Atuagagdliutit - 06.09.1956, Blaðsíða 16

pujortulérKat Kutdlé puigornagit
måna kingumut aussaK Kångiuter-
KigpoK unuamilo tårtaleKalunc, tai-
måitumik ilaussortavut — kikutdlunl-
me tamaisa imåtigut angalassut — pi-
ssugssautitaunertik nåpertordlugo
KutdleKartarKuvdlugit.
KutdleKartarnigssamik maligtari-
ssagssaliaK „inuiaKatigit imåtigut ma-
ligtarissagssåi“ne agdlagsimavoK, tå-
ssanilume taineuartut silarssuarmiu-
nut tamanut tungåput. Kalåtdlit-nu-
nåta imåne takornartat fimalume Ka-
låtdlit-nunanut imåtigut angatdlatit
amerdliartuinarnerata pissariaKalcr-
sipå, umiartorneK isumangnaitsumik
ingerdlåsagpat, maligtarissagssaliat
erKortumik maligtarineKarnigssåt.
kalåtdlit imåtigut angatdlatåinc
ikigtuinånguane elcktricitite atortori-
neuarpoK. agdlåme pujortulérarssuar-
nilunit nutaunerpåne KGH-p niorKu-
timisut nagsiutagaine sunarpiaK pi-
ssutaunerdlune KutdlenarneK ajorput,
taimåitumigdlo amerdlanerpiait Kut-
(llit pctroleutortut nåmagissariaKar-
Sørg for lanternerne!
Nu er sommeren ovre for denne
omgang, nætterne bliver mørke, og
vi minder derfor vore medlemmer
— og iøvrigt alle andre, der færdes
på havet — om pligten til at føre
lanterner.
Bestemmelserne om lanterneføring
findes i „De internationale søvejs-
regler", og disse regler er, hvad nav-
net siger, gældende overalt på jord-
kloden. Den øgede sejlads i grønland-
ske farvande både af fremmede og
lokale fartøjer betyder, at alle skibe
for at sejladsen kan foregå sikkert,
må overbolde de bestemmelser, del-
er gældende.
Nu findes der kun elektrisk lys i
få grønlandske fiskerbåde. Selv i de
nyeste småkuttere, som KGH sender
op til salg, er der af en eller anden
grund ikke lys, og derfor må de al-
lerfleste klare sig med petroleums-
lanterner. Hvis der ikke findes egne-
de lanterner til udhandling i de en-
kelte kolonier, bør fiskeriforeninger-
ne rette henvendelse til kolonibesty-
reren og bede ham fremskaffe lan-
ternerne snarest.
Brugen af lanterner kendes af en-
hver sømand, men ellers kan man
læse sig til det i søvejsreglerne, der
hl. a. findes i Janus Sørensens bog
om sejlads i Grønland.
Vi gør dog opmærksom på, at ud-
over den sikkerhed for personer og
skib, som en rigtig lanterneføring er,
så kan en undladelse af at føre lan-
terner i havaritilfælde betyde, at ret-
ten til erstatning fra forsikringen
fortabes. Derfor: Husk at bruge lan-
ternerne !!
SØKORT
Det kongelige danske Søkortarkiv
har fra april måned forhøjet priser-
ne på sine kort. De kort og planer,
der for kostede 8,— kr. koster nu
10,—, og de meget anvendelige luft-
fotografier med sejlruterne (skær-
gårdskortene) er blevet 1 krone dy-
rere, så de koster nu 3,— kr. pr. stk.
Kortene — både samlede og en-
keltvise - kan købes gennem KGH,
idet Handelen i Godthåb ligger med
et lager, der skal dække hele kysten.
nunap åssinge
Det kongelige danske Søkortarkivip
nunap åssiutine sinerissamut atortut
aprile Kåumåminganit akitsorsimavai.
nunap åssinge sujornatigut 8 krone-
Karaluit månåkut 10 kroneKarput, si-
nerissavdlo åssinge silåinarmit åssi-
1 issat KCKertat akornisigut umiartor-
nermut ilitsersutitagdlit atorfigssa-
Kardluartut 1 kronemik akisuneruler-
put, tåssa atauseK 3 kronenalerdlune.
nunap åssinge — atautsimortut
atausiåkåtdlo — KGH avKutigalugo
pisiarineKarsinåuput, tåssa Nungme
tamanut nagsiuncKursinaussunik pig-
ssamausiveKarmat,
tarpait. niuvertoKarfingne Kutdlernik
tårtumc ingerdlatitdlunc atortartunik
niorKutigssaKångigpat aulisartut pe-
Katigigfiata niuvertoK sågfigissaria-
Karpå piårnerpåmik Kutdlernik tai-
måitunik pisiagssaKalersitsenuiv-
dl ugo.
