Atuagagdliutit - 24.12.1958, Síða 20

r mmmmmmm
GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Felbo.
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum,
tlf. 845894.
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199.
tu s ag ag s s ior tut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Komeliussen. Sydprøven: Udstedsbestyrer Jacob Nielsen
Julianehåb: Kredsdommer Klaus Lynge. Narssan: Pastor Gerli. Egede. Arsuk: Fend-
rik Heilmann. Frederikshåb: Skoleleder Bastiansen, overkateket Mathæus Tobiassen.
Fiskenæsset: Kateket Bendt Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, lærer
Bent Gynther. Holsteinsborg: Kommunalbestyrelsesformand Knud Olsen. Godhavn:
Overassistent Erup, kredsdommer Peter Dalager. K’utdligssat: Egede Boassen, Anda
Nielsen. Egedesminde: Kredsdommer Knud Abeisen, radiosondeassistent Jørgen Fis-
cher Jakobshavn: Telbet. Dalsgaard, Marius Sivertsen. Christianshåb: Kæmnerassi-
stent, frk. Dagmar Jacobi. Claushavn: Fritz Fencker. Umanak: Pastor Rasmussen,
overkateket Edvard Kruse. Upernavik: Overkateket Knud Kristiansen, erhvervsleder
Hendrik Olsen. Angmagssalik: Radioassistent Erik Willumsen.
pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 12 kr. kal. nun. Årsabonnement 12 kr. i Grønland
15 kr. Kalåtdlit-nunåta avatåne, 15 kr. i Danmark. Udland: 21 kr. (3 $)
normorumut akia 50 øre Løssalgspris 50 øre pr. eksemplar; 60 øre i Danmark.
Nhngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naKitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
katerssuvfigssax
Samlingspunktet
åssigingitsorpagssuit ukiune måku-
nane Kalåtdlit-nunåne inunerme a-
jomakusoruteKalersitsisimavdlutigdlo
aserutigssaKalersitsisimåput. tamåko
oKaluserineKarnermit avångunarsina-
raluarput, kisiånile OKausiussartut ta-
måko ilumorput. tamåko erKailerdlu-
git ilånikut sordlume agssåt sardlissi-
utinardlugit uninarusungnarsissaralu-
artoK, sordlo nugterdlune tukåtdla-
rugtorfingme namagsiniagagssat isu-
magissagssatdlo amerdlavatdlålersor-
titdlugit misigisimanartartoK. Kalåt-
dlit-nunånimiuna ukiune måkunane
nugternerup tukåtdlagterterugtorfia
anguneKarsimassoK, inuit ukiunit pi-
sorKanit nutånut avdlauvdluinartunut
ikårsålersimavdlutik. tamåna nugte-
Kataulersimassunut akisoKalunilo Ka-
sunaKaoK.
nugtertariaKarpordle — tamåna i-
nuit nangmingneK kigsautigisimavåt.
nugteKatigigtutdle nåpeicatigigsinåu-
put kigsauteKatigigdlutik, nugterner-
me tukåtdlarugtorneK sivikitsuinåusa-
ssok, erininarsingitsordlo Kalåtdlit-
nunåne uvdlut nutåt iluarsartutdlu-
agkamik perKingnartumigdlo inuvfigi-
neitalersinauj umårtut.
Kujanartumigdle — nugternerne av-
dlanisut — nuånårutigssat ikingeKaut.
aj ornakusorutit puerugtorsimagaluar-
tut taKamoriameKarsinauvoK Kalåt-
dlit-nunåt nutåK KanoK iliumårtoK!
pitsaunerussunik dgdloKalerdlune, i-
nuit perKingnerulerdlutik, inutigssar-
siornermut tungassut pitsauneruler-
dlutik taimatutdlo iliniartitaunermut
tungassut pitsaunerulerdlutik. tåssa
sujuariautit tamarmik Kalåtdlit-nu-
nåta Danmarkivdlo, Kavdlunåt kalåt-
dlitdlo, suleKatigingneratigut pilersi-
massut.
