Atuagagdliutit - 13.12.1956, Blaðsíða 17

Hvorfor er fangerne bleven modfaldne?
SINGER
Også i Grønland værdsætter
man SINGER symaskinernes
fremragende kvalitet
åmåtaoK Kalåtdlit-nunane
Singer merssorfit pitsåussu-
siat arajutsisimaneKångilaK
SINGER CO. SYMASKINE
AKTIESELSKAB
Amagertorv 8, København K
Det er fra forskellige sider blevet
fremhævet, at fangerne i fangstdi-
strikterne viser stærke tegn på mod-
faldenhed, og at fangstens tilbage-
gang mere skyldes denne modfalden-
hed end sødyrenes ringe mængde.
Sødyrenes mængde er ikke blevet
ringere i den tid, hvor man nu er be-
gyndt at tale om at nedlægge udste-
der og bopladser. Sødyrenes antal
blev ringere i de varmere år, der be-
gyndte omkring 1910, særlig gælder
det netsider, der er genstand for vin-
terfangst.
Mqn det er tildels også fangernes
egen skyld, at netsiderne fordrives
fra deres gamle tilholdssteder, idet
fangerne mange steder liar bosat sig
Tuxhamimik motoreKaråine erngu- atautsimik, mardlungnik pingasu-
makasigpoK nåme nigdlo cylinderilik. 12—390 HK-lik
WXHAM
motdritsialagssuaK silarssuarme tamarme tusamanilik
Kvalitetsmotoren med verdensry
<tiiElflll!|||lllll|||||||ll|||j|j|llliNNIini|j||f|ll||||||||l||||||||lli|||||)H|||||||l
SlSSliSiilflllKiiiiBllSlBliilllllRBiilllllIlBiilllllllitilBlllliiillllllliiilllllH
TUXHAM A/s . KØBENHAVN VALBY • C. 88 16
ilSiilllll!llll!l!lllllllllllljBIIII8l!l!l!llilll!l!IIIIIIIIIIil!llltlllllllllllll
"
— taKiissat sånerpåt
piumaneKatdlåraut
itadig \
AIS
l_EVER
galle
-„tiloeT *
UCCES
& jsSSS'
KONG

altfor nær ved disse, og ved deres
dag!i'c .'agt på netsider har drevet
de.o bort i årenes løb.
Først nu i vinteren 195(5 er det
pludselig blevet koldere, og især i år
viser derfor netsidernes antal sig be-
tydelig større end i ile tidligere år.
Vi kan dog endnu ikke sige, at sody-
rene er ved at komme tilbage, selv-
om det er givet, at netsiderne i år er
mere dominerende end tidligere år,
hvor der har været varme i havet ved
vestkysten.
Umanakfjorden er et stort område,
med mange tilholdssteder for Helsi-
der i de fjordforgreninger, der har
bræ i bunden. Men alle disse forgre-
ninger er blevet hjemsøgt af fangerne
mange år igennem. Det er grunden
til, at tilholdsstedernes netsider dér
er fanget i garn i vintertiderne eller
skudt i sommertiderne, medens re-
sten efterhånden forlader tilholdsste-
derne grundet fangernes idelige for-
styrrelser af dem på disse pladser,
hvor de burde have haft ro.
Derfor er fangerne blevet modløse,
da de ser, at deres fangst går tilbage
på grund af mangel på fangstdyr i
vintertiden. I sommertiden driver de
åtakfangst indtil islægets begyndelse,
hvorefter disse som regel forlader
fjordene.
Upernaviks norddistrikt — altså
sydsiden af Mclvillebugten —■ har
været tilholdssted for mange, mange
småsæler. Men de fangere, der var
flyttet dertil for ca. 30 år siden, har
taget plads midt imellem sælerne og
har fordrevet småsælerne fra deres
tilholdssteder i løbet af få år.
FISKERIMULIGHEDERNE BØR
UDNYTTES EFFEKTIVT
De nævnte fangstdistrikter- - Uma-
nakfjord og Upernaviks norddistrikt
- er rig på fiskearter undtagen på
havtorsk. Der er hellefisk, helleflyn-
dere og havkatte i Umanakfjorden og
muligvis også rødfisk. Hvis man kan
formå at bevæge fangerne til også at
drive fiskeri i stedet for at blive mod-
løse, mener jeg, at fangerne kan fin-
de beskæftigelse nok både sommer
og vinter, hvis de søger at udnytte
fiskerimulighederne bedre; de er
næppe ringere end ved de sydligere
pladser hvad angår hellefisk, helle-
flyndere og havkatte.
I Upernavik-distriktet er der både
hellefisk og havkatte, som fangerne
bør drive fiskeri på, når de ikke fan-
ger sæler. De har fisket havkatte og
indleveret skind af dem til Hande-
len, men jeg ved, at fangerne faldt
fuldstændig sammen, da Den kgl.
grønlandske Handel i efteråret 1955
meddelte, at indhandlingen af hav-