Kutdlit tårtumc ingerdlaordlune
atorneKartartut umiartortunit tamanit
ilisimaneKarput, taimåisimångikåini-
le imåtigut maligtarissagssane atuar-
neKarsinåuput, amalume Janus Sø-
rensenip atuagkiåne Kalåtdlil-nunåne
umiartornermik atuarneKarsinauv-
dlutik.
måna ama sianigei-KUvarput, inuit
umiarssuitdlo isumangnaitdlisaivfigi-
neKarnigssåta Kutdlernik iluamik
atuinikut pissugssap, KuldleKångitsor-
diune angatdlåmik ajortumérsimagåi-
nc tåmarnavérKutikut taorsivfigine-
KarnigssaugaluaK ånaineKartug-
ssaunginat. , taimåitumik: crKaimav-
dlugo Kutdlit atornigssåt!!
KNAPP-ip sujulerssorne-
Karnerane avdlångutit
„Kalåtdlit-nunfine aulisartut piniar-
tutdlo peKatigigfiat" aulajangersima-
vok sujulerssuissumigut avdlångorti-
taKarumavdlune. ilåtigut pissutigå
aulisartut aulaniardluartut, agdlagti-
tut aningausserissututdlo atortusima-
galuit nunaKarfingmingnit autdlartu-
åinarnertik pivdlugo suliagssaralua-
mingnut nåmagtumik pivfigssaKarneK
ajormata.
pissariaKartut nåpertordlugit iluar-
nerungmat nuna tamåkerdlugo peKa-
tigigfiup sujulerssuissoKarfia Nung-
mlsavdlune, sujulerssuissunit pissa-
riaKartincKarpoK peKatigigfiup su-
liagssautainik uvdlut tamaisa nåkuti-
gingnigsinaussumik ivertitsisavdlune.
aningausserissutut agdlagtitutdlo su-
livfeKarfit atautsimut katineKarput,
peKatigigfiup KNAPP-ip sujulcrssui-
ssuanik taineKartumik, peKatigingnit-
dlo tamanit akuerssissutigineKartu-
mik niuvertoK Kaj Narup tamatumu-
nga KinerneKårpoK.
tugdlianik autdlartitaKardlune a-
tautsiminigssap tungånut sujulerssui-
ssunut ilaussortat atåinaratdlåsåput,
tåssa peKatigigfiup sujulerssuissuinik
pilersitsinerme nuna tamåkerdlugo
NYT fra hele verden
Et norsk blad meddeler, at russer-
ne om få år vil have 50 flydende fi-
letfabrikker til brug i Atlanterhavet.
I første etape bygges nu 14 kombine-
rede trawl- og fabriksskibe med 100
mands besætning på hver.
*
I juni måned blev der på fiskeri-
auktionen i Thyborøn i Jylland ind-
bragt en helleflynder på 75 kilo. Den-
ne ene fisk gav ikke mindre end 258
kr.!
*
Danmark får nu sin første fiske-
kutter af stål. En reder i Frederiks-
havn har ved et hollandsk værft be-
stilt skroget til en kutter på 68 tons.
Kutteren slæbes fra Holland til Fre-
derikshavn, hvor motor, udstyr etc.
monteres, hvorefter skibet skal gå på
fiskeri. Det udrustes til kombineret
trawl- og linefiskeri, og når den en-
gang er færdig koster den 420.000,--
kr. — endda uden redskaber.
*
I 1955 fangede vesttyske trawlere
67.000 spisefisk ved Grønland. Trods
tyskerne først i 1952 genoptog fiske-
riet ved Vestgrønland, er Grønland
allerede rykket op på fjerdepladsen
blandt de tyske trawleres fangstfel-
ter. Nordsøen er stadig nr. 1 med en
årsfangst på 174.000 tons, havet ved
Island nr. 2 (151.000 tons) og Nor-
skekysten nr. 3 med 71.000 tons.
