Atuagagdliutit - 06.06.1957, Blaðsíða 23

De
nye
ØGER
ØJEBLIKKETS HISTORIE
Da Ungarn sidste efterår søgte at op-
nå det, der skulle synes den enkleste,
den simpleste ret: friheden til selv at
forme nutid og fremtid, retten til at
tænke og handle uden fremmed ind-
blanding — blev kampen fulgt af hele
verden. Og den blev fulgt gennem de
få, der oplevede dramaet på nærmeste
hold, nemlig de journalister, der slap
igennem jerntæppet og kunne beskri-
ve, hvad de så og hørte i de 14 dage,
det hele varede.
Den eneste danske korrespondent,
der opholdt sig i Budapest, da Sovjets
militærmaskine den 4. november knu-
ste håbet om en fremtid for Ungarn,
var Poul Trier Pedersen fra „Dagens
Nyheder". På Samlerens Forlag har
han udsent en øjenvidneberetning om
de dage, der rystede en verden. „Un-
garns Frihedskamp", hedder bogen.
Den fortæller nøgternt og uden store
ord øjeblikkets historie — mødet med
Budapest, sejren, revolutionen, angre-
bet og nederlaget og den giver et bille-
de af de mennesker, der var med i
kampen — både lederne og dem der
førte an i kampens forreste linie. Sam-
tidig får man et rids af Ungarns hi-
storie ved Paul Holt og en oversigt
over den danske reaktion på det rus-
siske overgreb mod en lille nation.
KVINDEN OG KÆRLIGHEDEN
I ØSTEN
Det Schønbergske Forlag udgiver i
disse år en række rejsebøger af høj
klasse — både indholds- og udstyrs-
mæssigt. En af bøgerne i serien er Jør-
gen Andersen-Rosendals „Smukke
Måne", der skildrer indtryk og ople-
velser fra nogle års rejseliv i det fjer-
ne Østen.
Forfatteren er et af disse mennesker,
der flakker rundt over hele jordklo-
den og som kan lide at rejse. Ikke for
rejsens skyld og heller ikke på grund
af de kirker og museer og templer og
pagoder, han møder på sin vej — men
på grund af de mennesker, han træf-
fer.
I denne bog møder man et broget
galleri af mennesker — men flest
kvinder. Andersen-Rosendahl fortæl-
ler i en sober, journalistisk stil, og han
fortæller godt. Han tager læseren med
ind bag Asiens kulisser og beskriver
Japans berømte geisha’ér, Indiens ar-
rangerede ægteskaber og den berømte
bordel-by i Bombay, som rummer
40.000 prostituerede. Også Asiens hvi-
de slavehandel kommer han ind på,
men han har lykkeligt undgået nogen
form for lummerthed og spekulation i
sine fortællinger. Mennesket og det
menneskelige har den fremtrædende
plads — og også smilet og romantiken
har han sans for.
„Smukke Måne" er en rejsebog ud
over det almindelige.
OVER INDLANDSISEN
Gyldendals forlag har genoptrykt
Knud Rasmussens „Min Rejsedagbog",
der fortæller om den første Thule-
ekspedition — slæderejsen over ind-
landsisen fra Thule til Østgrønland og
tilbage. Det er 6. oplag af denne bog,
som ialt er trykt i 39.000 eksemplarer.
Nogen egentlig anmeldelse må være
overflødig. Bogen skulle være kendt
— forfatteren er det i hvert fald, og
det er en oplevelse at forny bekendt-
skabet. Selvom Knud Rasmussen i for-
ordet anfører, at beretningen om rej-
sen uden væsentlige ændringer er ta-
get ud af den dagbog, han førte på
rejsen, er bogen så levende, så rig på
oplevelser og så velskrevet, at den kun
vinder ved sin ret knappe form.
1. Thule-ekspedition blev foretaget
i sommeren 1912. Foruden Knud Ras-
mussen deltog Peter Freuchen og to
eskimoer, InukitsoK og UvdloriaK, og
man følger i spænding de fire mænds
kamp med indlandsisen, deres stra-
badser og jagtglæder i Pearyland og
følelsen ved at gense det lille sam-
fund under Thule-fjeldet, som nu ikke
eksisterer mere. (Hft. 12,75 — indb.
18,75).
ET TALENDE HUS
Grete Nygaard:
„Velkommen til Bellona".
Rasmus Navers Forlag.
Man har svært ved at vænne sig til,
at det er et hus, der i jeg-form for-
tæller en historie om de mennesker,
der bor og færdes i det. Men hvis
man kan se bort fra denne lidt akave-
de fjerde-personstil, kan man godt
glæde sig over Grete Nygaards for-
tælling om familien Ramsen. Den er
ganske harmløs — fortællingen altså.
