Atuagagdliutit - 13.12.1956, Blaðsíða 10
i
Grønlandske boligproblemer
af bygningsinspektør O. Himmelstrup
En rejse langs Grønlands kyster
bibringer den rejsende et overvæl-
dende indtryk af aktivitet, ikke
mindst på byggeriets område. Der
sprænges, hamres og saves i største-
parten af døgnets 24 timer, ofte til
gene for nattesøvnen, og selv ro i
søndagens kirketid har det knebet
med — meget skal nås i en kort byg-
gesæson, for programmet er stort;
ikke mindst haster det med opførel-
sen af boliger, idet behovet i lighed
med andre'steder i verden langtfra
er dækket, og i Grønland er dette be-
hov yderligere forøget bl. a. ved den
store befolkningstilvækst, desuden
er der alt for stort et antal boliger
i brug, som er små og dårligt bygge-
de og derfor betyder en fare for
sundheden. Det er påtrængende nød-
vendigt at forny hovedparten af de
gamle boliger.
225 NYE BOLIGER HVERT ÅR
Vi har grund til at være glade for
de muligheder, der er skabt for gen-
nemførelsen af dette arbejde. — Iler
tænkes på boligstøtteordningen, der
bar gjort det økonomisk muligt at
gennemføre et byggeri på gennem-
snitlig 225 nye boliger om året. Den-
ne ordning fik i sin tid en gyldig-
hedsfrist på 5 år, hvorefter den skul-
le tages op til revision, dette tids-
punkt nærmer sig nu, idet 1957 er
sidste år, hvor der efter bestemmel-
serne kan bevilges penge under den
nuværende form. Udkast til en vide-
reførelse, måske med ændringer, som
erfaringen har givet, skal ligge klar
til forsommeren 1957, således at de,
der ønsker at bygge i 1958, ved, hvad,
de kan låne, og hvorledes husene
skal være byggede og indrettede. Der
er derfor nu god grund til at se på,
hvorledes boligbyggeriet har formet
sig under den nugældende ordning.
DE FØRSTE ÅR
har været præget af usikkerhed og
manglende erfaring; dog ret hurtigt
blev der udarbejdet tegninger til bo-
liger rundt om i de forskellige kom-
muner. Som oftest blev tegningerne
udført af byggelederen eller forøv-
rigt i flere tilfælde af særligt bygge-
interesserede, såvel grønlændere
som danskere. De typer, der allerede
tidligere var udarbejdede af ministe-
riet, fandt ikke i starten særlig stor
udbredelse, idet man mente, de ikke
var hensigtsmæssige, og at de var for
dyre at bygge. Man må her huske på,
at udgifterne til nye huse tidligere
har været ganske små, som oftest be-
løb fra 5.000 til 12.000 kr., og den
lokale bygherre var derfor bange for
at binde sig økonomisk langt ud over
hvad der tidligere havde været sæd-
vane. Heller ikke standardhuse, frem-
stillede af danske firmaer, fandt sær-
lig stor udbredelse, idet de næsten
kun kom i anvendelse i de tilfælde,
hvor staten direkte var impliceret i
byggeriet, f. eks. til boliger for folk,
der flyttede fra een kommune til en
anden som led i en organiseret flyt-
ning.
Spørgsmålet om boligernes indret-
ning og konstruktion har været di-
skuteret mange gange både i Grøn-
land og her, og diskussionen vil sik-
kert fortsætte, så længe der bygges
boliger. Livsførelsen ændres og der-
med også boligens brug, hvilket igen
har indflydelse på boligens indret-
ning. Det har været svært at fastslå
eksakte retningslinier for den grøn-
landske boligs indretning, og det vil
være naturligt nu at undersøge, hvor-
ledes lokalt udarbejdede boligtyper
har udviklet sig under de sidste års
omfattende boligbyggeri, og om der
dér igennem kan gives nogle ret-
ningslinier for fremtidens overvejel-
ser af, hvorledes kommende boliger
bør udformes.
32 FORSKELLIGE HUSTYPER I ÅR
I 1956 er der påbegyndt ialt 238
boliger, der fordeler sig på 32 for-
skellige typer. Dette er alt for mange
typer, når man tager i betragtning,
al opførelsen skal organiseres med
materialer sendt op fra Danmark, og
derfor bør være så ensartede som
muligt, og selve håndværksarbejdet
for størsteparten udføres af håndvær-
kere, der ligeledes skal rejse den
samme lange vej. Vi må derfor først
stille os det spørgsmål: Er det nød-
vendigt med så mange forskellige
boligtyper, og er alle disse typer så
forskellige i størrelse og indretning,
at der ikke er typer, der kun med
små forskelligheder afviger fra hin-
anden? Jo, dette viser sig, når vi be-
tragter hovedmassen af de i 1957 på-
begyndte boliger, efter at vi ser bort
fra tørvemurshuse, der med særlig
tilladelse bygges nord på, og række-
huse, der opføres andre steder, hvor
grundforholdene er trange. Tilbage
bliver 190 boliger, der fordeler sig
på 19 typer, og størrelsesforholdene
for disse fordeler sig således:
22—35 m2 ialt 38 stk. repr. ca. 20 %
35—45 — — 4
45—55 — —104
55—56 — — 1
65—75 — — 29
75—83 —' — 14
— — 2 %
— — 55 %
— — % %
— — 15 %
— —7% %
Af de 190 boliger er 69 opført med
1 etage, hvilket er 37 % og 121 bo-
liger med IV2 etage, hvilket er 63 %.
