Atuagagdliutit - 04.12.1958, Blaðsíða 10

NANORTALIK
byen på godt og ondt
Nanortalik er modsætningernes by
Betingelserne for at skabe en sund og levende by er til stede, blot der
ydes den fornødne støtte. — Befolkningen har ikke bedt om af komme
i skammekrogen...
★
Snart kan man læse om uhyrlige
forhold med kamp mod drikkeri og
kønssygdomme, i næste omgang om
øget indhandling, store muligheder.
Een kalder byen for et håbløst ud-
sted, en anden melder om en ideel
ramme om en by og store fiske-
rigdomme. Hvad skal man tro? —
Måske det alt sammen, muligt med
lidt neddæmpning af de kraftige
udtryk?
Det kan være sundt med mellem-
rum at gøre status, at stoppe og glæ-
de eller ærgre sig. Det gælder ikke
mindst i et yderdistrikt som nu Na-
nortalik. Der er jo blevet brugt kraf-
tige udtryk om, hvordan dette yder-
distrikt har hængt bagefter i udvik-
lingen. Ofte har det på stedet vel kun-
net føles noget uretfærdigt, fordi be-
folkningen jo ikke selv har bedt om en
plads i skammekrogen, snarere tvært-
imod. Vejen til de rette ører har bare
været lovlig lang, og andre som var
nærmere har opnået fordele, som der
ikke blev råd til, da man nåede til
den yderste revle, hvor der måske el-
lers netop trængtes til ekstra støtte.
Men ligesom myndighederne, især i
Godthåb, nu for alvor er ved at skifte
opfattelse og søger at støtte ekstra, sy-
nes befolkningen på en række områ-
der også at vinde med, selv om det på
andre punkter fortsat er helt tosset.
Nu er det så bare spørgsmålet, om man
andre steder i særlig grad skal godte
sig og selvretfærdigt se ned på nanor-
talikkerne? Meget synes at tyde på,
at mange af de triste sider — drikkeri
og hor og deraf følgende uægteskabe-
lige børn eksempelvis, meningsløst
tabte fiske- eller arbejdsdage — så
sandelig også kendes andre steder. —
Glem altså ikke, at befolkningen har
været særligt overladt til sig selv, og
ikke tidligere på lige fod med andre
fået støtte til udvikling af erhverv og
i det hele taget. Mon ikke meget af
forklaringen på det meget mørke bil-
lede, er at finde i, at man her sydpå
har eksisteret for længe i mørke, for-
stået på flere måder. Spørgsmålet er,
om befolkningen ikke socialt set har
levet under selv laveste vandstand?
En sådan håbløs social situation giver
slum, en fattigdom karakteristisk ved
overmåde drikkeri, slette huse og rin-
ge interesse for forbedringer herunder
af den seksuelle adfærd. Også andre
steder i landet, andre steder i verden
med, kendes sådanne håbløse miljøer,
som på ingen måde retter sig uden
særlig indsats. Vil man tænke sig i
sådanne menneskers sted — intet ar-
bejde eller ingen indtjeningsmulig-
heder, ikke mulighed for at få en blot
tålelig bolig, ingen tro på eller for-
ventning til fremtiden — mon det op-
fordrer de unge til at gifte sig?
Lyspunkter
Det er nu ingen hemmelighed, at så
slemt har det faktisk været, nogen
vil sige værre endda, andre muligt
nok med knapt så stærke ord.
Nu skulle der altså være lyspunkter.
Ikke just grund til at falde hen og
synes, at alt er godt, for det passer
ikke! Men nok en række tegn til, det
kan blive godt, måske endda såre me-
get bedre, end langt de fleste vil tro.
For her er jo fisk — mange fisk. Er
der nogen, som stiller sig skeptiske,
så skulle de lige se, hvad der i år har
ligget af fremmede fiskere såvel in-
denfor som ved et uheld lejlighedsvis
også udenfor fiskerigrænsen hernede.
Til trods for, at op til 25°/o af den ind-
bragte fisk til KGH indtil i år har
været fisket og indbragt med kajak,
er der tale om en endda meget kraf-
tig og tiltagende øgning i indhandlin-
gen: — Og det har været med store
spring de sidste 5 år, hvert år er ind-
handlingsrekorden blevet sat op, og i
år passerede man omkring Vio af sidste
års indhandlingstal. Formentlig når
Nanortalik handelsdistrikt op mod 1
million kg i 1958. Men lad os så for en
gangs skyld gøre os klart, at i kom-
munens nordende nås et tilsvarende
tal, selv om udstederne Sletten og Syd-
prøven handelsmæssigt tæller med til
Julianehåb, når det gælder indhand-
lingstallene. Derimod er de overor-
dentlige store sociale udgifter fra
norrdistriktet stærkt medvirkende til
folks forargelse over Nanortalik kom-
munes ringe stade. Men på den måde
opnås jo ikke et retfærdigt billede.
