Atuagagdliutit - 20.06.1957, Blaðsíða 12

DUBARRY er alle moderne kvinders skøn-
hedspleje — med cremer, lotions og make-
up præparater for enhver type. De er alle
omtalt i Dubarry-brochuren, som vi med
glæde sender Dem — gratis — blot De
skriver til os.
DUBARRY arnat moderniussut tamarmik
pinersarnermingne atortagarait — tåssa
eremit, tipigigsut tarnutitdlo åssigingitsut
arnat aanordlunlt issikugdlit atorsinau-
ssait. tamåko tamarmik pinersautit Duba-
rry agdlauserinenarneråne erKartorneKar-
simåput. agdlagfiglnaruvtigut agdlagartaa
tåuna akenångitsumik nagsiutisavarput.
En gros:
Willv Rasmussen & Co
Hovedvagtsgade 6 . København K.
Forhandles af: „Ole“s Varehus — Godthåb
fDmmmhpopulæmle fladio
Petite EG
h. 21 cm b. 37 cm d. 20 cm
drejelig Feriteantenne
Tilslutning for
grammofon og
ekstra højttaler
Nød eller teak
KB-FB-MB-LB Jfc. 3^ QQ
GODTHÅB SERVICE
ningiuvdluartup kavfe
tamatigut Rith-imik akussarpå
nålagauvfiup privatitdlo
suleKatigfngnerat
(nup. 4-mit nangitaK)
artusavai. ingerdlatitsineruvdlo tungå-
tigut sanatoriap igavfia nåparsima-
viup igavfianingarnit akikingnerussu-
mik sulisinåusagunarpoK. peKatigig-
fiup mérKanut sanatoriai ukiut inger-
dlanerine Kalåtdlit-nunåne månilo a-
jungisårfigineKartarsimaKaut. neri-
ssagssiagssat åssigingitsut tunissuti-
siarissardlugitdlunit akikitdlivdlugit
pisinaussarsimavavut, tamåna åma er-
KaimassariaKarpoK. tamatumunga på-
sissutigssatut taineKarsinauvoK Nung-
me Dronning Ingridip sanatoriåne ne-
rissagssat uvdlormut avguaKatigigsit-
dlugo 3,72 kr.-mut nautsorssomeKar-
tartut taimatut nautsorssorneKarfiata
nalåne pexatigit mérKanut sanatoriåi-
ne sisamane 2,26 kr.-nut nautsorssor-
neKarmata. nautsorssueriauseK åssigi-
ngitsusimasinaungmat kisitsisit téuko
taimailinardlugit ingmingnut naler-
KiuneK ajomaraluarput, taimåitordle
takutitsiput atautsimortumik igavfe-
KamigssaK peKatigingnut iluaKutig-
ssausorissariaKångingmat.
tauva åma mérKanut sanatoriame
nåparsimavingmilo uvdlormut sulini-
kut ingerdlaneK åssigingitaKaoK. „Ka-
låtdlit mérartåinik ikiuiniaKatigit“ i-
lungersutigissåt tåssa mérKat anger-
dlarsimavfigtut misigisimavfigisinau-
ssane inutiniardlugit. taimåitumik a-
ngerdlarsimavfingme taima itume sa-
pingisamik avatånit akuliuvfigineKé-
ngitsumik inusinaunigssaK pingårto-
rujugssuvoK. pissortaussup mérKanut
sanatoriame uvdlormut inuneK suliv-
feKarfingne avdlane sulissut Kiviagag-
ssarerKa j auvatdlåmagit årKigssorsi-
naussariaKarpå — ima isumaliutigssa-
Karpatdlårane mérKat sanatoriånut
pitsauneriisangatinartut åma nåparsi-
mavingme sulinermut nalerKiitusaner-
sut. tamåna ingmikortortaK uvavtinut
pingårtorujugssuvoK.
oKarsinausoraunga mérKanut sana-
toriautivta igdloKarfingnilo sanatoria-
Karfivtine sulivfeKarfit akomåne sule-
KatigingneK maligagssarKigsujuarsi-
massoK. mérKanut sanatoriat tamati-
gut tamanit agssaK isåusimassoK tigu-
sinaussartuarsimavåt pissortaKarfiuv-
dlo ingmikortortainik åssigingitsunik
suleKateKarneK nuånårutigissariuarsi-
mavdlugo — nauk taimatut suleKati-
gingneK igamik errorsivingmigdlunit
atautsimorussanik nagsataKarsimångi-
kaluartoK.
