Atuagagdliutit - 07.08.1959, Blaðsíða 11

ssmm&muwm
GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årnigss. Ansvarshavende: Jørgen Felbo
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum
tlf. 845894
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Sydprøven: Udstedsbestyrcr Jacob Nielsen.
Julianehåb: Kredsdommer Klaus Lynge. Narsscuc Pastor Gerh. Egede. Arsuk: Fend-
rik Heilmann. Frederikshdb: Skoleleder Bastionsen, overkateket Mathæus Tobiassen.
Fiskenæsset: Kateket Bendt Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, lærer
Bent Gynther. Holsteinsborg: Kommunalbestyrelsesformand Knud Olsen, lærer Ebbe-
sen. Godhavn: overassistent Erup, kredsdommer Peter Dalager. ICutdligssat: Egede
Boassen, Anda Nielsen. Egedesminde: Knud Abeisen, radiosondeassistent Jørgen
Fischer. Jacobshavn: Telbet. Dalsgaard, Marius Sivertsen. Christianshåb: Jørgen Pe-
tersen. Claushavn: Fritz Fencker. Umanak: Pastor Rasmussen, overkateket Edvard
Kruse. Upernavik: Overkateket Knud Kristiansen, erhvervsleder Hendrik Olsen. Ang-
magssalik: Radioassistent Erik Willumsen. Kap Tobin: Sondeassistent Ib Tøpfer.
årsabonnement i Grønland 15 kr. pissartaganarneK uk. Kalåtdlit-nunåne 15 kr.
do. i Danmark 18 kr. do. Danmarkime 18 kr.
do. i udlandet 25 kr. do. nunanc avdlane 25 kr.
Løssalgspris: 60 øre pisiarineKarnerane: 60 øre.
NCingmc sinerissap kujatdliup naniteriviane nanitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
___________________________________________________________________>
Frihed er det bedste guld
„Der er hos befolkningen sket en mentalitetsændring. Som medvirkende
hertil kan man bl. a. pege på, at radioavisen fylder folk med beretninger om
strejkesjov m. m. Det giver grønlænderne ideerne".
Disse ord stod for nogen tid siden at læse i Umanak-bladet, og de var frem-
sat af byens kolonibestyrer i et fødselsdagsinterview. Vi vil gerne standse
et øjeblik ved udtalelsen. Det er svært at se, hvor meget den fødselerende
kolonibestyrer har lagt i ordene, mn det er ikke svært at se, at folk udefra,
der måtte få udtalelsen i hånden, vil kunne få sære fornemmelser på grund
af ordene.
Idet vi gerne giver ophavsmanden en bred margin for at have sagt det ci-
terede med et smil i øjnene, føler vi os dog nødsaget til at erklære os helt og
aldeles uenige i udtalelsens umiddelbart pålydende værdi.
Grønland er et fattigt land. Det er blevet sagt adskillige gange under de
sidste dages møder i landsrådet. Mange gode kræfter søges nu koncentreret
om at trænge fattigdommen så langt tilbage, som forholdene heroppe nu en-
gang giver mulighed for. Men een rigdom skulle der nu være uhindret adgang
til, — den rigdom der omtales i den danske verselinje „Frihed er det bedste
guld". Grundloven sikrer ikke Grønland høje lønninger, levestandard på linje
med alle andre danske landsdele, stor produktion o.s.v. Disse ting vil, i det
omfang forudsætningerne overhovedet er til stede, alene kunne sikres ved
hårdt arbejde, godt samarbejde og nødvendige investeringer. Men grundloven
sikrer den frihed, der altså ifølge digteren — og ifølge vesteuropæisk opfat-
telse i almindelighed — er „det bedste guld".
A/Gs og radionyhedstjenestens redaktion ser det som en af sine hoved-
opgaver at stå vagt om denne frihed. Uanset redaktionens økonomiske for-
bindelse til landsråd og stat må den således afvise ethvert tilløb til begræns-
ninger i sin frihed og være talsmand for, at de demokratiske friheder iøvrigt
ikke gåes for nær.
