Atuagagdliutit - 09.05.1957, Blaðsíða 15

G RØN LAN DS POSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: redaktør Palle Brandt.
kal. årKigss. Grønlandsk redaktion: XJvdloriånguaK Kristiansen
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum,
tlf. 845894.
Korrespondent i New York: Peter Freuchen, 444 East 57 St., New York 22, N. Y., USA.
Annonceekspedition A. Stig Olsen, Erik Menvedsvej 3, København V, telefon LUna 4951
tusagagss iortut Korr es pondenter
Nanortalik: Pastor Karl Chemnitz, fru Helga Bruun de Neergaard. Julianehåb: Kreds-
dommer Klaus Lynge. NarssaK: Kæmncrass. Leif Jensen. Arsule: Kateket Lars Peter
Olsen. Frederikshdb: Skoleleder Bastiansen, overkateket Mathæus Tobiassen. Fiskenæs-
set: Kateket Bendt Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller. Holsteinsborg:
kommunalbestyrelsesformand Knud Olsen. Godhavn: Telegrafist Kobjevsky, kreds-
dommer Peter Dalager. K’utdligssat: Egede Boassen. Egedesminde: Kredsdommer
Knud Abeisen, radiosondeass. A. Hove. Jakobshavn: Kateket Nathan Petersen. Uma-
nak: Pastor Rasmussen, overkateket Edvard Kruse. Upernavik: Overkateket Knud
Kristiansen. Angmagssalik: Overkateket Jakob Lyberth.
pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 10 kr. kal. nun. Årsabonnement 10 kr. i Grønland
13 kr. kal&tdlit nunåta avatåne. 13 kr. udenfor Grønland
normorumut akia 40 øre Løssalgspris 40 øre pr. eksemplar
NCingme sinerissap kujatdliup naKiteriviane nasitlgkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
Monumentet for Knud Rasmussen
Knud Rasmussenimut
ericåissutigssaK
Efter mange års tavshed er der
kommet et vist røre omkring ind-
samlingen til et mindesmærke for
Knud Rasmussen. Sidste efterår
blev det oplyst, at der faktisk fin-
des en komite, som i sin tid blev
nedsat for at søge at skabe et så-
dant monument, men at man ikke
er kommet ret langt med sagen. Der
er indsamlet et ret betydeligt beløb,
men komiteen er i mellemtiden gået
i opløsning. Nogle er døde og andre
var ikke helt klar over, at de fak-
tisk var medlemmer.
I „Politiken" har Peter Freuchen
foreslået, at man skal bygge et kol-
legium i København med husrum
og hjerterum for unge grønlændere,
der er på uddannelse hjemme, og
bladet er gået ind for denne tanke.
Fra kredse i Grønland har man
fremsat det forslag, at pengene —
eller nogen af dem i hvert fald —
kunne anvendes til at bygge en høj-
skole i Grønland for.
Begge forslag er udsprunget af
den tanke, at et levende monument
er bedre end et dødt. Der er ganske
vist ingn fare for, at Knud Rasmus-
sens navn vil blive glemt — dertil
var han for stort et menneske og
har trukket for kraftige slædespor
i det kapitel, der hedder udforsk-
ningen af Grønland og den eski-
moiske kultur i det hele taget. Men
det er som om et mindesmærke i
granit eller bronce eller begge dele
ikke slår til. Vi har så mange min-
der af den art, som dagligt passeres
af tusinder af mennesker uden at
nogen tænker dybere over, hvorfor
den sten eller den statue er placeret
på det sted.
En skole eller et hjem, der bærer
Knud Rasmussens navn vil være et
levende minde om en mand, der var
med til at gøre Danmark større —
og det vil være i pagt med hans me-
get nære tilknytning til Grønland.
Om det skal være „Knud Rasmus-
sens Kollegium" eller „Knud Ras-
mussens Højskole" er i denne for-
bindelse underordnet.
Fra Grønland vil man med inter-
esse følge den videre udvikling i
denne sag. Det må være en given
ting, at indsamlingen nu gøres fær-
dig, og at man træffer afgørelse om,
på hvilken måde pengene skal an-
vendes. Det vil også være rimeligt,
om man lytter til de forslag, der her
er nævnt. At bruge flere hundrede
tusinde kroner på et dødt monu-
ment er i sig selv en betænkelig
sag på et tidspunkt, hvor et leven-
de vil kunne gøre gavn for den sag,
der også var Knud Rasmussens: et
bedre og lykkeligere Grønland.
Fregatten »Niels Ebbesen«
på fiskeri-inspektion
Fregatten „Niels Ebbesen" afsejler
i morgen fra København og sætter
kurs imod Grønland. Det danske krigs-
skib skal i nogle sommermåneder på
fiskeriinspektion i grønlandske far-
vande. Skibet besøgte sidst Grønland
i 1951.
