Atuagagdliutit - 07.08.1959, Blaðsíða 3

kalåtdlit-Danmarkip iluane
avdlanit ikiortariaKarnerpåt
såkortumik erssemgsarneKarfOK 57 miil. kr.-nik piierssårufip sanialigul
Kalåtdlif-nunåfa inutigssarsiornikut piorsaivfigissariaKalernera
niomutigssiornerup piorsaivfigi-
neKarnigssåta landsrådime onalo-
KatiglssutigineKarnerane Nungmit
ilaussortaK Peter Heilmann, ima-
tut oKausenarpoK:
aulisagkanik niorKUsiornerme suliv-
figssualiagssanut pilerssårusiaussut
kronenik 57 millioninik nalenartut tu-
sardlugit ajasornångitsungilaK. tai-
måitumigdlo pissusigssamik erKuine-
tuvok landsrådip atautsimlnerata ang-
marneKarnerane ilaussortat sivnerdlu-
git Elisabeth Johansenip Kujåssuti-
gingmagit, sordlutaoK Nikolaj Karl-
senip OKausé maligdlugit aulisartut a-
tautsimineråne ama Kujamasutigine-
Karsimassut. kalåliussugume ingminut
napatinerusinauleriartorniåsaguvta
pitsussuserput pivdlugo niorKutig-
ssiornermut atortugssavtinik angner-
torujugssuarmik ikiorserneKångikuvta
malungnautilingmik sujumut inger-
dlarKigsinåungilagut.
ajornartorsiulit åridngneKångitsut
kisiånile tamatuminga Kujamasuti-
gingningnermut atassumik pissutsinik
sujumut ernarsautigingnilerdlune er-
KaerKajånångitsungitdlat nunavtine
aj ornartorsiuterpagssuavut piårnerpå-
mik måna anigorniartariaKaleraluar-
tut ukiorpålugssuångulersune landsrå-
dimisaoK OKatdliseriuaraluardlugit
måna tikitdlugo imåinaK årKeriarfig-
ssaKångitsutut itut. tamatumunga ata-
titdlugo erKaisissutigilara igpagssaK
uvdlup ilarujugssua oKatdlisigineKar-
toK inuit eKiternerujartornigssåt ukiut
Kulit migssaine OKatdlisigineKardluni-
lo sangmineKartuaraluardlune måna
tikitdlugo angnerussumik angussa-
KarfiusimångitsoK, imaKalunime aitsåt
taima periusigssaileKivfiutigilersima-
ssok, amalo ilimagissariaKardlune u-
kiut Kulit ingerdlaneråne angnerussu-
1959-dagsordenen for det grønland-
ske landsråd byder på mange interes-
sante punkter og interessante mulig-
heder.
Antagelig hersker der på forhånd
størst spænding om Færingedebatten,
der vil finde sted sidst i denne måned,
om de replikker der vil falde om løn-
nings- og ansættelsesforholdene her-
under 10-års-reglen og endelig om det
dagsordenspunkt, der hedder drøftelse
af den politiske målsætning for Grøn-
land.
Om alle disse spørgsmål kan man
vente interessante debatter og for-
mentlig udtalelser, der vil give anled-
ning til videre overvejelse og diskus-
sion i månederne efter landsrådets
slutning.
Vejledende for regering og folketing
„Grønlandsposten" bragte i sidste
numer en leder, hvis sidste afsnit i høj
grad var inspireret af dagsordenspunk-
tet om den „politiske målsætning".
Vi har spurgt forslagsstilleren,
landsrådsmedlem Erling Høegh hvilke
tanker han gør sig om den kommende
debat.
— Jeg har ingen trang til på nuvæ-
rende tidspunkt at udtale mig nær-
mere om spørgsmålet. Sagen er den,
at mangt og meget som vil kunne bi-
drage ikke alene til min forelæggelse,
mik angussaKarfiusinaunaviéngitsoK
sulivfigssualiagssat kronenik 57 mil-
lioninik naleKartut nautsorssutigiga-
luaråinilunit.