★
På skibsværftet i Thorshavn byg-
ges der i øjeblikket en kutter på 50
tons til fiskeri i de hjemlige færøske
farvande. Det menes, at den udvide-
de fiskerigrænse på Færøerne vil
bedre chancerne for fiskeri fra øerne.
Vi i Grønland håber derfor, at de
fiskerigrænser, som landsrådet drøf-
tede i år, snarest må blive akeeptere-
de af ministeriet, således del grøn-
landske bådefiskeri kan blive beskyt-
tet så meget som muligt.
peKatigigfingme ilaussortat amerdlå-
ssusiat aulajangerncKångingmat.
suliagssat pivdlugit peKatigigfiup
sujulerssuissuinut tiingassut pivdlu-
git aulajangivigsuinik aulajangineKå-
ngikatdlarpon, imaiginaratdlarpordle
sujulerssuissoKarfik peKatigigfiup su-
le Kutdlersariga, peKatigigfingmigdlo
sujulerssuissut sapingisamik sujuler-
ssuissut Kutdlersait suleKatigivdluar-
niåsagai.
sinerissap
kitåne
Ameralingme barakkit, 1952-ime
landskassimit angnertumik tapivfigi-
neKardlutik sananeKarsimassut, måna
Kapisilingnut nuneKåsåput. sordlo
tamarmik nalungikåt Ameralingme
aulisarfigssuaKalernigssånik piukoru-
taugaluaK iluagtingitdluaussarpoK,
'taimalo takordliikat ajungitsorssuga-
luit asule kalåtdlit aulisartuinut a-
ningaussarpagssuarnik akeKåinardlu-
tik. 1952-ime landsrådip atautsimi-
ssutaine naKitanc atuarneKarsinau-
vok, KanoK „ilisimassaKardluartut"
kangerdlungme KanoK iliornigssamik
erKarsauteKarsimagaluit. måna ne-
riutigiumavarput barakkit Kapisiling-
ne univfigssarsivdluåsassut sujunig-
ssamutdlo kalåtdlit inutigssarsiortui-
nut iluaKutauvdluarumårdlutik. soku-
tiginartutut issigalugo taisinauvarput,
piarneKarnigssåt sanarKingneKarnig-
ssåtdlo GTO-mit pinane sanassunitdle
nangminerssortunit aulajangerikamik
akilerdlugo suliarineKåpangmat. —
KGH-ip Nungmit agssartorneKarnig-
ssåt isumagisavå. akigssaiautigssat
tamåkerdlutik 60.000 kroninut naut-
sorssuneKarput.
*
TovKussame arfangniarneK sujorna
taimalineranit pitsauneroKissumik
angussaKarérpoK. uvdlumimut arferit
30 pissarineKarérput, 1955-ime ar-
ferit 29 pissåuput. Kaptajn Larsen-
asit „SonjakaligtoK“me nålagauvoK,
Kangerssuatsiåmilo niuvertorusiuni-
koK, Lund-Drosvad nuname pissor-
tauvdlune.
*
åndgssuissoKarfingmit aulisartut
peKatigigfé tamarmik inuitdlume
atausiåkåt tamarmik KinuvigineKar-
put måko katerssordlugit nalunaeru-
tigissarivuvdlugit, piniarnerit, auli-
sarnerit, peKatigit nagdliutorsior-
nere, ukiunik nagdliutorsiorfiussunik
nagdlivdlutik inuvigsiortut, il. il.
nauk „InutigssarsiortoK" månåkut
„Atuagagdliutit“nut tapiussutut sarKu-
mertaraluaK taimåitoK sule aulisar-
tut piniartutdlo nangmingneK avise-
råt, neriutigårputdlo ungasingitsu-
nguåkut „Atuagagdliutine" igdlusisi-
magatdlarnivtinut Kujariardluta avi-
serput nangmineK ingmikut naKita-
lersinåsavdlugo.
Grønlandske fiskere ombord
på fremmede fiskeskibe
Det bar flere gange været under
debat, om unge grønlandske fiskere
ikke kunne komme ud med nogle af
de mange fiskeskibe, der hvert år
arbejder i de grønlandske farvande,
specielt tænkes her på danske, fær-
øske og norske både, hvor sprogvan-
skelighederne er til at overse, og
hvor de forhold, hvorunder fiskeriet
drives er således, at de unge menne-
sker kunne lære noget, de kunne ha-
ve nytte af i fremtiden.
