-
retningsfører.
Indtil videre er der ikke foretaget
nogen skarp afgrænsning af de ar-
bejdsområder, der henhører under
forretningsføreren, men det siger sig
selv, at bestyrelsen stadig er forenin-
gens øverste myndighed, og at for-
retningsføreren arbejder i så snæver
tilknytning til den øvrige bestyrelse,
som det overhovedet er muligt.
16