Atuagagdliutit - 06.06.1957, Blaðsíða 12

Ikke for sent endnu!
Under ordskiftet mellem ministeren
og Augo Lynge, sagde Kjærbøl, at han
havde på fornemmelsen, A. L. opfatte-
de grønlandsministeriet som en mod-
part, og dette var ganske uberettiget.
Er det nu også helt uberettiget? Man-
ge ting tyder på, at ministeriet er i
færd med at befordre en udvikling der
er meget farlig for den folkelige fæl-
lesskabsfølelse mellem grønlændere
og danske. Mange af os mener, at en
fællesskabsfølelse af denne art er en
meget væsentlig forudsætning for ny-
ordningens heldige resultat. Vi ser
med stærk mistillid på de bestræbel-
ser, der foregår, for at flytte „kompe-
ténce“ fra Grønland og til København,
hvadenten det så er til ministeriet, mi-
nisteren, grønlandsudvalg og hvad der
ellers kan være. Vi vil gerne alvorligt
spørge, om man ikke i rationalise-
ringsbestræbelserne overser visse me-
get betydende psykologiske faktorer?
Hvad er det som gør, eller har
gjort, at Danmark ikke har nogen
heldig hånd, når det gælder at admi-
nistrere et særligt område inden for
riget? Det er ikke erfaring, man mang-
ler. Man tænke på Island og Færøerne.
Ifølge udsagn fra andre, er danskerne
endog særdeles fredelige og fordrage-
lige, så det kan ikke være derfor. Må-
ske er grunden, at folkets lidenhed og
•— i forhold til den store verden — be-
tydningsløshed har avlet en ganske
særlig trang til selvhævdelse, som slår
ud hos den enkelte dansker, således
at han i særlig grad bliver kompeten-
cebegærlig; begærlig efter at være
den, der træffer afgørelserne.
Erfaringerne fra bl. a. Færøerne
burde gøre os varsomme og burde få
vore ledende mænd til at lære af fej-
lene. Folk med forstand på færøske
forhold og på udviklingen af det
dansk-færøske forhold hævder, at en
meget væsentlig årsag til ødelæggel-
se af forholdet, er, at der gennem
mangfoldige år ikke kunne træffes en
eneste betydningsfuld afgørelse på
selve Færøerne. Alt skulle gå til Kø-
benhavn til udtalelse, og alt blev diri-
geret fra København. Det var en kilde
til stadig irritation og bevirkede, at
„København" blev indbegrebet af u-
myndiggørelse, af underkendelse og —
hvad der var det værste — man iden-
tificerede de kompetencebegærlige
mænd i København med danske i al-
mindelighed. Denne umyndiggørelse
såvel af færingerne som af de „ud-
sendte" fandt man sig ikke i i læng-
den. Den bevirkede en selvstændig-
hedstrang og en stærk — og overvur-
deret — opfattelse af, at Færøerne hel-
lere og bedre kunne klare sig uden
Danmark. Resultatet ser vi i dag. Na-
turligvis var der andre årsager. Men
selve folkestemningen var en af de
væsentligste, og en lignende folke-
stemning har man gode muligheder
for at fremelske i Grønland, bare man
bærer sig tilstrækkelig kortsynet ad.
— Og det gør man. Ved nyordningens
begyndelse havde vi en stærk fornem-
melse af, gjorde man sig dette forhold
klart. Der blev opbygget en grøn-
landsk administration, og så mange
afgørelser som muligt skulle træffes i
selve landsdelen. Der blev gjort fejl
under denne opbygning, fejl i stort og
småt — navnlig i småt; men linien
var rigtig; og befolkningen fik en
stærk følelse af nu at være medbe-
stemmende, — umyndighedens tid var
forbi.