„Niels Ebbesen", der er søsterskib
til fregatten „Holger Danske", er byg-
get i 1943—44 og er indkøbt til den
danske flåde i 1945. Fregatten er 93
meter lang, 11 meter bred og har et
dybtgående på 5 meter. „Holger Dan-
ske" har flere gange været i grøn-
landske farvande. Besøget sidste år
vil således huskes, ligesom det vil
erindres, at „Holger Danske" ledsage-
de kongeparret om bord på „Danne-
brog" i 1952.
Mere effektiv fiskeri-inspektion
I forbindelse med „Temen“s forlis
opstod der, som det vil huskes, en di-
skussion om effektiviteten af den dan-
ske fiskeriinspektion ved Grønland.
Fra Grønnedals side blev det frem-
hævet, at de til rådighed stående kut-
tere er udmærket egnet til en række
af de opgaver, der er pålagt dem, men
at der til fiskeriinspektionen er behov
for indsættelsen af et større, hurtigt-
gående dansk skib. Dette fremgår ty-
deligt af den kendsgerning, at marine-
kutteme normalt gør en fart på mel-
lem 8 og 10 knob, mens moderne traw-
lere har en hastighed på 15—16 knob.
Fregatterne angives at have en hastig-
hed på ca. 21 knob.
ukiorpålugssuit nipangiusimane-
Karérdlune Knud Rasmussenip er-
Kåissutigssiagssånut aningaussanik
katerssuiniarneK kingumut oKatdli-
sigineKalersimånguatsiarpok. ukiar-
me tutsiuteriaKaoK sunauvf auna
komitéKartoK Kaungaungmatdle pi-
lersineKarsimassumik tamåna piv-
dlugo katerssuiniarnigssaK sujuner-
taralugo, tåunale tamatuma tungå-
tigut angussaKangårsimångilaK. a-
ningaussat ikigissagssåungitsut ka-
terssorneKarérsimagaluarput, komi-
témutdle ilaussortaussut ukiut i-
ngerdlaneråne isassoriartorsimåput,
ilait toKorérsimavdlutik, ilaisalo i-
lumut ilaussortaunerdlutigdlunit
Kulåkérsimajungnaersimavdlugo.
avisime „Politiken“ime Peter
Freuchenip sujunersutigisimavå ka-
låtdlit inusugtut iliniariartordlutik
avalagsimassut inigssånik igdlor-
ssualiorneKarKuvdlugo, avisilo er-
Karsåumut tamatumunga tapersisi-
mavoK. Kalåtdlit-nunanile ama su-
j unersuteKartoKarsimavoK aningau-
ssat katerssugaorérsut — tåukualu-
nit ilait — Kalåtdlit-nunane høj-
skolegssamut atorneKarKuvdlugit.
sujunersutit tåukua mardluk er-
Karsåumik atautsimik tungaveKar-
put, tåssa erKåissutigssaK umåssu-
seKartoK ujaråinaussumit pitsaune-
russoK. Knud Rasmussenip ancata
puiugaunigsså ånilångatigissariaKå-
ngikaluarpoK — tamatumungame
Kunute angussuvatdlåKaoK, åmalo
Kalåtdlit-nunåta eskimutdlo kultu-
riata ilisimassagssarsiorfigineKarne-
rine puiugagssaujungnaivigsimav-
dlune. kisiåne sordluna erKåissutig-
ssiaK ujaraussoK bronceussordlunit
franskeic ilisimassagssarsiordlune a-
ngalassartorssuaK Paul Emile Victor
Kalåtdlit-nunånérKilerpoK. nunat å-
ssigingitsut ardlaligssuit sermerssuar-
me ilisimassagssarsiomigssåt „Inter-
national Glaciological Expedition to
Greenland 1957—60“ piarérsamiarpå.
Victor ivsåinaK helikopterimik
tingmissartulerdlune K’asigiångua-
nut tikiupoK, uvdluvdlo ilå Ilulissa-
nut atatsingmat „Atuagagdliutit"
OKaloKatigåt. ilisarisimassane kalåt-
dlit Kavdlunåtdlo nåperKigkamigit
nuånårutigeKå, igdloKarfingmilo a-
ngalaomeratigut påsinarpoK kalåt-
dlisut OKaloKatigingnisavdlune sule
pisinaussukasiussoK.
atortut ukiune arfineK-pingasune sule
avdlångorneKångitsut.
— avKUtit sut atordlugit aggerpit?
A/G-p Victor aperå.
