Atuagagdliutit - 09.05.1957, Blaðsíða 13

telefonanlæg. Ikke mindst vigtigt er
det, at vandværkets helårsledning er
ført frem til sygehuset, således at man
råder over alt det vand, man kan
overkomme at bruge, noget som i
Grønland jo absolut ikke kan betrag-
tes som en selvfølgelighed.
Ved siden af sygehuset er en dob-
beltbolig for lægerne under opførelse,
idet der fremtidig også skal være assi-
sterende læge i Holsteinsborg.
Hvorfor ikke også moderne
personalenormering
Funktionærværelserne er lyse og
venlige og smukt udstyret med mo-
derne teaktræsmøbler. Alle har let ad-
gang til køkken og bad. Når vi nu er
ved personalebeboelsen er det imid-
lertid svært at manøvre uden om et
ejendommeligt forhold. Når man har
bygget sygehuse i Grønland, der er så
moderne og af en sådan kvalitet, at
næppe noget andet sygehus i Dan-
mark i samme størrelsesklasse kan
måle sig med det, — hvorfor har man
så ikke samtidig indført eller i al fald
skabt mulighed for indførelse af en
moderne personalenormering? Der er
på Holsteinsborg sygehus bolig for 3
sygeplejersker, d.v.s. en til ambulato-
rium og operationsafdeling og en til
hver af sengeafdelingerne. I det øv-
rige Danmark ville man ikke drømme
om at fravige den regel, at der på et-
hvert tidspunkt af døgnet er en au-
toriseret, uddannet sygeplejerske i
vagt på en af afdelingerne, således at
ansvaret for patienterne ikke overla-
des til mindre kvalificerede funktio-
nærer. Ved de nye grønlandske syge-
huse kan man ikke sætte sygeplejer-
ske ind i aften- og nattevagt eller som
afløser på fridage, for der er ingen.
Gånske vist er der bolig for et par
plejersker, d.v.s. fødselshjælpersker,
men med al respekt for standen må
det trods alt siges, at de ikke har den
samme viden og erfaring som en
danskuddannet sygeplejerske. Perso-
nalesituationen er i det hele taget dis-
se ellers så fremragende sygehuses
svage punkt.
Folk med noget indblik i danske
hospitalsforhold vil måske sige, at dis-
se sygehuse er store — og det er rig-
tigt, at Grønland har flere hospitals-
pladser i forhold til indbyggerantallet
end det øvrige Danmark. Men der er
mange grunde til, at det må være så-
dan. Sygeligheden i Grønland er i dag
betydeligt større end i det øvrige Dan-
mark, plejeforholdene i hjemmene of-
te sådan, at man tvinges til at ind-
lægge for selv ret banale sygdomme
og til at forlænge opholdet på syge-
huset udover, hvad man ville gøre an-
detsteds. De store afstande og besvær-
lige rejseforhold i forbindelse med
nødvendigheden af sagkyndig obser-
vation lægger beslag på ikke få sen-
gepladser. Trods skabelsen af Dron-
ning Ingrids Sanatorium forbruges
stadig mange sygedage på de lokale
sygehuse til tuberkulosepatienter, som
enten egner sig for behandling på ste-
det, som for- eller efterbehandles,
eller som på grund af de utilstrække-
lige trafikale forbindelser venter, —
og særlig i de nordlige egne ofte ven-
ter længe — på at blive flyttet. Det
har iøvrigt allerede vist sig, at når tu-
berkulosepatienterne rykker ud af sy-
gehusene, så rykker andre patienter
ind, fordi der er et behov for hospi-
talsbehandling af mange sygdomme,
som hidtil ikke har kunnet dækkes.
Det vil vare længe, inden sygehusbe-
redskabet i Grønland bliver for stort,
dels fordi befolkningen vokser med
vældig hast, dels fordi en almindelig
fremgang i sundhedstilstanden sæd-
vanligvis sker i takt med økonomisk,
social og kulturel fremgang, og vi ved
jo alle, at dette er et langtidsprogram.
Sygehuset af i morgen —
Der er grund til at nære stor beun-
dring for den indsats, der fra den dan-
ske stats side er gjort ved skabelsen
af disse sygehuse. Der er så meget
godt at sige om dem, at man pludselig
føler sig lidt bekymret. Bekymret for-
di sygehusbyggeriet er lagt op i et så
højt plan, at man frygter, at det af
økonomiske grunde vil tage meget
lang tid, inden sundhedsvæsenets an-
lægsmæssige behov er dækket overalt
i Grønland.
