Atuagagdliutit - 20.06.1957, Blaðsíða 4

Redaktør Palle Brandt skriver i sin
artikel om Østgrønland i Grønlands-
posten nr. 25 1956 om samarbejdet
mellem sygehuset og det nye børne-
sanatorium i Angmagssalik som ek-
sempel på et samarbejde, der ikke har
fundet sted.
„Foreningen til hjælp for grønland-
ske børn“ som står for opførelsen af
børnesanatoriet i Angmagssalik, me-
ner ikke denne påstand kan stå uimod-
sagt, så meget mere som der netop ved
opførelsen af disse to institutioner har
været tale om det størst mulige sam-
arbejde.
Sygehuset og børnesanatoriet er be-
vidst anbragt så nær ved hinanden
for at man kan hjælpe hinanden mest
muligt i det daglige arbejde, der jo ud-
føres under den samme læges tilsyn.
Børnesanatoriet blev projekteret så-
ledes, at dets opførelse hele tiden lå
en etape bag efter sygehuset, hvorved
man opnåede den fordel, at efterhån-
den som håndværkerne var færdige
på sygehuset kunne de fortsætte på
børnesanatoriet; at dette betød en væ-
sentlig besparelse både af arbejdstid
og rejseudgifter kan vel ikke bestri-
des. De tekniske anlæg på de to insti-
tutioner er projekteret parallelle,
hvorved opnås, at man kan have fæl-
les lager af reservedele, og at selve
pasningen af anlæggene, — der ud-
øves af en fælles varmemester, — bli-
ver lettere. Endvidere kan der nævnes,
at der fra havnen er anlagt en fælles
olieledning. Der er således, som oplyst,
under opførelsen af disse institutioner
vist det størst mulige samarbejde.
Men redaktør Brandt mener, der og-
så i den daglige drift ville spares væ-
sentlige beløb, hvis samarbejdet var
blevet yderligere udviklet. Der peges
på, at man kunne have indrettet en
fælles varmecentral for begge byg-
ninger. Foreningens ingeniører har
beregnet, at en overjordisk varmeled-
ning, som skulle forbinde de to insti-
tutioner, ville koste ca. kr. 30.000,
hvorimod besparelsen i anlægsudgif-
terne ved etablering af det nævnte
fjernvarmeanlæg incl. bygningsudgif-
ter vil blive væsentlig mindre. Den af
redaktør Brandt foreslåede løsning vil
altså blive dyrere end den gennemfør-
te. Den driftsmæssige besparelse vil
efter ingeniørens beregning blive mi-
nimal, idet den 60 m lange varmeled-
ning vil sluge nogen varme, og begge
anlæg som ovenfor nævnt i forvejen
passes af den samme varmemester.
Det kan diskuteres om den bedste
mulighed var et samlet vaskeri for
begge institutioner. Af hygiejniske
grunde — børnesanatoriet tager ikke
børn med smittefarlig tuberkulose —
er det givet rigtigst, at sanatoriet ikke
har vaskeri fælles med sygehuset. løv-
rigt er børnesanatoriets vaskeri bereg-
net efter dets egen kapacitet, og det
vil i hvert fald give vanskeligheder
ved tilrettelægningen af arbejdet om
man skal være afhængige af hinanden
i de to institutioner.
Et fælles køkken er alene på grund
af den nødvendige madtransport mel-
lem sygehus og sanatorium en helt u-
rimelig tanke. Vi kender ikke kapaci-
teten for sygehusets køkken, men
børnesanatoriets køkken er i hvert
fald ikke i stand til at forsyne såvel
børnesanatorium som sygehus med
forplejning. Hertil kommer også de
driftsmæssige hensyn, at børnesana-
toriet formentlig er i stand til at ar-
bejde billigere end sygehusets køkken.
Foreningens børnesanatorier har gen-
nem årene haft en stor good-will så-
vel i Grønland som herhjemme. Vi får
i stor udstrækning råvarer af forskel-
lig karakter som gaver eller til ned-
satte priser, dette må også tages i be-
tragtning. Som et vist udtryk herfor
kan der nævnes, at medens en kostdag
på Dronning Ingrids Sanatorium i
Godthåb beregnes til kr. 3,72 androg
den i det samme tidsrum i gennemsnit
på foreningens fire børnesanatorier kr.
