Atuagagdliutit - 09.05.1957, Blaðsíða 6

I Grønland gælder stadigvæk indenfor adskillige
områder den fra ældre tid stammende retstil-
stand, at danske står under de danske love.
Det samme gælder de grønlændere, der er an-
sat i stillinger, der er forbundet med kongeligt
eller administrativt ansættelsesbrev, og grøn-
landske kvinder, som er gift med danske mænd.
Alle andre grønlændere står under grønlandsk ret,
som for størstedelen består af uskrevne sædvane-
regler og traditioner.
Det er meningen, at denne retstilstand gradvis
skal ændres, således at der engang kommer til at
gælde eet retssystem for alle i Grønland bosatte
personer. Man står altså overfor
den opgave efterhånden at ind-
føre et system af love i Grønland.
Ønsket om indførelse af fælles
regler er blevet stærkere efter at
den nye grundlov er kommet til
at omfatte Grønland. Der kan her
være grund til at bemærke, at
selve den omstændighed, at
grundloven har gjort Grønland til
en del af det danske rige ikke i
sig selv medfører, at de danske
love nu gælder i Grønland. I
princippet gælder den bestående
ordning indtil den efterhånden
ændres. Grundloven betyder kun
— foruden at selve grundlovens
regler gælder — at der er en for-
modning for, at danske love, der
fremtidig vedtages af folketinget,
også omfatter Grønland, hvis der
ikke bestemmes andet. Det gøres
der imidlertid som regel ofte på
den måde, at loven bestemmer, at
den administrativt ved kgl. an-
ordning kan sættes i kraft for
Grønland med de undtagelser og
lempelser, der følger af de særlige
stedlige forhold. Forholdene er i
mange henseender alt for forskel-
lige i Grønland og Danmark til,
at man uden videre kan overføre
de danske love, bl. a. er admini-
strationsapparatet langt mere pri-
mitivt og udifferentieret heroppe.
På den anden side bliver der
indenfor stadig flere områder
trang til at lade de uskrevne grøn-
landske sædvaneregler afløse af
skrevne bestemmelser, således at
det klart fastslås, hvad der er
gældende ret, hvorved uklarhed
og usikkerhed undgås. Det bliver
da opgaven at udarbejde regler,
der kan være fælles for alle, der
bor i Grønland, og herved at tage
stilling til, i hvilket omfang dansk
rets regler kan overføres eller
evt. må tillempes de særlige forhold i Grønland.
Som eksempler på sådanne love, som gælder for
alle i Grønland, kan nævnes den grønlandske kri-
minallov, retsplejelov og ægteskabslov.
Usikkerheden ved ikke at have faste og ensartede
regler er i det daglige liv mest føleligt indenfor per-
son-, familie- og arverettens område. Det grønland-
ske lovudvalg, som blev nedsat af Statsministeriet i
1951,har derfor set som sin vigtigste opgave først at
søge disse områder dækket ved en positiv lovgiv-
ning.
Den første af lovene indenfor dette område, Lov
om ægteskabs indgåelse og opløsning, trådte i kraft
i 1955. Lovudvalget udarbejdede derefter et udkast
til en arvelov for Grønland, som blev vedtaget af
landsrådet i 1956 med enkelte ændringer. Arvelovs-
udkastet venter nu på at blive forelagt folketinget.
Som den tredie lov indenfor dette område foreligger
nu udkast til lov for Grønland om børn, som skal
omtales nærmere her. Udkastet blev forelagt for
landsrådet sidste år, men man udsatte behandlingen
til 1957, for at medlemmerne kunne få lejlighed til
at studere forslaget nærmere og drøfte det med
vælgerne i årets løb.
