Atuagagdliutit - 13.12.1956, Blaðsíða 15

Grønlandske boligproblemer
(Fortsat fra side 10).
med billigere arbejdskraft. Der vil
derfor fortsat ikke være balance mel-
lem den virkelige opførelsessum og
den almindelige grønlandske beta-
lingsevne.
Det er, hvad der kan siges om det
store antal af ecnfamiliehuse. Lad os
derefter se på torvemurshuse og
rækkehuse.
På nordlige pladser er der givet til-
ladelse til opførelse af boliger, der er
mindre end forudsat i boligstøttebe-
kendtgørelsen med den begrundelse,
at der disse steder hersker sådanne
klimatiske og økonomiske forhold, at
en mindre type skønnes forsvarlig.
En del af disse huse er tørvemurshu-
se. De hidtidige erfaringer med sidst-
nævnte huse er, at man vil være be-
tænkelig ved fortsat at give tilladelse
til opsætning af tørvemuren. Nok ved
vi, at den rigtigt opsatte og godt ved-
ligeholdte tørvemur giver beboeren
et godt og lunt hjem, men desværre
bliver murene sjældent vedligehold-
te og er derfor ikke til stor nytte. -—-
For fremtiden må det erkendes, at
samtlige boliger disse steder skal
konstrueres således, at trævæggen
isoleres tilstrækkeligt til det barske
klima. Hvis den enkelte familie har
tid og energi, er det muligt selv at
opstable muren og derved skabe ek-
stra lunhed og anvende færre penge
til brændsel.
Bør der fortsat gives tilladelse til
opførelse af så små huse i disse di-
strikter? Jeg må lade spørgsmålet stå
åbent, for jeg ved det ærlig talt ikke.
Dog synes det mig, at en families
behov må have et vist minimum, og
kommer disse små boliger ikke un-
der dette?
Rækkehuse er næsten et kapitel for
sig. Det er en boligform, der nu igen
har vundet indpas i denne del af
Danmark, efter at den i lang tid har
været i miskredit. De hergældende
boligstøttelove for byggeriet har væ-
ret medvirkende til, at denne bolig-
MOVIKON 8
nu med 4 hastigheder
Eneste 8 mm smalfilmsoptager i tværformat
nem filmsindlægning
Skarpt tegnende objektiv MOVITAR 1:1,9/10 mm
Righoldigt tilbehør
ZEISS IKON AG
repr. ved:
GEORG RAUH
Finsensvej 80
Kobenhavn F.
Tlgr.: OPIGENA
P. E. Hansen & Co. A/S-ip amerdlasorssuångordlugit pigalugitdlo
nagsiussortarpai.
„En gros og leverance P. E. Hansen & Co. A/S
Angli — ilugdleK pitsak!
form i dag er populær. I Grønland
er der mange ting, der taler for en
sådan boligform, idet den f. eks. gi-
ver korte veje og ledninger, altsam-
men områder, der sparer penge og jo
i særdeleshed, når disse områder ko-
ster flere penge end her, hertil kom-
mer, at det bliver vanskeligt frem-
over at skaffe gode grunde til eenfa-
miliehuse. Er der mon nogen, der vir-
kelig tænker over, hvorledes pladsbe-
hovet er for rækkehuse contra eenfa-
milieshuse, når brandafstandensbe-
stemmelserne skal overholdes. Man
vil f. eks. på hver side af en vej med
en længde på 70 meter kunne anbrin-
ge 3 gode ecnfamiliehuse mod ca. 8—
9 tilsvarende gode rækkehuslejlighe-
der. Hvad betyder dette ikke for det
hastigt voksende samfund, der fort-
sat skal klemmes inde på de steder,
hvor der findes havn, erhvervsvirk-
somheder, skole, sygehus o. s. v. At
anlægge nye byer vil koste flere pen-
ge, end man sikkert i mange år får
råd til. Det at bo i rækkehus kræver
en ydre omlægning af de traditionel-
le boligvaner, bl. a. skal der tages
større hensyn til naboerne, som man
bor mur og mur med, og der skal hol-
des pinlig orden, idet den tætte be-
liggenhed ellers let kan udarte sig til
en losseplads. Der vil dog også, som
anført, kunne opnås store fordele,
idet jeg tror, at forbedrede sanitære
installationer vil blive økonomisk
Alt i køkkenudstyr,
glas og porcelæn
iggavingmut
atortugssat,
igalåmernit
marramernitdlo
Kgl. Hof Leverandør