Imidlertid er der blevet stukket en
gevaldig kæp i hjulet for denne gode
udvikling. Vi, der sidder lidt på af-
stand, kan ikke se andet, end at det er
ministeriet, der har stukket kæppen
ind. Vi stillede store forventninger til
en særlig grønlandsminister; men er
nu tilbøjelig til at give vore folke-
tingsmænd ret i, at det havde været
bedre på anden måde. I så stort om-
fang som ingensinde under nyordnin-
gen træffes de betydende afgørelser i
København, og instanserne i Grønland
reduceres i stigende grad til ekspedi-
tionskontorer. Det gælder også de mere
folkelige instanser som f. eks. lands-
råd, kommunale udvalg m. fl. Hvad
årsagerne hertil er, kan vi kun gisne
om. Der kan være mange. Det kan
være indflydelsesrige embedsmænd i
København. Men vi er mere tilbøjelige
til at tro, at det drejer sig om en un-
derkendelse af den erfaring, ledende
folk i Grønland gennem mange års ar-
bejde heroppe har indvundet, sam-
menholdt med en overvurdering af mi-
nisterens hastigt indvundne kendskab
til landet og befolkningen.
Der er også andet at tage hensyn til
i denne opgave, som Danmark har på-
taget sig, end rationalisering. Ønsker
man en lykkelig udvikling af nyord-
ningen må man tage stærkt hensyn til
adskillige befolkningsproblemer. Vi er
inde i en ulykkelig udvikling, — sådan
ser det ud for os, — den må standses.
Man kunne forvente især af en politi-
ker, at han ikke undervurderer de fol-
kelige og nationale problemer.
Vi ved, at Meteores stemme ikke
rækker langt, og vi håber, at også an-
dre talerør i Grønland vil have op-
mærksomheden rettet mod dette al-
vorlige problem.
Det er ikke for sent endnu; — men
det kan blive for sent.
Vi vil gerne henlede opmærksomhe-
den på den store grønlandskommis-
sions betænkning.
s-e (Meteore)
IKKE PRIORITETS-LÅN TIL
GRØNLANDSK BYGGERI!
En af de i Godthåb boende private
næringsdrivende har under indtryk af
de nuværende stramme vilkår for op-
nåelse af erhvervs- og boligstøttelån
rettet en henvendelse til danske HY-
POTEK- og KREDITFORENINGER
om muligheden af byggeri med dan-
ske prioritets-lån som grundlag.
Som svar herpå meddeler „Østifter-
nes HYPOTEKFORENING" uddrags-
vis, at foreningen såvel som de øvrige
kredit- og hypotekforeninger i Dan-
mark ved den gældende lovgivning er
afskåret fra at yde lån mod pant i
ejendomme beliggende på Grønland,
idet foreningernes låneområder ikke
indbefatter Grønland.
Som bosiddende i Grønland er man
således afskåret fra at opnå kredit- og
hypotekforeningslån, og man tilføjer,
at en belåning med de nævnte lån i
øjeblikket sker på grundlag dels af
landets matrikulære inddeling, hvor-
efter hver ejendom har sit bestemte
matrikel-nr„ dels den offentlige regi-
strering af lånene på de under dom-
merembederne hørende tinglysnings-
kontorer.
Da intet tilsvarende findes på Grøn-
land, vil en eventuel kommende udvi-
delse af foreningernes virksomhed til
også at omfatte Grønland kræve en
ikke ringe lovgivningsvirksomhed på
flere forskellige områder, og dette for-
udsætter medvirken af så mange fak-
torer, at en løsning af dette spørgsmål
i bedste fald må påregnes at ville tage
års forberedelser.
En anden forening, Østifternes Kre-
ditforening, oplyser, at alene den om-
stændighed at byggegrundene ikke
kan købes og der dermed heller ikke
kan gives pant i dem, giver sagen et
meget tvivlsomt præg; ligesom långiv-
ningen og lånenes senere administra-
tion sikkert ville volde store vanske-
ligheder.
I første omgang er forsøget på at
gøre danske ejendoms-långivere in-
teresseret i det grønlandske byggeri
altså slået fejl.
Under indtryk af Grønlands nuvæ-
rende katastrofale mangel på midler
til såvel boliger som erhvervsejen-
domme er dette meget beklageligt,
men mere beklageligt er det måske,
at den private foretagsomhed på dette
område stadig vil støde på overordent-
lig store økonomiske vanskeligheder
langt ud i fremtiden.
