Atuagagdliutit - 18.07.1957, Blaðsíða 1

ukiut 97-iat
GRØNLANDSPOSTEN
nr. 15
julip 18-at 1957
savautigdlit ingmingnut ikiuler-
nigssamut ikiorkuput
taimailivdlutik ukiunerane ajunårtarnermut sitdlimanerulernigssartik su-
junertaråt. — Narssame savårKat toKoragagssat sujorna toKutat agfåina-
risavait.
Kujatåne savautigdlit generalfor-
samlingeKarnermingne ukioK ajunåru-
tit angnertussusiat misigssomerusi-
nausimavåt. ajunårutit angnikinge-
Kaut — Narssame toKoraiviup tamåna
ilåtigut misigissugssångorpå.
tamåna pivdlugo A/G oKauseKancu-
ssivdlune KinuteKarsimavoK. Narssa-
me savautilik Erik Egede OKarpoK Ku-
jatåne savautigdlit aitsåt taima aju-
nåruteKartigisimassut. savautexar-
fingne åssiglngitsune savautigdlit a-
perssuteKarfigineKarsiméput, taimai-
livdlunilo påsinenarpoK toKoragagssat
ukiumåna sujorna tOKoragkat agfåina-
risagait. taima agtigissumik ikileriar-
nerat soruname savautilingnut nang-
minernut misingnarnerpaussugssau-
vok, taimatutdlo fabrikime suliagssa-
Karnermut suniutugssaujumårdlune.
ingmut ikiulernigssamut
ikiorneicarnigssaK
— savauteKarfiunerussut Igaliko
K’agssiarssugdlo ajunåruteKamerpau-
simåput, Egede nangipoK. savårKat to-
Kutagssaugaluit ilait 1500-t igaliku-
miunut Kagssiarssungmiunutdlo atug-
kiuneKartugssångorput, savautilingnut
ajunåruteKarnerpausimassunut av-
guåuneKåsavdlutik. pingårtumigdle
aula j angiusimaneKarpoK a j unårutit
matuneKarsinaunerusagpata sujunig-
ssame neruvkautigssat savatdlo inig-
ssait sapingisamik sagdliutitdlugit isu-
maginiartariaKartut.
savat inauteKarneK atautsimitarniv-
tine OKaluserissagssat pingårnerpåt i-
lagissarpåt, Erik Egede nangipoK. sa-
vanut inautitårniarnermut aningau-
ssanik amerdlasunik taorsigagssarsisi-
neKarsinaunigssaK Kularnarmat nalu-
neKångilaK, kisiåne ingmut ikiornig-
ssamut ikiorsigaunigssaK kigsautigine-
KarpoK, savautigdlit inutigssarsiomer-
mut taorsigagssarsianik angingikalua-
nik tunineKardlutik savanut inautitår-
niarnermik suliagssartå angnertoKi-
ssok nangmingneK isumaginiartaria-
Karåt sujunertarineKardlune. titartag-
kanik påsiuminartunik savautigdlit
piumagaluarput tamåko najorKutara-
lugit nangmingneK savanut iniliornia-
rumagamik.
GRØNLANDSPOSTEN
atuartartut agdlagait — Kup. 2
Danmarkip aningaussatigut pissusia
nup. 3
1957-ime iluaKusersCitigssatut saaaor-
torndagkat — Klip. 4
Orientering vedrørende anlægsarbejderne
1 1957 — Side 6—7
Hi i i edreportage —. side 16—17
Brovforbindelsc mellem Israel og
Grønland...! — side 23
De nye bøger — side 28
Rasmus Klump — klip. 31
-------------------------------------------»
toKorainigssaK kinguartineKåsaoK
Narssap fabrikiane ingerdlaiitsiner-
mut pissortaussoK Richard Høegh o-
KarpoK savautigdlit nalunaersimassut
najorKutaralugit ukiumåna savårKat
6500-t toKoragagssaujumårtut. kisiåne
— sordlo taineKarérsoK — savårKat
tamåkua ilait 1500-t toKunagit atug-
kiuneKartugssåuput, taimåitumik to-
Kutagssat 5000-Inaussugssåuput.
månamut savat merKue 15,000 kg
fabrikimut tunineKarsimassut Rich.