Lisbeth Hindsgaul,
formand.
nåparsimaviup saninguagut mérKa-
nut perKigsartarfiliorput. nåparsima-
vik nålagauvfingmit sanatineKarsima-
vok mérKatdlo perKigsartarfigssåt pe-
Katigingnit kalåtdlit mérartåinik i-
kiuiniaKatigingnik taigutilingnit. mér-
Hvorfor ikke grønlændere?
(Fortsat fra midtersiderne).
samfund for, hvad der måtte mangle
hjemme, hvis andre tog den. Den vil-
le med andre ord nå at komme op til
det land, den ville have besøgt, om
den var bleven i live.
Det er naturligvis ikke så Uge til
at begynde en hel ny teknik og hel
ny fangstmetode. Men det kan læres.
Den sæl, der slås, er ungsælen, der
som bekendt ikke kan svømme, når
den bliver født. De må ligge på isen,
til de har skiftet sit første hårlag. Og
derfor varer selve fangsten kun så
kort tid. Snart går sælen i vandet, så
er det forbi.
Jeg ville tro, at om nogen grøn-
lændere kom ud med nogle norske
sælfangere, ville de. hurtigt komme
efter fangstmetoden. Det drejer sig
foruden navigationen også om at lø-
be ud over isen fra skuden, ofte er
det farefuldt eller dog i det mindste
besværligt.
Men dette vil ikke afskrække
nogen grønlandsk ung mand. Kan
man først teknikken og metoderne,
bliver der vel råd for at udruste nog-
le skibe. Der er store muligheder, og
den sæl, som slås, æder altså ikke
de fisk, som alle så gerne vil have
senere hen på året.
PETER FREUCHEN.
Kat perKigsartarfigssåt silatimigut
matuneKarérsimagaluardlune sule i-
luata suliagssartai inerneKarsimångit-
dlat — nautsorssutigineKarpordlo éi-
pågugssamut atulersinaujumårtoK.
sulivfeKarfit tåuko mardluk ing-
mingnut agtumangajavigdlutik nåpar-
neKarsimassut issigilerdlugit ingminut
apererKajånarpoK, nålagauvfik nang-
minerssordlutigdlo ingerdlatitsissussut,
måne mérKat angerdlarsimavfiliortar-
dlutigdlo katerisimårtarfiliortartut,
ingmingnut suleKatigigsiménginerdlu-
tik. månale KularnångilaK nangminer-
ssortut ikiusimångikaluarpata sulivfe-
Karfit tåuko sule ukiut ardlagdlit Kå-
ngiunerisigut sananeKarsimanaviångi-
kaluarmata. KujassariaKarpoK taimåi-
tunik sarKumersoKarsimangmat — ki-
siånile nålagauvfik ingerdlatitauneri-
ne akigssaiautinut akiléKataussugssau-
vok soKutigissarissariaKaraluardlugu-
lo akigssaiautigssat sapingisaK nåper-
tordlugo migdlilemeKartariaKaraluar-
nerat.
