Atuagagdliutit - 06.06.1957, Blaðsíða 3

SorssutéraK „Niels Ebbesen“ nunavta imaine au-
lisartunik aussamåna nåkutigdlinigssaminik
autdlarnisimavoK, Nungmutdlo nunalisimat-
dlatsiarsimavdlune. umiarssup Nungmut tiki-
nera sikut radiokutdlo nålaorniarnerup ajornakuso-
rutausimanerat nalerorsimariarmago arajutsineKa-
ngajagdluinarsimavoK. „Atuagagdliutit“ radiovdlo
atuartine tusarnårtinilo tamatuminga, sujoncutsi-
ssumik ilisimaterérusugsinausimåsagaluarpait, ta-
månale åssigmgitsunik pissuteKardlune pisinausi-
mångilaK. pissutau-
ssut ilåtut taineKar-
sinauvoK aulisartu-
nut nåkutigdlissune-
ra pivdlugo sorssutér-
Kap sumivfia sumu-
karneralo sapingisa-
mik issertuniagag-
ssauvoK. tamatuma
Kånglnagagssåungi-
nera arajutsinago
„Niels Ebbesen“ilo
Kalåtdlit-nunåta i-
mainut tikitdluarKuvdlugo, oKariartauseK „sorssu-
mik tikerårtoKarneK" erKartulårniarparput. sujuner-
sutinguaK sarKumiuneKartugssaK sorssutérKap så-
kutunut tungassutigut suliagssarissainut akornutau-
ssariaKångilaK, erKarsautigivdluaråinile agdlauseri-
ssame måne taineicartutut avdlatigutaoK iluaKutau-
ssugssångusagaluarpoK.
takornartat sorssutåinik sungiusautigalutik inug-
siarnisårdlutik issigineKarnigssardlo pivdlugo tike-
rånik ukiup ingerdlanerane København tikineKar-
tåinarpoK. pissut kingugdleK tamatigungajak suju-
mut pendgsårtumik pilerssårusiugaussarpoK suju-
nertarissaK nåmagsivdluarnerusinaujumavdlugo. su-
le tikiutencajångitsut nalunaerutit angalaornerup
sujunertånik, umiarssuit avKutigssåinik, nålagåta
umiarssuvdlo uvdluinik ukiuinigdlo nunamilo Ka-
noK iliornigssanik pilerssårutinik imanartut avisit
åi’KigssuissoKarfinut' tikiussuleraraut. umiarssuaK i-
malunit umiarssuit tikiusimatsiåinartut radiome, a-
visine fjernsyninilo sulissut umiarssup sorssuteKati-
gitdlunit Kutdlersanit ilagsineKartarput, aperKutait-
dlo tamaisa pinaisingeKalune soKutigingnigdlunilo
akiortortarpai, tikerårneruvdlo ingerdlanerane inuit
avisinik atuartartut, radiokut tusarnårtartut fjern-
synikutdlo issigingnårtartut umiarssuarnut ikisinau-
tineKartarput navsuiåuneKartardlutigdlo, umiar-
ssuitdlo sulinerisigut isumagineKartarpox tikerår-
nermut tungassumik årKigssussat sapingisamik i-
nungnit amerdlasunit ilisimaneKarnigssåt.
akerdlianik igdloKarfik København sapingisami-
nik iliorniartarpoK umiarssuit aKumiuinut inuinut-
dlo soKutigingnigtunut nuna tikerågaK ilisaritiniar-
dlugo ilitsersussinertigut, tikerårtitsinertigut avdla-
tigutdlo.
taimatut iliortarnerit pingåruteKéinarsoringilagut,
åmale tupingnångitdluinartusorårput — tåssame ig-
dlersornigssamut tungassut inungnut påsitiniarne-
Kariartuinarmata, såkutoKarneK inuiaKatigingne pe-
Katauvigsutut inungnit atatitaussutut inuitdlo piv-
dlugit atortitaussutut ilisaritiniarneKardlune.
soruname åssigingitsunigtaoK sorssutit tikerårne-
råne ilerKutoKaKarpoK kimitdlunit akerdliuvfigi-
niarneKarsinaugunångitsunik. nuname pissortaussut
umiarssuit pissamermigtut inugsiarnisårfigissarpait,
nunavdlo Kutdlersai akiniaivdlutigtaoK taimailior-
tarput. uniformit kussanartut umiarssuarnut ikissa-
raut, uniformitdlo kussanartut nunamut ikårtardlu-
tik. tamåna kussanarpoK kussanaKutauvdlunilo, a-
jortumigdlo tamatuminga isumaliutigingnigtoK kå-
ngusugdle. sujomatigut isumaKartoKartaraluarpoK
nuname sorssutinilo Kutdlersaussut kisimik ingming-
nut pivdlutik taimailiortartut, sorssutit tikerårnerat
tåssaussoK umiarssuarne nålagaussut aKumiuisalo
nangminerissamingnik umiarssuaKardlutik kisimik
tikerårnerat ingmigsutaoK privatiutigissunik nuna-
me åtaveKardlutik, isumale tamåna Kujanartumik
KaKutigortungulerpoK. uvdluvtine imåipoK akilerå-
rutinik akilissartut akiliutait tikerårnermut atugag-
ssångortitaussardlutik suliagssat assigingitsut nå-
magsineKarKuvdlugit. tamåkualo mingnerungitsu-
mik ilagåt igdlersornigssap suliagssai kisalo atassu-
teKaKatigingnigssap pissariaKarnera pilersitausima-
neralo påsitiniardlugit.