Ved bolig i IV2 etage forstås, at man
under taget har indrettet soveværel-
ser. Vi kan vist roligt af ovenstående
udlede, at der særligt er behov for 3
hovedgrupper af følgende størrelse:
type 1 ca. 30 m2
type 2 ca. 50 m2
type 3 ca. 75 m2.
Hvis man for type 2 og 3’s vedkom-
mende udarbejdede typer med dette
etagemeterareal, både omfattende 1
etage og IV2 etage, ville man med ialt
5 typer kunne dække størrelsesbeho-
vet med ca. 90 % af eenfamilieshu-
sene og også tage skyldig hensyn til
ønsket om boliger i 1 V2 etage.
Hvad angår indretningen kan man
også sige, at mange typer i samme
størrelse ligner hinanden så meget,
at en rationalisering er på sin plads.
Kan der ved at betragte indretnin-
gerne gives et fingerpeg om, hvorle-
des boligen bør udformes under hen-
syntagen til Grønlands klima og le-
vevis? Svaret må være nej. Samtlige
typer bærer præg af, at der ikke er
taget særlige hensyn. Indretninger
svarende til almindelig dansk som-
merhusbyggeri er de almindeligste,
og det vil sikkert være gavnligt, om
denne artikel kunne starte en dis-
kussion om dette emne, for der må
være visse grundlæggende ideer, der
kan være retningsgivende for kom-
mende boligtyper.
Det forekommer indlysende, at
forhold som f. eks.
1) Den grønlandske families stør-
relse
2) De grønlandske erhverv
3) Det grønlandske klima
4) Den udstrakte selvforsyning med
proviant
må være faktorer, der har indflydel-
se på boligformningen.
Hvorledes kan de opstillede fakto-
rer nu få indflydelse på indretnin-
gen af boligen?
1. Mens hver bolig i Grøpland gen-
nemsnitlig rummer 5—6 personer,
bor der i Danmark kun ca. 3 per-
soner gennemsnitligt i en lejlig-
hed. Boligen bør give alle famili-
ens medlemmer gode forhold bå-
de for søvn, hvile, huslige arbej-
der, leg o. s. v.
2. De grønlandske erhverv.
Iler tænkes på, at en fåreholder,
en fisker eller en bestillingsmand
formentlig har forskelligt behov,
der kan give sig udslag i boligens
indretning.
3. At det grønlandske klima giver
mange overvejelser med hensyn
til konstruktion og isolering er en
given ting, men også for planløs-
ningerne giver det problemer, f.
eks. at alle opholdsrum skal kun-
ne opvarmes direkte, og at ind-
gangsforholdene udformes således,
at de giver mindst muligt varme-
tab.
4. Ved sidste punkt har jeg ment, at
behandling og opbevaring af grøn-
landsk proviant er et spørgsmål,
som kan give grund til overvejel-
se med hensyn til indretning af
særligt bryggers og forrådsrum.
HVORDAN SKAL HUSET VÆRE?
Ud fra disse betragtninger har
indretningen af den ideelle gennem-
snitlige grønlandske bolig altid for
mig stået med een og kun een ind-
gang. Denne indgang skulle så give
adgang både til et opholdskøkken og
c| bryggers. I sidstnævnte skulle der
være plads til grovere køkkenarbej-
de, men også til tøjvask og sidst men
ikke mindst skulle den være indret^
tet fornuftigt med henblik på fami-
liens personlige hygiejne. Opholds-
køkkenet skal være hyggeligt med
fornuftige spise- og arbejdspladser.
Herudover mindst 2 mindre sove-
rum og kun, hvis økonomien tillader
det, en opholdsstue. Endvidere na-
turligvis rum til forråd, brændsel og
evt. redskabsrum. Jeg skal straks gø-
re opmærksom på, at en sådan type,
der af mig anses for ideel, er van-
skelig at løse omkring een skorsten,
idet det i fremtiden må være et ge-
nerelt krav til samtlige nye boliger,
at alle rum beregnet til dag- og nat-,
ophold skal kunne opvarmes direkte
fra kakkelovn eller med ventiler fra
kakkelovnspladsen, og der vil sikkert
hengå nogen tid, inden der i stedet
for kakkelovn bliver råd til central-
varmeanlæg, hvilket i så fald ville
give muligheder for ret frie planløs-
ninger.
