Atuagagdliutit - 04.12.1958, Blaðsíða 3

UNGDOMMEN HAR ORDET:
Sådan ser jeg på udviklingen
Særlig med henblik på skoleundervisningen
Og så begyndte man at lave endnu en
forbedret skolegang. Nyordningen vi-
ste, at man har fremhævet de såkald-
te „byer“ for meget. Dette har man i
årenes løb lagt mærke til, særlig fordi
de mere begavede børn ønskes place-
ret i større byer. Hvad resulterer det
i? Boplads- og udstedsbeboernes børn
er begyndt at sakke bagud. Og hvad
kan vi i de senere år se i ungdomssko-
lerne? De fleste elever stammer fra
„byer". Fordi „bopladsbeboerne ikke
kan følge med“.
I disse år er det beskæmmende at
være vidne til, at „bopladsbørn", der
ellers ønsker at blive optaget i de høj-
ere skoler og har lyst til at lære ved
optagelsesprøven får at vide, at de
ikke ville kunne følge med, selv i ef-
terskolen.
En sådan optagelsesprøve er fuld-
stændig skæv. Lad mig nævne et ek-
sempel, som en lærer fortalte mig en-
gang. Under en rejse mødte han to
„bopladsdrenge", der ønskede at kom-
me i efterskolen. Efter prøven skøn-
nede han, at de ikke kunne optages. —
Året efter kom han til samme sted og
forstod, at nøjagtig de samme drenge
fra året før ønskede at komme til ef-
terskolen, men at den ene af dem hav-
de trukket sig tilbage, fordi han blev
kasseret sidste år. Den anden blev
hørt, men læreren ville stadig ikke
have ham. Men vedkommende var
heldig stillet, thi senere viste det sig,
at en af de anmeldte drenge sendte
afbud, og „bopladsdrengen" fik alli-
gevel chancen. Han var under sit op-
hold i efterskolen duks og kunne fort-
sætte sin skolegang på seminariet i
Godthåb.
Da jeg kritiserer optagelsesprøven
ønsker jeg at påpege dette: Jeg synes,
at to timers prøve ikke burde være
bestemmende for de næste to år. Det
kan tænkes, at drengen er dygtig, men
uheldig, og derved kan man ødelægge
ens fremtid.
Kunne man ikke rette dette på den
måde, at kateketens (lærerens) anbe-
falinger afgører, om man må tage bør-
nene til de højere skoler. Læreren må
være klar over, om barnet har lyst til
at læse videre. Lad disse børn få lov
at fortsætte. Så kan man på et senere
tidspunkt of gøre, om de kan følge med
i skolen eller ej.
Når man ser på udviklingen i skole-
væsenet, må man sige, at de større
byer får bedre behandling. Dette skyl-
des nok, at der hverken er boliger el-
ler brugsgenstande der egner sig for
bedre kvalificerede lærere ved „bo-
pladserne". Såfremt undervisningen
skal fremmes og være ens alle steder,
må man opmuntre unge grønlændere
i de højere skoler til at tænke mere
på dette."
nunarssuit avdlat
inoKarnerdlutik?
Godthåb Seminariums elevblad
„K’arssoK" har bedt nogle af sine læ-
sere blandt eleverne om at besvare
ovenstående overskrift. Vi tillader os
at gengive de to første indlæg.
Niels Svendsen, 4. real:
„I lighed med den udvikling, der er
sket siden 1950 på alle områder, er der
gjort store forbedringer indenfor sko-
leundervisningen. Forbedringen er
blevet følelig på mange områder, men
den er ikke fri for „skønhedspletter".
Den vigtigste „skønhedsplet" er for-
skellen mellem undervisningen i byer
og udsteder. Da man påbegyndte for-
bedret børneskoleundervisning, fik
byerne gode lærerkræfter. Skolerne og
undervisningsmaterialet fik en gen-
nemgribende forbedring; men vi må
huske på, at vi helst skulle undgå alt
for stor uensartet skoleundervisning.
