Atuagagdliutit - 06.06.1957, Blaðsíða 13

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Palle Brandt.
kal. årKigss. Grønlandsk redaktion: UvdloriånguaK Kristiansen
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum,
tlf. 845894.
Korrespondent i New York: Peter Freuchen, 444 East 57 St., New York 22, N. Y., USA.
Annonceekspedition A. Stig Olsen, Erik Ménvedsvej 3, København V, telefon LUna 4951
tus ag ag s s ior tut Korrespondenter
Nanortalik: Pastor Karl Chemnitz, fru Helga Bruun de Neergaard. Julianehåb: Kreds-
dommer Klaus Lynge. Narssan: Kæmnerass. Leif Jensen. Arsuk: Kateket Lars Peter
Olsen. Frederikshåb: Skoleleder Bastiansen, overkateket Mathæus Tobiassen. Fiskenæs-
set: Kateket Bendt Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telegrafbestyrer
Grundtvig Hansen. llolstcinsborg: kommunalbestyrelsesformand Knud Olsen. God-
haun: Telegrafist Kobjevsky, kredsdommer Peter Dalager. K’utdligssat: Egede Boas-
sen, Anda Nielsen. Egedesminde: Krodsdommcr Knud Abeisen, radiosondeass. A. Ho-
ve. Jakobsliavn: Lærer Dalsgaard, kateket Nathan Petersen. Christianshåb: Lærer Rs.
Bjørgmose. Claushavn: Fritz Fenckor. Umanak: Pastor Rasmussen, overkateket Ed-
vard Kruse. Upernavik: Overkateket Knud Kristiansen. Angmagssalik: Overkateket
Jakob Lyberth.
pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 10 kr. kal. nun. Årsabonnement 10 kr. i Grønland
13 kr. kalåtdlit nunåta avatåne. 13 kr. udenfor Grønland
normorumut akia 40 øre Løssalgspris 40 øre pr. eksemplar
NOngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane nanitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
—^------„„„------------------------------------------------------------1
aperKutit akissutitdlo
perKussutit nutåt, pissutsit nutåt,
årKigssussat nutåt isumatdlo nutåt
ukiune måkunane Kalåtdlit-nunåne
tåkussorput. pissutsit taima itut
atåne ingerdlaniarneK tamanut a-
jornakusornartorsiornartuvoK. Ka-
låtdlit-nunane nunap inuinut piu-
massat angnertoKaut, — agdlåme
Danmarkime amerdlanertigut Ka-
låtdlit-nunåne måna pissut påsisav-
dlugit tungavigssaKarneK ajortune
isumaKarf igineKaraj ugtarnerming-
nit angnerungåtsiaKaut.
pissutsinut nutånut nalencutu-
ngorsarniarneK pissariaKartoK iki-
orserniardlugo avKutigssausinau-
ssut tamarmik tamat tungånit ator-
niarneKartariaKarput. Kåumarsai-
niardlune sulineK ilånikut erKartor-
nerdliugaussaraluardlune tamatu-
ma tungåtigut mikissungitsumik
suliaKarsimavoK, kisiåne avKutig-
ssaK sule sivisoKaoK — tamånalo
tupingnångeKaoK.
Kalåtdlit-nunåne piorsainerup
ingerdlatineKarnerane nutånik, a-
j ornartorsiutinik akornutinigdlo
påsingningnigssamut tungavigssaK
pitsaoriarKigfigssaKangitsoK pigi-
neKarpoK — tåssa Danmarkip nu-
nataisa akornåne kamageKatiging-
neK ilumortoK asangningnerdlo å-
malo Katångutigigtut suleKatigig-
kumaneK inuit åssiglngitsut mar-
dluk ingmingnut agssangmissutigi-
simassåt. tåssanlpoK tungavigssaK
Kalåtdlit-nunåta sujunigsså pivdlu-
go KularungnaersitsisinaugaluartoK
amalo måne Danmarkimilo tunga-
vit tamåkissungitsut tungavigalu-
git agdlagtoKarångat — imaKa ing-
mingne pingåruteKaraluartunik —
danskit kalåtdlitdlo suleKatigigsi-
naujungnailersimanerardlugit ta-
måna misingnarsititardlugo issori-
ssagssanik ujardlerniutåinaussoK
tamåkissumik issigingnisagåine er-
KortungitsoK. Kalåtdlit-nunåta ilu-
ane amalo nunap tåussuma Dan-
markivdlo akornåne suleKatiging-
neK måna ingerdlåneKartoK soru-
name ima ingerdlåneKarpoK nalu-
nago ilaKutaringne kikussunilunit
narru j uminerit påsinerdluineritdlo
nagdliusinaussarmata, kisiåne ila-
KutarissuseK tåssaungmat pingår-
nerssaussoK, narrujumissutitdlo ila-
Kutaringnut KaerKUSsissuginarmata
pexatigigdlutik ajugauvfiginiar-
Kuvdlutik. taimatut misigissuseKar-
neK Danmarkime tamarme ima au-
lajaitsigilersimavoK agdlåt nalu-
naiarKingnigsså pissariaKangårane.