itsarnisarpalårtumik sorssutinik privatiunerussu-
mik tikerårtoKartarnera angnerpåmik arssåunerina-
ngajangmik KanoK iliornigssamigdlusoK nalulersu-
tut ilaKartineKartartoK taimåitumik uvdlumikut piu-
massanut pissusiviussunutdlo nalencukungnaivigput.
Danmarkime akilerårutinik akilissartut sorssu-
mik Kalåtdlit-nunåliartitsigångata taineKarérsutut
pissutigssaKarpoK tamåna angnerpåmik nuånåruti-
galugo ilagsisavdlugo. nålagauvfiup kujasigsortånit
avangnarpasigsortånut tåuko mardluk ingmingnut
Kaningnerulersisinaugai påsissaKarnerdlo pissaria-
KartoK siaruartersinauvdlugo. taimatut angalassar-
nerit akikipatdlårtarunångitdlat, kisiåne uvagut isu-
marput maligdlugo agsut pingåruteKartuput, sor-
ssumigdlo tikerårtoKarnera avKutausinaussut ta-
maisa atordlugit iluaKutigssatut atorniartariaKarpoK.
taimåitumik sorssutine pissortaussut — ilisima-
ssarput nåpertordlugo tikerårnerup sapingisamik
misingnarnigssånik pingårtitseKissut — sujunerso-
rumavavut Kalåtdlit-nunåta igdloKarfine tikerår-
nermingne sapingisamik angnerpåmik atåssuteKar-
titsiniartarKuvdlugit takutitsiniardluartaricuvdlugit-
dlo. tikerårnigssaK sujorKutdlugo påsissutigssanik
nagsitsissarneK sujumut soKutigingnilersitsissåsaga-
luarpoK. nutårsiagssanik isumagingnigtut såkutut
nålagånit takorKusårissumit pulåmeKartaraluarpata
iluaKutausinåusagaluarpoK tikerårnerup nalåne sa-
pingisamik inuit amerdlasut umiarssup suliagssainik
kisalo inuit såkutåKarneruvdlo kigsautiginartumik
atåssuteKarnerulernigssånik påsingningnigssamut.
„nal. akunere umiarssup angmatineitarfe" — Kø-
behavnime nunane avdlamiut sorssutåine tikeråne
tamangajangne sordlo taima pissartoK — umiar-
ssuarme uvdluiname inunermik takuniaissunut på-
sititsissåsagaluarput. åma nuname årKigssussat inui-
nait, nålagauvfiup igdloKarfiuvdlo pissortainit sule-
KatigigfigineKartut umiarssup inuinut tungavigssar-
Kingnerussumik tunississåsagaluarput påsissaKar-
nerutitsivdlutik angerdlarunik ingerdlaterKitagsså-
nik, nalautsornerinaunerussumik atåssuteKartarnerit
tamåkua iluaKutaunerussugsséuput. mérKat inusug-
tutdlo atuarfé atéssuteKarfigissaråine tikeråmeK si-
vikikaluarpatdlunit atuartut iliniartutdlo påsissa-
Karnerussåsagaluarput tikerårnerup sujunertånik
il. il.
A/G-p årKigssuissoKarfia sorssutit tikerårtarneri-
sa suniuteKardluarnigssånik pingårtitseKissoK su-
jornatigut takutitsissarérsimavoK avKutigssat tai-
gorneKartut atordlugit suleKataorusoKigame, igdlo-
Karfingnilo avisit Smålo Kalåtdlit-nunåta radioa ku-
larutigssåungitsumik taimåtaoK iliorumåput F.
— oKausimernit pissortaussu-
nit sumiginartariaKångitsut...
tikerårtoKarneK
sorssumik
Fregatten „Niels Eb-
besen" har indledt
sommerens fiskeri-
inspektions-sejlads
i grønlandske farvande
og har aflagt besøg i
Godthåb. Skibets an-
komst til Godthåb fore-
gik yderst diskret på
grund af sammenstøden-
de is- og telegramvan-
skeligheder. „A/G“ og
radioen havde gerne på
forhånd orienteret læse-
re og lyttere, men af fle-
re grunde kunne dette
ikke lade sig gøre.