2,26. Selvom de to tal ikke uden vi-
dere kan sammenlignes, da bereg-
ningsmåden muligvis er forskellig, gi-
ver det alligevel et indtryk af, at fæl-
les madlavning ikke behøver at være
nogen fordel for foreningen.
Hertil kommer, at den daglige rytme
på et børnesanatorium og på et syge-
hus er yderst forskellige. „Foreningen
til hjælp for grønlandske børn“ for-
søger bevidst gennem sit arbejde på
børnesanatorierne at give børnene et
hjem. Det er derfor af største betyd-
ning, at livet i dette hjem leves mest
muligt uden forstyrrende indgreb ude-
fra. Forstanderinden må kunne tilret-
telægge det daglige liv på børnesana-
toriet uden absolut at måtte skæve til
andre institutioners funktionærer,
uden at måtte tage hensyn til om de
dispositioner, som passer bedst for
børnesanatoriet nu også kan passe ind
i sygehusets arbejde. Dette er for os
et meget væsentligt punkt.
Jeg tror, jeg har lov til at sige, at
samarbejdet mellem vore børnesana-
torier og de forskellige institutioner i
de byer, hvor sanatorierne er belig-
gende altid har været forbilledligt.
Børnesanatorierne har altid modtaget
en udstrakt hånd alle steder fra og
har altid været glade for samarbejdet
med administrationens forskellige gre-
ne, selvom dette samarbejde ikke har
ført hverken til fælles gryde eller fæl-
les vaskebalje. —
Lisbet Hindsgaul.
formand.
Det pågældende afsnit i artiklen fra
Angmagssalik lød således:
„Ved siden af sygehuset er man ved
at bygge et børnesanatorium. Sygehu-
set er opført af staten og sanatoriet
af foreningen til hjælp for grønland-
ske børn. Børnesanatoriet er lukket,
men er endnu ikke færdig-indrettet
indvendig — man regner med, at det
kan tages i brug i løbet af næste år.
Når man ser disse to institutioner
ligge side om side, spørger man uvil-
kårligt sig selv, om der ikke er nogen
form for samarbejde mellem staten
og de private organisationer, der
bygger børnehjem og børnehaver
heroppe. Det er sikkert en kendsger-
ning, at uden dette private initiativ
blev disse institutioner ikke lavet før
om en årrække. Man skal være tak-
nemmelig for, at de kommer — men
staten er jo med til at betale en stor
del af udgifterne ved driften, og
burde derfor være interesseret i at
nedbringe udgifterne.
Angmagssalik havde været glimren-
de sted til at praktisere et sådant sam-
arbejde. Her ligger med 50 meters
mellemrum to institutioner, der har
nogenlunde samme funktion. Begge
har et stort køkken, som hver for sig
kunne forsyne både patienter, funk-
tionærer og børn. Begge har store fry-
seanlæg, som hver er store nok til at
klare det hele, og begge har vaskerier
med varmerulle — ligeledes stort nok
til at klare behovet begge steder. Også
varmeanlægget kunne have været
fælles. Nu skal der to mand og to
anlæg til at lave varme, i stedet for
eet anlæg det ene af stederne og en
isoleret varmeledning i jorden over
til det andet. Når man ser, hvor lange
afstande varmen skal gå f. eks. på sa-
natoriet i Godthåb, kunne noget så-
dant udmærket være praktiseret."
Det har med det ovenfor citreede på
ingen måde været min hensigt at for-
klejne den indsats, „Foreningen til
hjælp for grønlandske børn" har øvet
i Grønland. Tværtimod løser forenin-
gens børnesanatorier ruidt om i landet
en opgave, der næppe var blevet løst
foreløbig, hvis ikke en privat institu-
tion havde taget sig af den, fordi der
for staten er så mange andre og måske
mere påtrængende opgaver at tage
vare på. Det samme gælder for „Red
Barnet" og „Dansk Røde Kors".
