Atuagagdliutit - 18.07.1957, Blaðsíða 14

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. drKigss. Ansvarshavende: Palle Brandt.
kal. årKigss. Grønlandsk redaktion: UvdloriånguaK Kristiansen
_ REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Banelédet 19, Virum,
tlf. 845894.
Korrespohdent i New York: Peter Freuchen, 444 East 57 St., New York 22, N. Y., USA.
Annonceekspedition A. Stig Olsen, Erik Menvedsvej 3, København V, telefon LUna 4951
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: butiksbest. A. Nielsen, fru Helga Bruun de Neergaard. Julianehåb: Kreds-
dommer Klaus Lynge. NarssaK: Kæmnerass. Leif Jensen. Arsuk: Kateket Lars Peter
Olsen. Frederikshåb: Skoleleder Bastjansen, overkateket Mathæus Tobiassen. Fiskenæs-
set: Kateket Bendt Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telegrafbestyrer
Grundtvig Hansen. Holsteinsborg: kommunalbestyrelsesformand Knud Olsen. God-
havn: Telegrafist Kobjevsky, kredsdommer Peter Dalager. ICutdligssat: Egede Boas-
sen, Anda Nielsen. Egedesminde: Kredsdommer Knud Abeisen, radiosondeass. A. Ho-
ve. Jakobshavn: telbet. Dålsgaard, kateket Nathan Petersen. Christians håb: Lærer Rs.
Bjørgmose. Claushavn: Fritz Fencker. Umanak: Pastor Rasmussen, overkateiket Ed-
vard Kruse. Upernavik: Overkateket Knud Kristiansen, erhverv’sieder Hendrik Olsen.
Angmagssalik: Overkateket Jakob Lyberth.
pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 10 kr. kal. nun. Årsabonnement 10 kr. i Grønland
13 kr. kalåtdlit nunåta avatåne. 13 kr. udenfor Grønland
normorumut akia 40 øre Løssalgspris 40 øre pr. eksemplar
Nhngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naidtigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
Niels Bolir Kalåtdlit-nunane
Niels Bohr i Grønland
pinartunik pisimassoKartitdlugo
pissortanit pissunik oKalugtoKartåi-
narpoK, tusåvdlugit Kasunaitsuåi-
nartångitsunik. avisinisaoK taima i-
poK — oKauseriumassat, tikitdluar-
Kussissutit nalunaerutitdlo ikigtui-
narnit atuarneKartarunartut tai-
måitordle plngitsorneK ajornartutut
issigineKartut angnerussumik ming-
nerussumigdlunit oKausiussartut
mallnardlugit suliarineKartut ag-
dlauserineKartarfine. pissutsit ta-
måko taimågdlåt inusugtunit issor-
niarumatunit avdlångorterKuvdlu-
git kigsautigineKarsinaussarput, i-
lerKume atortutorKat — tamatuma-
m'saoK — amerdlanernit issigine-
Kartarmata ereigsisaissutut, uvdlu-
ne inuit ilarpagssuisa pivfigssaK si-
vikinerpåK atordlugo sapingisamik
amerdlasunik avdlångortiterivfiger-
Kussåine pingåruteKartutineKardlu-
tik.
tamåko oKauseråvut ersserKig-
sarsinaujumavdlugo tikitdluarKu-
ssissut A/G-p matumunåkut profes-
sor Niels Bohrimut tuniukumasså
tåssåungingmat OKausiussartunik i-
ssuainiåinarfiussoK. taima tikit-
dluarKussiniutåinåunginera ardla-
lingnik pissuteKarpoK. professor
Bohr Danmarkime inungnit tamanit
atarKineKarpoK, nersussarineKar-
poK iluarineKartuvdlunilo — suliå
inuneralo kussanartumik kulture-
KartoK manigutordlo pissutigalugit.
Niels Bohrip Kalåtdlit-nunanut
tikerårnera åma takussutigssauti-
parput Danmarkip kujasigsua piu-
måssuseKardlunilo aulaj angersima-
ssok nunap ingmikortuisa akornåne
avKut nåinerulersiniardlugo tama-
tumunåkutdlo ersserKigsarumav-
dlugo nunap ingmikortuata åipåta
tugdlusimårdlune nangmineK pigi-
ssaminik taissartagå åipåtåtaoK pi-
gigå.
nalungikujarputaoK atuagagssiap
Kupernerisa pingårnerssane Niels
Bohr tikitdluarKuguvtigo taimailiv-
dluta kalåtdlit tamarmik isumåt o-
Kautigigiput. Niels Bohrip Narssa-
me atarKiniarneKarnera imaKa inuit
ilaisa tuvimingnik Kagfåtdlagtitsi-
viginarumåsagaluarpåt — tamatu-
mane erKarsautigårput professorip
atarKinåumik inugtångortitaunera.
uvagut isumaKarpugut taima ilior-
nikut Kalåtdlit-nunåmiut tungånit
misigerKuneKartoK pingårtussoK,
tåssa professor Niels Bohr måne i-
nugtut takornartatut tusåmassatut
tikerårdlune aggersimassutut issigi-
neKångitsoK, kisiåne måne nunar-
Kataussutut — sordlutaoK nunap
kujasigsuane taimåitoK. agdlagar-
tap atarKinåumik inugtångortitsi-
ssutip sordlo oKautigigå: „uvagut
nunarKåput ataridnartoK".