ukiune sulinikut artomartorsiutig-
ssaKarfiussune kalåtdlit katerssuvfig-
ssaKarput, KujaniutigissariaKartumik
atortariaKartumigdlo. tåssa ilagit.
manåkut jutdlilernerane kussanar-
tumik iluamérsumigdlo påsissutigssa-
KarpoK, KanoK kalåtdlit ilagit kater-
ssuvfigigait Kularingitdluinaråtdlo i-
nuit ilagitdlo ataKatigigsut. nagdliu-
torssuarne avdlane åma taimatut pi-
ssoKartarpoK, tamanitdle ajungineru-
ssok tåssa sapåtit tamaisa nålagiat o-
Kalugfingnukåssut takulerdlugit.
Kalåtdlit-nunåne ilagit manåkut Ka-
nganit angnerussumik pisoricanut nu-
tånutdlo ikårtarfigtutdlusoK pissuse-
Kartugssåuput. måne sarKumersitsivik,
sunalunit toKungassoK pinenångilaK,
nangminermile umåssuseKartoK Ka-
låtdlit-nunåne inoKatigingnut tunga-
titdlugo avdlanit tamanit pingitsor-
neKarsinéunginerpåK pirieKardlune.
ilagit ukiune aggersune angnerujar-
tuinartumik inoKatigit Kåumarsaine-
ruvdlo tungåtigut pissugssauvfitik
sangminerujartuinartugssauvait. ila-
me suliagssaKaKaoK, suliagssatdlo a-
merdlaKissut ajunginerpåmik. ilagit tu-
ngånit isumangnaerneKarsinauvdlutik.
åssersutitut kingumut — sordlo uper-
nåK OKautigerérigput — ikiuissartut
Kalåtdlit-nunåne sulilernigssåta pi-
ngåruteKarnera tikuarniarparput.
ilagitdle suliagssarpiåt suliagssåtdlo
itinerussoK anersåkut itunut tunga-
vok. ilagit inuit anersåkut anånarait,
ajornartorsiutit atuneråne méritanik
pårKi-ngnigtugssångorsimassut, ikår-
sålerfingme ajornartorsiutit mane-
rugtorneråne ericaisitsissugsat pissug-
ssauvfigissanik tunissutinigdlo itui-
nartunik.
pissariaKartineKartordle tåssa ila-
git inuitdlo ataxatigingnerata påsine-
Kardluarnigsså. tamåna taimåitug-
ssauginartutut issigineKartariaKångi-
laK. ilagit aitsåt pingåruteKarsinåuput
inungnit eKérsimårtunit suliniartunit
ingerdléneKarunik, inungnit ilagit tu-
niukumassåinik tiguserusugtunit. ta-
månale ima isumaKångilaK tåssa inuit
suliniarnerat kisiat ilagit tunårtari-
ssugssaugåt, ilagime taimågdlåt tuni-
ssissugssåuput, inuitdlo ilagit tunissu-
tåinik tigussinigssamut ingmingnut
nåpertunerulersisinåungivigdlutik. ta-
månale ima påsissariaKarpoK ilagit
Kitornait, ilagit tunissutaisigut pissug-
ssåussuseKartut inoicatigingnutdlo aki-
ssugssåussuseKartut.
inoKåmutdlume pissugssåussuser-
mik akissugssåussusermigdlo misigi-
simaneK Kalåtdlit-nunåne uvdlune a-
torfigssaKardluarpoK, taimailissoKar-
titdlugo inuit ingmingnut tungassui-
nait autdluniarajugtarmatigik.
ilagit tauva inugtut atautsimortari-
aKarnermik, inuiait kikutdlunit pi-
ngitsorsinåungisånik, misigisimaner-
mut nukigtorsautaussugssauvdlutig-
dlo nutångorsautaussugssåuput.
Mange ting splitter og vanskeliggør
livet i Grønland i disse år. Det er sagt
til trivialitet, men det er ikke desto
mindre rigtigt. En gang imellem kan
snart den ene, snart den anden part
have mest lyst til at lægge hænderne
i skødet og give op. Nøjagtig som man
gør under flytning, hvor flytterodet og
besværlighederne er ved at vokse een
over hovedet. — Grønland ligger jo
netop i flytteroderi i disse år. Befolk-
ningen flytter fra en tidsperiode over
i en anden. Det er svært, det er kost-
bart, det er opslidende for alle, der
på den ene eller anden måde er im-
pliceret i flytningen.
