Atuagagdliutit - 19.06.1958, Síða 9

Fra fiskerimødet 1958 (I)
Dagsordenens punkt 1
Direktørens beretning indledtes med
en oversigt over resultaterne fra 1957,
og det fremgik heraf, at 1957 havde
vist fremgang på alle vigtige områder,
idet det navnligt var glædeligt, at tor-
skefiskeriet havde givet et smukt re-
sultat. Baggrunden for fremgangen
var bl. a. naturforholdene: Gode fiske-
forekomster og relativt gunstigt vejr.
Det gode vejr havde bevirket, at
tabte fiskedage på grund af dårligt
vejr var gået ned fra 1200 i 1956 til 800
i 1957. Tallene fremkommer som det
samlede resultat fra alle grønlandske
fiskeristationer. Derimod var antallet
af deltagende fiskere stort set uæn-
dret, dog med en beskeden stigning.
Det viste sig dog, at i Vestkystens
nordlige distrikter var der en tilbage-
gang i fiskernes antal, som dog op-
vej edes af fremgang i de sydlige di-
strikter.
Direktøren nævnte det interessante
forhold, at der tilsyneladende sker en
gunstig udvikling i fiskernes alders-
fordeling. Specielt i de distrikter, hvor
fiskeriet er i god udvikling (Sukker-
toppen, Frederikshåb m. v.) findes der
ret mange yngre fiskere. I Sukkertop-
pen er således 59 % af alle fiskerne
under 30 år og lignende procentsatser
findes også i Frederikshåb, Godthåb,
Holsteinsborg, Egedesminde og Ja-
kobshavn. Det viser tydeligt, at ung-
dommen har interesse for fiskerier-
hvervet, hvor der er muligheder for
rentabelt fiskeri.
Efter en gennemgang af motorbåde-
nes og fiskehusenes antal, går direk-
tøren over til bedømmelsen af de en-
kelte fiskerier. Der indledes med tor-
skefiskeriet, hvor det siges: Torske-
fiskeriet gav i 1957 ... 15.200 tons
flækket torsk. Heraf anvendtes 13.000
tons til saltning, 1.600 tons til tørring
og resten til filetering. Derefter omta-
ler direktøren kvaliteten af produktio-
nen, som karakteriseres som stort set
tilfredsstillende, og det siges, at der er
opnået højere priser for saltfisk end i
fjor (d.v.s. 1956).
Direktøren slutter afsnittet om tor-
sken med at nævne, at størrelsesfor-
delingen volder visse bekymringer,
idet der fortsat fanges flere og flere
små torsk. De fleste større fisk tages i
Egedesminde, men her ser man til
gengæld det mærkelige, at der ikke
forekommer småfalden fisk af betyd-
ning. Det vil sige, at Egedesminde mu-
ligvis ikke får nogen tilgang af unge
fisk, hvilket ikke lover godt for frem-
tidens fiskeri.
Derpå omtaltes fiskerierne efter
havkat, rejer, hellefisk og hajer, og
her nævnte direktør Christiansen bl. a.
Havkattefiskeriet havde været godt.
Sukkertoppen havde samme indhand-
ling som 1956 og til „Greenland" og
fryseriet i Egedesminde var der sket
en stigning, således det samlede resul-
tat for 1957 for hele Grønland viste en
fremgang i den indhandlede mængde.
I 1956 indhandledes 3.500 tons og i
1957 4.200 tons.
Rejefiskeriet havde i 1957 et rekord-
år, idet der indhandledes 668 tons rej-
er mod 528 foregående år. Hele stig-
ningen ligger i Christianshåb, idet
NarssaK har haft en konstant produk-
tion.
Fangsten af hellefisk havde også gi-
vet særdeles gode resultater, idet ind-
handlingen var den største, som no-
gensinde var set. Der indhandledes
1.160 tons mod kun 830 tons i 1956.
Langt det meste af hellefisken, nem-
lig 85 %, indhandles i Jakobshavn di-
strikt.
Hajfiskeriet har som bekendt kun
praktisk betydning nord for Egedes-
minde og i Angmagssalik. Indhandlin-
gen af hajlever har været varierende
fra sted til sted, men det samlede re-
sultat fra hele Grønland viste en ind-
handling på 400 tons svarende til 1956.
Direktøren sluttede dette afsnit med
ganske kort at nævne de sekundære
fiskerier: Helleflynder-, lakseørred-,
stenbiderrogn-, rødfisk-, torskerogn-
og skællaksindhandlingen.
I kommende numre af A/G fortsæt-
tes gennemgangen af dagsordenens
punkt 1, hvor forskellige produktions-
problemer gennemgås, bl. a. flække-
hold, akkorddrøftelseme i Sukkertop-
pen etc. og endvidere siges noget om
planerne for bygning at fiskeriindu-
strielle anlæg i de kommende år. Til
slut omtales kort planerne om at prø-
ve fiskeri på bankerne med danske og
norske kuttere. K. N.
