Atuagagdliutit - 19.06.1958, Síða 4

I juli ankommer en lille flok men-
nesker til Grønland for at ind-
samle en række oplysninger om,
hvordan de nye love og mange
andre reformer virker. — Det er
ikke noget nyt, at videnskabs-
mænd og andre specialister kommer
til Grønland for at få oplysninger. Der
har tværtimod været en stigende
strøm af dem efter krigen, og man har
ofte undret sig over, hvad de egentlig
ville, og hvad der blev af de oplysnin-
ger, som de indsamlede.
Med de folk, der nu kommer til
Grønland, er sagen anderledes. De
kommer ikke for at dyrke deres egne
interesser, men er udsendt af Staten
efter Folketingets og Landsrådets øn-
sker. Deres opgave er at finde ud af,
om de nye love, først og fremmest
kriminalloven og ægteskabsloven og
mange andre nye forhold, som er ble-
vet indført de seneste år, passer til
forholdene heroppe.
Det er jo ikke så lidt, der er blevet
gennemført i Grønland siden 1950, og
det er gået hurtigt. Der er sket en ny-
ordning af det lokale selvstyre af rets-
væsen, sundhedsvæsen og skolevæsen
for blot at nævne nogle enkelte om-
råder, og der er blevet bygget som al-
drig før. Alle disse ting er sket for at
skabe bedre forhold heroppe.
Enhver ved imidlertid, at hvor der
handles, der spildes. Det er ikke nemt
i alt det meget, som sker, at vide, om
man er på rette vej, og om man når
det, som man ønsker. I det daglige har
alle så travlt med opbygningen af det
nye Grønland, at ingen har tid til at
finde ud af, om alt går som det skal.
Det er klart, at hver eneste af os har
dannet sig sin mening om spørgsmå-
let. Hvor ofte har vi ikke hørt udta-
lelser om, at det går for hurtigt eller
for langsomt, at grønlænderne ikke
kan følge med og mange andre syns-
punkter. Det, som mangler idag, er et
samlende overblik over situationen,
ikke blot med hensyn til det, som sker
i Godthåb eller Sukkertoppen, men
langs hele kysten.
Det er derfor, man har samlet nog-
le mennesker, som dels kender forhol-
dene heroppe, fordi de er født her, og
kan sproget, og dels ved, hvordan man
kan indsamle oplysninger om sam-
fundsforhold og folks meninger og op-
fattelser. Man håber på ved hjælp af
disse folk at kunne få et godt og alsi-
digt billede af, hvordan forholdene har
udviklet sig i de senere år og at få et
grundlag, der er bedre end tilfældige
meninger og gætterier til at bedøm-
me, hvordan udviklingen i det store og
hele tegner sig i tiden fremover.
Hvem er så de, som skal udføre det-
te usædvanlige arbejde. Man ønsker et
hold, bestående af 3 grønlændere og 3
danske. De 3 grønlændere har jo den
uhyre store fordel, at de kan sproget
og er fortrolig med den grønlandske
levevis og tankegang. Hvad angår de
danske medarbejdere, består de af en
skolepsykolog, en børnepsykolog og en
etnograf. Tanken er, at disse 6 skal ar-
bejde snævert sammen under indsam-
lingen af oplysningerne, og hele tiden
skal hjælpe hinanden til at sikre, at
de oplysninger man får, er så fyldige
og så korrekte som muligt. Dette hå-
ber man at opnå i et virkeligt hold-
arbejde, hvor grønlændere og danske
støtter og supplerer hinanden. Det
gælder samtlige medlemmer af holdet,
at de problemer, de skal belyse, på
forhånd er nøje fastlagt, således at de
ikke spørger om, hvad de selv har lyst
til at få at vide, men om ting, som det
er vigtigt at kende, når man skal be-
dømme udviklingen i Grønland idag.
Det er ikke ret længe siden, at man
efter at have ventet i adskillige år, fik
bevilget pengene til undersøgelsen.
Derfor er det hold, som nu er ved at
ankomme til arbejdet i Grønland, end-
nu ikke endeligt sammensat, fordi det
er meget vanskeligt at finde folk, som
er særlig egnede til en sådan særpræ-
get opgave. Man ville allerhelst be-
søge alle steder i Grønland, fordi ud-
viklingen jo foregår over det hele, men
det ville der hverken være tid eller
råd til. Man er derfor tvunget til at
sætte særlig kraftigt ind i et enkelt
område og så nøjes med mindre om-
fattende undersøgelser andre steder.
