Atuagagdliutit - 19.06.1958, Qupperneq 11

røMAMSUOXri
GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. åmigss. Ansvarshavende: Jørgen Felbo.
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum.
tlf. 845894.
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199.
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Julianehåb: Kredsdommer Klaus Lynge.
NarssaK: Pastor Gerh. Egede. Arsuk: Fendrik Heilmann. Frederikshåb: Skoleleder
Bastiansen, overkateket Mathæus Tobiassen. Fiskenæsset: Kateket Bendt Barlaj. Suk-
kertoppen: Overkateket Lars Møller, telegrafbestyrer Grundtvig Hansen. Holsteins-
borg: Kommunalbestyrelsesformand Knud Olsen. Godhavn: Overassistent Erup,
kredsdommer Peter Dalager. K’utdligssat: Egede Boassen, Anda Nielsen. Egedesminde:
Kredsdominer Knud Abeisen, radiosondeassistent Jørgen Fischer./a/cob.s/iaun; Telbot.
Dalsgaard, Marius Sivertsen. Cliristianshåb: Lærer Rs. Bjørgmose. Claushavn: Fritz
Fenckcr. Umanak: Pastor Rasmussen, overkateket Edvard Kruse. Upernavik: Over-
kateket Knud Kristiansen, erhvervsleder Hendrik Olsen. Angmagssalik: Radioass.
Erik Willumsen.
pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 12 kr. kal. nun. Årsabonnement 12 kr. i Grønland
15 kr. Kalåtdlit-nunåta avatåne, 15 kr. i Danmark. Udland: 21 kr. (3 $)
normorumut akia 50 øre Løssalgspris 50 øre pr. eksemplar; 60 øre i Danmark.
Nftngme ainerissap kujatdliup naniteriviane nanitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
.................———v-----------------------------------
LINJERNE klares
Man har i disse måneder en fornem-
melse af, at udviklingen i Grønland er
ved at gå ind i en ny etape. Måske har
vi for lidt at bygge på m. h. t. denne
fornemmelse — vi håber imidlertid,
at fornemmelsen er rigtig!
De indtil nu forløbne år af nytiden i
Grønland har økonomisk, kulturelt og
politisk været præget af kravenes
mængde og problemernes uoverskue-
lighed. Man har måttet slåes med van-
skeligheder på en lang række felter
som naturligt er i et samfund, der i
virkeligheden skulle bygges op helt
fra grunden. Behovet for indsats ikke
mindst økonomisk og administrativt
har været enormt, og næsten alle in-
vesteringer har forekommet af lige
nødvendighed.
Nu synes man på en lang række om-
råder at være nået igennem den helt
grundlæggende indsats, og linjerne er
ved at klares. Det vil fremtidigt blive
ikke let, men lettere at afveje fingenes
prioritet, administrationen står med
en betydelighed sum af erfaringer,
kompetencefordelingen er på vej til at
finde en afbalancering, sådan at folke-
tingsrepræsentation, landsråd, kom-
munalråd, Godthåb-administration
og ministerium kan nå til det optima-
le samarbejde, GTO og KGH er i
kraft af omorganiseringer og rationa-
liseringer ved at stramme deres ar-
bejdsindsats, og først og sidst er den
grønlandske befolkning nået forbløf-
fende langt frem på den korte tid i
retning af forståelsen af det ansvar,
som borgere i et sårbart moderne sam-
fund har for landets trivsel. Enkelt-
personer fra selve landsdelen og
blandt de udsendte har gjort og gør
meget for at fremme udviklingen i
den rigtige retning, og organisationer
som Landsfiskeriforeningen og Ar-
bejdersammenslutningen o. a. står li-
geledes som bygmestre i dette værk,
der burde fremkalde almindelig beun-
dring andre steder i Danmark.
Registrerende undersøgelser har væ-
ret iværksat og står foran iværksæt-
telse til belysning af, hvor langt man
er kommet og af, hvordan det gen-
nemførte har virket. Nu og da kan
det være svært for lægfolk til fulde
at forstå sådanne undersøgelser til
bunds, men det må være klart for en-
hver, at et solidt og velbearbejdet ud-
gangsmateriale for den fremtidige
indsats må skaffes, for at overblikket
kan øges. Vi appellerer om forstående
og velvillig medvirken ved disse un-
dersøgelsers afvikling.
I den nye epoke, som vi nu mener
er for hånden, tror vi at øget inter-
esse bør samles om produktionen. Vi
har i tidligere numre af A-G beskæf-
tiget os med dette emne. Vi tror, at
der ikke kan vises området for stor
interesse i den kommende tid. Vi vil
gerne gentage understregningen af
særbevillingers afgørende nødvendig-
hed for udbygningen af produktions-
apparatet. Og gentage, at udviklingen
i Grønland vil blive kunstig og usund,
såfremt den ikke fremover i stadig
højere grad kan komme til at hvile
på et erhvervsliv, hvis indtjenings-
evne viser vejen til hele den øvrige
politik i landet fra lønpolitik til kul-
turel indsats. Det dansk-grønlandske
samarbejde vil styrkes i takt med, at
befolkningen bliver selvhjulpen og
aktiv. Og øget aktivitet er afhængig
af de anlæg, der kan give aktiviteten
perspektiv og ide.