Ligeledes noterer man med glæde, at
der ved bygningen af sygehuset og
børnesanatoriet har været tale om et
vist samarbejde, og oplysningen om,
at de to varmeanlæg passes af den
samme varmemester. Spørgsmålet om
besparelse i brændselsforbrug i tilfæl-
de af et fælles anlæg, må kunne be-
regnes meget nøje, men det betvivles,
at en rigtigt isoleret varmeledning
mellem de to bygninger betyder noget
varmetab af betydning. I så fald hav-
de amerikanske ingeniører vel næppe
— som det er tilfældet på Thulebasen
— lavet en varmecentral med kilome-
terlange ledninger mellem de forskel-
lige bygninger.
Jeg mener stadig, at der kunne spa-
res betydelige beløb i driften gennem
fælles vaskeri og fælles køkken. Syge-
husets vaskeri er stort nok til at kun-
ne klare vasken for begge institutio-
ner. Påstanden om smittefare har ikke
noget på sig. Vaskeriet på „Dronning
Ingrids Sanatorium" i Godthåb, der jo
i høj grad behandler tøj, som kunne
være smittefarligt, vasker desuden for
sygehuset i Godthåb, forvaringshjem-
met, seminariet, gæstehjemmet, bager-
butikken, børneskolen og alle kyst-
skibene. Ved en temperatur på over 73
grader dræbes alle bakterier, og ved
at spare vaskeriet i børnesanatoriet
kunne man dels undgå anlægsudgif-
terne, dels nogen arbejdskraft. Navn-
lig ved to så forholdsvis små institu-
tioner, som der her er tale om, kunne
et sådant samarbejde udmærket være
gennemført.
Hvad angår køkkenet, er i hvert
fald sygehusets køkken stort nok til at
kunne lave mad til begge institutioner.
Fru Hindsgaul fremhæver i denne for-
bindelse betydningen af, at det daglige
liv kan tilrettelægges uden hensyn til
om de dispositioner, der passer bedst
for børnesanatoriet, også kan passe ind
i sygehusets arbejde. Dette harmone-
rer ikke rigtigt med oplysningen om
det samarbejde, man iøvrigt tilstræ-
ber.
Transport af mad mellem de to
bygninger er ingenlunde nogen urime-
lig tanke. På sanatoriet i Godthåb
transporteres maden over betydelig
længere afstande, og det gå fortræf-
feligt.
Heller ikke fru Hindsgauls kostpri-
ser kan godkendes. Den kostpris, der
opgives for de fire børnesanatorier —
2,26 kr. pr. dag — må ikke sammen-
lignes med „Dronning Ingrids Sana-
torium", men med hvad maden koster
på et sygehus. Jeg går ud fra, at pri-
sen 2,26 stammer fra 1955. I dette år
var udgiften pr. kostdag på sygehuset
i Godthåb 1,79 kr.
Som sagt er denne kritik ikke rettet
mod foreningens arbejde i Grønland i
almindelighed. Dette kan ikke værd-
sættes nok. De er blot et forsøg på at
påpege, at hvor der er mulighed for
det, må der spares i den daglige drift,
fordi der efterhånden opstår mange
sociale institutioner af denne slags her
i landet — og de koster allesammen
penge. Og mens pengene til selve byg-
geriet jo for størstedelen fremskaffes
ad privat vej, er det staten der gen-
nem tilskud betaler det meste af drif-
ten.
Palle Brandt ■
Samarbejde mellem staten
og private institutioner
Et indlæg fra fru Lisbet Hindsgaul
nålagauvfiup privatitdlo akornane suleKatigingneK
fru Lisbeth Hindsgaulip ilångutagssiå
nålagauvfiup sulivfeKarfitdlo priva-
tiussut akornane suleKatigingneK år-
Kigssuissup Palle Brandtip Atuagag-
dliutine nr. 25-me 1956-ime Tunuler-
ssånimine agdlauserå, suleKatiging-
nermutdlo pisimångitsumut åssersuti-
tut Angmagssalingme nåparsimaviup
mérKanutdlo sanatoriartågssap akor-
nåne suleKatigingneK taivå.