Høeghip OKautigai sulile ilagssaKaru-
masassut Kularinago, savauteKarfit
professor Niels Bohr nulialo Kujatå-
ne tikisamingnit tamanit nuånarineKa-
Kaut; tikiuvfingmingne tamane inug-
siamissusertik erKamingnilo pissutsi-
nik ajornartorsiutinigdlo umassumik
soKutigingnissusertik nahingitdlua-
gaussut nivtartuarpait.
tikerårnerup perssuarsiornarneru-
ssortaisa saniatigut soruname åma i-
nugpatdluårigsunguanik pissoKartar-
simavoK, nalunéngitsumik professorip
nuliatalo tikerågéine puiorneKalertu-
sångitsunik.
sordlo Igalikume professorip hester-
dlune itivinera erKaimajuéngitsorunå-
ngilåt, tikisainilo tamane Niels 'Bohrip
Kasugtåissusia påsissaKarusussusialo
erKaimassagssaulerput.
bile sugssaK -
professor Bohr Narssammermine bi-
limik angatdlatigssaKartineKaraluar-
poK, ikivigisimångilåle. tingmissartor-
nerup kingorna angalaKatigit Kasutag-
simagaluaKissut professore tikiusimat-
siåinaK OKipaseKalune angalaortoK ta-
kugssaulerérpoK, erininarseriaranilo
unigtaraoK piniartut aulisartutdlo a-
perssulårniardlugit. taimaitdlune ama
ujarårKat Kånut Kasuersilårniardlune
ingisimavoK — alianaersånguatsiavig-
dlune.
professorimik éssiliniardlutik unig-
titsissut ingassavigsimåput, professori-
lo pinasåriåsångilaK — kigsautigissåi-
nik nåmagsingnmgitsusananilo. igdlo-
Karfik Niels Bohrip inugtauningorfigi-
sså professorip nuliatalo sungiusimav-
dluartutut misigissuseKarfigigåt nalu-
narsimångilaK. Niels Bohrip nuliata
K’aKortumérérdlutik Narssamut uter-
nermingne OKausiata åma tamåna er-
ssersipå, OKarame: — angerdlamut ti-
kerKigdlune ila nuånissusia.
OKauserkat kuianartut -
okalugtilo pikore
Narssame pisimassut perssuarsior-
nartut atåne OKausérKat Kungujung-
nartut maKaissinarsimångitdlat — åsit
mingnerussut ardlagdlit sule mer-
Kuerniarsiméngingmata. sujorna mer-
Kuerutit 20,000 kg-t migssåiniput.
merKut fabrikime pitsåussutsimikut
ingmikortiterneKartarput, errorneKar-
dlutik portorneKardlutigdlo. fabrikip
taimailiortalerneratigut savautigdlit
sujornarnit merKuerniarusungneruler-
simånguatsiarput nangmingneK ang-
nerussumik suliarissariaerukamikik
taimalo ivigartarnigssamingnut suliag-
ssanutdlo avdlanut pivfigssaKarneruli-
savdlutik.
toKoraineK augustip Kulingata mig-
ssåne autdlartikajugtarpoK, ukiumå-
nale toKoragagssat ikingneroKingmata
toKorainigssaK septemberip 1-iånut
kinguartisimavarput. oktoberip 15-iata
migssåne toKoraiungnåisagunarpugut
— tauva savårKat neKait Kerititat
niorKusiagssartaitdlo avdlat sinerissa-
mut nagsiussornialersinåusavavut, Ri-
chard Høegh naggasivoK.
mérKat ingangmik taima Kungujutig-
ssanik Kardluatdlagtarsimavdlutik.
Niels Bohr inugtauningortineKartordlo
igdloKarfiup Kamutilé Kångortåtdlar-
mata niviarsiarånguaK OKautsinik ku-
ssanartorpagssuarnik tusarnårdluarér-
simavdlune arnaminut ima sågpoK: —
anåna, soK-una angut igssutaleråt, i-
nugtauningorterérdlugo —?
Niels Bohr „igdloKarfiup matuersau-
tå“nik tunineKarmat méraK avdla ni-
paiginarneK sapilerpoK: — anåna, tå-
ssa nunarKåssuarput ilumut igdlut ta-
marmik matuinik magpisinaulerpa i-
serfigiumassaminutdlo isersinauler-
dlune?
