Atuagagdliutit - 20.06.1957, Blaðsíða 11

DET geofysiske år og åbningen af
Scandinavian Airlines System’s flyve-
rute over Nordpolen til Japan er begi-
venheder, som i år har rettet søgelyset
mod vor klodes to poler i de arktiske
og de antarktiske egne. En række na-
tioner med interesser i Sydpolarlandet
har udrustet videnskabelige ekspedi-
tioner, som skal foretage observatio-
ner til fælles bedste, men samtidig har
den voldsomme aktivitet fremkaldt
gisninger om en mere end rent viden-
skabelig interesse for disse ødemarker.
Derimod må interessen for nordpols-
egnene siges at være fri for enhver
mistanke om politisk islæt, men det er
en selvfølge, at åbningen af en civil
flyverute over områder, som man hid-
til har anset for absolut utilgængelige,
er en begivenhed af første rang, og det
skandinaviske initiativ blev da gen-
stand for hele verdens opmærksomhed.
Det er en kendt sag, at historiske be-
givenheder afspejler sig i filatelien,
men samtidig indgår frimærkerne som
en effektiv propaganda i forholdet
mellem staterne indbyrdes. Man har
eksempler på, at lande har gjort deres
territoriale krav gældende tværs over
traktater og pagter ved på frimærker
at gengive kort, hvor et omstridt ter-
ritorium var inddraget under dette
lands suverænitet. Det var f. eks. til-
fældet for en del år siden, da Argen-
tina udsendte et frimærke med kort
over Sydamerika og anførte Falk-
landsøerne som deres domæne. Dette
medførte en heftig noteudveksling
med Storbritanien, som fremdeles har
suveræniteten over øerne, og udfaldet
blev, at nye frimærker med reviderede
kort blev udsendt. I dette tilfælde lyk-
kedes det således at gennemføre en
fredelig bilæggelse af en alvorlig kon-
flikt, mn man kan også påvise, at et
frimærke har ført til krig. Dette var
tilfældet i Mellemamerika, hvor to
stater stredes om et grænseområde og
ligeledes tog filatelien til hjælp i pro-
pagandaen.
De mange frimærker, der i de senere
år og navnlig i de sidste måneder, er
udsendt i forbindelse med den nye
„erobring" af Antarktis må i høj grad
ses under samme synsvinkel — nem-
lig som propaganda. Fælles for mær-
kerne er, at de tydeligt med kort og
skraveringer tilkendegiver de respek-
tiv staters domæner dernede, ligesom
om man har fundet sig foranlediget
til at understrege suveræniteten over
de pågældende områder. Særlig ud-
mjstralia:
præget var dette på et frimærke, som
Australien udsendte allerede i efter-
året 1954, officielt til ære for den store
australske ekspedition, der dengang
opslog sit hovedkvarter i Antarktis
som en slags forløber for det fælles-
videnskabelige arbejde i Geofysiske
Aar — det var forøvrigt den ekspedi-
tion, som i to tempi blev bragt til Syd-
polarlandet af det danske ishavsskib
„Kista Dan". Mærkets motiv var et
kort over Antarktis med tydelige skra-
vering af det stykke „islagkage", som
Australien betragter som sit.
Der var i dette tilfælde ikke tale
om noget specielt sydpol-frimærke. —
Det kom først den 27. marts i år, da
Australien Antarctic Territory ud-
sendte et 2-shilling-frimærke, hvor
kortet går igen og tillige viser terri-
toriets beliggenhed i forhold til mo-
derlandet. Men desuden ser man til
venstre i mærkebilledet en situation
fra den forannævnte ekspedition —
tre mænd, der planter det australske
flag i Vestfold Hili den 3. marts 1954.
De tre mænd er identificeret som me-
teorologen Peter Shaw, chefen for det
antarktiske departement i det austral-
ske udenrigsministerium, Philip Law
og ornitologen, dr. Arthur Gwynn.