Radioavisens opgave er et orientere om, hvad der faktisk sker i Grønland,
i resten af Danmark og i udlandet. Er der „strejkesjov" et eller andet sted, for-
tæller radioavisen det! Er der årsdag for drabet på en svensk landshøvding
på Bornholm, beretter radioavisen også gerne det! Redaktionen regner ikke
i noget af tilfældene med, at den grønlandske befolkning vil „få ideer" af ny-
heder som de nævnte, og navnlig ville vi finde det beklageligt og uhensigts-
mæssigt, om den borholmske nyhed havde den virkning. Vi frygter det imid-
lertid slet ikke, eftersom vi mener, at den grønlandske befolkning, der med
grundloven fik sikret sine frihedsrettigheder, også har modenhed og format
til at bære friheden! Derfor har redaktionen stedse taget afstand fra enhver
form for censur heroppe og må også gøre det i det her nævnte tilfælde.
A/Gs og nyhedstjenestens redaktion er ubelastet af parti-politisk opfattelse
og grønlandspolitisk fraktions-tilhørsforhold. Dens opgave er at orientere, at
fremme og opelske den frie debat og at kommentere frit og ubundet ud fra
bedste skøn fra sag til sag.
Også for en fattig redaktion er frihed det bedste guld, — som den våger
nøjeregnende og gnieragtigt over i befolkningens og selvrespektens interesse.
kivfåungissuseK — tåssa
— pisussut pitsaunerpåK
„kalåtdlit encarsartausiat avdlångorsimavoK. tamatumungalo pissutaussu-
tut ilåtigut OKautigineKarsinåuput, radioavisime suliumajungnaernikujungnik
avdlanigdlo encartorneKartartut. tamékuna issuainigssamik kalåtdlit isuma-
tårtortilersarait." _ '
Kanigtukut tJmånap aviséråne taimatut agdlagsimassoKarpoK, tåvane niu-
vertup inuvigsiornerminut tungatitdlugo aperssorneKardlune OKauserissainik.
OKauserissaK tamåna unigfigitsiarniarparput. takusavdlugo ajornakusoraluar-
poK niuvertoK inuvigsiortOK ilumut taimatut isumaKardlune OKarsimanersoK,
KularissariaKångilardle atuartut ikingitsut OKauserissat tåuko atuardlugit
OKamisimåsassut: takasingåsit!
méssa isumaliorsinaugaluardluta taima ingassagtigissumik encarsauteKara-
ne Kungujugdlunile agdlåt niuvertoK OKarsimåsassoK, taimåitoK avdlatut ajor-
nartumik OKartariaKarpugut, niuvertup onauserissaisa issuarneKarnerat nå-
pertuinardlugo påsineKarsinaunerat isumaKatigingitdluinarigput.
Kalåtdlit-nunåt pitsuvoK. landsrådime uvdlut kingugdlit atautsiminerme
tamåna ardlaleriardlune taineKartarsimavoK. månåkut avKutausinaussut
åssigingitsut atordlugit pitsussuseK, måne pissutsit periarfigssaicartitsinerat
nåpertordlugo, sapingisamik migdlisarniarneKalerpoK. pisussutdle atauseK
akornuteKångitsumik pineKarsinaussariaKarpoK, — pisussut Kavdlunåt eri-
narssutåne versit ilåne oKautigineKartoK måna: „kivfåungissuseK — tassa pi-
sussut pitsaunerpåK". inatsisine tungaviussune Kalåtdlit-nunåmiut isumang-
naitdlisaivigineKångitdlat akigssarsiarKortunigssamik, Danmarkip ilainisut
avdlanisut inunikut atugarigsårnigssamik, angnertumik niorKUtigssiornigssa-
mik il. il. taimailissoKarnigssånut avKutigssausinaussut nåpertordlugit tamåko
måne anguneKarsinaussugssåuput, ilungersordlune sulinikut, suleKatigigdluar-
nikut pissariaKartunigdlo aningaussinikut kisiåne. inatsisinile tungaviussune
taineKarpoK kivfåungissuseK taigdliortup OKautigisså europamiutdlo kitdlit
erKarsartarnerat nåpertordlugo tåssaussoK — „pisussut pitsaunerpåK".