„Kalåtdlit mérartåinik ikiuiniaKati-
git" Angmagssalingme sanatorialior-
titsissussut OKauseK tamåna akingit-
sortariaKarsoringilåt, tåssame sulivfe-
Karfit tåuko mardluk sananeKarnerå-
ne sapingisamik angnerpåmik suleKa-
tigingneKarsimangmat.
nåparsimavik mérKanutdlo sanato-
ria asulinåungitsumik ingmingnut Ka-
nigtungordlugit sananeKarput uvdlor-
mut sulinermingne nakorsamit nåku-
tigineKartume sapingisamik ikioKati-
gigsinaorKuvdlugit. mérKanut sanato-
ria nåparsimavingmut malingnausi-
tuardlugo sananeKarpoK, sulissartut
nåparsimavingme inerdlutigdlo sana-
toriame sulilersinaussarKuvdlugit. tai-
mailiorneK sulivfingme pivfigssamut
angalanermutdlo aningaussartutigssa-
nut sipårutaoKingmat tamåna kialunit
agssortorsinåungilå. sulivfeKarfit tåu-
kua mardluk maskinatigut åssigissai-
sigutdlo atortugssait ingmingnut na-
lerKutungorsagåuput taimalo kingo-
rårtigssamautinik pigissaKaKatigigsi-
nauvdlutik åmalo kiagsautilerissup
mardlussåta suliagsså OKinerusavdlu-
ne. umiarssualivingmingånit suvdlulik
oliep avKutigsså mardlussagssåt sana-
neKarsimangmat taineKarsinaugujor-
taoK. taimailivdlune, sordlo taineKa-
rérsoK, sulivfeKarfit tåuko mardluk
sananeKarneråne sapingisamik ang-
nerpåmik suleKatigingneKarsimavoK.
årKigssuissordle Brandt isumaKar-
poK uvdlormut ingerdlatitsinermisaoK
aningaussat ikigtungitsut sipårneKar-
sinaussut sule angnerussumik suleKa-
tigingneKartugpat. igdlorssuit tåuko
mardluk atautsimårtumik kiagsaute-
KarfiliorneKarsinaugaluartut tikuar-
på. peKatigit ingeniørisa nautsorssor-
simavåt suvdlulik kiaup avKutigsså
nunap KånltoK sulivfeKarfingnut tau-
kununga mardlungnut atassoK 30,000
kr.-t migss. akeKåsassoK, akerdlianig-
dle ingmikut sanåmik kiagsauteKarfe-
KarnigssaK sananeranut akiussut ilå-
ngutdlugit sipårutåunginerusaKalune.
taimåitumik årKigssuissup Brandtip
sujunersutå sananeKartumit akisune-
rusaoK. ingeniørit nautsorssuinerat
nåpertordlugo atorneratigut sipårutit
angnikisaKaut, tåssa suvdlugdlip kiaup
avKutåta 60 meteriussup kiaup ilå i-
ssåsangmago, Kulånilo taineKarérsutut
kiagsauteKarfit tåuko mardluk inung-
mit atautsimit pårineKartugssåuput.
sulivfeKarfit tåuko mardluk errorsi-
ssarfingmik mardlussaKarnigssåt pit-
saunerusanersoK oKatdliserineKarsi-
nauvoK. evKiluisårnigssaK pissutigalu-
go — mérKat tunitdlangnartumik tu-
berkuloseKartut mérKanut sanatoriap
tigussåsångilai — Kularutigssåungitsu-
mik erKornerpauvoK sanatoriap nå-
parsimaviuvdlo atautsimordlutik er-
rorsissarfeKanginigssåt. mérKanut sa-
natoriap errorsissarfigsså åma tåussu-
ma angissusianut nautsorssussauvoK,
sulivfeKarfitdlo atautsimortumik er-
rorsissarfeKåsagpata suliagssat åndg-
ssorniartamigssanut tamåna ajorna-
kusornartusaoK.
igavfeKaKatigingnigssaK nerissagssat
nåparsimaviup sanatoriavdlo akornå-
ne agssartorneKartarnigssåt erKarsau-
tigalugo erKaissagssåungivigpordlunit.
nåparsimaviup KanoK igavfencortuti-
gissusia naluvarput, kisiåne mérKanut
sanatoriap igavfiata sanatoria nåpar-
simavigdlo mardlutitdlugit isumagineK
(nangisaoK Kup. 14)