OLUF BRØNNUM &, CO.
•'OLBEROSQADE O-IO . CENTRAL 8750 . li
! I

gennemførlige og også ved et omfat-
tende rækkehusbyggeri være en
nødvendighed.
HUSENE SKAL GØRES MINDRE
BRANDFARLIGE
Af hvilke materialer skal vi bygge
fremtidige boliger? Den stadig tætte-
re bebyggelse medfører, at man af
hensyn til brandfaren er betænkelig
ved den megen anvendelse af træ i
boligbyggeriet. Vi ser da også eks-
empler på den elendighed og nød,
der har været en brands følge andre
steder i verden, hvor man har an-
vendt træhuse i tætte bebyggelser. En
alvorlig sag er endvidere, at et
brandvæsen i Grønland aldrig vil bli-
ve så effektivt som her, idet der er
mangel på vand, der er dårlige veje,
og mange huse ligger slet ikke ved
en anlagt vej, og det vil sikkert også
kun være i de større byer, at der fin-
des et organiseret brandvæsen. Man-
ge udsteder og alle bopladser må
klare sig med primitive brandsluk-
ningsredskaber.
Vor opmærksomhed bør derfor
være henledt på forsøg med andre
former for konstruktioner. Der er
opnået forøget brandsikkerhed ved
ikke mere at anvende træfiberplader
og tænk på, at det kun er få år siden,
at man anvendte træuld til isolering.
Nu anvendes glasulds- eller rock-
woolsmåtter, der ikke kan brænde.
Disse måtter er nemlig fremstillede
af glas eller granit. Hvis vi fortsat vil
anvende træ til den bærende kon-
struktion, og det er der i og for sig
fordele forbundet med, skal vi tæn-
ke på at finde en erstatning for den
udvendige træbeklædning og for ta-
gets vedkommende et mere brandsik-
kert materiale end tagpap. Det mest
nærliggende til udvendig beklæd-
ning er eternitplader af en eller an-
den art. De er egentlig ikke dyrere
end træ, men desværre ikke så stær-
ke. Der er i år gjort forsøg med an-
vendelse af nogle svenske eternitpla-
der bl. a. på et boligstøttehus i Godt-
håb. Andre former for brandsikre be-
klædninger f. eks. metalplader ligger
i indkøbspris fra 3 til 8 gange så højt
som træbeklædning. Til tagdækning
findes f. eks. også eternitplader, og
disse har været anvendt flere steder
i Grønland. Erfaringerne med disse
er forskelligartede, ved fremtidig
brug må man påregne en underklæd-
ning af træ og tagpap eller lignende,
hvilket alt i alt giver et ret kostbart
tag. Til tagdækning kan endvidere,
anvendes forskellige metalplader for
eks. aluminiumsplader, og det vil
være interessant at gøre et forsøg
med et sådant tag. Prisen vil være
ca. det dobbelte af et tagpaptag, men
skulle så til gengæld ikke kræve næv-
neværdig vedligeholdelse.
Med interesse vil man kunne følge
de allerede udførte boliger af isolere-
de byggesten, der er udsendt herfra
eller fremstillet i Godthåb. Vanskelig-
heden ved disse materialer er at få
væggene tilstrækkeligt isolerede og
at finde en vejrbestandig udvendig
behandling.
Alt taget i betragtning forekommer
den simpleste løsning for det lille
eenfamiliehus at være fortsat at an-
vende træ i bærende konstruktioner
og gøre disse konstruktioner brand-
sikre ved ind- og udvendige plader af
brandfri materialer, disse materialer
kan emballeres og forsendes i vore
skibe og er lette at transportere i
land. Vi har erfaringer, der viser det-
te, byggemåden er traditionel, og
man vil hurtigere kunne inddrage
flere grønlændere i arbejdet.
FORBEDRINGER OG
BESPARELSER
Når boligproblemerne drøftes,
kommer man til det resultat, at der
bør udføres forbedringer på dette og
16