Atuagagdliutit - 24.12.1958, Page 22

Ved William Thalbitzers død
Af Jørgen Fleischer
Ved professor William Thalbitzers
død har Danmark mistet en verdens-
berømt videnskabsmand og Grønland
en af sine egne, en mand, der har ba-
net vejen for videnskabelig forskning
af eskimoisk kultur og sprog. Mere
end nogen anden har William Thal-
bitzer betydet umådeligt for udbre-
delsen af kendskabet til eskimoisk
kultur og sprog, og han har elsket
Grønland og befolkningen som få.
Hans hjerte har banket varmt for
Grønland, siden han i 1901 overvint-
rede i Jakobshavn og gennem sit mil-
de væsen og umiddelbarhed vandt
grønlændernes tillid og hengivenhed.
Han er den eneste europæer, der tog
på bryllupsrejse til Østgrønland og
blev der i et år!
I hans og fru billedhuggerinde El-
len Lochers hjem i København var
enhver grønlænder velkommen, og
når man havde talt med ham, var det
med overbevisningen om at have mødt
en stor personlighed, en mand, der
var i besiddelse af evig ungdom, man
gik fra ham, beriget inderst inde.
William Thalbitzers betydning for
udbredelsen af eskimoisk kultur og
sprog kan ikke vurderes højt nok.
Han har skrevet over 300 artikler og
afhandlinger om dette emne på fem
sprog, også i grønlandske tidsskrifter.
Jeg husker ham, da han i 1956 i en
alder af 83 år talte ved åbningen af
amerikanist kongress i Københavns
universitets festsal for en forsamling
af alverdens videnskabsmænd og end-
nu engang understregede sin kærlig-
hed til Grønland og dets gamle kultur
på grønlandsk, fransk, engelsk, tysk
og dansk.
William Thalbitzers kongstanke var,
at man i Grønland tog initiativet til at
genopfriske Inuits gamle kunst, digt-
ning, sang og idræt. I et opråb, han
udsendte i 1951 skrev han: — Tænk
at ankomme til Taseralik, Perutussut
og pludselig dær høre et gammeldags
kor av trommedansende stridssangere
i en forsamling på højene under mid-
natssolen! — I kan være stolte av je-
res egne folkeminder, der nutildags
er beskrevne i Europas og Amerikas
videnskab i bøger, i film og museer.
Inuits fælleslivskamp for at hævde
sig som et folk må bevares gennem
de kommende slægter. Folket kan
ikke udslettes, hvis det selv for alvor
vil leve og forblive sig selv. Inuit i
alle arktiske lande, forener jer!
Vi kan bedst bevare hans minde
ved at værne om forfædrenes kultur
og sprog, den kultur og det sprog, som
han i kærlighed til landet og befolk-
ningen har gjort kendt blandt alver-
dens videnskabsmænd.
nut asangnigtoK inugtutdlo pilerdlaut-
sivtinik pingårtitsivdluinartigissoK
nåpisinausimagavko. tåuna inuit Ka-
Kutigortut ilagåt ikinguminik pakatsi-
sitsiumångitsoK. nalungilara utorKå-
ngornermine kalåtdlinik OKaloKate-
Karsinaussarångame erKaimaneKar-
dlunilo påsissarångamiuk KanoK nuå-
nårtartigissoK. oicaloKatigisimavdlugo
Kimagkåine påsissariaKarpoK angut
malungnautiligssuaK Kamuna pisu-
ngortitsisinaussoK, angut ésit isuma-
migut utorKalissugssåungitsoK, pi-
ngårtitamigut inusugtup Kimagtarne-
ranik pigissaKartoK, nåpisimavdlugo.
erKaimavara 1956-me Københavnime
iliniarnertut atuarfigssuåne inerssuar-
me nagdliutorsiortarfingme kussana-
Kissume, nunanit tamanit ilisimator-
pagssuit Amerikap inoncavinik påsi-
niaissut katerssunerane, taukununga
atarKinautaussumik præsidentiuvdlu-
ne tikitdluaricussingmat, kalåtdlisut,
franskisut, tulugtut, Kavdlunåtut ty-
skisutdlo, tamatumunåkutaoK eskimut
kultutitoKånik pingårtitsinine ersser-
sitdlugo, erKaimavaralo 1950-me tai-
mane 77-nik ukioKardlune Tunumu-
kartugssångorame mériratut agdlåt
nuånårtoK.
Inuit issigtunitut katuniaritse!