I maj 1956 kom også Frankrig med.
Det blev til en frimærkeserie på seks
værdier, som fortrinsvis havde hentet
motiverne fra dyrelivet i de barske
egne. Terres Australes Et Antarctiques
Francaises stod der på frimærkerne,
og de blev indført som frankering for
post fra disse områder, derunder den
forholdsvis beskedne trekant mod Syd-
polen som Frankrig har annekteret for
år tilbage under navnet Terre Adelie.
På frimærkerne ser man både konge-
og kejserpingviner, de imponerende
søelefanter samt det traditionelle —
tør man sige — oversigtskort.
Umiddelbart efter nytår sluttede
New Zealand trop, da en antarktisk
ekspedition opslog sit hovedkvarter i
Ross Dependency. Det er denne eks-
pedition, der som et led i det inter-
nationale videnskabelige samarbejde
skal trænge frem til selve Sydpolen
under ledelse af Mount Everest-besej-
reren, Sir Edmund Hillary. Ekspedi-
tionens primitive postkontor i hoved-
kvarteret Scott Base blev udstyret med
fire specielle frimærker for Ross De-
pendency, der dermed er indgået i
rækken af frimærkelande. Motiverne
er ekspeditionsskibet „HMS Erebus",
forankret nedenfor vulkanen af samme
navn ved Rosshavet. Endvidere vises
portrætterne af pionererne i sydpol-
forskningen, Scott og Shackleton,
fremdeles et kort over Ross Depen-
dency’s beliggenhed og endelig på se-
riens højeste værdi et portræt af
Dronning Elizabeth.
Den amerikanske ekspedition — kal-
det „Operation Deepfreeze" — blev
derimod ikke udstyret med egne fri-
mærker, men fik til gengæld disposi-
tionsret over tre særstempler, som
blev flittigt benyttet på filatelisttisk
post fra ekspeditionens tre baser, bl. a.
den berømte Little America, som ny-
lig afdøde Commander Byrd i sin tid
oprettede og flere gange udbyggede.
Åbningen af Scandinavian Airlines
Systems flyverute over Nordpolen di-
rekte til Tokio — en skelsættende be-
givenhed i luftfartens historie — hav-
de vel nok fortjent sit eget frimærke,
men ingen af de nordiske landes post-
væsner havde fundet sig foranlediget
dertil — skønt man på forhånd kunne
sige, at førsteflyvningen ville blive af
kolossal propagandamæssig betydning
for Skandinavien. — Man må derfor
prise SAS for det initiativ, man tog
til at fastholde begivenheden ved som
et led i de festlige arrangementer at
frmstille en festlig flyvekuvert, som
i dag sidder i tusinder af frimærke-
samleres albums over hele verden og
vidner om det nordiske initiativ.
Den postale indsats indskrænkede
sig til særstempler i de tre skandina-
viske hovedstæder, desuden i Tokio,
og også Wien fandt anledning til at
markere begivenheder med særstemp-
ling.
Fremdeles kan det oplyses, at det
nye grønlandske frimærke, tegnet af
kunstneren Jens Rosing, rensdyreks-
perten fra Godthåb, allerede på for-
hånd har vakt den største opmærk-
somhed og er blevet flittigt omtalt i
en væsentlig del af den udenlandske
presse. Baggrunden for denne inter-
esse tilskrives dels mærkets smukke
udførelse, dels det gamle sagn om
grønlænderinden, der blev havets mo-
der, som ligger til grund for motivet.
Men der findes også fra det sidste
halve års frimærkeemissioner eks-
empler på, at andre lande har draget
de arktiske områder ind i søgelyset.
F. ske. udsendtes i Italien et 25-lire
frimærke i anledning af den syvende
internationale astronatiske kongres,
som blev afholdt i Rom, og man havde
som motiv valgt en globe, omkredset
af en kunstig måne. Globen vender
således, at Grønland indtager en cen-
tral plads omgivet af Nordamerika,
det nordlige Asien, Vesteuropa og den
nordvestlige del af Afrika.