Familien er heldigvis ikke helt almin-
delig, men heller ikke kedelig. Bare
det hus ville sige lidt mindre...
o FANTASIEN OG FORSTANDEN
o Danmarks store forfatterinde, Thit
o Jensen, nåede inden sin død at skri-
o ve en børnebog, „Palle Ravns rejse
o i himmelrummet", som nu er ud-
o kommet på Grafisk Forlag. Bogen
o fortæller om drengen Palle, der får
o en dejlig legetøjs-flyvemaskine —
o- en skymaster — i fødselsdagsgave,
o Den er ekstra stor, fordi han er så
o uheldig at have fødselsdag på selve
o juleaften.
o I denne skymaster foretager Palle
o 7 rejser i himmelrummet sammen
o med to meget interessante rejse-
o kammerater: fantasien og forstan-
o den. De tre besøger solen, månen,
o planeterne, kometerne, fiksstjer-
o nerne og mælkevejen — og til sidst
o farer de vild i himmelrummet, men
o Palle kommer dog godt hjem, fordi
o han naturligvis har ligget i sin seng
o og drømt det hele.
o Kombinationen fantasi-forstand er
o den bedste, man kan finde, og Thit
o Jensen udnytter den på en måde,
o så børnene får en masse at vide,
o samtidig med at de morer sig og
o synes at de oplever en masse,
o Og det gør de faktisk også. Det er
o et helt kursus i astronomi, men for-
o talt på en måde, så man ikke mær-
o ker forstandens tørre pegefinger
o nær så meget, som man morer sig
o over fantasiens sprælske påhit.
STJERNEBØGER
Der tales i disse år om, at aviser og
bøger er blevet kostbare. Naturligvis
er det rigtigt, at der også for tryksa-
gers vedkommende er sket prisstig-
ninger i forhold til tidligere, men sam-
menlignet med mange andre priser er
avis- og bogpriser ikke steget provo-
kerende meget. Det er stadig sådan, at
bøger og blade byder på billig under-
holdning og oplysning. Sammenligner
man f. eks., hvad man kan opnå af
hyggetimer for en hundredkronesed-
del, der anvendes til bogkøb, med det
man kan få ud af den ved f. eks. re-
staurationsbesøg, falder sammenlig-
ningen — hvis sammenligning overho-
vedet kan foretages — ud til fordel for
bøgerne.
Dette gælder i almindelighed, når
PRIKKEN
Det danske Forlag har udgivet en
børnebog af Margret Rey og med
tegninger af H. A. Rey. Den er
oversat af Hanne Hahne og hedder
„Prikken". Den fortæller om en
lille kanin, som i stedet for at være
hvid som alle dens søskende er
oversået med brune prikker. Den er
kort sagt anderledes. Det må den
ikke være, og derfor løber den væk
og finder en familie, hvor alle med-
lemmerne er brunprikkede — und-
tagen een, der er hvid som Prik-
kens familie.
Alting ender godt, som det bør i
børnebøger — men sammen med
historien og de sjove tegninger får
man en morale om, at det ikke gør
så meget, at man er anderledes. For
hos naboen er det almindelige nem-
lig anderledes — og omvendt.
der tales om bøger, men det gælder i
særdeleshed de serier af billigbøger,
der i de sidste år er dukket op fra
danske forlag.
Vi vil gerne i denne forbindelse pege
på „Stjernebogs“-serien, der udsendes
ved samarbejde mellem 10 danske for-
læggere og som bl. a. forhandles af
Arnold Busck.
Man står her over for en meget
værdifuld serie til en meget billig
pris. Man kan få et helt års serie —
10 bøger — for mindre end en restau-
rationsaften. Bøgerne koster uindbun-
det 4,85 i enkeltsalg_ og 4,35 i abonne-
ment, og ønsker man bøgerne leveret
i smukke og solide bind koster det 2
kroner yderligere pr. bind.
Hvad bydes der nu på i denne serie?
I Stjernebogernes serie for i år præ-
senteres følgende bøger: Eric Linkla-
ter „Juan i Amerika", Stefan Zweig
„Et hjertes undergang", Sigrid Undset
„Våren", Aage Dons „De uønskede",
Fritiof Nielsson Piraten „Bombi Bitt og
jeg", Nicolas Monsarrat „Skibet, der
døde af skam", Tom Kristensen „En
anden", Sigurd Hoel „En dag i okto-
ber", Karin Michaelis „Syv søstre
sad —“ og Albert Camus „Pesten".
I serien er udsendt Mobergs „Rid
i nat", Linklaters „Soldaten An-
gelo", Farsons „Historien om en sø",
Spring „Pigen med den grønne fjer",
MacDonald „Ægget og jeg", Hilstons
„Tabte Horizonter", Laurings „Borger
Alexandre", Hemmningways „Afrikas
grønne bjerge", Maughams „En nat i
Florens", Orwells „Kammerat Napo-
leon", Waughs „Sort Uheld", Lem-
bourns „Se dig ikke tilbage", Klit-
gaards „Ballade på Nytorv", — for blot
at nævne nogle enkelte.