Det er ingen hemmelighed, at byg-
geomkostningerne på Grønland ligger
skyhøjt over de tilsvarende danske.
Kun meget få har hidtil kunnet byg-
ge for egen regning mod kontant be-
taling, og byggeriet har i de tilfælde
da også været præget heraf.
Det ville utvilvsomt på længere sigt
være en fordel — ikke alene for er-
hvervsbyggeriet, men også boligbyg-
geriet — om Grønland også i denne
henseende blev bragt på lige fod med
det øvrige Danmark.
Selvfølgelig kan det siges at virke
hæmmende på eventuel spekulations-
virksomhed, at grundene ikke kan kø-
bes, men på den anden side kan en
byggegrud udgøre en så stor værdi —
det være sig såvel af erhvervsmæssig
som traditionsbunden betydning — for
sine beboere, at det ville være en for-
del, om grunden kunne kaldes hans
egen.
Boligstøttelovgivningen som sådan
fungerer i og for sig fortrinligt, (når
der ellers er penge i kassen), den læg-
ger først og fremmest vægt på en ret-
færdig fordeling blandt de allermest
trængende og er derfor et nødvendigt
led i landets sociale opbygning, men
ved siden af burde man have en ord-
ning, der kunne virke direkte incite-
rende på de, som har vilje og evne
til at lægge lidt til side.
Set med samfundsmæssige øjne ville
muligheden for at kunne købe et hus
med en mindre udbetaling uden om
de almindelige boligstøttelångivnings
rammer givet have en for opsparingen
overordentlig stimulerende indflydelse
og dermed i stor grad påvirke ung-
dommens administration af deres ind-
tægter.
Vanskeligheder kan ofte overvindes,
når de rigtige kræfter sættes ind på
de rigtige steder.
Lad os håbe, at dette første forsøg
på at henlede de store danske bygge-
kapitalers opmærksomhed på Grøn-
land ikke vil blive det sidste, men at
flere vil tage sagen op, så den til sidst
havner det rigtige sted — i folketin-
get, ikke alene for at bringe Grønland
på højde med Danmark i denne hen-
seende, men også fordi problemet er af
alvorligste betydning og vil blive end-
nu mere presserende, når de nye og
større generationer når de voksris
rækker og skal etablere sig — det
være sig såvel erhvervs- som bolig-
mæssigt.
K. Bååge.
AUGO LYNGE GENVALGT!
Som det fremgår af den officielle
meddelese andet steds i bladet er fol-
ketingsvalget i kreds 2 bortfaldet, da
der her kun er opstillet een kandidat,
nemlig folketingsmand Augo Lynge.
Dette betyder en overvældende sejr
for Augo Lynge og må betragtes som
et bevis på befolkningens tilfredshed
med Augos folketingsarbejde i de 33/i
år, han har virket.
Så snart vi her erfarede, at Augo
havde sagt ja" til at lade sig genop-
stille, nærede vi ingen tvivl om, at
han ville blive genvalgt, for Augo
har som en god repræsentant for sin
valgkreds gennem rejser heroppe om-
hyggeligt sat sig ind i befolkningens
ønsker overalt i kredsen og har siden
loyalt fremført disse i folketinget —
oftest med positivt resultat. Det er
vist ingen hemmelighed, at Meteores
redaktion ville have støttet Augo Lyn-
ges kandidatur, selv om vore spalter
naturligvis havde stået åbne for even-
tuelle modkandidaters indlæg.
Men der blev altså ingen modkandi-
dater, hvad vi for så vidt må beklage,
eftersom en valgkamp ville have med-
ført en gavnlig diskussion om de pro-
blemer, der i dag rører sig i lands-
delen.