Og det var også Italien, der udsend-
te det første tredimentionale frimær-
ke, som skulle beskues gennem et par
briller med grønt og rødt glas. Mær-
ket — eller mærkerne, for der var to
værdier med fælles motiv — kom den
29. december i anledning af Italiens
optagelse i Forenede Nationer, og be-
tragtede man motivets virvar af stre-
ger gennem brillerne, ser man globen
træde frem af billedet, som var det et
ståltrådsbur med en tværgående ak-
sel, der forbinder Nord- med Sydpolen.
Derimod — og skam
få den, som har an-
svaret derfor — har
man ganske glemt
Grønland på det fri-
mærke, som Forenede
Nationer bragte i
handelen den 27. maj,
og det er så meget
mere pinligt, som
man netop på dette frimærke ifølge
de fotografiske gengivelser, der er ud-
sendt sammen med forhåndsomtalen
af frimærket, trækker opmærksomhe-
den mod polaregnene ved at fremstil-
le disse i et klarere skær, som om
globens top var belyst af en projektør.
Nok skal man ikke være nøjeregnende,
men alligevel. Grønland er for stort til,
at man kan tillade sig at overse det.
Ib Eichner-Larsen.
ukioK måna ilisimassagssarsiomig-
ssarssuaK skandinaviamiutdlo tingmi-
ssartortitseKatigigfiata SAS-ip Nord-
pole Karssutdlugo tingmissartortitsi-
ssalernera pisimassuput nunarssuavta
Kalaserssuinik mardlungnik nunanig-
dlo tåukua erKåimtunik uparuartui-
ssuvdlutigdlo alapemaisilersitsissut.
inuiait assigingitsut Kavsit Sikuiuit-
soK-kujatdlermik soKutigissagdlit ili-
simatutut tarKavunga ilisimassagssar-
siortugssanik tamanut iluaKutauniar-
tugssanik alapernaerssuisiniagkanik
piarérsaiortorsimåput, taimale ulåpu-
nerssuaK peKatigalugo OKautiginiarne-
KartarpoK-åsit tarKavunga inoKajuit-
sorssuarmut kajungerneK ilisimatutut
soKutigissaKarnerinavingmik pissute-
KarsimångitsoK. tamatumale akerdlia-
nik Sikuiuitsumik-avangnardlermik
soKutigissaKarneK nålagkersuinerup
tungåtigut akerdleri ngniaku j ungner-
mik ilakutaKartineKångitsutut oKauti-
gineKarsmauvmguatsiarpoK, taimame
såkutoKarnermut tungångitsumik nu-
nat sujornatigut tikineKarsinåungi-
vigsutut issigineKartartusimagaluit
Karssutdlugit tingmisitsissalemeK pisi-
massuvoK Karssupinagagssåungitdlui-
nartoK, skandinaviamiutdlume taima
avKutigssiuissuvdlutik autdlaminerat
silarssuaK tamåkerdlugo alapernaiser-
neKarsimavoK.
