Atuagagdliutit - 09.05.1957, Blaðsíða 7

ægtemanden kun blive dømt som bidragspligtig
sammen med den anden. I dette tilfælde vil barnet
dog efter reglen i § 4, stk. 2, kunne blive ægtebarn
ved, at ægtemanden ved anmeldelse til ministerial-
bogen (kirkebogen) anerkender barnet som sit.
Barn udenfor ægteskab kan legitimeres som
ægtebarn ved moderens ægteskab med faderen eller
den bidragspligtige.
Som tidligere nævnt kender man i Grønland i
dag ikke til sondringen mellem begreberne fader-
skab og bidragspligt. Faderen til et barn udenfor
ægteskab har kun pligt til at yde bidrag til barnets
underhold og er altså juridisk alene at anse som bi-
dragspligtig. Børnelovsudkastet skelner derimod,
ligesom de danske børnelove, mellem om faderska-
bet er fastslået, eller om der kun findes en bidrags-
pligt. Denne sondring, som skal omtales nærmere
nedenfor, får bl. a. betydning i det tilfælde, at mo-
deren til et barn udenfor ægteskab gifter sig efter
barnets fødsel. Udkastet bestemmer her i § 4 i lig-
hed med den danske regel, at hvis moderen gifter
sig med den mand, der i henhold til anerkendelse
eller dom må anses som barnets fader, legitimeres
barnet og bliver ægtebarn. Det er selve ægteskabets
indgåelse der medfører denne ændring i barnets
stilling, hvis ægtemandens faderskab på forhånd er
fastslået. Er han derimod kun anset som bidrags-
pligtig — hvad enten han er ene-bidragspligtig eller
der er flere — er det efter § 4, stk. 2, nødvendigt for
at barnet kan blive ægtebarn, at han ved anmeldel-
se til ministerialbogen anerkender barnet som sit.
I tidligere tid var det almindeligt i Grønland, at
man helt undlod at rejse alimentationssag, når
det kunne antages, at moderen ville gifte sig med
den mand, hun havde udlagt som fader. Der er efter
retsplejelovens ikrafttræden kommet mere fasthed
i behandlingen af faderskabssageme, og efter gæl-
dende praksis i dag vil normalt også sådanne sager
blive rejst i retten, men når parterne har giftet sig
med hinanden og der ikke foreligger oplysninger
om, at moderen har haft samleje med andre end
ægtemanden i avlingstiden, vil sagen kunne sluttes
uden at der foretages videre. Det er sikkert den al-
mindelige opfattelse, at barnet ved selve ægteska-
bets indgåelse legitimeres som ægtebarn, selvom det
ikke er klart fastslået, at ægtemanden er barnets
fader. Der kræves ikke en yderligere aktivitet fra
ægtemanden i form af anerkendelse til ministerial-
bogen eller noget andet.
Man kan formentlig gå ud fra, at langt den over-
vejende del af de mærid, der gifter sig med en
kvinde, hvis barn de kan være fader til, ønsker og
går ud fra, at barnet bliver ægtebarn ved ægteska-
bets indgåelse. Indfører man den foreslåede regel
i udkastets § 4, som stemmer med dansk ret, pålæg-
ges der således den ægtemand, der kun er anset
som bidragspligtig, en hidtil ukendt pligt til aktivt
at tilkendegive — til kirkebogen — at han ønsker at
give barnet stilling som ægtebarn. Forholder han sig
passiv, som han hidtil Har kunnet, vil den vigtigste
konsekvens være, at barnet ikke får arveret efter
ham. Det siges i lovudkastets bemærkninger til § 4,
at noget måske derfor kunne tale for, at man i ste-
det affattede bestemmelsen således, at barnet, også
i de tilfælde hvor moderen har giftet sig med en bi-
dragspligtig, umiddelbart ved selve ægteskabets
indgåelse fik ægteskabelig byrd, men således, at den
bidragspligtige, hvis han undtagelsesvis ikke ønsker,
at barnet skal stilles som ægtebarn, må tage aktivt
skridt for at hindre dette, f. eks. ved en anmeldelse
til ministerialbogen. Lovudvalget har ikke taget stil-
ling til, hvilken af de to muligheder man skal væl-
ge. Den sidstnævnte løsning stemmer formentlig
bedst med grønlandsk opfattelse, idet det som nævnt
vil føles uvant, at den bidragspligtige skal foretage
en aktiv handling for at gøre barnet ægte. Ved be-
handlingen af børnelovsforslaget til sommer må
landsrådet tage stilling til, om man ønsker bestem-
melsen affattet på den ene eller anden måde.
Børn født udenfor ægteskab
De følgende regler i udkastet, §§ 5—11, må ses i
sammenhæng med retsplejelovens regler i kap. 4
om behandlingen af faderskabssager, derunder det
ny forslag til ændring af retsplejeloven, der som
nævnt findes som bilag 17 til landsrådsforhandlin--
gerne for 1956. Der fastslås en almindelig pligt for
moderen, der føder et barn udenfor ægteskab, til
at anmelde fødslen og straks efter fødslen rejse fa-
derskabssag ved henvendelse til politiet eller kom-
munefogden. Der pålægges ligeledes den læge eller
jordemoder, der har bistået ved fødslen, en selv-
stændig pligt til at indberette fødslen til politiet.