Angmagssalik taimatut suleKati-
gingniamigssamut ingerdlatsiviginiå-
savdlugo piiikunardluartuvoK. tåssani-
put sulivfeKarfit mardluk åssiginga-
javigsunik suliaKartut 50 meter mig-
ssiliuinardlugit ingmingnut ungasissu-
seKartut. tamarmik igavfigssuaKarput,
tamarmik ingmikut nåparsimassut, su-
lissussut mérKatdlo atautsimut katit-
dlugit nerissagssiortåsagaluarunikik
nåmagsingnigsinaussunik. tamarmik
ingmikut KerititsiveKarput atausinaK
atusagaluaråine tamanut nåmagtunik,
tamarmik ingmikut errorsissarfeKar-
put kissartunik rullerivigtalingnik —
taimatutaordlo atausinaugaluarunilu-
nit mardlungnut nåmagsinaussumik.
kiagsarnermutdlo atortuitaoK atautsi-
mortineK aj ornåsasimångikaluarpu-
taoK. månåkutdlo angutit mardluk
kiagsautine mardlungne kiagsainiar-
tugssångorput pårdlagtuanik atausi-
nausimasinaugaluartoK nunap iluagut
oKorsagaussumik avKUsigauginarsi-
magaluarpat.
takoriartigo sanatoriame Nungmi-
tume kiaup avKutai KanoK takitigi-
ssut, isumaKarnarsinauvoK tåssani-
saoK taimatut suliarisagåine ajornar-
naviångikaluartoK.
Kulåne issuarneKartutigut sujuner-
tarisimångivigpara „Kalåtdlit mérar-
tåinik ikiuiniaKatigit" Kalåtdlit-nunå-
ne sulinerat inguniardlugo. peKatigime
nunap ilaine tamane-tamåne mérKa-
nut sanatoriaisa suliagssaK privatit ag-
torsimångikaluarpåne nåmagsineKa-
lertorunångikaluartoK — tåssame nå-
lagauvfik avdlarpagssuarnik imaKa
nukinginamerussunik isumagissagssa-
Karmat — isumagåt. „Red Barnet"
åma „Dansk Røde Kors" taima suliput.
nuånårutiginarujortaoK nåparsima-
viup mérKanutdlo sanatoriap sanane-
Karneråne ilåtigortumik suleKatiging-
neKarsimangmat, taimatutdlo OKauti-
gineKarmat kiagsauteKarfit atautsimut
nåkutigingnigtoKåsassut. atautsimut
kiagsauteKamerme Kissugssartutit Ka-
noK sipårnartiginigssånik aperKut
nautsorssorKigsåmeK ajornarunångi-
laK, kisiåne suvdlulik kiaup avKutå 0-
KorsardluagaK igdlorssuit tåuko mar-
dluk akornåne inigssitaK kiaup ila-
ngåtsiånik tigusissésanersoK Kularuti-
ginarpoK. taimåigimagaluarpat ameri-
kamiut ingeniøré Thulep såkutoKarfia-
ne igdlorssuit åssigingitsut akornåne
taima itunik suvdluliliorsimanaviaru-
nångikaluarput.
errorsissarfeKaKatigingnikut igavfe-
KaKatigingnikutdlo aningaussat ikig-
tungeKissut sipårneKarsinåusasoriuar-
påka. nåparsimaviup errorsissarfia su-
livfeKarfingnut tåukununga mar-
dlungnut atusavdlune angissutsimigut
nåmagpoK. tunitdlangneKarnigssamut
årdlerivdlune OKalungneK tungaveKå-
ngilaK. Nungme Dronning Ingridip sa-
natoriåne errorsissarfik atissanik tu-
nitdlagtinigssamut pissutausinauv-
dluartunik errorsivfiussartoK Nångme
nåparsimavingmik, inungnik pårKing-
nigtarfingmik, seminariamik, tikeråt
igdluénik, igfiorfingmik, mérKat atu-
arfiånk umiarssuarnigdlo sinerssor-
tautinik tamanik errorsissussissarpoK.
kiaup 73 gradit sivnerdlugit kissåssu-
seKartup bakteriat tamaisa toKutar-
pai, mérKanutdlo sanatoriame errorsi-
ssarfeKångikåine sananigssånut suli-
ssunutdlo aningaussartutigssat sipår-
(Kup. tugdlerme nangisaoK)
u