kisiåne tungavigssaK tåuna påsi-
neKarmat taineKarérsutut aperKu-
tit akissariaKartut ardlagdlit sar-
Kumerput — narrujumissutaussar-
tut ikilisinaorKuvdlugit, påsing-
ningneK angnerulerKuvdlugo, piv-
figssamik asiutitsineK påsinerdlui-
ssarnerdlo pingitsorneKarsinaor-
Kuvdlugit. KularutigssåungilaK nu-
nap inuisa sapingisamik angnerpå-
mik aperisinautitaunigssåt akine-
Karsinaunigssåtdlo pingåruteKarto-
rujugssussoK. landshøvdingip Ki-
mugsernermine aperssorneKartitar-
nerata tamåna ersserKigsarpå. ator-
figdlit avdlat Kalåtdlit-nunåne a-
ngalassut periarfigssarsigångamik
suliamingnut tungassut pivdlugit
Kularnångitsumik åma aperssorne-
KarsinautitariaKarput. aperKutit
ilåne naitsumik ersserKigsumigdle
akineKarsinaussarput, imaKale a-
perKutit avdlat akeriatårneK ajor-
nartardlutik. taimåitordle tamåna
atautsimlnerup soKutiginångineru-
lissutigisångilå, tåssame atautsiml-
nerme navsuiameKarsinaungmat
aperKutit akiuminartutut issikoKa-
raluartut sok akeriatårneK ajornar-
tartut.
atautsimlneritdle taima itut Ka-
låtdlit-nunåne ukiune måkunane
„soK“pagssuit akinigssånut åvKutig-
ssat ilaginarpait. nunaKarfit unga-
singnerat, avKutigssat ajornakusor-
tarnerat, nunaKarférKat sivisumik
tikeriarneK ajornartarnerat avdlar-
pagssuitdlo ajoraluartumik pissu-
tåuput inungnik taimatut atautsi-
mititsinerit KaKutigortussariaKar-
mata.
taimåitumik Kalåtdlit-nunåta ra-
diortågsså atulerpat taimatut atu-
nigsså isumaliutigivdluartariaKar-
poK, angnertumik Kåumarsainiar-
figtut pinarnago kisiånile sapingi-
saK nåpertordlugo nuname inugtau-
ssut aperKuteKarsinautitardlugit a-
perKutaitdlo akineKarsinautitardlu-
git, sordlo ministerit statsradiofoni-
me „sanivnlkaluarpat“mik taine-
Kartartumik aperssorneKartartut.
isumat nunamit tamarmit sarKu-
mersinigssåta pingåssusia påsisi-
mavdlugo Atuagagdliutit aperssuti-
nik akigssagssissarsimåput, atuar-
tartut agdlagåinut inigssiaK angner-
tusineKarsimavoK Kalåtdlit-nunå-
nilo igdloKarfingne avisit tigoraivi-
gineKartalersimavdlutik. tamåko
tamarmik sujunertaKarput ersser-
Kigsarniardlugo A/G Kalåtdlit-nu-
nåta tamarme aviseringmago, ator-
neKartariaKarmatdlo kuj atåne a-
vangnånilo — påseKatigingnerup
ataKatigingneruvdlo angnertusar-
nigssånut. Atuagagdliutit pisinau-
ssartik nåpertordlugo atuartitik a-
perKuteKarsinautitarniarpait aper-
Kutaitdlo akineKarsinautitarniar-
dlugit, neriutigalugo sulivfeKarfit
åssiglngitsut tungånit tamatumunå-
kut ikiorneKartarumårtugut. A/G-
mik atuartartut ukiunut nutånut
tungassunik måna tikitdlugo akiti-
Spørgsmål og
En springflod af nye bestemmel-
ser, nye foreteelser, nye foranstalt-
ninger og nye ideer går i disse år
hen over Grønland. Det er svært for
alle at navigere under disse forhold.
Kravene til befolkningen i lands-
delen Grønland er meget store, —
ja væsentligt større end det normalt
erkendes i det øvrige Danmark,
hvor iagttagerne oftest står uden
forudsætninger for at bedømme,
hvad der sker i Grønland nu.
I denne situation må der fra alle
sider gøres alt hvad gøres kan for
at lette og fremme tilpasning og
nødvendig omstilling. Den fra tid
til anden ilde omtalte oplysnings-
virksomhed heroppe har udrettet
meget i denne forbindelse, men der
er stadig — og intet er mere for-
ståeligt — lang vej tilbage.