kisalo Niels Bohr tikitdluarKuv-
dlugo ilagsivarput Danmarkime ta-
marme inugtaussut peKatigalugit
neriutigigavtigo Kalåtdlit-nunåta
KåKaisa pisussutaisa sarKumeraler-
figssåt tikerårneratigut autdlarKau-
serniarneKartordlusoK, danskit nå-
lagauvfiånut sujunigssame iluaKu-
tigssamik. sule ilisimaneKångika-
luarpoK-neriut tamåna nåmagsine-
KarumårnersoK taimåikumångmer-
sordlunit, kisiåne ilimanautit tamai-
sa misigssorKigsårneKarnigssåt au-
laj angiusimaneKartoK misingnar-
poK. ■ Narssame Kalåtdlit-nunåtalo
ilaine avdlane ujaragsiornikut mi-
sigssuivdlune sulinerme sut tamar-
mik ingerdlatmarneKarnigssåt ar-
dlånilo namagsineKarumårnigssåt
Niels Bohrip tikerårneratigut er-
sserKigsarneKarsoråvut.
nunarKaterput atarKinartoK Niels
Bohr A/G-p nunap ingmikortuanut
Kalåtdlit-nunanut Kamånga pissu-
mik tikitdluarKuvå, sordlutaoK nu-
nap inuisa tungånit taima pineKar-
simassoK. F .
ipernat ukiumåna Nup kangerdlua-
ne ingassagdluinarpalugput, majime
junimilo silagigssuaK plssutausima-
nerdlune. Itivnerane tugtut nålagåta
Jens Rosingip nulé Kitornatigdlo ig-
pagssigaminaK Nungmut Kimarngu-
pai„ inuitdlo avdlat tagpavånga Nung-
mut tikiutartut ipernanik sungiussi-
simassutorKat kisame umassunguanik
(-kasingnik) tamåkuninga unersiuti-
gingningivigput. nungmiut Kanigtukut
Kangermisimassut kangermiutdlo
nangmingneK aussamåna Kangerme
ama ipernanik ardligput, aunalunime
Nuk ukiune kingugdlerne ardlaKålu-
leKissune aussait nåvdlugo atausiéina-
ngajagdlune ipernamut kititarfik (ku-
janaKissumik!) aussamåna kigginik
Kulit sivnerdlugit pigssarsivfiginar-
poK, åle aussaK sule nåntajangitsoK
unialugoK augustip Kåumatåta iper-
nårakasé sule ajorneruvdlutik. — ta-
ssunga atassumik erKailarput Danmar-
kime arnaK 63-inik ukiulik ipemamit
kineKardlune tOKussutigisimagå igpag-
ssigamlnaK radioavisikut tutsiungmat.
Kardlumigut kineKarsimavdlune nå-
parsimavingmut unigtineKartariaKar-
simavoK. kitinera aserutorsimassoK
nakorsat ikiorseriarneK sapersimavét.
arnaK tåuna uvdlut unuatdlo sisamat
ilisimarane toKuvoK.
Mellem år og dag holdes der og
skal der holdes et antal officielle
taler, hvoraf somme er mindre de-
primerende at påhøre end andre. —
På samme måde falder det i pres-
sens lod mere eller mindre rutine-
mæssigt at tilvirke en række udta-
lelser, velkomster og tilkendegivel-
ser, der formentlig læses af de fær-
reste, men som ikke desto mindre
ifølge hævdvunden praksis anses
for uundværlige. Kun ungdomme-
lige fusentaster kan ønske noget
ændret ved disse forhold, eftersom
traditioner — også på dette område
— almindeligvis anses for at have
en sær beroligende og tryghedsska-
bende karakter, der menes at have
værdi specielt i en tid, hvor så man-
ge er optaget af at ændre så meget
som muligt på den kortest mulige
tid.
Disse bemærkninger være forud-
skikket blot for at vi kan få lejlig-
hed til at understrege, at den vel-
komst, som A/G herved vil bringe
professor Niels Bohr, ikke ligger på
det rutinemæssige plan. Det gør den
ikke" af flere grunde.
Dels omfattes professor Bohrs
person af alle i Danmark med den
største respekt, beundring og sym-
pati på grund af professorens arbej-
de og på grund af hans personlig-
hed, præget af fin kultur og ydmyg-
hed.
Dels opfatter vi Niels Bohrs
Grønlands-besøg som et vidnesbyrd
om det sydlige Danmarks vilje til
og besluttethed på at gøre vejen
mellem landsdelene kortere og der-
ved understrege, at hvad den ene
del af landet med stolthed kalder
sit også tilhører den anden del af
riget.
Videre ved vi, at når vi i bladets
lederspalter byder Niels Bohr vel-
kommen, så udtrykker vi dermed
den grønlandske befolknings opfat-
telse. Der er muligvis folk, der
trækker på skulderen af den form,
som Narssaqs hyldest til Niels Bohr
fik — vi tænker på overrækkelsen
af æresborgerbrevet til professoren.