naluneKångilaK pisimassut pingåru-
tigdlit taimåitut frimærkitigut ersser-
siniarneKartarmata, tamånale åma pe-
Katigalugo frimærkit nålagauvfit åssi-
gingitsut akornåne pissusiussut KanoK
itunerånut erssersitsiniutitut atome-
Kartåinarput. åssersutigssaKarpoK nu-
nat assigingitsut kigdleKarfigssamig-
tut piumassarissatik nunat akornine
OKaloKatigingnikut isumaKatigissutau-
ssartut Karssupinardlugit imailiuinar-
tarsimangmata, nunamingnut kigdle-
dleKarfigitiniagkatik erssersitdlugit
frimærkiliortarsimavdlutik nunap a-
ssinganik åssiliartalingnik. åssersuti-
tut taineKarsinauvoK ukiut Kavsialuit
matuma sujornatigut Argentina fri-
mærkiliorsimangmat Amerika kujat-
dleK frimærkimut assiliartaliutdlugo
Polaregne og frimærker
KeKertatdlo Falklandsøerne nang-
mingneK pigissamigtut nunap åssinga-
ne nalunaersimavdlugit. tamatuma ki-
ngunerå Tuluit-nunåt KeKertanik tåu-
kuninga pigingnigtussoK nalunaerutit
atordlugit akiorivfigineKalermat, ta-
månalo inerneKarpoK frimærkit iluar-
sissat nutåt sananeKartariaKarsimang-
mata. tamatumane tåssa isumaKatigi-
ngineK KånginagagsséungitsoK fri-
mærkit iluaKutigalugit sorssungnerta-
Kångitsumik anigorneKarsinausima-
vok. åmale åssersutigssaKarpoK fri-
mærkinguaK nunat mardluk ingming-
nut sorssutilemerånik pilersitsisi-
mangmat. tamåna pisimavoK nunane
Amerikap avangnardliup kujatdliuv-
dlo akornånitume nunamik kigdleKar-
fiat pivdlugo akerdlerissuteKartune.
frimærkit ardlaligssuit ukiune ki-
ngugdlerne pingårtumigdlume Kåuma-
tine kingugdleme Sikuiuitsumut-ku-
fjatdlermut tungassunik åssiliartagdlit
'sarKumersiorarneKarsimassut, åma o-
KautigissariaKarput tåssaussut takor-
^Kusårutit. tamåkua åssigissutåt tå-
‘ssauvoK nunat assigingitsut Sikuiuit-
sume kujatdlerme pigissamigtut issi-
gissait kigdlinge erssersiniardlugit fri-
mærkine åssiliartaliuneKartarsimang-
mata, nunanik tarKavanitunik pigissa-
Karnertik erssersiniardlugo takorKU-
sårutigalugulo. tamatumunga åssersu-
tigssauvdluartuvoK Australiap 1954-
ime ukiåkutdle frimærke sarKumersi-
simasså. tåuna OKautigåt tåssaussoK
Australiamit Sikuiuitsumut-kujatdler-
mut ilisimassagssarsiornerssuarmut a-
tarKinautautiniagaussoK, tåssame u-
kioK måna ilisimassagssarsiomigssar-
ssuarmut piarérsautaussumik Austra-
lia tarKavunga ilisimassagssarsiortitsi-
simangmat. taineKarsinauvoK ilisima-
ssagssarsiornermut tåssunga peKatau-
ssut danskit umiarssuånit „Kista
Dan“imit agssartomeKarsimangmata.
frimærkime ersserKigsumik titartar-
neKarsimavoK nunaminitarssuaK Au-
straliap nangmineK pigissamisut issi-
gisså.
tåunale SikuiuitsoK-kujatdleK fri-
mærkiliaussartunut avdlanut åssingu-
simångilaK. taima itordle Australian
Antarctic Territorry’p ukioK måna
martsip 27-åne frimærke 2 shillingip
nalinga sarKumersisimavå, tåssanilo
nunaminerssuaK tåuna éssiliartaliu-
kuiuitsume-kujatdlerme umassut åssi-
glngitsut. frimærkit agdlagartaråt
Terres Austales Et Antarctiques Fran-
caises, tancavångånitdlo agdlagkanut
atugagssiauvdlune. agdlagartåta atå-
tungånlpoK nunataK trekantiussoK
ukiut Kavsialuit matuma sujornagut
Frankrigip pigissamisut issigissariler-
simasså, atserneKarsimassordlo Terre
Adelie. frimærkine åma åssiliartaliu-
neKarsimåput isarukitsorssuit, imap
løverssue alutornaKissut kisalo — tåu-
natoKaK-åsit, nunap åssinga.
ukiortåK Kångiusimalersordlo New
Zealand kajaitsagpoK, ilisimassagssar-
siortunigdlo autdlartitsivdlune Sikuiu-
itsume-kujatdlermitume Ross Depen-
dencyme tangmårfeKalersimassunik.