Den grønlandske befolkning har ved
,sin indsats fortjent den håndsræk-
ning, der her er brug for. Gad vidst
hvor mange steder i verden en lille
befolkning på så kort tid har kunnet
gennemleve så meget, fordøje så for-
holdsvis meget og blive angrebet af
så relativt få skadelige bivirkninger,
som tilfældet har været i Grønland i
de sidste otte år! Lad derfor særbevil-
lingerne til produktionen blive ydet,
og vel at mærke ydet som en rimelig
anerkendelse af god indsats, der alle-
rede foreligger, og ,som lover godt for
fremtiden. Lad Grønland se, at en
dansk landsdel i fremdrift kan få den
nødvendige støtte på det rigtige tids-
punkt — at tanken om „engsudvik-
ling“ og „landsdelsopbygning" også
dækker og naturligvis også dækker
Grønland.
Det er givet, at udbygning af pro-
duktionen på de steder, hvor naturen
gør sådan udbygning mulig, vil kræve
øget befolkningskoncentration. — Ud-
viklingen vil fortsætte i denne retning,
og i denne forbindelse vil vi gerne
gøre opmærksom på en meget væ-
sentlig ting. Boligstøtten!
Så vidt vi ved, har boligstøtte-be-
villingen igennem adskillige år ligget
på stort set samme niveau. Det sidste,
man husker på dette område, er, at
der blev foretaget visse reguleringer,
vistnok forårsaget af tidligere over-
skridelser, med det resultat, at bygge-
riet i den seneste periode har været
beskedent og givetvis utilstrækkeligt.
Det er ganske elementært, at ud-
bygning af de egnede steder vil kræ-
ve øget boligbyggeri. En meget bety-
delig del af de grønlandske boliger er
i dag i virkeligheden saneringsmodne.
Her skal ryddes op! Men hertil kom-
mer altså et voksende behov for rime-
lige boliger til befolkningstilvæksten
på de steder, hvor man er interesseret
i at skabe en solid stab af arbejds-
kraft. Vi tror ikke, at de nødvendige
boliger kan rejses for de midler, der
nu årligt stilles til rådighed. Vi mener
at huske, at der har været forhandlet
om øgede bevillinger efter henstilling
fra landsrådet. Der foreligger for os
intet om, at disse henvendelser er ble-
vet taget til følge.
Vi foreslår, at landsrådets medlem-
mer — billedligt talt — i den kom-
mende samling slutter deres indlæg
efter bedste forbillede med at sige
„løvrigt mener vi, at særbevillinger til
produktionsanlæg og øgede bevillinger
til boligbyggeriet er uomgængeligt
nødvendige".
En bæredygtig produktion og tag
over hovedet til dem, der skal højne
landets økonomi, er to af de klare
linjer, der viser sig i den kommende
periode, hvor mange andre linjer sy-
nes at være ved at klares.
avKUtigssaK erKordlugo
sordluna Kåumatine måkunane isu-
maKarKa j aunarsisimassoK Kalåtdlit-
nunåne ingerdlauseK nutåmut ikårså-
riartulersimassoK. taimatut isumaKar-
Kajåsavdluta imaKa tungavigssaKå-
ngingajagsinaugaluarpugut, — neriu-
tigårputdle taimatut isumaKarKajå-
neK asulinåusångitsoK.
Kalåtdlit-nunåne nutarterinerup
autdlartineranit månamut ukiut
ingerdlatitdlugit aningaussarsiorne-
rup, Kåumarsainerup nålagkersuine-
ruvdlo tungåtigut piumassarineKartut
angnertorujugssusimåput aporfiusi-
naussutdlo sualugdluinarsimavdlutik.
Kavsérpagssuartigut ajornaKutinik a-
kiorniagagssaKartarsimavoK, OKarsi-
nauvugutdlume tamåna erKumigissag-
ssåungitsoK, tåssame tamatumane su-
livfigissat tåssaungmata inoKatigit
narKanit autdlarutdlugit piorsaivfigi-
niagagssat. mingnerungitsumik ani-
ngaussarsiornerup ingerdlatsineruvdlo
tungåtigut suliniarneK sapingisamik
pissariaKarsimavoK, atugagssissutigi-
neKartutdlo pingitsoratik pissariaicar-
dluinartutut issigissariaKarsimavdlu-
tik.
mana isumaKarnarsivOK autdlarni-
utaussumik taimatut suliniarsimaneK
Kavsérssuartigut nåmagsineKartitiler-
simassoK, periusigs,satdlo erssaringne-
rulersutut pissuseKalersimavdlutik.