Hvis vi ikke gør det, vil oplysningsar-
bejdet i vort land blive ensidigt. Dette
er ganske vist ikke mærkeligt, da sko-
lebørnene i byerne er flere end i de
enkelte små pladser, men glemmes må
det ikke, at der findes mange små ud-
stedsbørn, som ønsker at opnå de
samme resultater som børnene i byer-
ne, ønsker at lære noget og hvor man
kræver det samme hos dem, hvis de
skal opnå noget. Hvor ringere de små
udstedsbeboeres skolegang er, kan
man allerede mærke på flere måder,
f. eks. i deres som regel ringere kund-
skaber i dansk og ved deres besvær
med at følge med, når de kommer til
højere skoler.
Ungdomsundervisningen er upåkla-
gelig. I dag har vi nået nøjagtig sam-
me muligheder som i de danske sko-
ler. Alle skal vi være taknemlige for
dette, da vort land, som eller mangler
arbejdskraft, derved har fået en kom-
mende arbejdskraft, og dette er mange
nuværende elevers mål. Dog har ikke
alle dette mål, og dette gør sig gæl-
dende hos kvinderne. — Ikke få kvin-
der bliver gift efter endt læretid og
glemmer formålet med deres skole-
gang, forlader deres stillinger og øn-
sker ikke længere at deltage i arbej-
det i deres land. Hvis man skal gøre
sådan, så må man lade være med at gå
i højere skoler, for man tager blot en
andens plads, der ønsker at virke for
sit eget land.
Udviklingen i undervisningen i vort
land er stort set tilfredsstillende, men
det ville blive endnu bedre, hvis hele
landet fik den samme behandling“.
Jonathan Motzfeldt, 1. seminarium:
„Man plejer at påstå, at udviklingen
i vort land går så stærkt, at nogle
grønlændere har svært ved at følge
med, og dem, der kan følge med er de
unge. Om denne påstand er rigtig eller
ej, kan man ikke med bestemthed sige
noget om. Men hvis vi skal kunne føl-
ge med i udviklingen, er een af de
vigtigste ting vi må kræve, at skolear-
bejdet foregår på forsvarlig måde.
Dette krav har vi forstået; men der er
ingen, der tilkendegiver deres mening
angående undervisningen. Og når folk
tier stille, siger man: „Alle er enige".
Sådan må det være. Det vil også være
vanskeligt for menigmand at kritisere,
da nyordningen indenfor skolevæsenet
er af så frisk dato. Man har vist end-
nu ikke rigtig forstået, hvordan det
går.
Da skoleundervisningen begyndte i
vort land, var det vigtigste fag læs-
ning af troslære. Årene gik. Grønlæn-
derne selv — til dels overbevist af
danskerne i Grønland — har efterhån-
den forstået, at undervisningen ikke
kunne bestå af troslære alene. Indlæg,
skrevet af grønlænderne selv med
krav om ændring i undervisningen,
har givet resultater. Undervisningen
er lagt om. Fagene som dansk og reg-
ning er indført i børneskolen. Og hvil-
ke resultater har det givet? Resulta-
terne kan vi selv se og vi mener, at
det var klogt, at man dengang ændre-
de skolegangen.
Men de allersidste år viste os, at
skolegangen endnu var ufuldkommen.
raketimik Kåumåmukartugssamik
amerikamiut autdlartitsineratigut nu-
narssuavta ingminut nutsuinera per-
nåumik ajugauvfigineKarpoK, inuit
pilersitånik aitsåt taima ungasigtigi-
ssumut nunarssup avatånut pissoKar-
dlune, måssalo raketip anguniagke ti-
kingikaluarå taimatut misilineK isu-
mavdluarsårissuvdluarpoK, ungasi-
ngitsukut Kåumatip anguneKarsinau-
jumårneranik, ilame imaica ukioK
måna nåriångitsordlunit.
rusit amerikamiutdlo Kåumåmukar-
Kårtujumavdlutik nagdlerniutilersi-
manerånut pissutaussut angnerssaråt
Kåumatip nunarssuarmik alapernaer-
ssuivfigssatut piukunauteKardluame-
ra. Kåumat silåinartaKångingmat tag-
pavångånit nunarssuaK erssencarig-
sorujugssussugssauvoK, måne pissut-
sit åssiglngitsut silalume arajuts'ine-
icarsinaunatik, taimaingmatdlo Kula-
rissariaKångilaK nålagauvfigssuaK
Kåumåme alapernaerssuivfiliorKårtoK
silarssuarmik tamarmik Kulangisima-
lersugssaussoK.