ilisimassagssarsiorneK tåuna nunat å-
ssigingitsut peKatigigdlutik ilisima-
ssagssarsiorniarnerånut atavoK ilau-
ssuilo Mount Everestip ajugauvfiging-
nigtua sir Edmund Hillary sujuler-
ssortigalugo Sydpolerpiamut éngu-
niartugssauvdlutik. ilisimassagssar-
siortut uningaorfiata Scott Basep ag-
dlagkerissarfingua angnertungeKissoK
Ross Dependencyp frimærkinik sisa-
manik atugagssineKarsimavoK, tåssalo
nunamineK tåuna nunat frimærkitig-
dlit taimailivdlune ilagilerpåt. frimær-
kinut åssiliartaritineKartoK tåssa ilisi-
massagssarsiortut umiarssuåt „HMS
Erebus" Rosshavime KåKap anitsissar-
tup umiarssup atiata kigdlingane ki-
sarKassoK. kisalo frimærkine åssiliar-
taussut ilagait Sikuiuitsume-kujat-
dlerme sujugdlersat ilagalugit avKu-
tigssiuissuvdlutik ilisimassagssarsior-
simassut, Scottip Shackletonivdlo åssi-
nge,_ åma Ros Dependencyp åssinga
sumivfialo kisalo frimærkit pingåru-
taisa nuimanerssåt, dronning Elisa-
bethip åssinga.
amerikamiutdle ilisimassagssarsior-
nerat — taineKartartoK „Operation
Deepfreeze" nangminerissaminik fri-
mærkigssalerneKarsimångilaK, taimåg-
dlåtdle frimærkinut naKitsisigssanik
ingmikut itunik pingasunik atugagssi-
neKarsimavdlune, naKitsisitdlo tåukua
ilisimassagssarsiortut tangmårfinit pi-
ngasunit agdlagkanut pissunut atorne-
KakulårsimaKalutik, uningaviusima-
ssut tåukua ilagåt tangmårfik tusåma-
ssaK Little America, såkutut imarsior-
tut nålagarssuata ungasingitsukut to-
katerssugkamingnut iléngutdlugo tor-
Kortaisa ilagilersimåsagåt. pisimassu-
mik tamatuminga agdlagkat tungaisi-
gut malungnartitsiniutausimassutuaK
tåssausimavoK nuna avangnåmiut ig-
dloKarfisa pingårnerssåine uvdloK
tingmisitsissalernerup autdlarnerne-
Karnera erssersiniardlugo ingmikut
itumik agdlagkane naKitsineKartarsi-
mangmat, kisalo åma Tokiome Wien-
imilo taimailiordlune pisimassoK ta-
måna malungnartineKarsimavoK.
taimåtaoK taineKartariaKarpoK ka-
låtdlit f rimær kertåvat Nup erKåne
tugtuteKarnermik ingerdlatsissumit
erKumitsuliortumit Jens Rosingimit ti-
tartarneKarsimassoK sarKumigssamå-
ginalermatdle erKartorneKarsimaKing-
mat, nunat avdlåtaoK atuagagssiåine
avisinilo. frimærkimik tåussuminga
soKutigissaKarneK tungaveKarpoK fri-
mærkip åssiliartåta sananeKarsimane-
rata nersugagssåussusia kisalo savssu-
ma arnånik OKalugtuatorKamit pingor-
simanera.
frimærkit ukiup agfåne kingugdler-
me sarKumersimassut erssersisimavåt
nunat avdlåtaoK nunanik issigtunik
soKutigingningnerat. sordlo åssersuti-
galugo Romame ilisimatut atautsiml-
nerat malungnartiniardlugo frimærki-
liorneKarsimavoK 25 lirep nalinganik,
tåssunga åssiliartagssatut torKarsima-
våt nunarssuavta åssinga Kåumatau-
ssiamit kåvineKartoK. tåuna titartar-
neKarsimavoK Kalåtdlit-nunåta åssi-
nga nunap åssinganut Kiterdlersångor-
dlugo, Amerikamit avangnardlermit,
Asiap avangnåtungånit, Europap kitå-
nit Afrikavdlo avangnånit kangianit
avatangemeKarsimatitdlugo.