— franskit tingmissartorssuata heli-
koptereralo Kalåtdlit-nunåliåupåtigut.
sule uvagut helikoptereralo nuniguti-
nata helikopterip benzinagssai najug-
kanut ardlalingnut, ilåtigut K’asigiå-
nguanut Eximilo uningassarfitorKav-
nut, nakartitarpai. EKime najuganar-
figissartagara misigssorérpara, ser-
merssuarmilo tangmårsimavfitorKåka
silåinarmingånit takuniarérdlugit.
tangmårfit sisamåt sermime 60 km.-
itut tivfasigtigissumitoK uningavigåra
nuånåjatdlautigeKissavnigdlo påsiv-
dlugo atortugssamautit tamarmik aju-
ngeKissut nauk ukiut arfineK-pingasut
sujornatigut Kimagkaluarivtik.
namaginarpiångitsoK. ilame taimåi-
torpagssuauteKarérpugut uvdlut ta-
mardluinaisa inungnit tusintiliku-
tånit sanerKuaneKartaraluardlutik
itinerussumik erKarsautigineKarneK
ajortunik, sok ujarak tåuna erKåi-
ssutigssiardlunit tåuna tåssaner-
piaK inigssineKarsimanersoK.
atuarfik angerdlarsimavfigdlunit
Knud Rasmussenip arKanut tungå-
ssuteKartineKartoK angumik tåsså-
nga Kalåtdlit-nunanik angneruler-
sitsisimassumik umåssuseKartumik
erKaimaneKartitsilisaoK — tamåna-
lume angutip tåussuma Kalåtdlit-
nunånut tungåssuteKarneruj ugssua-
nut nalerKutusagaluardlune. „Knud
Rasmussenip igdlorssua" imalunit
„Knud Rasmussenip højskolea" —
tåukua ardlåt torKåsagaluaråine å-
ssigiginangaj åsaoK.
aperKutip tamatuma sulissutigi-
niarneKarnera Kalåtdlit-nunåta tu-
ngånit soKutigineKardlune maligta-
rineKåsaoK. soruname aningaussa-
nik katerssisitsiniarneK måna inår-
niartariaKalerpoK, aulaj angineKar-
tariaKardlunilo aningaussat Kanor-
piaK atorneKåsanersut. kisalo åma
sujunersutit mauna taineKartut Kar-
ssupinarneKånginigssåt inigssami-
nipoK. tåssame aningaussarpagssuit
hundrede tusitigdlit ardlalingnik a-
merdlåssuseKartut erKåissutigssia-
mut umåssuseKångitsumut atornig-
ssait nalornissomakujungnångitsor-
naviångilaK, taimåitup umåssuse-
Kartup iluaKutausinaussuvdlo suju-
nersutigineKarnerane, tamåname
Knud RasmussenitaoK sujunertarå:
Kalåtdlit-nunåt pitsaunerulerdluni-
lo pivdluarnarnerussungortineKåsa-
SSOK.
Victorip KanoK iliorniagssamårnera.
— Kanorme-una pilerssåruteKarne-
rujutit?
— pilerssårusiorsimavugut, tåuna-
lo maligdlugo ukiumåna julime Di-
skobugtime Omdnavdlo er Kane ser-
mit sermivdlo avalagsårsimarnge si-
låinarmit misigssusavavut sermimik
nangminermik misigssuiumårnigssat
isumagalugit. misigssuinigssane ta-
mdkunane tingmissartut angisut
mardluk helikopterilo atusåput, ta-
marmik franskit pé. åipågo ilisima-
ssagssarsiortut atortugssait aggiu-
ssorneKåsåput, ilait umiarssuarti-
gut. tauvalo 1959-eKalerpat martsi-
me ilisimassagssarsiornigssavigssuit
torruteriaraluåsavavut.
— Kavsit ilisimassagssarsioKatåu-
sépat?
— inuit 40-sassut nautsorssutigaka.
Danmarkimit, Frankrigimit, Tyskland-
imit Svejtsimitdlo ilisimatut nautsor-
ssutigigatdlarpavut.
— sermerssuaK suliniutigeKissat a-
tuartugssanut OKauseKautigilårsinau-
viuk?
— tja, — atago OKariardlanga Ka-
låtdlit-nunåta sermerssua angnertu-
ssutsimigut 2,7 millioner kubikkilo-
meteriussoK. påsingerKorpat, ilå?
atagule tusåridsassutit: kisitsisit tai-
ssaka ima isumaKarput sermerssuaK
ima angnertutigissoK sermeK 2000
kg minutit tamaisa ukioK ilivitsoK
nåvdlugo nunarssup inuinut tamar-
dluinarnut avguåuneKarsinauvdlu-
ne — tåssame 2 milliarder 500 mil-
lioninguåkulugaluarpugut, franskeK
ilisimassagssarsiortartoK Kungujug-
dlune oKautsiminik naggasivoK...
sermeK 2000 kg minutit tamaisa ukiu-
mut nunarssuarmiunut tamanut
15