Tilbage står så, at valgets udfald
blev tilfredsstillende. Ingen vil her be-
tvivle, at arbejdet er blevet lagt i de
bedste hænder. Augos idealistiske og
samvittighedsfulde behandling af be-
folkningens problemer og ønsker vil
sikre, at ingen befolkningsgruppe vil
blive glemt, når Augo tager ordet i
tinget. Det er vort håb, at den good-
will, Augo erhvervede efter ordskiftet
med ministeren fornylig må følge
ham, når han atter forelægger sine’
ønsker for folketing og grønlandskom-
missionen, det er nemlig på tide, at
Grønland atter kommer i søgelyset.
Augo Lynge ønskes hjertelig til
lykke med valget.
— sp i „Meteore"
ET OPFYLDT ØNSKE!
Under al den megen tale om folke-
tingsvalg ventede vi spændt på, at vo-
res tur skulle komme. Men da tiden
nærmede sig blev det pludselig med-
delt fra landshøvdingen, at vi simpelt-
hen var nødt til at vælge Augo Lynge.
Meddelelsen virkede stærkt på væl-
gerne her. For de fleste mennesker er
valget af Augo et opfyldt ønske her i
sydkredsen, for Augus politik er i
overensstemmelse med tidens tanker
og problemer,, Derfor er der mange fi-
skere i Sukkertoppen, som sætter stor
pris på Augo som folketingsmand. Au-
gos indsats i folketinget påskønner vi,
og når man tænker på, hvor mange
gange Augo i folketinget har talt sine
landsmænds sag, så mener vi, at der
ikke er nogen anden i sydkredsen, der
kan tage konkurrencen op med ham.
Fiskerne i Sukkertoppen ønsker Augo
tillykke med valget og hylder ham for,
hvad han har kæmpet sig frem til.
Mange gode ønsker vil følge Augo
Lynge i fremtiden.
Fiskeriforeningen i Sukkertoppen.
HØJSKOLEN OGSÅ SOM
SØMANDSSKOLE.
Jeg har med interesse fulgt ind-
læggene i „Grønlandsposten" om den
kommende højskole, men jeg fik det
indtryk, at ikke een tænkte på sø-
mænd i forbindelse hermed. — Efter
min mening er det meget vigtigt, at
den kommende højskole i høj grad og-
så må være en skole for sømænd og
fiskere. Her tænker jeg på, at høj-
skolen må have en afdeling, hvor man
kan lære navigation. For fremtiden
vil det blive af stor betydning, at
man som sømand har et førerbevis.
Jeg vil gerne have lov at fremkomme
med en lille redegørelse i den for-
bindelse.
Ifølge de sømandslove, som gælder
i hele verden, kan man ikke avan-
cere til fører i fartøjer på over 20
tons lasteevne, når man ikke kan
fremvise et førerbevis. At man har
sejlet i mange år, at man er dygtig
og rig på erfaringer tæller ikke her.
Sådan er det ikke i vort land endnu,
men vi må være forberedte.
Sker der ikke noget, vil det kunne
resultere i, at alle grønlandske førere
af fartøjer med over 20 tons laste-
evne udskiftes med nye med førerbe-
vis. Der er i dag 18 — eller flere —
fartøjer af den nævnte størrelse i
Grønland.
Derfor beder jeg indtrængende om,
at den kommende højskole også vil
byde på en navigationsskole. Den dag
vil komme, da grønlænderne begynder
at deltage i søgående fiskeri. Men der-
til behøves større kuttere — og fører-
bevis. Sådan er det, når man vil måle
sig med andre folk.
Jeg skriver dette efter mine erfa-
ringer. Det ville være godt at kunne
fortsætte på en skipperskole i Dan-
mark efter at have gennemgået forbe-
redende navigationsskole. For en
grønlænder, der aldrig har set — eller
drømt om — sådanne skolers lærebø-
ger, er det ikke let at gå på en navi-
gationsskole.
Det er mit håb, at læserne og lands-
rådet vil forstå og støtte mit forslag
her. Man må jo ikke glemme, at sø-
mænd og fiskere har en stor betyd-
ning — ikke mindst i fremtiden.
Mogens Kleist, m/s „Fylla".
n