Kåumat silåinartaKaranilo imeKå-
ngingmat umåssuseKartunik nåpitsi-
viusinaunigsså ilimanauteKångilaK, a-
perKutdle tugdlingutOK tåssa: nunar-
ssuit, seKinivta avatåne kåvitut av-
dlat, inuit tikisinångusagaluarpatigik,
tamåko umåssuseKartunik sujumuiv-
figssaujumårnersut.
atago tamåko seKinermut Kaning-
nerssåt Merkur autdlarKautigeriarti-
go. tåussuma umåssuseKartoKarnigsså
ilimanångilaK, seKinermut Kanigpat-
dlårdlune igdluatungå seKinermut
sangmiuåinartoK kissarpatdlårmat, a-
Kerdlumut augtitsiviusinauvdlune ag-
dlåt, igdluatungålo seKerngup nuingi-
såinagå issigpatdlårmat 200 anguvdlu-
git issigtigisorineKardlune.
seiternup maligtå nalunartulik
Venus, seKerngup maligtå, Kilangme
uvdlorissat Kåumaringnerssåt, nunar-
ssuit Kaningnerussavta nalunartoKar-
nerussut ilagåt. tåuna, måssa kilome-
terit 41 milliomnait ungasigtigiga-
luartoK, icåva ilisimaneKarKigsångi-
laic, pujorssuarmik ivssusumik Kag-
dlersimajuåinarmat. Venusip ilisima-
neKarKalåssusianik erssersitsissuvoK
månamut misigssuissut ilait isuma-
Karmata nunarssuaK tåuna imeKångit-
sok, avdlatdle isumaKardlutik angner-
sså imermik KagdlersimassoK. Venusi-
me uvdlup KanoK takissuseKarnera
ama isumaKatigingissutauvoK, ilaisa
Venusime uvdlOK nunarssuarmisut ta-
kitigisorigåt ilaisale Kåumat migssi-
liordlugo tagpavane uvdlussarsorigåt.
KularineKångilardle Venusime uvdlOK,
80 anguvdlugit kiåssuseKartartoK, u-
nukutdlo 20 anguvdlugit issigtartoK.
Venusip naussoKarnigsså åmalo bak-
terianik åssigissåinigdlo umåssuseKar-
tunik sujumugagssaKarnigsså ilisima-
tut ilimagåt.
Mars umåssuseKartoKarsinaussoK
Marse, sorssungnerup gutianut at-
siuneKarsimassoK, nunarssuarnitdlo
ei’Kåmiuvtinit ilisimatut ukiut inger-
dlaneråne misigssugarivdluarnerusi-
massåt, KularnéngilaK avativtinut a-
ngalaorniat ornerKårniåsagåt. tåussu-
ma naussoKarnera, tåssa orssuaussanik
åssigissåinigdlo ilisimatut agssortutigi-
ngilåt, Kingussuarningme misigssui-
nertigut påsineKarsimangmat aussa-
rångat avangnåne kujatånilo sermi-
tarssuit aungnerat peKatigalugo tamå-
na KorsorKigsissartoK. Marsimik mi-
sigssuinerit kingugdlerpåt ugpernar-
magaluarnerat maungåinartoK.
„uvagut iliniartitsissut aningaussa-
vut kigdlenångitdlat ..."
„uvagut ajoKit aningaussaKångila-
gut ..."
unauna sarKumiuniariga: „ajoKit
nålagiartitsissartut aningaus.saKå-
ngingmata". inuit isumaKarput ani-
ngaussaligssussut. måna atorfiup ta-
matuma nunarssuarme atorfigpagssu-
arnit nakuniarnarnerssaussup akiki-
,ssusia inuit naluvåt, ajoKitdle nipa-
ngerdlutik atorpåt. tåssa imåipoK: ajo-
Ke ajoKiussusermine 60-init 70 krone-
KarpoK Kåumåmut, ajoKerpagssuar-
nile tåuko inorpait!
sisimavåt nunarssuaK tåuna silåinar-
taKartoK, nunarssuavta silåinartåtut
angnertutigingikaluartumik. Marsip
ausså 15-nit 18 tikitdlugit kiagtigi-
ssarsimavoK, ukiukutdle 100 anguv-
dlugit issigtigissarsimavdlune. Marsip
angnersså inoKajuitsugunarpoK, Ki-
ngussuarningme sioreanik perseme-
rugunartut takuneKarsimangmata.