Arbejdet for at skabe reel for-
ståelse af tingene og fænomenerne,
vanskelighederne og hindringerne i
det grønlandske opbygningsarbejde
har det bedst tænkelige udgangs-
punkt, nemlig den ærlige sympati
og kærlighed, hvormed de danske
landsdele gensidigt omfatter hinan-
den og det broderlige samarbejde,
som danske statsborgere fra to for-
skellige folkegrupper har givet hin-
anden håndslag på. Der eksisterer
her en grundvold, der turde gøre
det overflødigt at tvivle om fremti-
dens udvikling i Grønland, og som
får det til at virke i bedste fald søgt,
når enkelte penneførere heroppe
eller i det øvrige Danmark engang
imellem med udgangspunkt i isole-
rede forhold — lad disse så måske
have nok så stor betydning i sig
selv — meddeler, at klokken er ved
at falde i slag med hensyn til dansk-
grønlandske relationer. Et samar-
bejde som det, der finder sted inden
for landsdelen Grønland og mellem
denne landsdel og det øvrige Dan-
mark er naturligvis baseret på er-
kendelsen af, at der i enhver fami-
lie kan opstå irritationsmomenter
og misforståelser, men at det til sy-
vende og sidst er familieforholdet,
der er det væsentlige, mens irrita-
tionsmomenterne blot udfordrer fa-
miliemedlemmerne til i fællesskab
at få dem bragt ud af verden. Denne
indstilling er så grundfæstet over-
alt i Danmark, at det i virkelighe-
den omtrent er overflødigt at repe-
tere synspunktet.
Men når dette grundlag er er-
kendt, rejser der sig som nævnt en
række spørgsmål, der kræver svar,
for at irritationsmomenternes tal
kan mindskes, for at forståelsen for
fænomenerne kan øges, for at tids-
spilde og misforståelse kan undgås.
Der er ingen tvivl om, at det er
sinausimångisamingnik aperKutig-
ssaKartut åncigssuissoKarfingmut
nagsiusinauvait, tåussuma akine-
Karnigssåt sulissutigisavå. aperKut
akineKarsinåusagune soruname
paitsornångitsumik suliaussariaKar-
poK, aperissuvdlo atine sumiuvfini-
lo årKigssuissoKarfingmut nalunae-
rutigissariaKarpai. tåssa aperiuma-
guvit tikitdluarKunarputit — akine-
Karsinaunigsså uvagut isumaginiå-
savarput. . F.
svar
overmåde betydningsfuldt, at be-
folkningen får rigest mulig lejlig-
hed til at spørge og få svar. Lands-
høvdingens spørgetimer under slæ-
derejsen understreger dette forhold.
Andre embedsmænd, der rejser i
landsdelen bør utvivlsomt, når lej-
lighed gives, arrangere spørgetimer
inden for deres specialområder.
Sommetider vil spørgsmål kunne
besvares kort og nøjagtigt, i andre
tilfælde vil egentlig svar måske slet
ikke kunne gives på stedet, men det
kan forklares, hvorfor ting, der ser
oplagte ud og forekommer lette at
besvare, ikke er det.
Sådanne møder vil imidlertid
trods alt kun være at betragte som
et enkelt bidrag til at besvare de
mange „hvorfor", der huserer i
Grønland i disse år. Afstande, van-
skelige trafikforhold, små pladsers
isolering i lange perioder etc. gør
desværre personlige møder til lidt
af en luksus.
Når den nye grønlandske radio
kommer i gang bør man derfor
overveje dens rolle i denne hen-
seende ikke blot — sådan som det
naturligvis er sket — ved at tilrette-
lægge en bred oplysningsvirksom-
hed, men ved så direkte som muligt
at lade borgerne stille deres spørgs-
mål og få dem besvaret efter syste-
met „hvis jeg havde ham her",
kendt fra ministerinterviewene i
statsradiofonien.
„Grønlandsposten" har ud fra er-
kendelsen af det betydningsfulde i
at få synspunkter og meninger
frem fra hele landet foretaget en
række rundspørger, udvidet sine
læserbrevsrubrikker og indledt ci-
tering fra de grønlandske lokalblade
alt med det formål at understrege,
at A/G er hele Grønlands blad og at
det bør bruges i syd og nord i lands-
delen til at fremme forståelse og
kontakt. Grønlandsposten vil gerne
fremover tilbyde læserne i det om-
fang det er praktisk gennemførligt
en spørgsmål-svar-service, idet vi i
denne forbindelse trygt forlader os
på hjælp og bistand fra de forskel-
lige sagsområders eksperter. A/G-
læsere, der måtte have spørgsmål i
forbindelse med nytidens bestem-
melser, foranstaltninger og forord-
ninger, som de ikke hidtil har kun-
net få besvaret, kan sende dem ind
til redaktionen, der derefter vil søge
tilvejebragt en besvarelse. En for-
udsætning for, at besvarelse kan
finde sted, er naturligvis at spørgs-
målet er klart formuleret, og at af-
senderen navngiver sig over for re-
daktionen. De er altså velkommen
til at spørge, — vi skal søge at frem-
skaffe svaret. F.
13