William Thalbitzerip utoncångor-
nermine ilungersutigisså tåssa, nunav-
tine ilerKuliutitorKat, Kititoricat, iv-
ngerutit, timerssutit pinguautitdlo
KagfagsarneKarnigssåt. tamatumunga
tungatitdlugo 1951-me kajumigsåru-
mik naKitertitsivoK, nunavtine avgu-
åuneKartumik. - Kanorme nuånertigi-
sagaluarpa Taseralingmut pivdlune
seKinerssup kåvinartup atåne ivnger-
palårssuaK tusålersinaugåine, agdlag-
poK nangigdlunilo: — Inuit kinguårig-
pagssuarne inuiagtut ingmingnut pug-
tåniardlutik ilung ersorner at nangita-
ria.Ka.rpoK. inuiait nungutineKarsindu-
ngitdlat, tamvidrdlutik inuniarunik
pissuserKårtik åtåniardlugo. tugdlusi-
mårutigissagssarårse sujuaissanit er-
Kaimassautise mana Europame Ame-
rikamilo ilisimatut akornåne agdlau-
tigineKardlutik atuagautigineKarmata,
filmine katerssugaussivingnilo tor-
KortarineKardlutik. inuit issigtunitut,
tamavse kåtuniaritse!
angutip nunavtinik inuinigdlo a-
sangningnikut kulturitorKavta oKaut-
sivtalo tåmåinånginigssånik ilunger-
sutigingnigtup erKaineKarnera pitsau-
nerussumik tåmatsailiorsinåungilar-
put, uparuartussinera påsivdlugo a-
kornavtine erdliginerpaussarianag-
kavtinik Kagfagsainiarnikut kisiåne.
Jørgen Fleischer.
inuiait nungutinenarsinaungitdlat
pissuserKårtik dtdniaruniko
professor William Thalbifzer encainiardlugo agdlautigissax.
William Thalbitzerip toKuneratigut
ilarput, kulturitOKavtinik oKautsivti-
nigdlo pingårtitsivdluartoK ånaisima-
varput.
IlisimatoK — inusungnerme nalåne
nunavtine angalaortaratdlarmat taima
pissarsimassåt — 1873-me inungorsi-
mavoK Helsingørime. 1899-me iliniar-
nertut atuarfigssuåne soraerumérame
åipåguane majime nunavtinut aut-
dlarpoK Ilulissane ukivdlune. taimane
umiamik Kimugsimigdlo angalaortar-
simavoK oKautsivut kulturerputdlo ili-
simatutut påsissagssarsiorfigalugit,
kalåtdlit igdluine singumavdlune tåu-
kunatordluinardlo inuvdlune, taimane
igdluinånguanik igdloKaratdlarmata.
IlisimatoK idmassugame agissareKiga-
milo erninaK kalåtdlinit nuånarineKa-
lersimavoic, kalåtdlinutdlume asang-
ningnine utonrarssuångornerminut pi-
glnardlugo.
OKautsivtinik professore
IlisimatoK tugdlianik nunavtinukar-
poK taimane katernåjuvdlune 1905—
06-me Angmagssalingme nulilo ukiga-
mik. nulia Ellen Locher KiperuissuvoK
pikorigsoK, tåussumalo tunumiunik
Kiperugai måna igdlussårssuarme
Christiansborgime inerssuarne nåla-
gauvfiup KaerKussissarfiniput.
tamatuma kingorna 1914, 1924, 1930,
1931, 1935 ama 1938-me ausslnardlune
nunavtinukartarsimavoK OKautsivtinik
ilisimatutut misigssuinerminut atatit-
dlugo.
William Thalbitzer 1920-me Køben-
havnime iliniarnertut atuarfigssuåne
eskimut OKausinik kulturiånigdlo ili-
niartitsissungorpoK, 1926-milo profes-
soringordlune. ukiut ingerdlaneråne
nunane åssigingitsune ilisimatut peKa-
tigigfine ardlaKaKissune ilaussortå-
ngorsimavoK ilåtigut atarKinautaussu-
mik. Københavnime iliniarnertut a-
tuarfigssuåne atarKinautaussumik
doktoringortitauvoK soraerningorér-
dlune.
kulturivta pingårutanik tikuartussissoK
IlisimatoK mikingitsumik uvagut
Kutsavigissagssarårput OKautsivta kul-
turivtalo sukut pingåruteKarnerånik
témartariaKångineranigdlo tikuartu-
ssisimanera pivdlugo, nunavtine atua-
gagssiane agdlagaKartarnermigut. ila-
me nunavtinut tungassunik OKautsit
åssiglngitsut tatdlimat atordlugit 300
sivnerdlugit agdlagaKarsimavoK, ang-
nerussumik ilisarineKalernigssavtinut
silarssuarmioKativtinut avKutigssiu-
ssissuvdluarsimavdlune, ama Knud
Rasmussenip atuagkiarissartagai piv-
dlugit takornartat OKausisut agdlaga-
Kartarnermigut.
KaKutigdrtumik kalatdlinut asangnig-
toK
William Thalbitzer utorKarssuångor-
toK uvanga ilisarilersimavara, perér-
sutdlo kingumut Kiviartarångavkit
Kujamasugdlungalo nuånårutigissar-
para, angut icaKutigortumik kalåtdli-
Danmarkime
makarina
niorKutigi-
neKarneirpau-
SSOK...
ima ateicarpoK:
OMÆ
MARGARINE,
23