Kangånitdle Marse inoKåsangatine-
KartarsimagaluartoK, taimåitoK ilisi-
matut tamåna ilimagingilåt, isumaKar-
dlutigdle tåussumane umåssuseKarto-
Kåsagune tamåko angnikitsuinaussug-
ssaussut.
nunarssuit avdlat seKinermit unga-
singnerussut, Saturn, Jupiter, Ura-
nus, Neptun Plutolo, issigpatdlårmata
umåssuseKartunik sujumuivfiunigssåt
'ilisimatut Kularivdluinarpåt,
sorme nunarssuaK kisime . . ?
nunarssuavtale avatå, uvdloriarpag-
ssuit ivfiat, inoKarnigssånik påsinau-
teKångivingnerdlune? misigssuinerti-
gut kingugdlertigut påsineKarsimavoK
KilagssuaK tupingnåinartumik uvdlo-
riårpagssuaKartoK, nunarssup siorainit
amerdlanerungårtunik agdlåt. uvdlo-
riarpagssuit tamåko amerdlanerpår-
tait seKinerssuput kisermåt, avat'imi-
kut nunarssuartaKångitsut, tamåkule
KanoK amerdlavdluinarKigsårtigissusi-
at migssiliutigalugo nautsorssutigine-
KarpoK, KilagssuaK seKinivtitut itunik
avatimikut nunarssuartaKarsinaussu-
nik uvdloriaKartoK 10 milliarder mig-
ssåine amerdlåssuseKartunik, tamatu-
mungalo tungatitdlugo apencut tugtoK
tåssa; sorme nunarssuarput kisime i-
noKartortåusava, nunarssuit avdlat,
nunarssuavtitut itdluinåsagunartut
taima amerdlatigisagpata? tamåkume
encailerdlugit, „inigssanik amerdlaKi-
ssunik" bibilip OKausia sujorniutingit-
sugagsséungilaK.
nunarssuit avdlat inoKarsinauju-
mårtut mångånit tikineKartalersinau-
nigssåt takordlugåinauvoK, tamåko tu-
pingnartumik ungasingnerssuat pissu-
tigalugo. KaumaneK sukåssutsimigut
tamanit nagdlerneKångitsoK, seKiner-
mit 150 miil. kilometeritut ungasigti-
gissumit, maungnartarpoK minutit ar-
fineK pingasut, uvdlorissatdle ing-
mingne Kaumassut, tåssa seKemgit,
isumaKartoKarpordle nunarssuit ino-
Karsinaussut Kaningnerit tunganut
KaumaneK ukiut 1000-t ingerdlaneråne
ångusinaussoK. månåkut ilimagine-
KalersimavoK KaKugo sujunigssame,
angatdlåmik pilersitsissoKarsinauju-
mårtOK, Kaumarngup sukåssusia-
tut ingerdlasinaussumik, nautsorssuti-
gineKarmatdlo, ilame ilumortutut ug-
pernarsineKarsineKarsimangmat tai-
matut sukåssuseKardlune ingerdlasi-
naugåine, pivfigssap ukiutdlo inger-
dlanerat malungnarungnaertutut itug-
ssaussOK, ilimagineKarpoK, inup uma-
nerane nunarssuit tamåko tikineKarsi-
naussut. inuinamut påsigssåungivig-
sumik ilisimatut OKautigåt, ukiut ku-
lit taimatut sukåssuseKardlune mu-
lusinaugaine, nunarssuarme ukiut
1000-t Kångiusimåsagaluartut!
ajoKinik aningaussaKarneraissar-
nase sapåtip akuneranut 15 kronenit
17 kroneKarput, tåssa imåipoK uvdlor-
mut 2 kronet Kångitsiardlugit! mérå-
nguardlunit låjaussartoK uvdlormut
KanoK akigssarsissartOK nalerKiuteri-
arsiuk! påtagtunerme akigssarsiat su-
le mikineralårssuput!
akissugssauvfik angisoK inunerdlo
nakuniarnarnerpåK ajoKimiput.
tamåna ajoKit kateriarångamik er-
Kartortaraluarpåt tugpatdlersautigi-
ssardlugule tjenestemandingorunik
(nup. 28-me nangisaoK).
ajoKit nålagiartitsissartut
aningaussaKangitdlat —
ajoKit tjenestemandmgornigssamingnik tugpatdlersauteKarsi-
3