Politiet skal iøvrigt selv påse, at faderskabssag rej-
ses, og indsende indberetning om fødslen med de
nødvendige dokumenter til kredsdommeren. Kreds-
dommeren indkalder derefter den mand, som mode-
ren har udlagt som fader til barnet, til møde i ret-
ten. Hvis moderen kun har udlagt een mand og iøv-
rigt nægter at have stået i forhold til andre på av-
lingstiden, kan sagen afgøres ved, at manden aner-
kender faderskabet og indgår på at betale bidrag
til barnet efter kredsdommerens bestemmelse. Aner-
kendelse kan af praktiske grunde ske enten overfor
politiet eller overfor kredsdommeren. Kredsdom-
meren udfærdiger derefter bidragsresolution, hvor-
af moderen og faderen får hver et eksemplar, og et
eksemplar sendes til kæmneren på moderens bopæl,
som påser at bidraget indbetales rettidigt og udbe-
taler det til moderen (eller den, der faktisk forsør-
ger barnet).
Disse regler om gangen i faderskabssagen gælder
allerede i dag. Også bestemmelsen om moderens
pligt til at anmelde fødslen og rejse faderskabssag
må antages at bestå efter gældende grønlandsk ret.
Reglen om lægens og jordemoderens pligt til at an-
melde fødslen er heller ikke ny, men er indskærpet
i et cirkulære fra landshøvdingen til distriktslæger-
ne i 1951. Moderen er efter udkastets § 7 pligtig at
oplyse, hvem hun har haft samleje med på avlings-
tiden. Denne pligt må ligeledes antages at bestå ef-
ter gældende grønlandsk ret, skønt den ikke tidlige-
re har været klart fastslået. Der kan dog meddeles
hende fritagelse herfor, når — som det udtrykkes —
„det må anses som stemmende med barnets tarv“.
Da det væsentligste formål med at finde frem til en
fader eller bidragspligtig er at sikre barnet bidrag,
vil moderens evne til selv at forsørge barnet være
af betydning for afgørelsen af, om hun kan fritages
for oplysningspligten. Dette moment behøver dog
ikke at være afgørende. I dansk praksis har fritagel-
se navnlig været meddelt i tilfælde, hvor barnet var
frugten af et blodskamsforhold.
Hvis moderen undlader at give meddelelse om
fødsel eller nægter at oplyse, hvem der kan være
fader til barnet, vil hun efter udkastets § 8 kunne
idømmes bøde. Det er der ikke positiv hjemmel til
efter de nugældende regler, så man mangler for-
mentlig i dag retsmidler til at tvinge moderen til at
give oplysninger i sagen.
Hvis den opgivne fader ikke vil anerkende fader-
skabet, må sagen afgøres ved dom af den samlede
kredsret. Det samme gælder, hvis det findes betæn-
keligt at modtage anerkendelsen, fordi der på for-
hånd er tvivl om, at den udlagte mand er fader til
barnet. Det er kredsdommerens opgave at varetage
både barnets, den udlagte mands og det offentliges
interesse i, at sagen får det biologisk set rigtige ud-
fald. Der vil altid være tvivl i sagen, når moderen
har stået i forhold til flere mænd indenfor avlings-
tiden. Når moderen har indgået ægteskab med den
mand, der ønsker at anerkende faderskabet, kan
anerkendelsen dog efter udkastets § 11 modtages,
selvom hun måtte have haft samleje med andre i
avlingstiden. Man anser det for urimeligt at stille
krav i loven om, at faderskabssag i den situation
skal gennemføres, da den pågældende mand også
ville kunne give barnet ægtebarnsstilling, selvom
han kun anses som bidragspligtig. Det er også anta-
get i grønlandsk retspraksis, at anerkendelse kan
modtages i et sådant tilfælde.
Faderskab — bidragspligt
Når sagen skal afgøres ved dom,
vil, efter de regler vi har idag, den
udlagte mand enten blive dømt som
bidragspligtig eller frifundet. Hvis
retten finder det bevist, at han har
haft samleje med moderen i avlings-
tiden, og der ikke er omstændigheder,
som f. eks. blodtypebestemmelse, som
udelukker, at barnet kan være frug-
ten heraf, vil han dømmes som bi-
dragspligtig. I modsat fald må han
frifindes. Hvis der er flere mænd, der
dømmes som bidragspligtige, vil de
alle blive pålagt at betale fuldt bidrag
til barnet. Moderen får udbetalt eet
bidrag til barnets underhold, medens
de øvrige bidrag indgår i kommune-
kassen.
Børnelovsforslaget indfører sondrin-
gen mellem faderskab og bidragspligt.
Det vil sige, at der for retten forelig-
ger 3 muligheder for sagens afgørelse:
Den udlagte mand må enten dømmes
som fader til barnet eller som bidrags-
pligtig eller han må frifindes. Betyd-
ningen af om manden dømmes som
fader eller som bidragspligtig er den,
at barnet vil få arveret efter faderen
og dennes slægt på lige fod med hans
børn, der er født i ægteskab, og bar-
net får ret til uden faderens samtykke
at føre hans navn. Disse rettigheder
har barnet ikke overfor den bidrags-
pligtige. Derimod har faderen og den
bidragspligtige principielt samme pligt
til at bidrage til barnets underhold,
selvom visse særlige bidrag til barnets
skoleundervisning eller uddannelse el.
lign. ikke kan pålægges den bidrags-
pligtige.
(Fortsættes i A/G nr. 10)
7