Italia åma nunauvoK sujugdler-
sauvdlune frimærkemik tredimentio-
naliussumik sanasimassoK, åssiliartålo
takuniaråine kisiåne ingmikut sana-
ssanik issarusserKårdlune takuneKar-
sinaussumik. frimærkit taimåitut sar-
Kumersimåput no-
vemberip 29-åne tå-
ssa uvdloK Italiap nå-
lagauvfingnut peKati-
gingnut ilångutitauv-
fia nalerordlugo. issa-
russat atordlugit fri-
mærke misigssuleråi-
ne takussariaKarpoK
nunarssuavta åssinga,
issigtut frimærkitdlo
1 terKingneKarsimavoK tamatumunale
I Australiamut nalerKiutdlugo sumissu-
sia ilångutdlugo erssersiniarneKarsi-
mavdlune. åmale åssiliartåta såmiatu-
ngåne ilisimassagssarsiornermit taine-
Karérsumit pisimassoK ilånguneKarsi-
mavoK — tåssa angutit pingasut Au-
straliap erfalassuanik martsip pinga-
juåne 1954-ime Vestfold Hillime nå-
painiartut. angutit tåuko pingasut tå-
ssåuput silasiortoK Peter Shaw, Au-
straliap nunanut avdlanut tungassuti-
gut ministerieKarfiane SikuiuitsoK-ku-
•jatdleK pivdlugo ingmikortuane pi-
ssortaussoK Philip Law kisalo ilisima-
toK avdla dr. Arthur Gwynn.
1^ 1956-ime majip Kåumataunerane
Frankrig åma ilårKupoK. tåssa fri-
mærkit åssigingitsunik arfinilingnik
naligdlit sarKumersineKarsimangmata,
åssiliartaitdlo tåssauneruvdlutik Si-
Kussup Commander Byrdip tungavi-
lersimasså atausiarnagulo sanarKig-
tarsimasså.
skandinaviamiut tingmissartortitse-
Katigigfiata SAS-p Nordpole Karssut-
dlugo tingmisitsissalernera, tingmi-
ssartoKarnerup OKalugtuarissaunerane
pisimassussoK pingåruteKaKissoK, fri-
mærkitigut malungnartineKåsavdlune
pissariaKardluartusimagaluarpoK, nu-
natdle avangnåmiut agdlagkerissartui-
sa tamåna pissariaKartutisimångilåt,
nauk pisimassoK tamåna Skandinavia-
mut takorKusårutåusavdlune piuku-
nardluinaraluartoK. taimåitumik SAS-
ip nagdliutorsiorpalårtumik pisima-
ssumut tamatumunga tungassumik ag-
dlagkanut puliorsimanera nersortaria-
KartuvoK, KularissariaKångilardlo ag-
dlagkap pua taima itoK frimærkinik
katerssuissut silarssuarme tamanitut
tåunalo noKarutaussanik sananeKarsi-
mavoK, — tåukualo KerKatigut sukau-
ssartaKarpoK Sydpolemik Nordpole-
migdlo atåssusissumik.
ajoraluaKissumigdle frimærkime 27.
maj atulersume Nålagauvfit PeKatigit
sanatisimassåne Kalåtdlit-nunåt mi-
nineKarsimangmat, sulilo uvgornarne-
ra agdllnarpoK oKautigineKarnera ma-
ligdlugo nunarssup polé mardluk er-
ssaringnerussungordlugit titartarne-
Karsimangmata, åssiliaK Kimerdlor-
dlugo sordlume polet tåuko mardluk
Kingortåumik sarKarfigineKarsima-
ssut. Kalåtdlit-nunåt taima angitigi-
ssorujugssuaK taimailivdlugo Karssu-
pinarneKarsimassariaKångikaluarpoK.
