Atuagagdliutit - 21.07.1958, Blaðsíða 8

Læserbreve
__ 00 KLIP
Et indlæg om A-G
Kære redaktion.
I må meget undskylde, at jeg i ar-
tiklen „Lad os vente med godt håb“
ikke har lagt mærke til, at de i artik-
len nævnte ledende, fornemme mænd
ikke mere er til. Man fik det indtryk,
at det drejede sig om en nekrolog over
de udmærkede mænd. Men de er fort-
sat i live, heldigvis.
Da Frederik Lennert i sin artikel
talte om dem, der „kun har jakke på“
har han slet ikke i den forbindelse
nævnt hverken landshøvdingen, lands-
dommeren eller landslægen. Jeg sy-
nes, at det er mærkeligt, at Jørgen
Felbo netop har nævnt disse mænd.
Det har han måske gjort for at fedte,
for at indynde sig hos dem. Vi andre
ved lige så godt som dem, der sidder
på redaktionen, at man i dag og må-
ske mange år ud i fremtiden ikke kan
erstatte høvdingen eller andre med
grønlændere.
Men det, vi ikke kan goutere er, at
„Atuagagdliutit", som i mange år var
redigeret af en grønlænder, i dag har
en „jakkemand" på redaktørposten.
Hvad er grunden til det? I dag har vi
uddannede grønlandske journalister.
(Læg mærke til, at der her ikke er
tale om radioavisen). Hvorfor vil man
ikke bruge disse grønlændere?
Fornylig udkom „Atuagagdliutit"
med 24 sider og 96 spalter. De 30 spal-
ter var dansk-sprogede, 25 spalter
grønlandsksprogede, og de resterende
41 spalter var enten billeder eller an-
noncer. Det fremgår tydeligt heraf, at
„Atuagagdliutit" ikke mere udfylder
sin forpligtelse. Man kan ikke side-
stille 25,000 og 1500 sprogligt med læ-
sestof. De 1500 siger ,at de er adskil-
lige hundred år forud for de 25,000.
Hvorfor skal spalterne i Atuagagdliu-
tit så bruges til at oplyse de 1500?.
Meningen med, at Atuagagdliutit i sin
tid blev startet var, at det skulle brin-
ge oplysende stof til grønlænderne.
Vi ved udmærket, at den nuværen-
de redaktør af „Atuagagdliutit" (en
jakkemand) kan undværes, at vi kan
klare os uden ham. Vi har flere gange
lagt mærke til, at han skriver noget,
naleKångilaK
MANNE
cerutten
i cigartypen
ceruti sikåtut itOK
man ikke kan være enig med, som
man må tage afstand fra. Lad os bare
nævne hans artikel om Rotary-klub-
ben og lad os nævne hans nedsætten-
de bemærkning om den nye radio.
Han sagde til sidst: „Vi kan ikke se, at
han har brændt noget på, — men lad
os nu se, når dåsemaden efterhånden
slipper op.“
Det er sandt, at den grønlandske
medredaktør har ønsket at få slettet
Sit navn fra bladets hoved. Det er
imidlertid ikke i overensstemmelse
med sandheden, at det er sket i fuld
forståelse og enighed. Jeg er måske en
af de første, der lagde mærke til den-
ne hovedforandring. Og den droppedes
udtalelse om det må forståes på den
måde, at han slet ikke har haft tid på
grund af for meget oversættelsesar-
bejde til at lave noget andet. Da jeg
sagde, at jeg ville skrive om det, har
han endog opfordret mig til det og har
sagt, at bare han fik tid nok, ville han
og hans anorakkolleger kunne redige-
re bladet lige så godt som jakkeman-
den.
Og det tvivler jeg slet ikke på.
Anda Holm.
Redaktionens svar
Redaktionen vil gerne benytte hr.
Anda Holms indlæg som udgangs-
punkt for nogle betragtninger som
supplement til dem, vi i sidste nr.
gjorde i forbindelse med A/G. Vedrø-
rende de personligheder, indlægget in-
deholder, vil vi blot nævne, at vi ville
have følt os forpligtet til at nægte ind-
lægget optagelse, såfremt det havde
haft adresse til folk uden for redak-
tionen.
Hr. Holms eksempler på; at A/Gs
redaktion viser for ringe forståelse for
grønlandske synspunkter, virker ikke
overbevisende. Som det vil huskes, var
redaktionens argumentation i „Rota-
ry-sagen“ netop baseret på frygten
for etableringen af en dansksproget
fin forening, i hvilken den jævne
grønlandske borger i byen ville være
afskåret fra medlemsskab. Vi skøn-
ner, at dette var et „grønlandsk syns-
punkt".
Læser man A/Gs kommentarer til
den nye grønlandske radios fødsel
igennem i sammenhæng, ledere, ar-
tikler og interviews, vil man retfær-
digvis indrømme, at A/G ydede den
nye radio al mulig positiv støtte. Gang
på gang- er således også nødvendighe-
den af et grønlandsk særpræg i Grøn-
lands radio blevet fremhævet. Vi
skønner, at dette er et „grønlandsk
synspunkt".
Hvad angår andet afsnit i hr. Anda
Holms indlæg, mener vi at måtte be-
mærke, at indsenderen formentlig ef-
ter nærmere eftertanke vil give red-
aktionen ret i, at det tidligere ofte om-
talte forslag om at erstatte landshøv-
dingen med en anden gjorde det nær-
liggende at fremdrage dette eksempel
i den givne forbindelse.