Man synes i serien dels at lægge
vægt på litterær kvalitet dels på god,
fornøjelig eller spændende underhold-
ning, og seriens redaktion synes at
have haft. en heldig hånd ved udvæl-
gelsen.
For enhver i Grønland, der mestrer
dansk er „Stjernebøgerne" et oplagt
emne til gaver og køb til egen fornøj-
else. Stjernebøgerne kan anbefales på
det bedste, og med fare for at lyde
annonceagtig kan det med fuld sand-
hed siges, at har man en gang stiftet
bekendtskab med denne series bøger,
— bliver og forbliver man abonnent.
Før sæsonen
for sommermænd
Intet ligger „A G“s redaktion fjer-
nere end at forfalde til spøge- og
skæmtefulde betragtninger. Vi er fuldt
ud på det rene med, at det stort set
kun er alvorlige mænd, verden har
brug for, — såvelsom for alvor i kom-
mentarer og overvejelser. Vi vil der-
for gerne allerede i starten af nærvæ-
rende bemærkning understrege, at det
fremførte bør tages som alvorlige be-
tragtninger fremført af alvorlige
mænd til alvorlige læsere. Vi har in-
genlunde plads til grinet!
Som overskriften over disse linjer
antyder, står vi nu i Grønland foran
de såkaldte „sommermænd"s sæson.
Dette er i sig selv en alvorlig sag! Vi
vil gerne apellere til, at denne sæson
bliver udnyttet på rigtig måde af be-
folkningen i Grønland, både fastboen-
de og udsendte. Sagen er jo den, at
der åbnes betydelige muligheder for
fornyelse og inspiration gennem som-
mermændenes besøg. Ved en lykkelig
tilfældighed eller måske ved en eller
andn form for organisatorisk snedig-
hed er det nemlig så enestående ind-
rettet, at samtlige sommermænd ved
siden af at være eksperter på deres
faglige områder, tillige er grønlands-
eksperter i almindelighed. Der vil nor-
malt for disse vidtskuende kvinders
og mænds vedkommende ikke være
dunkle punkter med hensyn til op-
bygning sarb ej det i Grønland, dets til-
rettelægning, dets store linjer og dets
endemål, og tillige vil de besøgende
på beundringsværdig måde have en
klart formuleret mening om detailler
i selv lokaleproblemer. Man kunne
nu forestille sig, at sommerfolkene
med gridskhed ville holde deres for-
bavsende viden for sig selv, — men
nej: det olympiske overblik og den
grundige viden forenes oftest med et
inderligt godt og meddelsomt gemyt,
der end ikke stødes eller forstemmes
af de kværulerende mumlerier, der
fra tid til anden møder sommermæn-
denes redegørelser fra fastboende, der
i deres åndelige mørklægning for-
veksler fordummelse med lokalkend-
skab og erfaring.
Man må ikke være blind for, at
sommermændenes meddelsomhed her-
oppe kun overgåes af deres udfoldelse
efter tilbagekomsten til det sydlige
Danmark. Forklaringen på den rund-
håndethed, de i artikler og foredrag
lægger for dagen m. h. t. orientering
om grønlandske forhold og problemer,
kan søges i den kendsgerning, at de
allerede inden opholdet i Grønland —
som oven for nævnt — havde et ud-
tømmende kendskab til grønlandske
problemer, men tillige synes det op-
lagt, at sommerfolkene er udstyret
med en enestående hurtig opfattelses-
evne, der gør det muligt for dem i lø-
bet af to-tre uger at nå helt ind på
livet ikke alene af problemerne på de
besøgte steder, men tillige på andre
af landsdelens pladser og byer, som
de ikke nåede frem til. I en tid, hvor
der eksisterer et oplagt behov for
spredning af forståelse for Grønlands
problemer i det øvrige Danmark kan
man ikke nok påskønne sommer-
mændenes orienteringsvirksomhed på
hjemmefronten, — eller sige dem til-
strækkeligt tak for deres inspirations-
givende virksomhed under opholdet i
Grønland.
På denne baggrund vil man forstå,
at det må være naturligt for folk her-
oppe at modtage sommermændene på
det bedste, — sådan som det da også
altid har været skik. Vi vil imidlertid
gerne gøre opmærksom på en detaille
i denne forbindelse. Sommermænde-
nes radarøjne har på eet punkt ikke
slået til. I de instruktive og dybtgra-
vende orienteringer, som sommerfol-
kene efter hjemkomsten fra Grønland
beriger omverdenen med, indsniger
der sig oftest en enkelt misforståelse.
Sommermændene kvitterer nemlig re-
gelmæssigt for den gæstfrihed, der er
blevet dem vist heroppe, ved at frem-
stille både fastboende og udsendte
som næsten savlende frådsere og øde-
lande. En sådan fremstilling skyldes
naturligvis ikke hverken dårlig smag,
(Forsættes på bagsiden)
24