Bømelovsudkastet er aftrykt som bilag 16 i refe-
ratet af landsrådsforhandlingeme for 1956, hvortil
der kan henvises. Som bilag til udkastet er udarbej-
det forslag til ændring af retsplejelovens regler om
faderskabssager og et forslag til en bekendtgørelse
om afgørlse af underholdsbidrag til børn ved beta-
ling af et beløb een gang for alle. Disse forslag er
trykt som bilag 17 og 18 til landsrådsforhandlinger-
ne for 1956. Endelig har det været nødvendigt at
udarbejde forslag til et tillæg til den grønlandske
arvelov om arveret for børn udenfor ægteskab. Det-
te tillæg blev forelagt for landsrådet i 1955 og kan
findes i landsrådsforhandlingeme for 1955 som bi-
lag 5.
Gældende ret i dag
Inden der nærmere redegøres for det nye forslag,
skal jeg kort omtale, hvilke regler der gælder i
Grønland i dag. Indenfor dette retsområde er stil-
lingen den, at grønlandsk ret gælder for børn født
i ægteskab af forældre under grønlandsk ret og for
børn født udenfor ægteskab af grønlandsk kvinde.
For andre børn gælder dansk ret. Indtil vi i 1955
fik loven om ægteskabs indgåelse og opløsning,
fandtes der ikke skrevne retsregler, der regulerede
forholdet mellem forældre og børn født i ægteskab.
Den nye ægteskabslov har nu givet visse regler om
underholdspligten og forældremyndigheden overfor
sådanne børn. Disse regler er enslydende med de til-
svarende regler i den danske ægteskabslov og myn-
dighedslov. I det store og hele kan man nu regne
med, at de regler, der i dag gælder i Grønland om
ægtebørns retsstilling svarer til reglerne i Dan-
mark. '
For børn udenfor ægteskab har man derimod si-
den 1914 haft positive bestemmelser i Grønland. De
nugældende bestemmelser findes i regulativ angå-
ende underholdsbidrag til børn født udenfor ægte-
terminologi blive fælles for de nordiske lande. Det
har iøvrigt betydning at anvende en fast sprogbrug
for børn, der skal anses som ægtebørn, idet et barn,
der er født udenfor ægteskab, under visse betingel-
ser kan opnå retlig status som ægtebarn, altså opnå
ægteskabelig byrd, se udkastets § 4, der omtales
nærmere nedenfor.
Udkastet fastslår den tilsyneladende selvfølgelige
regel, at de børn, hvis forældre er gift, er ægtebørn.
Ægtebørn — eller børn med ægteskabelig byrd —
er herefter for det første børn, der fødes under æg-
teskabet; det gælder også selvom ægteskabet er
indgået så kort tid før barnets fødsel, at barnet er
Forslaget til en børnelov
for
Grønland
Af kst. landsdommer
H. Brøndsted
skab i Grønland af 15. marts 1929, dog er reglerne
om fremgangsmåden ved faderskabssagers behand-
ling optaget i den grønlandske retsplejelov af 1951,
kap. 4. De grønlandske regler om børn udenfor æg-
teskab svarer til de regler, der gjaldt i Danmark før
1938, inden de nugældende danske bømelove trådte
i kraft, d.v.s. at den, der anses som fader til et så-
dant barn, kun kan pålægges en bidragspligt over-
for barnet. Barnet har ingen arveret efter sin fader,
og det har ikke ret til uden faderens samtykke at
føre hans navn. Faderen til et barn udenfor ægte-
skab har derfor samme retsstilling som den, der
ved dommen anses som bidragspligtig, og man ken-
der ikke i Grønland i dag den i de danske bømelove
gældende sondring mellem egentlig faderskab og bi-
dragspligt. Derimod svarer reglerne i den grønland-
ske retsplejelov om anlæggelse af faderskabssager
og deres behandling i retten på enkelte punkter nær
til de regler, der gælder i Danmark i dag.
Forslaget til den nye børnelov
De gældende regler i Danmark om børns retsstil-
ling findes i to love; lov om ægtebørn og lov om
børn født udenfor ægteskab, begge af 7. maj 1937.