ukiuf fatdlimat Kångiugpata aitsåt
tåukuame pilerssårusiorneKarnerat
misigssoråine takussariaKarpoK igdlo-
Karfit nugterfigssarKigsutut piuku-
ssaunerussut ukioK kaujatdlagdlugo
niorKutigssiorfiujuarsinaussut taimåi-
tumigdlo ukiunerane — tåssa ajornar-
torsiorfiunerussarfiup nalåne — ugsa-
garneicarnerussartugssaussut månamit
ukiut tatdlimat Kångiuterérneratigut
aitsåt tuniortuivfiulersugssatut piarér-
sinaujumårtut. tåssa imåipoK: iking-
nerpåmik sule ukiune 5—7-ine nuna-
Karfigpagssuarne sujunigssåt nalorni-
nautenartune igdlutårniartorpagssuga-
luit ikiorserneKarsinåungituåsåput, i-
malunit avdlatut ajornartumik nug-
terfigssaraluéne inutigssarsiutit år-
månåkut landsrådip atautsimlnera-
ne uvdlormut oKaluserissagssat ardla-
Kartut soKutiginauteKaKaut, angner-
tumik kinguneKarsinauvdlutik.
KularnångilaK pisångatigineKame-
russoK savalingmiormiut måne auli-
sarsinautitaunerat pivdlugo OKatdli-
nigssaK, Kåumatip nålerane pisagu-
nartOK, taimatutdlo akigssautit ator-
finigtitaussamerdlo pivdlugit OKalo-
men også til den efterfølgende debat
må antages at dukke op under diskus-
sionen om dagsordenens øvrige punk-
ter. På den anden side har jeg længe
haft den opfattelse, at der i Grønland
er behov for en debat, som den der
(Fortsættes side 21)
Under industriudbygningsdebat-
ten i landsrådet fremsatte Godt-
håb-medlemmet Peter Heilmann
følgende udtalelse:
Man kan ikke undgå at blive impo-
neret, når man hører om de 57 miil.
kr., der i den kommende 7-års periode
ville blive anvendt i industriprogram-
met for Grønland. Det var derfor på
sin plads, at fru Elisabeth Johansen
ved landsrådssamlingens åbning på
medlemmernes vegne takkede for de
bevilgede millioner, ligesom deltager-
KingneKarsimånginerat pivdlugo ani-
ngaussarpagssuit atordlugit igdlutår-
tortineKåinarumårput, aningaussat ig-
dloKarfingne sulivfigssuaicalersima-
ssune nugtertunut atugagssaugaluit!
ukiut tainenartut ingerdlaneråne ku-
jatåne tarajorterivigpagssuit ulivkår-
toKåtårtuarumårput sordlo sujornati-
gut itarsimassut, tamatumunalo ani-
ngaussat millioniligpagssuit iluanåru-
tigssaugaluit ånaineKartuarumårdlu-
tik. Kujatånime sårugdleKardlualerne-
ratigut tarajorterivigpagssuit ulivkår-
tortuartarnerat kalåtdlit amerdlanerit
ilisimånguatsiarpåt. igdloKarfit nug-
terfigssarcigsut aitsåt 1964—65-ime
sulivfigssuartårnigssåtigut inuit eiri-
ternerutiniagaunerat autdlarnersar-
nialersugssaK 1970-ip migssåne aitsåt
malungnauteKarsinåusagunaraluarpoK
kalåliussugut månåkornit ingassag-
ssuarmik amerdlanerulisångikuvta.
1970-ime månåkutut isaoK
kisiåne ukiune måkunane kalåtdlit
amerdliartortorujugssuångulernerput
erKaigåine — tåssa 1970-ip migssåne
KatigissutigineKartugssat tåssungalo
ilångutdlugo ukiut Kulit Danmarkimi-
simagåine aitsåt Kavdlunåtut akig-
ssauserneKarsinaunermik maligtari-
ssagssaK, kisalo uvdlormut OKaluseri-
ssagssat ilåt, Kalåtdlit-nunåne nålag-
kersuinermut tungatitdlugo angunia-
gaussunik imaKartoK.
aperKutit tamåko tamarmik soKuti-
ginartumik OKatdlisigineKamigssåt i-
limagineKarpoK, imaKalo tamåko er-
KartorneKameréne oKauseKartoKarta-
rumårpoK, landsrådip atautsimlnerata
kingornagut Kåumatine tugdligssane
OKatdlisigineKardlutigdlo isumalior-
KutigineKalerumårtunik.
nålagkersuissunut folketingi-
mutdlo
„Atuagagdliutit" normoruåne ki-
ngugdlerme agdlautigissat pingårner-
ssåne erKartorneKartup naggatå ag-
dlangneKarsimavoK, uvdlormut OKa-
luserissagssat ilånit mikingitsumik i-
sumagssarsisineKarmkut.
agdlautigissame tåssane isumagssar-
sivfiusimassoK, tåssa Erling Høeghip
sujunersutiginiagå: „Kalåtdlit-nunåne
piorsainerme nålagkersuinikut pi-
ngårnerussutigut anguniagaussut". su-
junersumik sancumiussissoK aperisi-
ne ved fiskerimødet også har udtrykt
taknemlighed over planerne. Det er jo
en kendsgerning, at vi grønlændere på
grund af fattigdom ikke er i stand til
at gøre større fremskridt i produktio-
nen, hvis vi ikke få omfattende hjælp
til selvhjælp.