sujunigssaK OKitsuinaunaviéngilaK,
taimåikaluartordle isumaKarnarpoK
suliagssat sordlit pissariaKarneruner-
sut nautsorssoruminarnerulisassut, pi-
ssortaussut ukiune Kångiutune misi-
ligtagkamingnik KiviarfigssaKarneru-
lisåput, suliagssat OKartugssauvfitdlo
åssigingitsunut avguatårneKamerat
pissusigssamisoriartulerpoK, taimai-
livdlune folketingime autdlartitarissat,
landsråde, kommunene rådit,Nungme
pissortaKarfik ministerialo suleKati-
gigdluarsinauleriartordlutik, GTO
Handelilo ingerdlatsinermingnik nu-
tarterisimanermikut pissaritdlisaisi-
manermikutdlo suliniardluarneruler-
simåput, mingnerungitsumigdlo kalåt-
dlit pivfigssame sivisungikaluartume
tupingnåinangajagtumik akissugssao-
Kataunermingnik påsingnigkiartuler-
simåput, påsisinauleriartorsimavdlugo
akissugssåussusermik misigisimaneK
tåssaussoK nunagissamut iluaKutau-
ssugssaK. nunap nangmineK inuisa
nunalisitatdlume akornåne sapingisa-
mik ajungitsugssap tungånut inger-
dlaniarneKalersimavoK, peKatigigfit-
dlo sordlo aulisartut katuvfiat, suli-
ssartut katuvfiat avdlatdlo tamatuma-
ne suleKatåuput, suleKatauniarnerat-
dlo Danmarkip ilainisaoK avdlane
nersortariaKångitsorane.
éssigmgitsunik misigssyisitsinerit
autdlartineKarsimåput autdlartiniar-
neKalersimavdlutigdlunit, tamatuma-
ne påsiniarneKarniardlutik Kanon ag-
tigissumik angussaKartoKarsimaner-
sok suliariniagkatdlo KanoK itumik
suniusimanersut. inuinarnut ilåtigut
påsiuminéisinaugaluarpoK sok taima-
tut perKigsårussamik misigssuisitsine-
KåsanersoK, tamarmigdlume påsisi-
nauvåt sujunigssame suliniarnigssame
tungavigssaKardluarsinaujumavdlune
påsissutigssanik såriarfigssaKarnig-
ssaK pissarianartungmat. inåssutigiu-
magaluarparput misigssuisitsinerit
taimåitut påsivdlugit tapersersorniar-
neKartarumårtut.
ukiune nutåne måna iserfiulersori-
ssavtine sujornarnit soKutigineruvdlu-
go tamaviårussagssausorissarput tåssa
niorKutigssiorneK. Atuagagdliutitigut
aperKut tamåna sujornatigut sangmi-
ssarémikuvarput, isumaKarpugutdle
niorKutigssiorneK sule angnertuneru-
ssumik ilungersutariaKåsassoK. ama-
lordluta ersserKigsarKigkumavarput
inutigssarsiuteKarfit piorsameKåinar-
nigssåinut aningaussat saniatigut a-
kuerssissutigssat pingårdluinartung-
mata. åma OKautigermsavarput Ka-
låtdlit-nunåne sujuariartorneK inger-
dlauserdlo pissusigssamisulernaviå-
ngingmata sujunigssame inutigssarsi-
umik pigssarsinardluartumik tunule-
KutaKartineKångikunik, tassame ta-
matumane pigssarsiat akigssarsiatigut
Kåumarsaineruvdlo tungåtigut ilua-
KutigssautiniarneKartugssaungmatå-
taoK. Kalåtdlit-nunåne najugaKartut
ingmingnut ikiorsinauj artulernerisigut
suliniardlualerneratigutdlo Kavdlunåt
kalåtdlitdlo akornåne suleKatigingneK
nakussagtineKarsinauvoK, suliniardlu-
arneKalisagpatdlo inutigssarsiorfeKar-
fit nåmaginartut pigssarsinardluartut-
dlo pissariaKarput, suliniarneK kingu-
nigssalingmik ingerdlåneKarsinaor-
Kuvdlugo.
kalåtdlit suliniardluarsimanerming-
nut akigssarsiatut taimatut taperser-
sorneKartariaKarput. tåssaKauna si-
larssuarme avdlane inuianguaKarpa
ukiune kingugdlerne arfineK-pingasu-
né kalåtdlisutdle ajornartorsiutinik a-
porfiusinaussunigdlo misiligtagaKarsi-
matigissunik. taimaingmat niorKu-
tigssiornermut saniatigut aningaussa-
linigssaK pingitsortariaKangilaK, ka-
låtdlime suliniardluarsimanermingnut
sujunigssamut isumavdlualersitsissu-
mut akigssarsiatut tapersersomiåinar-
tariaKarput.atago Kalåtdlit-nunåta ta-
koriardliuk, Danmarkip nålagauvfiata
ilå sujuariartortoK pivfigssaugatdlar-
titdlugo tapersersorneKartoK, takutita-
riaKarporme Kalåtdlit-nunåt Danmar-
kip ilagigå, taimatutdlo pineKartaria-
Kardlune. (Kup king. nangisaOK)
11