Atuagagdliutit - 06.06.1957, Blaðsíða 19

Si®®P@>lf
^Dmmaéå popuimesle Tiadio
En fin lysnetmodtager
til en billig pris
radio ingnåtdlagigssamut ikutagaK
akiminut nalerKutoK
Standard 55 K
h. 37 cm b. 63 d. 25 cm
Kr. 555,00
FM-KB-FB-MB-LB
Tilslutning for grammofon
og ekstrahøjttaler
GODTHÅB SERVICE
O MAN
MAKGARINEj
Danmarkime
makarina
niorKutigi-
neKarnerpau-
SSOK...
ima atekarpoic
forsøger at gøre manden begribelig, at
vi er her af andre grunde end lige net-
op at tage folk på sightseeing.
En halv time efter kommer han glæ-
desstrålende tilbage med 3 magre ry-
per, og „tænk sig han har fået dem
for den latterlige sum af fjorten kro-
ner", ikke engang så meget, som man
må give for en gammel tuberkuløs
høne i en dansk slagterforretning.
En ældre frue, der har gået rundt og
delt legetøj og påklædningsdukker ud
til samtlige beboere på stedet, falder i
snak med en mand, der er belæsset
med fotografiapparater og lysmålere,
som fortæller, at han lige har været
så heldig at træffe en gammel kone i
nationaldragt. „Næh, hvor sjovt," sag-
de fruen med legetøjet. „Og hvor me-
get gav De hende så?" — „Jeg gav
hende en hundrededel sekund med
blændeåbning eleve," svarede manden,
og fruen gloede uforstående. .
I TAGEN
På hjemvejen spejdes der ivrigt efter
sæler, hvaler, isbjørne, søslanger og
andre disonaurlignende uhyrer og af
og til lyder der et skud, men heldigvis
er endnu ingen af passagererne blevet
ramt.
Dækket er blevet lidt snavset af de
mange trippende fødder, en trippen
man må være meget vagtsom overfor,
thi det er med den som små børns
trippen: så snart den holder op, kan
man næsten altid regne med, at pas-
sagererne er ved at lave noget galt.
Altså der må spules, og de fleste
flygter rædselsslagen for strålen som
var det svovlsyre og ikke almindelig
havvand.
En ældre, lidt duknakket mand, der
har søgt tilflugt helt oppe under top-
lanternen, råber ned: „Nej gud skal
skibet vandes", hvorpå jeg peger hen
på jollen der hænger i daviderne og
svarer: „Naturligvis, hvor tror De el-
lers at de store skibe kommer fra, for
seks år siden var skuden her såmænd
ikke større end den jolle der."
På højde med K’renetuarsuit løber
vi ind i en fed og tæt tåge, der på kat-
tepoter kommer listende ude fra havet.
Det bliver for meget for en gammel
kone, der bryder hysterisk sammen og
påstår, at hun kan høre brænding inde
til højre, som hun siger. Jeg forsøger
at berolige hende, og finder samtidig
ud af, at brædingslarmen skyldes en
løs forbindelse i det høreapparat den
gamle anvender som en nødvendig
supplering til de fire og en kvart sans
hun endnu har i behold.
FLÅDE-BESØG
(Fortsat fra side 3)
Vi vil derfor tilråde flådens ledelse,
der os bekendt har den største inter-
esse i, at Grønland kommer til at spil-
le den størst mulige rolle, at der under
og efter flådebesøg i grønlandske byer
skabes den bredest mulige kontakt og
og publicity. Fremsendelse på forhånd
af — gerne illustreret — „stof" om
besøget ville kunne vække en for-
håndsinteresse. En public-relation-
officers rutinemæssige besøg på eksi-
sterende nyhedsspredningsorganer vil-
le kunne borge for, at den bredest mu-
lige kreds under besøget fik forståelse
af skibets opgaver og iøvrigt af den
ønskværdige kontakt mellem folk og
forsvar. „Åbent-Hus-Timer" om bord
— i lighed med, hvad der arrangeres
ved næsten alle udenlandske flådebe-
En middelaldrende tjenestemand er
allerede ved at regne ud, hvad hans
kone vil kunne opbære i pension efter
ham, når hans skelet bliver lagt til
sandskuring herude på 240 favne vand.
Han tager ellers situationen med over-
legen ro, og det lyser ud af hele hans
væsen, at han er af den opfattelse, at
ordet tjenestemand alene blev til for
hans skyld, og at han gennem årelang
slid indøvet i savn hver dag gør staten
uvurderlige tjenester.
En anden og med et mildt udtryk
sagt lidt anløben herre er tyet til fla-
sken og godter sig allerede over, at
ingen kistef jæl vil komme til at gene-
re hans fugtige og omfangsrige hylster.
En halv snes bajere og et lignende an-
tal snapser kaster lidt lys over hans
ellers så triste og ølvåde vej. I sin høn-
sede dille bliver han mere og mere
overstadig og bræger med hæs røst sin
egen ligprædiken og griner idiotisk af
sine egne vittigheder for til sidst at
falde om med et øllet skrig.
Man kan ikke sige andet, end at der
hersker en trykket stemning om bord,
men som det hedder i de officielle be-
retninger, var der på intet tidspunkt
optræk til panik.
SOLSKIN OM BORD
Pludselig bryder solen igen frem og
hele kysten ligger klar og smuk og
badet i solskin.
Land — land, skriger en ny Colum-
bus, og der drøner endnu en salve fra
alle de mange våben der findes om-
bord, og ekkoet ruller hult mellem
fjeldene. Jeg tænker ved mig selv:
Gudskelov, at man snart kan komme
af med denne brogede samling af pas-
sagerer, samtidigt med at jeg siger til
de nærmeststående, at det har været
en fornøjelse at have dem med, og når
jeg skal være helt ærlig har det vir-
kelig været en fornøjelse, og det er det
hver gang vi har passagerer med på
vor lille skude.
Nu runder vi pynten og foran os
ligger koloniens små huse og trykker
sig ind i jordens armhule. Elvvandet
flimrer over de glatte sten, mens tæt-
te skarer af myg leger tagfat over dem.
Vi lader ankeret gå for anden gang
den dag og drager i land hver til sit
og rundt i de små huse vil beretninger
om denne dag blive fortalt igen og
igen i de lange vinteraftener og de vil
for hver gang blive mere og mere
spændende og dramatiske.
søg i København — vil bringe skibets
hverdag ind på livet af de besøgende.
Og veltilrettelagte arrangementer i
land sat i scene ved samarbejde mel-
lem private og stats- og bymyndighe-
der kunne bibringe mandskabet et
sandere forståelsesgrundlag til videre
referat efter hjemkomsten end adskil-
lige af de mere improviserede kontak-
ter vil være i stand til. Ved kontakt
med børne- og ungdomsskoler ville
der selv under et kortvarigt besøg
kunne gives eleverne en fornemmelse
af besøgets formål o.s.v., o.s.v.
„A/G“s redaktion, der tillægger flå-
debesøgenes psykologiske side stor be-
tydning, har tidligere vist største be-
redvillighed til et samarbejde ad de
her skitserede linjer, og lokalbladene
rundt om i landet såvel som Grønlands
radio vil utvivlsomt se på sagen på
samme måde. F.
20