Atuagagdliutit - 21.07.1958, Blaðsíða 7

Tekniske kendsgerninger om
Grønlands nye radio
Gode modtagere og gode antenner nødvendige
Når man i de europæiske og andre
tæt befolkede lande planlægger radio-
fonistationer, går man altid ud fra, at
disse stationer skal dække hjemlandet
med første klasses radiofoni, d.v.s.
styrken af de hjemlige senderes radio-
bølger skal være mange gange større
end de fleste fremmede stationers hos
de hjemlige radiolyttere. På baggrund
af et stort forundersøgelsesarbejde og
ud fra en eksakt viden om hjemlan-
dets terræn og naturforhold kan man
beregne, hvor store sendere man skal
benytte, hvordan antenneanlæggene
skal indrettes og hvor i landet de skal
placeres.
Sådan har man imidlertid ikke kun-
net gribe opgaven an for de grønland-
ske radiofonistationers vedkommende.
Alene forundersøgelserne i Grønland
ville have kostet uhyre summer og
have strakt ,sig over flere år og en
projektering ud fra de ovennævnte
krav ville have betydet, at der skulle
have været opført stationer for beløb
af størrelsesordenen 100 millioner
kroner. Man- får en fornemmelse her-
af, hvis man slår op i en radiohånd-
borg og undersøger, hvorledes f. eks.
den norske kyst er radiodækket.
EN RIMELIG RADIODÆKNING
Man valgte derfor i GTO’s radio-
kontor at løse opgaven ud fra de er-
faringer, man gennem årene.s løb hav-
de samlet om udbredelsesforholdene
på de bølgeområder, der kunne kom-
me på tale. Ud fra disse erfaringer og
med skyldig hensyntagen til den altid
knappe bevillingssituation besluttede
man at forsøge at opnå en rimelig ra-
diodækning af vestkysten med en ho-
vedstation i Godthåb og 2 relæstatio-
ner i henholdsvis Godhavn og Frede-
rikshåb. Man var selvfølgelig op-
mærksom på, at det måske ville vise
sig, at der adskillige steder ikke kun-
ne opnås tilfredsstillende modtager-
forhold på alle årstider og alle tider
af døgnet. Disse forhold vil man tage
op til undersøgelse, når de nye statio-
ner kommer i gang, idét man gennem
et rapporteringssystem og særlige må-
linger vil danne sig et billede af den
aktuelle situation og derigennem få
materiale til bedømmelse af, hvilke
forholdsregler der kan tages.
KRAV TIL MODTAGERNE
Der er imidlertid i denne forbindel-
se en meget væsentlig ting, som må
tages i betragtning, når man skal vur-
dere effektiviteten af den grønlandske
radiofonis tekniske anlæg. Det vil
nemlig ikke være nok at stille krav til
radiofonisendeanlæggene. Det vil og-
så være nødvendigt at stille krav til
lytternes modtagere og antenner. Ad-
skillige steder i Grønland vil det al-
drig blive tilfældet, at man som de
fleste steder i Europa kan modtage
lokalprogrammerne nogenlunde til-
fredsstillende med selv overordentlig
dårlige modtagere og antenner, i man-
ge tilfælde kun et par meter ledning
lagt hen ad gulvet. I Grønland må
man, bortset fra de steder, som ligger
i umiddelbar nærhed af de nye radio-
fonistationer, påregne at skulle an-
vende en god modtager og en ordent-
lig antenne for at kunne få udbytte af
aflytningen. Der udsendes i nær frem-
tid en pjece til radiolytterne, som be-
skriver en del tekniske enkeltheder
vedrørende modtagningen, herunder
også hvordan antenne bør være ind-
rettet.
RAPPORTER VELKOMNE
Som nævnt overfor vil det være
nødvendigt at få indsamlet et materia-
le til belysning af, hvordan aflytnin-
gen af de nye grønlandske radiofoni-
stationer former sig forskellige steder
i landet på forskellige tider af året og
døgnet, og det er selvfølgelig her først
og fremmest de steder, hvor det ikke
går godt, man ønsker at få kendskab
om. GTO’s radiokontor er interesseret
i at modtage så mange rapporter her-
om som muligt, men som nævnt har
en rapport over dårlige modtagefor-
hold kun værdi, hvis den er baseret på
anvendelse af en god modtager og en
ordentlig antenne samt ditto jordfor-
bindelse eller modvægt. Rapporterne
vil kunne afleveres på den nærmeste
radiostation.