Fra fiskerimødet 1958
Siden det grønlandske fiskeri be-
gyndte i tyverne, har man hvert år —
bortset fra krigsårene og de første ef-
terkrigsår — afholdt et årligt fiskeri-
møde i København. Her gennemgik
man det forløbne års resultater og op-
trak retningslinierne for de kommen-
de års indsats.
Mødet i år afholdtes på Christians-
borg d. 15. marts, og i de kommende
numre af „Atuagagdliutit/Grønlands-
posten" vil landsfiskeriforeningens
forretningsfører Kaj Narup på basis
af mødereferatet i nogle korte artikler
gennemgå de oplysninger, som frem-
kom på dette møde.
I mødet deltog repræsentanter fra
Fiskeriministeriets forskellige afdelin-
ger, fra Ministeriet for Grønland og
de grønlandske fiskeriundersøgelser,
en snes af KGH funktionærer, folke-
tingsmand Avgo Lynge, direktør A. W.
Nielsen m. fl.
Mødets dagsordens så således ud:
1. Direktør Hans C. Christiansen: Be-
retning over det grønlandske fiske-
ri i 1957 samt Handelens fremtids-
planer vedrørende fiskerierne i
Grønland.
2. Dr. phil. Paul M. Hansen: Resulta-
terne af de sidste års fiskeriunder-
søgelser langs Grønlands vestkyst
samt undersøgelserne på østkysten
i 1957.
3. Kontorchef K. Budde Lund: Er-
hvervsstøttefondens investeringer i
motorbåde i Grønland og problemer
i forbindelse med afdrag på ydede
lån.
4. Mag. scient. Chr. Vibe: Det grøn-
landske dyreliv i relation til klima-
ændringerne i Grønland.
5. Div. film som af gode grunde ikke
kan refereres her i bladet.
De forskellige foredragsholderes
emner må interessere alle i Grøn-
land, og derfor vil A/G som sagt i
de kommende numre bringe de
nævnte artikler. Selve møderefera-
tet fylder 24 tætbeskrevne sider,
og på grund af pladsforholdene kan
det hele ikke trykkes. Vi håber
dog, at artiklerne vil kunne give et
typisk billede af grønlandske er-
hvervsproblemer.
Ilulissane aulisartut ilaisa sule ka-
ngerdlungme aulisarneK ingerdlåsi-
mavåt, pissanigdle aggiussuineK imåi-
nausimångeKaoK nunåkut avKutå si-
visoKissoK aputeKångingajagsimang-
mat. Påkitsume eicalugssuatdlagtårsi-
måput. Kåumatip KiterKunerane suli-
ssartut 30 tåvunga pisimåput, månå-
kutdlo sulissartut 90 migss. sanaortu-
gagssanik ulapåruteicalersimavdlutik.
Kangerdlugssuarme amerikarmiut
såkutoKarfiåne KutdlersaussoK, colo-
nel Webb, juni autdlartisimatsiartOK
såkutut nålagåinik ardlalingnik ila-
Kardlune landshøvdingimut tikerår-
poK catalinamik. oKautigineKarpoK a-
merikarmiut radiortårssuaK takunia-
ramiko mikingitsumik ajasorutigisi-
magåt.
Hegn . Gitre . Traadkurve . Gelændere
Porte og Laager
Alt Smedearbejde — Alle Reparationer
ungalugssat Kagssutaussat. avssiaKutigssat
KagssutaussårKat. koråncat saviminemit nuio-
ragkat. tungmerKat napassugssait. matorssuit
nautsivitdlo matugssait.
EMIL DEDERDING
Glasvej 10 — København NV Ægir 103
i ____________________________________________________
The glorious beer of Copenhagen
Uger beviser at Palmolive kan give Dem
klarere, friskere teint...idag]
paimoiwe
no renere teint
fuskere og'e
fedtet hud.
Mindre tent--
Blodcrc og ghttere hud
fat,Ch Tcrestrhende
f Klarere og m
teint'
taimågdlåme imailioruvit:
Palmolive KaKorsausiutdlugo ermigit.
Palmolivip Kapuanik nerumigtumik amerigsinartumigdlo
klnat tagiartoruk minute nåmagtitdlugo.
uvdlut 14 taimatut ermigtarit uvdlormut mardloriardlutit.
taimatut ermigtaråine — tåssalume amerigsingitsérfiunane.
mild
og blid
£ >-t 'Sife £
s» *
*

Amerikame na-
korsat påsisima-
våt Palmolive er-
miutigissarugko
uvdlumarmut
åmit Kåumardlu-
nilo tåutorigsine-
ruslnaussutit!
kisame
OKausInåungilaK
9