Men flyttes skal der — det har be-
folkningen selv ønsket. — Alle parter
kan så finde hinanden i ønsket om, at
perioden med flytteroderi må blive
kort, og at man i Grønland snart kan
finde sig til rette i en velindrettet og
sundt disponeret ny tilværelse.
Heldigvis er der — som ved andre
flytninger — mange glæder at notere.
Man aner tit midt i alle vanskelighe-
derne, hvordan det nye Grønland vil
blive! Bedre boliger, bedre sundheds-
tilstand, bedre erhvervsforhold, bedre
uddannelsesmuligheder. — Altsammen
fremskridt skabt ved samarbejde
mellem Grønland og det øvrige Dan-
mark, ved et dansk-grønlandsk ar-
bej dsf ællesskab.
For den grønlandske befolkning er
der i disse svære arbejdsår et sam-
lingspunkt, som der er grund til at
være taknemlig for og til at bruge.
Det er den grønlandske kirke.
Nu i juletiden får man et smukt og
rigtigt billede af, hvordan den grøn-
landske befolkning slutter op om sin
kirke, føler sig hjemme i den og er-
kender, at befolkningen og dens kirke
hører sammen. Ved andre kirkelige
højtider er billedet det samme, men
det lykkeligste er, at man hver søndag
overalt i Grønland ser menigheden
strømme til kirkerne.
Grønlands kirke står i dag mere end
noget andet som broen mellem for-
tid og fremtid for det grønlandske
folk. Her er ikke tale om noget mu-
seum, ikke om noget dødt, men om en
levende organisme, der ikke kan und-
væres, ja, som vel er mere uundvær-
lig end noget andet organ i det grøn-
landske samfund.
Kirken vil i de kommende år i sti-
gende grad leve op til sine forpligtel-
ser på en række rent samfunds-
skabte områder inden for det sociale
og kulturelle liv. Der er nok at tage
fat på. Mange af opgaverne ligger
lige for og vil bedst kunne løses af
kirken. Vi vil f. eks. igen — som vi
gjorde det i foråret — pege på den
betydning, som et diakonissearbejde i
Grønland ville have.
Men kirkens egentligste og dybeste
opgave er naturligvis af åndelig art.
Kirken er befolkningens åndelige mo-
der, sat til at passe på sine børn og
mindt i alle praktiske vanskeligheder
at huske dem på, at der er forpligtel-
ser, tilbud og gaver, der består, selv
om alverdens ting ændrer sig, f. eks.
i en overgangsperiodes besværlighe-
der.
Den grønlandske kirke og den grøn-
landske menighed har imidlertid brug
for, at kirkens betydning, at tilhørs-
forholdet mellem folk og kirke bliver
bevidst. Det må ikke være noget, der
blot er en død selvfølgelighed. — En
kirke har kun betydning, hvis den er
bygget op af levende, aktive menne-
sker, der ønsker at tage imod, hvad
der gennem kirken tilbydes. Det be-
tyder ikke, at kirken er afhængig af
menneskers indsats, for i første række
vil kirken kun give, og mennesker
kan intet gøre for at blive mere for-
tjente til at modtage kirkens gaver.
Men det betyder, at kirkens børn i
kraft af kirkens gaver har pligter og
ansvar over for medmennesket.
Og for den forpligtelse og ansvars-
følelse over for medmennesket er der
rigt brug nu i den grønlandske nytid,
hvor der mange gange vil vise sig en
tendens hos folk til at være sig selv
nok og udelukkende koncentrere sig
om egne problemer.
Kirken vil altså kunne betyde en
styrkelse eller genoplivelse af det fol-
kelige sammenhold, som ingen folke-
gruppe kan være foruden.
TUAGAGDLIUTIT
GRØNLANDSPOSTEN
ønsker sine læsere overalt i landet
glædelig jul
atuartine sumikaluartutdlumt
jutdlime pivdluarkuvai
21