Blandt de medvirkende
årsager kan nævnes den
forpligtelse som et fiske-
riinspektionsfartøj føler
med hensyn til størst
mulig mørklægning af
bevægelser og ruter.
Samtidig med, at vi no-
terer dette synspunkt og
iøvrigt med glæde byder
„Niels Ebbesen" velkom-
men til grønlandske far-
vande, vil vi gerne knyt-
te nogle bemærkninger
til begrebet „flådebe-
søg". Det ses ikke, at de
beskedne forslag, der i
det efterfølgende bringes
til torvs, behøver at kol-
lidere med et krigsskibs
militære og inspektions-
mæssige opgaver i grøn-
landske farvande, mens
en positiv overvejelse af
tankerne på den anden
side kan bidrage til, at
andre - i artiklen nævn-
te — opgaver tilgodeses.
København anløbes
normalt i årets løb af et
antal fremmede krigs-
skibe, der er ude på
kombineret øvelses- og
good-will-sejlads. Hvad
det sidste område angår,
stilles man i næsten alle
tilfælde over for en på
forhånd i detailler udar-
bejdet taktik, der tjener
sit formål. Længe før
skibenes ankomst tilfly-
der der bladenes redak-
tioner meddelelser om
besøget lige fra turens
formål, skibenes rute,
chefens og skibets data
og til de planlagte arran-
gementer i land. Umid-
delbart efter skibets el-
ler skibenes ankomst
modtages radio-, presse-
og fjernsynsrepræsen-
tanter af skibets eller
eskadrens chef, der vil-
ligt og interesseret be-
svarer alle fremsatte
spørgsmål, og senere un-
der besøget har repræ-
sentanterne for det bre-
de læsende, lyttende og
fjernkikkende publikum
fri adgang til at se og
få forklaret, hvad de
mener har deres „kun-
dens interesse. Senere
sørger man ved initiativ
fra skibenes side for, at
alle arrangementer i
forbindelse med besøget
kommer til de flest mu-
lige menneskers kund-
skab.
Omvendt gives der fra
byen Københavns side
normalt så mange af
skibenes officerer og be-
sætning, der har inter-
esse deri, lejlighed til at
lære besøgslandet at
kende gennem instruk-
tioner, besøg etc.
En praksis som den
her antydede forekom-
værdifuld, men tillige
mer os ikke alene meget
helt naturlig i en tid,
hvor forsvaret søges
bragt mere og mere ind
på livet af folk, hvor mi-
litæret tilstræbes præ-
senteret som et sam-
fundsorgan, der på linje
med alle andre eksisterer
ikke som noget i luften
frit sværende, men som
et organ der opretholdes
af folket og for folket.
Naturligvis resterer
der — og ingen kan have
noget derimod — en
række traditioner, der
ikke overses i forbindel-
se med flådebesøg. Ski-
bet udviser rutinemæs-
sig gæstfrihed over for
myndighedspersoner i
land, der senere gør gen-
gæld. Fine uniformer
går om bord og fine uni-
former går i land. Det er
smukt og pynteligt, og
skam få den, der tænker
ondt derom. Men tidlige-
re tiders fornemmelse af,
at de to fremtrædende
grupper udelukkende
eksisterer for hinandens
skyld, og at flådebesøget
praktisk talt er skibs-
chefens og hans office-
rers private besøg med
deres private skude hos
private forbindelser, er
heldigvis ved at blive
sjælden. Der er i vore
dage tale om, at skatte-
yderne investerer penge
i besøget for at få visse
opgaver klaret. Og
blandt disse altså ikke
mindst skabelsen af for-
ståelse for forsvarets op-
gaver og nødvendighed
og etableringen af gensi-
dig kontakt.
Flådebesøg, der fore-
går på den gammeldags
mere private facon, og
hvor der måske højest
næsten som ved en di-
straktionsgestus arran-
geres en fodboldkamp,
er derfor i allerhøjeste
grad ude af kontakt med
dagens krav og virkelig-
hed.
Når danske skatteyde-
re sender en fregat til
Grønland er der som
nævnt grund til at note-
re det med største glæde.
En sådan hilsen fra de
sydlige dele af riget til
de fjerntliggende nordlige
dele har mulighed for at
bringe de to landsdele i
nærmere kontakt og
sprede nødvendig for-
ståelse. Sådanne rejser
er næppe helt billige —
men altså efter vor me-
ning overordentligt vær-
difulde — men det må
så også være oplagt, at
hver dråbe må presses
ud af de eksisterende
muligheder for at udnyt-
te flådebesøget fuldt ud.
(Fortsættes side 20)
FLÅDE-BESØG
3