STEDER MED DÅRLIGE
LYTTEFORHOLD
Hvad vil man nu gøre, hvis det vi-
ser sig, at en bestemt by eller et vist
område har dårlige lytteforhold? Hvor
det drejer sig om en by eller et andet
begrænset område, forventer man at
kunne afhjælpe manglen ved at op-
fange programmet med en speciel,
fremskudt modtager og derefter ud-
sende det over en mindre lokalsen-
der. Hvis det drejer sig om et større
område, vil løsningen muligvis være
etablere en relæsender som i Godhavn
og Frederikshåb.
Til ovennævnte problem med at få
landet passende radiodækket kom-
mer et andet problem, nemlig trans-
porten af programmet fra studierne
til sendestationen. Dette kan i de fle-
ste lande ordnes via de sædvanlige te-
lefonkabelanlæg eller i visse tilfælde
med særlige radiokæder, som samti-
dig kan udnyttes som telefonkabler,
(Fortsættes side 18)
Samarbejde med lytterne . . .
Lige siden de nye radiofolks an-
komst til Godthåb er der skrevet en
hel del i bladene — også i dette blad
— om den nye radiofoni, dens perso-
nale og om de forventninger, man stil-
lede til den, også — senere hen — om
udsendelserne. Vi har fået en for-
reklame, som vi af og til syntes var
lidt for meget. Men vi tvivler ikke om,
at der ligger en god mening bag den-
ne offentlige omtale. Det er aldrig
morsomt at føle sig pisket til at ud-
føre et arbejde, hvis kvalitet helst
skulle svare til forventningerne. Hvis
resultatet af vort arbejde ikke svarer
til det, er det dog ikke vor gode vilje,
der har svigtet.
Dagen i dag, den 21. juli, er den nye
radiofonis indvielsesdag. Derfor er der
god grund til at gentage det, jeg altid
har fremhævet, nemlig den bedst mu-
lige forbindelse med vore lyttere, så-
ledes at vi i fællesskab kan udvikle
den nye grønlandske radiofoni til at
blive en betydningsfuld faktor i det
grønlandske samfundsliv. En radio-
foni er ikke en isoleret institution;
den skal være levende — spillevende
— og den kan være det, når selve fol-
ket er med.
Grønlands radio ønsker sine lyttere
til lykke med dagen med de inderlig-
ste ønsker om godt samarbejde.
Frederik Nielsen.
Skandinavisk Reproduktionsanstalt
Læderstræde 26 København K
MACS
gør gule tænder
Macs aitsttt tdssa kigutinut
KaKortingnartoK
Vælg den bedste tandpasta De kan
f& — vælg MACS. Den renser effek-
tivt, desinficerer, beskytter mod
dårlig ånde og smager vidunderligt.
kigutinut KaKorsåumik pitsauneru-
ssumik pigssanångilatit, Macs pi-
siarissarniaruk, sallvdluarsinaon,
tunitdlangnartuiaissartoK, tipigig-
sok, suna aarngup tipig-
sså.
BEECHAM-
DENMARK A/S
aitsåme tåssa Kardlit...
Bukser, der sidder...
L
stærke
men
ning«
Light-
i de
Fuldendt pasform i international
slank stil formet af eksperter.
Enestående stofkvalitet, nylon-
lommer, glat og sam-
vævet »one-piece-lin-
og original J-formet
ning lynlås. Se OKAY
nye stoffer og farver
OKAY
Deres bukser skal være OKAY, så. holder de længere
iluserigdluartut, pikorigdluartut iligsigait. KardligssiaK pitsag-
ssuaK, kaussarfé nylonit nungutdlajaitsut. sigsså singigsartulik.
Kardlit OKAY nutåt Kalipautaitdlo takuniåkit.
Kardlit OKAY pisiariniåkit —1 åtartuneruput.
7