Store udviklingsmuligheder.
Men det står altså fast, at frem-
gangen er meget sikker, og det synes,
som om der i virkeligheden er over-
ordentlig store udviklingsmuligheder
fremover. I løbet af forår og sommer
er dorryer i stort tal blevet fremstil-
let og sat ind i fiskeriet til afløsning
af kajakken. Kommunens og KGH’s
motorbåde har slæbt dorryerne ud tid-
lig morgen og vendt hjem med et helt
sporvognstog, ofte bestående af over
20 godt lastede dorryer, så der har
været lys og liv i fiskehusene til over
midnat. I september bremsede uroligt
vejr desværre noget op for “kørslen1',
medens man til gengæld for alvor tog
fat ved AugpilagtoK, der nu ligger
med årets største fremgang. — Såvel
der som ved Frederiksdal, i TasiussaK
samt i Nanortalik er det åbenlyst, at
selv de seneste års udbygning af fiske-
rianlæggene, herunder fiskepakladen
i Nanortalik, snarest må udbygges,
hvis fremgangs-springene i indhand-
lingen ikke skal blive umuliggjorte de
næste år. Tilsvarende synes der også
fare for, at der i Sletten, Igdlorpait og
selv i Sydprøven må større udvidelser
og forbedringer til.
Motorbåde nødvendigt.
Selv om her findes nogle få motor-
både, er det givet, at overgangen til
motorbådsfiskeri først nu for alvor
presser sig på. Inden det store rush
næste sommer synes der muligheder
for, at mindst 10 motorbåde ekstra
kan sættes ind i fiskeriet, heraf et par
på omkring 34 fod med moderne hjæl-
pemidler. GTO’s nye maskinværksted
har naturligvis sin store betydning
som baggrund for, at man nu tør gå i
lag med opbygningen af en fiskerflåde.
Det urolige efterårsvejr, hvor gode fi-
skedage må gå hen, uden dorryerne
kan komme ud, har understreget øn-
skeligheden i motorbåde, og med man-
ge gode fiskemuligheder på udmær-
kede fiskepladser mellem øerne og i
fjordene, synes det givet, at indsatsen
også om vinteren på dette punkt er
rigtig. Som det er blevet' sagt, „vi har
en blå skatkiste med næsten altid
åbent låg og uden bund, så man kan
blive ved at trække fisk op af den“.
Begribeligvis findes „skatkisten" ikke
altid det samme sted, derfor må der
større motorbåde til, især i rusk og
halvsløjt vejr. I vinter- og forårstiden
tænkes håndværkerbarakkerne i
TasiussaKleiet, for at der kan skaffes
erfaringer for, om man her skulle
kunne få et virkeligt storfiskeri i gang
— især uden for den egentlige sæson.
Det påstås, at fiskene i storistiden,
hvor fiskeri jo ellers er umuligt, lige-
frem slås om pladserne i Tasermiut-
fjorden, medens isen udenfor stopper
for deres „bortrejse". Også i Lichte-
nauf jorden findes tilsvarende for-
hold, som søges udnyttet bedre, og mu-
ligt gør tilsvarende forhold sig gæl-
dende i andre af de dybe fjorde, som
de få motorbåde hidtil kun strejfvis
har givet mistanke om.
Tyndslidt håb om EL-værk
Er man end kommet sent i gang, sy-
nes der altså virkelige udviklingsmu-
ligheder. Selv i en eventuel periode,
hvor fisken skulle vise tegn til at for-
lade grønlandske farvande, tør man
vel gå ud fra, at det her mod syd vil
være det sidste område en sådan ud-
vikling for alvor vil slå katastrofalt
igennem. Nu ser man blot med et ef-
terhånden noget tyndslidt håb frem
til, at også Nanortalik skal få et el-
værk, helst af en størrelsesorden, så
udviklingen kan følges op fra KGH’s
side. Til den tid må der blive mulig-
hed for at udnytte de forekomster af
havkatte, helleflyndere og lignende,
som kendes. løvrigt ser man med stor
forventning he ntil forsøg til foråret
med bundgarnsfiskeri, da denne fiske-
metode endda ikke er befolkningen
bekendt, men som der synes rig lejlig-
hed til rationelt at søge udnyttet.