HESS
BJØRNEOVN
C. M. HESS FABRIKKER A/S
MATTHISSEN & DITTMANN A/S
Bredgade 20
København K.
kalleskind ophører grundet mangel
på afsætningsmuligheder. Dog har
Handelen tilbudt fangerne samtidig
al indhandle havkattekød som hun-
defoder for 15 ore kiloet i ubegræn-
set mængde. Men fangerne mener, at
det ikke kan betale sig for dem at
fange havkatte for så billig en beta-
1 i il g.
Fangerne i fangstdistrikterne er
sæl hun de jægere og bryder sig ikke
ret meget om fiskeri, som ellers ville
kunne udvikles til bedste for dem,
hvis de viste villighed og energi til at
drive fiskeri, når sælhundejagten
svigter, men biologskibet bor hjælpe
dem med at finde de gode fiskeste-
der, og Handelen bor skaffe gode af-
sætningsmuligheder for fiskeproduk-
ter i disse distrikter.
UDSTEDERNES NØDVENDIGHED
Udstederne i Grønland blev jo i
gamle dage anlagt netop for al lette
Den kgl. grønlandske Handels op-
samling af grønlandske produkter.
De fleste bopladser var da allerede
beboede. Handelen indså, at det var
mere hensigtsmæssigt at oprette han-
delssteder rundt omkring, for at bo-
pladserne lettere kunne indlevere de-
res produkter der, i stedet for selv at
bringe dem ind til kolonien. Produk-
terne blev så bagefter afhentet fra
udstederne til kolonien i stedet for
direkte anløb af bopladserne.
Dette var en fornuftig foranstalt-
ning, og forholdene fra den gang har
ikke forandret sig ret meget indtil
vore dage. Det er ude ved udsteder-
ne, de fleste produkter fremskaffes,
især i den lange vintertid. Vil man
samle udsteders og bopladsers befolk-
ning ved koloriisteder eller ved en-
kelte større udsteder, kan en sådan
ordning resultere i, at produktionen
synker ned til det halve af det nuvæ-
rende, da for mange fangere ved et
enkelt sted forstyrrer hverandre ved
fangst i stedets snævre fangstområde
i vintertiden.
Selv om mange fangere har mo-
torbåde, som de kan drive sommer-
fiskeri med, kan de ikke anvende
dem i vintertid her i Nordgrønland.
Derfor mener jeg personligt, at det
er forkert at prove på at samle bo-
pladsbefolkning ved kolonistederne
eller ved større udsteder bare for at
spare statens administrationsudgif-
ter.
Vestkysten er jo lang, og der er
mange, mange erhvervsmuligheder
ved de forskellige steder langs den.
Vi kan derfor ikke evakuere de nu-
værende pladser og love folk grønne
skove ved større pladser, hvor man-
ge mennesker allerede i forvejen in-
gen beskæftigelse har, fordi der ikke
er arbejde nok for dem.
Jeg har ikke noget imod, at en bo-
plads med et par fangerfamilier ned-
lægges, hvis de kun ligger en halv
dags rejse fra hovedpladsen.
Man skulle hellere fore ordentlig
kontrol med nye steders oprettelse
med henblik på ilisses erhvervsmu-
ligheder, især J fangstdistriklernc, og
der søge befolkningen gjort mere in-
teresseret i fiskerimulighederne i
stedet for at drive sælhundejagt al-
ene.
SÆLKØDET BØR KOMME MENNE-
SKENE TILGODE
Sælhundefangerne i de nordlige
fangstdistrikter har een stor fejl, og
det er manglende tanke for den
strenge vintertid. Fangerne deroppe
gjder sjældent tørre sælkød til vinter-
brug. Selv om de har overflod af sæl-
skrotter, tamker de ofte kun på deres
hunde og lægger gode sælskrotter til
side som hundefoder i stedet for at
IS