Ib Eichner-Larsen.
Hvorfor ikke
grønlændere?
Den canadiske regering har netop
udsendt meddelelse om sælfangsten
nord for Nevofoundland. Der synes at
være fremgang i sælfangsten, og der
er i år to nye canadiske skibe med,
idet St. Jones udruster fem fangst-
skibe mod tre i fjor.
Afrejsen fra St. Jones foregår al-
tid under festlige former. Der er sat
flag fra alle skibe i havnen, sirener-
ne tuder og dampfløjterne hvisler.
Det er et gammelt historisk erhverv
på de kanter.
Også Halifax tager del i sælfang-
sten og 8 sælfangere sejler ud derfra.
Sidste år var der kun elleve cana-
diske skibe „i isen", i år 13. De el-
leve fangede i 1956 154.092 sæler, alt-
så ungsæler, som sloges på isen, in-
den de formåede at svømme.
I tilslutning dertil blev ca. 50.000
dræbt af folk fra land, som vandrede
ud på isen i bugterne ved New-
foundlands nordøstlige kyst eller in-
de i St. Lawrence Bugten.
De foretager dagligt lange ture ud
over isen og slæber skind og spæk
med sig i land.
Det eneste fremmede land, som
sender fangstskibe op til Newfound-
land, er Norge. I 1956 var der ti
norske skibe deroppe, og de fangede
202.085 sæler. Ingen kan fange som
nordmændene.
Alle fangstfolk er enige om ikke at
begynde at slå sælen, før en nærmere
fastsat dato. Men det må jo bemær-
kes, at nordmændene fanger i inter-
nationalt farvand. Canadierne har
lov at gå så langt ind til kysten, som
sælen ligger.
Det er jo lotterispil, den sælfangst.
Det ved enhver, der har været med.
Mandskabet tager del i risikoen. De
er alle „på part", og stundom bliver
der ikke engang til kosten ombord,
til andre tider kan en sælfanger tje-
ne 500 dollar på en måned eller mere.
Men det er det, som giver fangst-
manden blod på tanden. Det er tra-
dition for denne form for spænding;
det er det store eventyr for hver
mand ombord. Sælfangere har en
kort sæson, men mange vil ikke und-
være den.
Men ofte tales der om, hvorvidt
den sælfangst, der drives nord for
Newfoundland er til skade eller gavn
for Grønland.
De sæler, som undslipper, kommer
over til Grønland for en stor del, det
ved man. Følgelig er storfangst ved
Nevifouhdland at mærke for den
grønlandske sælfanger.
Men også må det bemærkes, at sæ-
lerne æder fisk. Tager de for sig af
de torsk, der ellers ville komme fi-
skerne i Davis Strædet til gode? Det
er svært at gøre op, der skal mange
undersøgelser til, før det kan blive
fastslået.
Men det kunne være interessant at
få diskuteret, om det ikke var en op-
gave for grønlænderne at være med
der! At grønlænderen kan fange sæ-
ler, er en sag, der ikke behøver at
bemærkes. Men han har hidtil kun
haft sin kajak. Et eenmandsfartøj
med primitiv udrustning!
På samme tid havde han fordum
kun en fiskeline at pilke med fra sin
skindbåd. Nu besidder så at sige hver
grønlandsk fisker en motorbåd. Han
går dristigt til søs, og flere af dem
har større kuttere; grønlænderne er
født til sølivet, de er dygtige ombord
i et skib. Det ville være rimeligt, om
man tog sælfangsten op ved New-
foundland om foråret, hvor sælen
ligger tæt derovre. Grønland ligger
meget nærmere ved end Norge. Den
fangst, der ville bringes ombord, vil-
le give oprejsning til det grønlandske
(Fortsættes side 14)