Vi finder, at der ved denne gestus
på enkel måde blev sagt noget væ-
sentligt fra befolkningens side i
landsdelen Grønland — nemlig det-
te, at professor Niels Bohr heroppe
ikke betragtes som en fremmed be-
søgende berømthed, men som eh,
der hører hjemme her på samme
måde, som han gør det i de sydlige
landsdele. Som æresborgerbrevet
udtrykte det med ordene „Vor sto-
re landsmand
Endelig hilser vi Niels Bohr vel-
kommen, fordi vi sammen med be-
folkningen i hele Danmark bag hans
besøg håber at se begyndelsen til
en udvikling, der vil kalde rigdom-
me frem af Grønlands fjelde til
gavn for befolkningen i det danske
rige ud i fremtiden. Ingen ved end-
nu, om dette håb vil blive opfyldt
eller beskæmmet, men man synes
besluttet på at undersøge alle mu-
ligheder til bunds. Vi tror, at Niels
Bohrs besøg vil borge for, at intet
lades uforsøgt for at videreføre og
en dag tilendebringe det geologiske
undersøgelsesarbejde, der i dag gø-
res ved Narssaq og andre steder i
Grønland.
„A/G“ hilser — som man fra be-
folkningens side har gjort det —
vor store landsmand Niels Bohr
hjertelig velkommen til landsdelen
Grønland. F.
landsrådip
atautsimilernera
Kalåtdlit-nunåta landsrådia Nung-
me landsrådip atautsirmtarfiane a-
tautsimérKilerpoK — Kitåne tamar-
me inuit sivnissumigtut Kinigait i-
natsisit nutåt pissugssauvfingnik pi-
sinautitauvfingnigdlo agdlisitsissut
atulermatale arfineK-åipagssånik
katerssuterKigput.
uvdlormut oKaluserissagssat ag-
dlagsimavfiat aperKutinik, ajornar-
torsiutinik kigsautinigdlo angisunik
mikissunigdlo — tamarmik uvdlu-
me sujunigssamilo Kalåtdlit-nunane
inunermut pingåruteKartugssaussu-
nik imalik aitsåt taima takitigaoK.
landsråde sulinigssaminut pileriv-
dlune nukigssaKardlunilo ornigu-
poK. tåuko mardluk tamarmik ator-
figssaKåsaKaut, landsråde oKalug-
tuarissaunermine aitsåt taima a-
tautsimitsiginialerunarmat sulinig-
ssålo aitsåt taima ajornartigisångu-
atsiardlune.
landsrådime sujuligtaissup atau-
singormat atautsiminermik angmai-
nermine OKausisa ilait måna ataut-
siminigssame oKautsitut tungaviu-
ssutut atorsinauvdluartutut oKauti-
gineKarsinåuput. Danmarkime ani-
ngaussatigut ajornartorsiorneK er-
Kartorérdlugo sujuligtaissoK oKar-
poK: „landsrådivtaoK atautsimine-
rane aningaussanut tungassut ajor-
nakusortujumårput — sujornatigut-
dlo atautsimitarnernit sule ajorna-
kusornerusavdlutik“.
Danmarkime aningaussatigut a-
jornartorsiorneK månisaoK kingu-
neKångitsorsinåungilaK nauk neriu-
tigigaluaråinilunit Kalåtdlit-nunåta
piorsagaunera månamut sukåssuse-
risimassane nikisigpatdlårnago i-
ngerdlasinåusassoK; landsrådivdle
ukiumåna åma nangmineK aningau-
ssautine, tåssa landskasse, sujorna-
tigornit angnerussumik sianiginiar-
tariaKalersimavai.
ukiune Kångiutune igdluliatigut
iluaKusersutigssatutdlo sanaortug-
katigut — ilåtigut utorKait igdluisi-
gut, sulivfigtigut, avKusinertigut å-
ssigissaisigutdlo — landsråde ani-
ngaussauterpålugssuarnik pilersitsi-
simavoK, kisiåne åma ingerdlatitsi-
nermut aningaussartutaussartut a-
merdliartorsimåput, ukiumånalo i-
luaKusersutigssanut nutånut sujor-
natigornit ajornartorsiutigssaKarne-
rusaoK.
aningaussauteKarfit mardluk u-
kiumåna landsrådime ilaussortat a-
tuivatdlårnavérsårfiginiardlugit
sianiaginiartugssauvait suj ornati-
gornit angnerussumik, tamånalo so-
runame atautsimissutinut suniute-
KångitsorsinåungilaK. taimåitumik
ukiumåna atautsiminigssamut kig-
såussissutinut ajungitsunut ilångut-
dlugo kigsautigissariaKarpoK kig-
sautigissat pissariaKartitatdlo kisalo
Danmarkime Kalåtdlit-nunanilo a-
ningaussautitigut pissutsit akomå-
ne oKimaeKatigigsitsiniarnigssaK
landsrådip iluagtisinaujumårå.
15