Atuagagdliutit - 19.06.1958, Side 3

Radioavisen bragte for-
nylig en meddelese om, at
den danske kvindesags-be-
vægelse planlagde et felt-
tog på Grønland, hvor man
agtede at introducere et organiseret
kvindesagsarbejde. Vi tror at turde
sige, at et sådant initiativ er ufor-
nødent. Og vi skal i delvis graval-
vorlige vendinger søge at under-
bygge dette synspunkt i de følgen-
de linjer.
☆
Den grønlandske kvindes stilling
er i de senere år blevet meget
stærkt bedret. Den grønlandske
mor og husmor har altid haft en
central placering i det grønlandske
liv. En udygtig kvinde i huset kun-
ne i det gamle samfund betyde hu-
sets ruin, — og sådan er det jo
strengt taget endnu. Samfundets
tekniske udvikling har betinget, at
en væsentlig del af de grønlandske
kvinders tunge legemlige arbejde
er forsvundet eller er ved at for-
svinde. Der bæres fortsat mange
vandspande i dette land af kvinder-
ne, men dette forhold vil kim en
bedret teknik og økonomi og ikke
en kvindesagsindsats kunne ændre.
☆
Den grønlandske kvinde har med
hensyn til adgang til arbejde
og til løn simpelthen enestående
forhold, — forbilledlige ikke blot
for andre dele af verden, men på
visse områder også for det øvrige
danske samfund.
Den grønlandske kvinde har po-
litisk formået at gøre sig gælden-
de i et omfang, der målt med for-
holdene andre steder i landet, hvor
kvinderne har haft formel mulig-
hed for at gøre sig gældende i et
meget længere tidsrum, er impone-
rende og er et vidnesbyrd om den
grønlandske kvindes smidighed,
formåen og evnerigdom.
Kvindesagen vil ikke kunne lære
grønlandske kvindelige kommunal-
politikere noget.
☆
Stort set har vi derfor den opfat-
telse, at en organiseret kvinde-
sag på Grønland først og fremmest
vil kunne medvirke til at åbne
mændenes øjne for, hvor langt
kvinderne egentlig allerede er kom-
met, sådan at de — nemlig mænde-
ne — måske føler sig foranlediget
til at søge denne udvikling brem-
set. Og det ville dog være et ilde
resultat af en kvindesagsindsats!
De grønlandske kvinder vil uden
al tvivl i løbet af kort tid supplere
deres damefrisørkrøller, nylon-
strømper og spadseredragter op
med sækkekjoler, trapez-kjoler og
kjoler med „skelinjen" og andre af
de deprimerende opfindelser, der
skaber geometrisk forstemmende
overskuelighed ud af naturfrem-
bragt, yndefuld og fortryllende u-
overskuelighed. Vanskelige tider
forestår for enhver mand, der ikke
er udstyret med fantasiens nåde-
gave.
☆
Skulle man nu mene, at de
danskfødte kvinder i Grønland
har brug for en kvindesags-assi-
stance, er vi kun i stand til at hil-
se en sådan antagelse med et glæ-
desløst smil.
Med tilløb til en kækhed, som vi
senere uden al tvivl bittert vil for-
tryde, vil vi sige, at den forvænte
amerikanske kvinde ikke har en
brøkdel af den indflydelse, ikke en
tøddel af den klasse-A-fredede po-
sition, som „vore elskelige damer".
Intet er naturligere! I dette land,
hvor den udsendte mand savner
bøgeskovens milde fortryllelse, for-
års- og sommerblomsternes duft og
farve, landskabets blidhed, skov-
søernes stille tungsindighed og for-
tovsrestauranternes observations-
poster i myldretimerne, vil hans
taknemlighed for en kende skønhed
og ømhed være ubegrænset.
Se disse mænd med henrykkelse
betragte en parca-fremtoning, der
ved en hårlok uden for motorhjelm
og -briller, ved en gestus med mo-
torhandskerne, ved fremvisningen
af en muntertfarvet sok over støv-
lekanten afslører sig som en rø-
rende lille kvinde. Se d’herrer stim-
le sammen glemmende arbejdets
krav på sommerens varme dag, når
en sommerkjole endelig lyser op, og
et par brune ben giver stof til
svimmel erindring på årets andre
364 dage.
Joh, kvinden i Grønland er top-
priviligeret, og ydmyge slaver ere
mændene ved hendes fod!
☆
Umuligt er det derfor ikke, at en
renaissance i forholdet mellem
danske mænd og kvinder kan op-
stå med rod i Grønland.
Den uhøflige danske mand er
heroppe nu bragt på nippet til en
totalt gennemgribende forvandling,
der måske kan inspirere mænd i
det øvrige rige, — De ved hin mær-
kelige type, der læser avis ved mor-
genbordet, glemmer at kysse farvel
ved afgangen til kontoret, der kræ-
ver tøflerne bragt og maden på
bordet til tiden samt kvindens tavs-
hed, når der forhandles. Ikke alene
er danske mænd i Grønland bragt
til et lailende stadium af jubel, hvis
konen er oppe til morgenbordet,
hvis hun tillader ham at fornemme
sin kinds sandblæste teint, og hvis
hun ytrer behag i en af de retter,
som han har fremtryllet til hende
ved hendes hjemkomst fra dame-
the, ligervis som han får et fjoget
udtryk af tilbedelse i øjnene, hvis
koner og piger i selskabslivet tilla-
der ham at føre sætninger, ja nu og
da hele historier til ende uden til-
rettevisninger —.
☆
U en til dette kommer, at den af
natur og tradition lidt plumpe
danske mand i Grønland synes i
færd med at tilegne sig alt det ga-
lanteri, der kan samles ved iagtta-
gelse af væremåden hos andre na-
tioners mænd. Snart vil man se
d’herrer springe op af deres stole
og stå ret, som amerikanerne har
for skik, når en pige ankommer el-
ler forlader selskabet. Fra Frankrig
vil man garanteret overtage hånd-
kysset, i begyndelsen praktiseret
med distraherende bilyde, men ef-
terhånden som rutine oparbejdes
benyttet lydløst og med varmt ga-
lanteri, som det er meningen.
Parcaer vil blive lagt over uldne
pigeskuldre med samme ærbødig-
hed, som en franskmand udviser,
når han lægger pelsen om sin ægte-
hustru og med samme skælmske
hede i fingerspidserne, som en
franskmand benytter under samme
proces, når det er hans veninde, det
gælder.
☆
h, I fagre. Hvilken kvindesag
ville kunne formere Jeres ret-
tigheder. Hvor vil man andre steder
i verden kunne se mændene så yd-
mygt på knæ for røde næser, frost-
blå fingre, uldne gamasjer, sne-
briller og postordre-rober.
Jeg kysser Deres hånd, madame...
F.
SANG
Der hang en lille sang
og skinnede i solen,
nu har jeg den herinde
i hjertet under kjolen;
nu triller den,
nu driller den,
nu danser den på stolen.
Der var et lille forår
i vinens røde varme.
Nu løfter jeg den sommerhøjt
i mine kåde arme.
Nu skinner det,
nu rinder det
af tø i vindueskarme.
Og ingenting er vintertrist
og ingenting er øde,
den rødvinsrøde ønskekvist
lader alle glæder møde.
Et lysegrønt trala-lala,
kom, dans med mig en hopsasa,
for alle er så søde.
Kirsten.
Kvindesagens
muligheder
i Grønland!
tc
S
* »w
S-
’TS
3
s-
O
w
3