Ingen virkelig løsning af problemerne
Men i forbindelse med denne tak-
nemlighed kan man ikke rigtig frigøre
sig for at tænke på de mange vanske-
40.000 migssiliordlugit amerdlåssuse-
Kalersimassugssauvugut — tauva
inuit eKiternerutiniarneKarneråne å-
malo inåtigssarsiutitigut taimanikut a-
j ornartorsiutigissagssavut uvdlumikor-
nit mingnerulersimanigssåt ilimagi-
savdlugo tungavigssaKarpatdlångila-
gut.
taimåitumik Kujasuitdliornertut i-
ssikoKåsagaluarpatdlunit tungavigssa-
Karsoraunga uparuésavdlugo aningau-
ssat 57 millioniussut atordlugit piler-
ssårusiausimassume niuvernikut ilua-
nåruteKarnigssaK sagdliutineKarsima-
vatdlånguatsiartoK sulivfigssuitdlo ka-
låtdlinut amerdlanerujugssuarnut —
tåssa inutigssarsiorneK inuitdlo eKiter-
tiniagaunerat avdlatdlo erKarsautiga-
lugit — suniuteKartugssaussut taimåi-
tumigdlo nukingiuneKarnerussariaKa-
raluartut tunugdliuneKarsimasorinar-
dlutik. erKaisissutigiumavara igpag-
ssaK landshøvdingip tungaveKartumik
OKautigingmago rejet pingårtumik er-
Karsautigalugit fabrikiliagssat inung-
(Kup. 18-ime nangisaoK)
Erling Høegh landsrådime
mavarput OKatdlinigssaK KanOK isu-
maKarfiginerå.
— aperKut taména månåkut angne-
russumik OKauseKarfigerusungilara,
Erling Høegh akivoK, tåssame uvdlor-
mut OKaluserissagssat avdlat oKatdli-
sigineKameråne sarKumiussiningssav-
nut pinaratik åmale tamatuma OKat-
dlisigineKamigssånut iluaKutausinau-
ssunik sarKumersoKarsinaungmat.
tåssauna inungnit Kinigaussup — avi-
siliortututdle — suliagssarigå inuit
erKarsautait påsiniåsavdlugit, påsiva-
ralo A/G-p årKigssuissoKarfiane uvav-
tutdle isumaKartoKartOK, tåssa ardla-
Kartut måne ingerdlatsinerme pingår-
nerussutigut ersserKigsaivfigineKar-
nigssaK aperKutigissalersimagåt. pe-
Katigalugulo sujunersutiginameKar-
poK Danmarkime nålagkersuinikut pi-
(Kup. 21-me nangisaoK)
ligheder, man i landsrådet i årevis har
drøftet uden på noget tidspunkt at ha-
ve været i stand til at overvinde dem.
Lad mig i denne forbindelse erindre
om befolkningskoncentrationen, som
man igår drøftede det meste af dagen
uden at være i stand til at komme
problemets løsning nærmere, sådan
som det også har været tilfældet i de
sidste 9—10 år. Ja, det er måske ikke
for meget sagt at påstå, at problemet
aldrig har set så håbløs ud som i dag.
Og det fortvivlede ved situationen
idag er, at problemet ikke synes at
skulle blive mindre alvorlig i de næste
(Fortsættes side 17)
Oplæg til interessante
debatter i landsrådet
Erling Høegh om dagsordenspunkt, der bidrog til at inspirere afsnit i
leder i A/Gs sidste numer.
OKaluserissagssat soKutiginatttiodlit.
Erling Høegh OKauseKartoK, landsrådime uvdlormut OKaluseri-
ssagssat ilåt, A/G-me normorume kingugdlerme agdlautigissat
pingårnerssane isumagssarsivfiusimassoK pivdlugo.
Grønland den landsdel i riget
der trænger mest til hjælp nu
Alvorlig understregning af, at situationen i Grønland kræver energisk
indsats ud over 57-millioner kr.-planen.
3