Lovudvalgets udkast til børnelov for Grønland byg-
ger på disse love sammenholdt med de regler, der
må antages at gælde i Grønland i dag. — For for-
enklings skyld har man arbejdet disse to love sam-
men til een lov, i hvilken man har udeladt en række
bestemmelser, som kun kan ventes at have betyd-
ning i mere sjældent forekommende situationer.
Endvidere har man udeladt en del bestemmelser fra
de danske love, som kun er af administrativ betyd-
ning, og som på grund af forskellighederne i så hen-
seende mellem de to landsdele ikke bør lægges fast
i en lov for Grønland.
Udkastet indeholder 1 i kap. 1 regler om, under
hvilke betingelser børn skal anses for født i eller
udenfor ægteskab. I kap. 2 regler om underholds-
pligten overfor børn født i eller udenfor ægteskab
og i kap. 3 regler om navn.
Hvilke børn anses for ægtebørn?
Udkastet bruger ikke udtrykket „ægtebørn", men
terminologien „barn med ægteskabelig byrd“. Dette
gammelnordiske ord er anvendt, fordi der for tiden
arbejdes på at finde frem til fællesnordiske regler
om børn, og såfremt det af den nordiske bømelovs-
kommission udarbejdede forslag følges, vil denne

avlet før ægteskabet. Ægtebørn er endvidere børn,
hvis forældre er gift på avlingstiden, selvom ægte-
skabet senere — evt. inden barnets fødsel — ophæ-
ves ved den ene ægtefælles død eller skilsmisse.
Hvis forældrene først gifter sig efter barnets fødsel,
vil barnet blive regnet som ægtebarn fra ægteska-
bets indgåelse ifølge bestemmelsen i § 4.
I § 2 fastslås den almindelige i de fleste lande
gældende regel, at ægtemanden anses som fader til
de børn, der kan være avlet under ægteskabet, med-
mindre det bevises, at han ikke kan være fader —
den såkaldte pater est-regel. Reglen betyder, at
man på forhånd opstiller en formodning for ægte-
mandens faderskab, og at der under en evt. fader-
skabssag skal temmelig meget til at afkræfte denne
formodning. Det vil således ikke være nok at det
bevises, at moderen har stået i forhold til een eller
flere andre på avlingstiden, selvom der ikke efter
blodtypebestemmelsen er noget i vejen for, at en
af disse kan være fader. Der må føres positivt bevis
for, at ægtemanden ikke kan være fader. Hvor store
krav man skal stille til et sådant bevis må afhænge
af mulighederne for at anvende de biologiske bevis-
midler (navnlig blodtypebestemmelser) i disse sager
i samme omfang i Grønland som i Danmark.
Pater est-reglen gælder ikke, hvis ægtefællerne
på barnets avlingstid levede separerede eller fak-
tisk adskilte. I dette tilfælde må der rejses alminde-
lig faderskabssag. Hvis det imidlertid viser sig, at
ægtefællerne, selvom de ikke har levet sammen,
alligevel har haft samleje med hinanden på avlings-
tiden, indtræder pater est-reglens formodning om
ægtemandens faderskab, således at han anses som
fader, medmindre det bevises, at han ikke kan være
det.
Hvis et barn fødes under ægteskabet, men så tid-
ligt efter ægteskabets indgåelse, at det må være av-
let inden ægteskabet, opstilles i udkastets § 3 også
en formodning for, at ægtemanden er faderen, men
denne formodning har ikke samme styrke, som for-
modningen efter pater est-reglen. Forhåndsantagei-
sen om ægtemandens faderskab gælder her kun så
længe der ikke rejses faderskabssag. Under en evt.
faderskabssag gælder de almindelige bevisreg-
ler. Hvis det derfor under sagen viser sig, at mode-
ren foruden at have haft samleje med ægtemanden,
også har haft forbindelse med en anden mand på av-
lingstiden, og dennes faderskab ikke er udelukket
ved blodtypebestemmelse eller på anden måde, vil
6