Fejlagtig forsyningspolitik
Men selv om erhvervet er funda-
mentet. er alt jo ikke sagt hermed. En
sag som KGHs forsyningspolitik spil-
ler også en stor rolle. Mangelen af
egentligt pakhus eller tilstrækkelig la-
gerplads har selv i den gode skibs-
tid medført mangler på snart sagt al
ting, selv de mest nødvendige varer
til den daglige husholdning har i lan-
ge perioder været udgået. Når varer
som smør, margarine, gær, kartofler,
sodavand m. v. ikke kan fås, er det
bittert, at butikken synes at have uud-
tømmelige lagre af spiritus. Er denne
vare virkelig så afgørende, at kun
denne ikke kan udgå? Når man iøvrigt
ser, hvor mange ønskværdige varer
her mangler til at lokke fiskere og ar-
bejdere til øget indsats, synes det
svært selvmodsigende, at det er fla-
sker, der går over disken, og endda
medfører det stik modsatte end den
nødvendige fremgang i produktionen
og levevilkår. Når dertil lægges uro
(især føleligt fordi her ikke findes po-
liti), overtrædelser af love og vedtæg-
ter, ja, selv af lægens allermest alvor-
lige pålæg, så tæt op mod halvdelen
af den voksne befolkning — ja, selv
børn — bliver svinet til med gonorr-
hoe, så en sådan epidemi ikke kan
nedkæmpes, uden man må søge til
yderligheder som karantæneforan-
staltninger og med kommunalbestyrel-
sens velsignelse udhandlingsstop for
spiritus, ja, hvis er så egentlig skyl-
den? Bevares, jeg skal ingenlunde give
KGH æren af spiritussens opfindelse,
men er der nogen særlig grund til, at
spiritus i praksis er den mest sjældent
udgående varesort? — Når KGH har
mangel såvel på opbevaringsplads som
på skibsrum, synes det nærliggende,
at flasker må være een af de vareka-
tegorier, som man først og fremmest
bør skære ned, og ikke de nærings-
rige og vigtige madvarer, som Grøn-
lands ernæringsråd bekostede så me-
get på at reklamere for forrige vinter.
Burde der ikke — også på udstederne
— være mere god og rigtig beklæd-
ning, nogle møbler og andre fornuf-
tige ting for at vække ønsker? Og
ikke kun grovvarer og så — flasker?
Hvorfor går man ikke ud for malt?
Hvorfor har myndighederne iøvrigt en
bestemmelse, som tillader hjemme-
bryg, når man udmærket ved, at
nogleoghalvfems procent af de men-
nesker, som brygger, i virkeligheden
overtræder bestemmelsen ved at bryg-
ge alt andet end almindeligt hushold-
ningsøl? Er det ikke uanstændigt at
have en sådan bestemmelse?
Det er så let at skyde på KGH! —
Javel, det er let at skyde på alle her-
oppe, men hvis der ikke skydes, bli-
ver det jo ikke bedre. Og siger vi
ikke tingene, som vi nu må opfatte
dem, selv om sagen måske sættes på
spidsen, så misforstås man jo bare, og
så kommer der intet ud af al besværet.
Og disse spørgsmål vedgår Nanorta-
lik — men vel forresten også enkelte
andre steder?
Svimlende restancer
Der har kunnet skydes på kommu-
nalbestyrelsen, altså grundet de meget
store sociale' udgifter, som synes at
have fået lov at blive stående på et
alt for højt plan fra tidligere år, før
indhandlingsfremgangen for alvor tog
fart. Disse alt for store udgifter har
næppe ligefrem opfordret en række
mennesker til også at gøre deres er-
hversindsats. Bevares, enhver vil af
foranstående kunne forstå, at store
sociale udgifter har været nødvendige,
men nu har kommunalbestyrelsen ta-
get alvorlige skridt til at få neddre-
vet de sociale udgifter, samtidig med,
at der er indledt et felttog mod de
svimlende restancer. Alene i alimenta-
tionsbidrag har kommunen et ude-
stående på formentlig langt over kr.
150.000, som nu søges inddrevet, lige-
som man søger at få en række ældre
sager afsluttet, så bidragsresolutio-
. ner kan blive udfærdiget. Men det tør
siges, at nemt er det ikke at inddrive,
da mange skylder flere slags gæld. —
Ganske vist kan det jo forstås, at her
ikke er større udeståender for er-
hvervsstøttelån, men til gengæld man-
ge mindre kommunale erhvervslån,
boligstøttelån med mere, selv om der
i sommerens gode fisketider er halet
pænt ind herpå. — Skal befolkningen
virkelig kunne rejse nakken og føle
sig som frie, selvhjulpne mennesker,
må de også kunne nå til at være gæld-
fri, som selv kan klare deres forplig-
telser, uden at kæmnerkontor og ud-
stedsbestyrere skal trælle urimeligt
for blot nogenlunde at få de penge
ind, som skal bruges til nye investe-
ringer til befolkningens bedste, hvad-
enten det nu er for landskassen
eller statskassen. Huskes må det
dog, at udover den „blå skatkiste"
har man hernede kun kæmner-
kassen at stole på, og denne kasse
har man nu set bunden af, ligesom
der nu, som før nævnt, er „kom-
met låg på“. Vel vil der gå nogen
tid, før dette helt forstås, men det
lysner! Der er en gryende tro på egne
evner og pladsernes muligheder. Fra
hele kommunen er det strømmet ind
med boligstøtteønsker, så der var
dobbelt så mange ansøgere at tage
(Fortsættes side 20'
10