Diskobugten er blevet det udkårne
sted, fordi man der både har fiskeri
og fangst, byen med industri og den
lille isolerede boplads, kort sagt, man
har der fundet et område af Grønland,
hvor nord og syd mødes, og hvor gam-
melt og nyt står overfor hinanden,
men det betyder ikke, at man glem-
mer Godthåb, fåreholderdistrikterne
og de steder, hvor torskefiskeriet er
det vigtigste erhverv. Man vil også
besøge sådanne pladser, men hoved-
vægten vil altså blive lagt på Disko-
bugten, i hvert fald det første år.
Man håber gennem undersøgelserne
at få at vide, om kriminalloven og
dens foranstaltninger er gode, eller om
de bør ændres. Man regner endvidere
med at få vigtige oplysninger om,
hvordan den nye ægteskabslov virker,
også forholdet mellem folk og rets-
myndigheder vil man interessere sig
for, ligesom man lægger megen vægt
på at få viden om forholdet mellem
arbejdsgiver og arbejdere og de mange
problemer, som knytter sig til indfø-
relsen af moderne teknik på arbejds-
pladsen f. eks. i havnene. Sidst, men
ikke mindst vil man forsøge at ind-
samle oplysninger om forholdet mel-
lem udsendte og fastboende samt om
tilflytternes problemer.
Det er noget nyt det her. Det er før-
ste gang, at en så stor undersøgelse
finder sted i Grønland. Mange husker
juristernes arbejde i 1948-—49. Det ar-
bejde, som nu skal ske, er meget mere
omfattende. Mange er skeptiske og
kritiske. Nogle gør grin med det fore-
stående arbejde og siger, at det giver
ikke flere huse, penge eller bedre le-
veforhold. Man har f. eks. sagt, at det
er mærkeligt, at nogle har tid til at
rende rundt og spørge folk, om de er
tilfredse, bestil dog hellere noget
fornuftigt. Heroverfor må man sige, at
der ofres omkring 60 miil. kr. om året
på det materielle, sociale, det sund-
hedsmæssige og mange andre områ-
der til befolkningens bedste. Det er
derfor måske ikke så dumt at under-
søge, om disse penge er anbragt rig-
tigt. Det kan vi få lidt at vide om ved
at samle oplysninger og materiale, og
det er ikke små politikere, der skal
indsamle disse oplysninger, men folk,
der aflaster den tungt bebyrdede ad-
ministration, som har altfor travlt til
at foretage sådanne undersøgelser. Det
blev i sin tid sagt, at reformerne i
Grønland var et stort socialt eksperi-
ment, men er det ikke altid sådan med
eksperimenter, at de skal afprøves?
Der er også nogen, der har sagt, at
de kan forstå, at man kan undersøge,
hvordan lægemidler virker på men-
nesket, men at de ikke kan begribe, at
man kan undersøge, hvordan en lov
eller en reform virker på folk og tror
man virkelig, at sådan et hold som det,
der nu kommer til Grønland, har
skygge af chance for at finde ud af,
hvad folk heroppe mener, tænker og
føler.
Svaret på disse indvendinger er
temmelig nærliggende. Kriminalloven
rummer f. eks. en masse antagelser.
Nu må man se, om de holder stik. Da
man lavede kriminalloven, regnede
man med, at der ikke var arbejdsløs-
hed i Grønland, og at man altid kunne
finde anbringelsessteder til domfæld-
te, og der var mange andre ting, man
regnede med. Selvfølgelig kan man
undersøge, om man der har regnet
rigtigt. Det er slet ikke så højtsvæven-
de og mystisk, som det lyder. Det er i
virkeligheden noget, enhver kan for-
stå.
Atter andre har sagt, at de nok tror,
at man kan lave undersøgelser i Grøn-
land, men at tiden, når man endelig
har fået nedskrevet, hvad det drejer
sig om, er løbet fra een, således at det
hele kun får historisk interesse.
Ja, sådan kunne man også have sagt
om den heldig gennemførte og betyd-
ningsfulde juridiske ekspedition i
1948—49. Den fandt imidlertid ikke
bare ud af, hvordan forholdene var,
men den fik også fat på linierne i ud-
viklingen. Den belyste, hvilke regler,
der var gældende og hvilke forbrydel-
ser, der var de almindeligste. Nu får
man 10 år efter et nyt billede, som kan
give grundlag og retningslinier for
landsråd, administration og andre
myndigheder i Grønland i deres dag-
Fortsættes side 16
>:

Undersøgelser af reformernes
virkninger i Grønland!
4