På den anden side har sådanne an-
læg en tilbøjelighed til at blive for-
ældede, og skal derfor helst fra star-
ten være forud for tiden. Der er en-
gang en, der har sagt, at man under
enhver nybygning burde indmure en
tidsindstillet bombe, som sprang efter
50 år. Når man ser sygehuset i Hol-
steinsborg, kan man næsten ikke tæn-
ke sig, at det vil kunne blive utids-
svarende så hurtigt. Hvordan kan det
blive bedre eller anderledes? Men der
rides hurtigt i det fag, og den, der le-
ver, vil få det at se. — I al fald synes
det at være sygehuset af i morgen, —
eller måske snarere af i overmorgen.
P. Smith.
To motorbåde
med syv mand om-
bord forsvundet
Ikke vendt tilbage efter hvalros-
fangst i vestisen. —
Eftersøgningen opgivet
Otte motorbåde, der var på hvalros-
fangst ved vestisen blev forleden
meldt savnet. Det drejede sig om min-
dre både fra 20 til 30 fods størrelse fra
Holsteinsborg og Egedesminde distrik-
ter. Bådene var kommet i vanskelig-
heder på grund af vejr og isforholde-
ne med det resultat, at et par af dem
havde opbrugt brændstoffet.
En stor eftersøgning blev straks sat
i gang fra Holsteinsborg og Sukker-
toppen, ligesom der har været fly-
verassistance efter politimesterens an-
modning. — Fem af de otte motorbåde
kom efterhånden i havn, dels til Ka-
ngåmiut, dels til ItivdleK, og en en-
kelt til Anders Olsens Sund. Den sjet-
te båd, tilhørende Jørgen Larsen fra
AKigsserniaK, var forlist og sunket
ved vestisen, men besætningen blev
reddet og bragt til ItivdleK i god be-
hold.
De resterende to både — Hans Ol-
sens fra SarfånguaK og „Angut“ fra
ItivdleK — udeblev desværre. De var
løbet tør for olie og blev sidst set i
nærheden af Kangåmiut. De andre
turde ikke mere bugsere dem, for de
var selv ved at opbruge brændsels-
olien.
Mange større og mindre både deltog
i eftersøgningen, som var stærkt ge-
neret af det dårlige vejr, og som nu er
opgivet.
I Hans Olsens båd var der, foruden
ejeren, to mand fra SarKardlit, nem-
lig Markus Johansen og AngutéraK
Kajussen. „Angut“ havde fire mands
besætning bestående af Tønnes Enok-
sen, Pele Enoksen og David Bech —
alle tre fra ItivdleK — samt John
Enoksen fra Omånårssuk. Det var for
anden gang i år Grønland blev ramt
af en søkatastrofe, og megen medfø-
lelse samlede sig om de omkomnes ef-
terladte.
kussantaringnik kiguteKarumaguvit
— ingianåinavingmigdlo Kungujugtardlutit —
kigutinut saligutigssaK Kolynos SUPER WHITE atortåsavat
portaK augpalugtumik erfalassussartalik sungårtumigdlo
. matulik.
Vil De have virkelig smukke tænder
- og et blændende smil -
skal De bruge Kolynos SUPER WHITE
— tuben med den gule hætte og det røde flag.
Tuxhamimik motoreKaråine erngu- atautsimik, mardlungnik pingasu-
makasigpoK nåme nigdlo cylinderilik. 12—390 HK-lik
lUXHAM
motoritsialagssuan silarssuarme tamarme tusåmanilik
Kvalitetsmotoren med verdensry
l)lllfflllliillitl||i|||ltl|||i|||llll|||||lU!||iiilN|||||||lll||||||ll||||||||ll|||||||f
................................................
TUXHAM A/s . KØBENHAVN VALBY • C. 88161||
lllllllllllHlHHlHHIIIIIIIIIIinilllllllllllllllUIIIIIIIIIHlHHIIIIIHIIIIllll
Elektriske installationsartikler
VANDTÆTTE FORDELINGSANLÆG
TAVLEMATERIEL
BELYSNINGSARMATURER
AUTOMATISKE AFBRYDERE
ingnåtdlagissamut atugagssat
ingnåtdlagissamut avKutigssat uvsigsut
agdlagtarfigssuarnut atortugssat
KåumarKusiornermut såkutit
ingnåtdlagissamut nangminérdlune kipisautit
NORDISK ELEKTRICITETS SELSKAB
Ellebjergvej 50, København SV. Telefon 300222
13