De særlige økonomiske spørgsmål
i forbindelse med de faktiske bygge-
omkostninger i Grønland er så van-
skelige og indviklede at redegøre for,
at de i denne artikel må bortfalde. —
Dog må man have for øje, at gode
sunde boliger, der skal opfylde de
rimeligste krav efter de opstillede
faktorer, under de særlige forhold
bliver dyre boliger, og opførelses-
summerne kommer til at ligge langt
over, hvad der kan betales i renter
og afdrag efter normale retningsli-
nier, idet man formentlig fortsat må
påregne, at materialer og arbejds-
kraft er dyrere i Grønland end i Dan-
mark, når der skal tillægges fragt,
rejser og opboldstillæg. Man må des-
uden ikke i den nærmeste tid forven-
te, al der kan gennemføres et så om-
fattende byggeri, som der her er tale
om, udelukkende med lokal og der-
(Fortsættiis side 16).
Fra NORD til SYD
Fra 1. december 1955 til den 30.
november 1956 har ønskekoncerten i
Grønlands Radio givet en indtægt på
6.775 kr. I sommer ydedes et beløb
som tilskud til Holsteinsborg-skole-
børnenes rejse til Danmark. Resten
af pengene fordeles mellem grønland-
ske børne-institutioner.
★
Folketingsmand Augo Lynge mod-
tog forleden en gave på 5000,—- kr.
fra Dansk Blindesamfund til forde-
ling blandt blinde og stærkt svagsy-
nede indenfor hans valgkreds. Augo
Lynge har nu fordelt pengene mellem
20 blinde og stærkt svagsynede i Syd-
grønland. Beløbene vil blive udbetalt
de pågældende inden jul.
*
Ved gudstjenesten i Godthåb kirke
1. søndag i advent medvirkede for
første gang kirkens nye børnekor,
der består af 27 piger under ledelse
af kirkens organist Knud Petersen.
Ved begge gudstjenester var kirken
fyldt til trængsel, og glæden over det
nye kor var stor. Ved gudstjenestens
begyndelse kom børnekorets medlem-
mer iført hvide kjoler, op ad kirkens
midtergang med hvide lys i hænder-
ne. De sang derefter en salme stående
i kreds foran alterskranken, hvoref-
ter de satte deres lys i stolestadernes
stager. Også ved gudstjenestens slut-
ning medvirkede koret. Det er frem-
over hensigten at anvende koret ved
festgudstjenester samt ved alle guds-
tjenester med barnedåb.
*
På TB-nationalforeningens hospi-
tal „Juelsminde** har de grønlandske
patienters arbejder på den årlige ud-
stilling af patientarbejder vakt beret-
tiget opmærksomhed. Der er smukke
ting skåret ud i almindelige okseben
og dukker med grønlandske national-
dragter.
■k
Ved et velbesøgt og livligt møde
forleden startedes i Upernavik en
forsamlingshusforening efter at den
afgåede forsamlingshuskomites regn-
skab havde medført en del diskus-
sion. Efter 10 års arbejde havde ko-
miteen kun sikret et sparekasseinde-
stående på 4.000 kr. Den nye for-
enings formand blev Hendrik Olsen.
*
Vinterens første tilfælde af hunde-
overfald er nu indtruffet i Egedes-
minde. En lille pige, datter af Mathias
Geisler blev forleden overfaldet af et
spand hunde. Hun blev ilde tilredt i
hals og nakke.
*
Kirken i AvssaKutaK har fejret 25
års jubilæum. Kirke- og skolefolk fra
Holsteinsborg log del i festligheder-
ne i anledning af jubilæet.
★
Fra Umanak meldes om tidligt til-
læg af nyis i store områder af fjor-
den, hvorfor de nordligste udsteder
Igdlorssuit og NugatsiaK har været af-
skåret det meste af november måned.
Korrespondenten siger, at det har
vakt undren, at en radiosender ikke
forlængst er blevet anbragt et af de to
steder, så man i de lange isolations-
perioder kan komme i forbindelse
med norddistriktets beboere. Også
ved selve Umanak har der vårnet be-
tydelige isdannelser, der har givet
gode muligheder for sælfangst. Jule-
skibet „TikeråK** måtte losse ved is-
kanten, og forsyningerne blev kørt
ind til byen i slæder. Også årets før-
ste skib måtte lægge til ved iskanten,
og Umanak har i år kun kunnet be-
sejles i fem måneder. Med „TikeråK**
hjemrejste de fleste håndværkere.
Butikken er blevet ombygget og mo-
derniseret, og børnesanatoriet er
blevet udvidet og forsynet med olie-
fyr. En række boligstøttehuse er op-
ført i byen og distriktet.
*
Ved en højtidelighed på julemær-
kesanatoriet i Kolding er der afsløret
en stor vægdekoration, „Solens
Gang**, malet af Mogens Zieler. — To
grønlandske drenge foretog afslørin-
gen.
1
10