Niels Bohrip OKalugtine kommunal-
bestyrelsemut ilaussortaK fru Agnethe
Nielsen nersorungnaersinåungilå. pro-
fessorip oKausigssai sujumut ilisima-
rérsimanagit kussanavingmik nugter-
simavai. ilumut pikore, Niels Bohr o-
KarpoK — tamanitdlo isumaKatigine-
Kardluardlune.
24—12-imik ajugaunek
Niels BohrivtaoK nulia nåpitanik
nuånersunik sujumugagssaileKisimå-
ngilaK. tikeråt narssarmiutdlo nuåner-
sumik alianaitsumigdlo nåpisimaKati-
gingnerånut takussutigssatut taineKar-
sinauvoK Narssame atarKinåumik i-
nugtångortup ilagseKatigissutigineKar-
nerane Niels Bohrip nulia palase Ege-
dep nulianik taigdliortorssuvdlo pala-
siugalup Henrik Lundip uvigdlame-
ranik mérKat erngutatdlo pivdlugit o-
Kaloicatigingnigsimangmat. tåssane fru
Egede arfineK-pingasunik erngutaKar-
nerarniariartoK fru Bohr Kangale ake-
rérpoK nangmineK arKaneK-mardlung-
nik erngutaKarame, amale tåuna ajor-
ssalertoratdlarujoK Malip (Indalérau-
galup nuliata) Kungujugdlune OKalug-
tungmane 24-nik erngutaKardlune. fru
Bohr aporame — sordlo kalåliussugut
akornavtine ilåtigut åma taima OKar-
toKartalersimassoK...
— tåssa sordlo uvagut ilavigssuavut,
professor Bohr nulialo Narssamititdlu-
git narssarmiut taima oKartuåinar-
put...
Konkurrence om
børnebørn:
fru Bohr tabte 24—12!
----—----- -----------------
Professor Niels Bohr og fru Bohr har
under deres ophold i Sydgrønland ta-
get alle, de mødte, med storm. Alle
steder, hvor professoren og hans frue
kom frem demonstrerede de deres
vidtbekendte menneskelighed og le-
vende interesse for forhold og proble-
mer omkring dem.
Ved siden af de officielle begivenhe-
der bød besøget følgelig på en række
menneskelige småtræk, der formentlig
længe vil blive husket på de steder,
som professorparret besøgte.
I Igaliko vil man således bevare
erindringen om professorens ridt på
pony over fjeldene, og på samtlige be-
søgte pladser vil Niels Bohrs utrætte-
lige energi og videbegærlighed blive
erindret.
Bohr lod bilen stå
Under besøget i NarssaK var der
stillet en bil til professor Bohrs rådig-
hed, men Niels Bohr lod den stå. Skønt
hele rejseselskabet var temmelig ud-
mattet efter flyveturen til byen så
man straks efter ankomsten professo-
ren vandre ud i terrainet og med
spænstige skridt trave rundt i fjelde-
ne. Gang på gang standsede han op for
at spørge fangere og fiskere ud, — og
en gang placerede han sig på en bunke
ral, hvor han hvilede sig og tilsynela-
dende hyggede sig storartet.
Små replikker — og en
dygåg tolk
Det manglede ikke på små fornøje-
lige replikker under de højtidelige be-
givenheder i NarssaK. Som det nor-
malt går, var det hovedsagelig børne-
ne, der brillerede i denne henseende.
Da f. eks. kanonsalutten drønede ved
afslutning af højtideligheden ved
æresborgerudnævnelsen sagde en lille
pige, der grebet havde lyttet til de
mange forudgående ord: „Moar, hvor-
for skyder de efter manden, når han
lige er blevet gjort til æresborger."
Et andet barn kommenterede over-
rækkelsen af bynøglen til Niels Bohr
med følgende reprik: — Er det sandt,
moar, at den store landsmand nu kan
åbne alle husene i byen og gå ind,
hvor han har lyst til det."
Professor Bohr gav udtryk for stor
beundring for kommunalbestyrelses-
medlem, fru Agnethe Nielsen, der fun-
gerede som hans tolk. Fru Nielsen
præsterede en formfuldendt og dygtig
oversættelse af professorens tale uden
på forhånd at have kendskab til hans
(Fortsættes side 2)
Velkomst til
Niels Bohr
(Se lederen side 15)
BOHRIP TIKERÅRNERA:
erngutaKarnerKisautitdlaramik
Bohrip nulia ajorssarpoK 12-24!
tikeråt tusåmassat narssarmiunit nudnarineKaKaut.