Hidtil har kun enkelte unge grøn-
lændere været ude med færøske ski-
be, men da vi tror, at der er mange
flere som gerne ville have denne ud-
dannelseschance kombineret med
mulighederne for at tjene nogle pen-
ge, så agter landsforeningen at fore-
tage en undersøgelse af, hvilke prak-
tiske muligheder, der i 1957 kan bli-
ve, for at få et større antal grønland-
ske fiskere med på de færøske og
norske skibe.
Vi sætter det som en absolut be-
tingelse, at alle grønlændere får nøj-
agtig samme vilkår — lønmæssigt, ar-
bejdsmæssigt o. s. v, som en fæ-
ring eller en nordmand ville have få-
et i samme alder, sejltid m. v. og
overalt, hvor der bruges faste forhy-
ringskontrakter, skal det grønland-
ske mandskab have samme betingel-
ser.
Endvidere må vi sørge for, at der
sikres mandskabet en månedlig udbe-
taling dels til hans private fornøden-
heder, dels til hans eventuelle for-
sørgerforpligtelser, svarende til, at f.
eks. færøske fiskere, der er forsør-
gere, har en garanteret minimums-
hyre.
Hvis landsforeningen fra færøske,
norske og evt. danske reder- og fi-
skerorganisationer kan få akceptable
betingelser for forhyring af grøn-
landske fiskere, så vil vi gennem ra-
dioavisen i vinterens løb anmode al-
le, der er interesseret i at få mulig-
hed for en hyre, om at melde sig til
kontoret i Godthåb. Men indtil vide-
re er problemet på et forberedende
stadium, og vi er ikke interesseret i
at modtage ansøgningerne endnu.
I et senere nummer af bladet skal
vi komme tilbage til spørgsmålet. I
mellemtiden ville vi gerne bede de
fiskere, der allerede har været med
en færing eller nordmand om at
meddele landsforeningen, hvilke er-
faringer, de har haft ombord, og hvil-
ke ting, som de mener bør ændres
i forhyringsforholdet. Disse beret-
ninger ønskes snarest, og vi vil mu-
ligvis bringe dem i uddrag her i bla-
det, uden dog at sætte navn under.
Landsforeningen mener, at spørgs-
målet kan få stor betydning for den
grønlandske fiskerungdom, men vi
vil gøre alt for at sikre vore folk en
ordentlig behandling ombord.
uvdlunc måkunane Nungme lands-
retime soKutiginaKissumik Ausiangne
aulisartut ilat Nungmilo KGH pivdlu-
git sulineKarpoK. suliagssaK sujusing-
nerussukut kredsretime suliarineKa-
rérsimavoK tåssanilo aulisartoK ajor-
ssardlune, tamånalo ima pisimavoK,
aulisartup pujortulérKane Ausiangni-
ngånit Nungmut 1952-ime umiarssu-
armut ilautitdlugo ajortumérneKarsi-
massoK handelimut akilerKusimaga-
luarpå. Nungme pujortulérKane tigu-
gamiuk pigingnigtoK isumaKarpoK a-
jortumérneKarsimassoK tamalumu-
ngalo KGH akissugssaussarianartoK.
tamatuminga ilisimangnigtut ardlag-
dlit Ausiangne Nungmilo aperssor-
neKarsimåput, suliagssaK nåmagsine-
Kariarpat KanoK ingerdlasimanera
nailisardlugo sarKumiukumårparput,
aulisartorpagssuarnut pingaruteKa-
Kingmat. —- Nungme erKartussissut
s.ulineråne KNAPP-ip aningausseri-
ssua inatsisileritutut sulissutitaussu-
mut ikiortauvoK.
Redaktionen beder alle fiskerifor-
eninger og enkeltpersoner om at ind-
sende meddelelser om fangst, fiskeri,
foreningsfester, runde fødselsdage
o. s. v. til redaktionen. Selv om „ER-
HVERVEREN" i øjeblikket kommer
som et tillæg til „GRØNLANDSPO-
STEN", så er det fiskernes og fan-
gernes egen avis, og vi håber, at i
løbet af forholdsvis kort tid atter kan
sige tak for husly til „GRØNLANDS-
POSTEN" og igen kan udgive vort
eget blad.
K. N.
„ERHVERVEREN" REDIGERET AF PETER NIELSEN OG KAJ NARUP
„InutigssarsiortoK“ årKigssornemrpoK Kaj Narupimil Peter Niclscnimitillo
17