Når indsenderen giver udtryk for, at
A/Gs opgave er at bringe oplysning til
befolkningen, er dette rigtigt, men he-
le A/Gs opgave er ikke dermed nævnt.
A/G, finansieret af landsråd og stat
i fællesskab, må have til hovedopgave
at understrege og udbygge det heltud
nødvendige, gode samarbejde mellem
alle i Grønland til gavn for landet og
til betryggelse af befolkningens frem-
tid.
Det er derfor vigtigt, at alle gøres
delagtige i meddelelser og kendsger-
ninger om udviklingen og får kend-
skab til udtryk for misbilligelse eller
tilfredshed. Dette vil give mulighed
for et fælles grundlag for bedømmelse
og et fælles grundlag for forståelse.
For at leve op til sin hovedopgave
må bladet være dobbeltsproget! Der
vil være en stofgruppe, der først og
fremmest henvender sig til kun grøn-
landsksprogede læsere, men da A/G
også kommer ministre, folketing, fi-
nansudvalg og danske bladredaktioner
for øje og dermed har mulighed for at
røgte en stadig mere væsentlig og på-
krævet opgave som grønlandsk talerør
over jor den danske offentlighed, vil
en anden .stofgruppe i højere grad ha-
ve sigte på et dansksproget end et
grønlandsksproget publikum. I Grøn-
lands interesse!
Hertil kommer, at en række artik-
ler vel bør bringes på begge sprog ik-
ke bare af hensyn til de „1500", men
af sprogligt-pædagogiske grunde, —
altså navnlig af hensyn til de „25,000".
At der i enkelttilfælde kan ske fejl-
skøn fra redaktionens side, er oplagt,
og at f. eks. oversætter-mangel kan
bevirke uønsket og utilsigtet mangel
på balance i enkelte numre er næsten
uundgåeligt.
løvrigt tror vi, at hr. Anda Holm
har været særlig uheldig, da han slog
ned på det A/G-nummer, han henviser
til. En linjeoptælling i tre A/G-numre
inden for det sidste halve år, nemlig
numrene 4, 8 og 12, således at både
halvårets begyndelse og afslutning var
repræsenteret, viser, at der i nr. 4 var
1733 linjer dansk tekst og 2570 linjer
grønlandsk tekst. I nr. 8 var tallene
1676 danske linjer og 2743 grønland-
ske, og i nr. 12 var tallene 1248 danske
linjer og 2540 grønlandske linjer.
På redaktionen er samtlige medar-
bejdere klar over, at oversættelsesar-
bejdet tager megen tid. Det gælder
oversættelsen fra engelsk, tysk og an-
dre sprog til dansk og det gælder
oversættelserne fra dansk til grøn-
landsk og fra grønlandsk til dansk.
Redaktionens medarbejdere er her alle
inde under en fælles byrde, der ikke
kan påregnes lettet foreløbig, fordi det
ikke, alt taget i betragtning, vil være
rimeligt at bede om udvidelse af re-
daktionsstaben. Redaktionen har ind-
skrænket sig til at udvide arbejdsbyr-
den i kraft af indførelse af flere ra-
dioaviser, søndagsarbejde og „Aktuelt
Kvarter".
A/G opfatter sig selv som eet organ
mellem mange heroppe til fremme af
det naturlige og for Grønlands fremtid
uomgængeligt nødvendige samarbej-
des styrkelse i Grønland. I A/G prø-
ver vi — ,som det prøves gjort i radio-
aviserne og i „Akuelt Kvarter" — at
URE BRILLER
Briller leveres omg. efter recept
Nye ure — schweitzer-værk.
Stort udvalg i urlænker og -remme
Sendes overalt på Grønland.
Kalåtdlit-nunåt tamåkerdlugo nag-
si tsissarpugut.
Holger Dik Jensen
Nørregade 30 — KØGE
Reparation af ure omgående
nalunaeKutanik pilertortumik
iluarsaissarpugut
arbejde på denne linje, ligesom vi med
de forhåndenværende muligheder
prøver på at bidrage til forståelsen af
landsdelenes gensidige forpligtelser.
Vi søger også at pege på Danmark-
Grønlands placering i den større vir-
kelighed, der hedder den aktuelle in-
ternationale situation. Vi tror ikke på
isolationisme hverken i vore lokale
forhold eller i verden i dag. Vi tror på,
at den gode vilje mellem folkene i
verden og mellem befolkningsgrup-
perne i de enkelte lande og landsdele
er den eneste vej frem.
Efter disse linjer tilstræber A/G at
arbejde.
Vi føler os overbevist om, at hr. An-
da Holm vil anerkende denne linje.
Thi kasseres den, kasseres hele funda-
mentet for arbejdet i Grønland nu og
i fremtiden.
Jørgen Felbo Jørgen Fleischer
BRISS'
PITSAK
PITSAUNEK’
BESTLE
BRISSON’s
QARDENIA
danskit vlniutåt
pitsavik mamar-
tumik tungusung-
nitsoK. sikumut
kinguleririuti-
nutdlo nalerKfrtoR
nigdlorserdlugo mamamerussarpoK
Bør serveres afkølet.
BRISSON’s GARDENIA
Udsøgt dansk hedvinstype med
behagelig sødme. Egner sig spe-
cielt til is og desserter.
BEDRE
BESTLE
8