A/G-p radiaavisivdlo ånrigssuissoKarfiåne suliagssat pingårnerpåt ilåtut
issigineKarpoK kivfåungissutsip tamatuma igdlersorneKarnigsså. årKigssuisso-
Karfik aningaussat tungaisigut landsrådimut nålagauvfingmutdlo atåssuteKa-
raluartoK, tamåna akingmigfiginago årKigssuissoKarfiup kivfåungissuseKarne-
ranik sukutdlunit kigdliliniarneK akerdlilerneKartugssauvoK, årKigssuissoKar-
figdlo OKalugtussugssauvdlune naligingmik pineKarsinautitaunikut kivfåungi-
ssutsip isumangnaitdlisaivfigissai inimigineKarKUvdlugit. radioavisip suliag-
ssarå nålaortut tusagagssiniåsavdlugit Kalåtdlit-nunåne, Danmarkime nuna-
nilo avdlane ilumut pisimassunik. sume ardlåne „suliumajungnaernikujoKar-
pat“ radioavisime tamåna ilånguneKartugssauvoK. svenskit Bornholmime
landshøvdingiata toKutauneranit ukiut ima amerdlatigissut Kångiusimagpata,
tamåna åma radioavisime erKaineKåsaoK. årKigssuissoKarfiup tungånit naut-
sorssutigineKångilaK tusagagssat taimåitut autdlarniutigalugit kalåtdlit „isu-
matårtortineKalisassut" tamåkuninga issuainigssamut, pingårtumigdlo aju-
ssårutigisimåsagaluarparput Bornholmime landshøvdingimik toKutsinermik
nalunaerut måne issuarniarneKalersimåsagaluarpat! tamåkuningale taineKa-
rérsunik tusagagssissarnigssaK ånilångåssutigingivigparput isumaKaravta ka-
låtdlit inatsisine tungaviussune kivfåungissuseKarnigssamik isumangnaitdli-
saivfigineKarsimassut, ima inersimatigilersimassut kivfåungissuseK tamåna
pugtåsinangorsimavdlugo påsisinångorsimavdlugulo kivfåungissutsip suna
piumassarigå Kanordlo ilioråine erKortuliornerussoK. taimåitumik avatånit
nåkutigineKarnigssaK OKartugssauvfiginiarneKarnerdlo årKigssuissoKarfiup
akueriumångituartugssauvå. åmalo mauna taineKartumut tungatitdlugo tai-
mailiorumavdlune.
A/G-p radioavisivdlo årKigssuissoKarfia partit åssigingitsut isumånit naner-
torneKångilaK, Kalåtdlit-nunånilo nålagkersuinermut tungatitdlugo åssigl-
ngitsunik aulajangiussaKartut ardlåinutdlunit atåssuteKarane. årKigssuisso-
Karfiup suliagssarå pisimassunik tusardliniåsavdlune, nøKisimaneKångitsumik
OKatdlineK sujuarsarniåsavdlugo, isumilo nåpertordlugo ajunginerpåmik, na-
KisimaneKéngitsumik noKitåungitsumigdlo suliagssat OKauserissatdlo åssigi-
ngitsut navsuiauteKarfigisavdlugit.
amåtaoK årKigssuissoKarfingmut pitsumut kivfåungissuseK tåssauvoK pisu-
ssut pitsaunerpåK, susupagineKånginigssaK inuitdlo pingårtitait isumagalugit,
årKigssuissoKarfiup erKordluartumik tigumatututdlume agdlåt igdlersorta-
riaKagå.
Grønlandske elevers Danmarksophold
Igennem det sidste år har der kunnet spores en lykkelig udvikling m. h. t.
forståelsen for det danske sprogs betydning for navnlig den grønlandske ung-
dom. I mange udtalelser og indlæg er det understreget, at den grønlandske
befolkning nærer og altid vil nære dyb kærlighed til det grønlandske sprog
og vil værne om det, men samtidig er det fremhævet, at beherskelse af det
danske sprog er en af de vigtige veje til fremgang for ungdommen her i lands-
delen. Augo Lynges sidste artikel her i bladet, der handlede om dette emne,
er et vigtigt dokument i den grønlandske udvikling.
Nu har skoledirektøren i landrådet peget på, at de grønlandske realskole-
elevers tilegnelse af dansk er afgørende vigtig og bør lettes. I den forbindelse
nævnte skoledirektøren, at et 1-årigt Danmarksophold med skolegang for alle
vordende realskoleelever ville være et hensigtsmæssigt middel i denne sam-
menhæng.
Skoledirektøren stillede et regnestykke op, der viste ,at udgiften til 40 ele-
vers ophold og skolegang i Danmark i eet år ville blive ca. 250,000 kroner,
men at der samtidig ville kunne spares 210,000 kr. ved at eleverne var væk
fra realskolen. Den reelle udgift skulle således være ca. 1000 kroner pr. elev,
og man forstår, at skoledirektøren fandt denne udgift beskeden målt med de
resultater, som et sådant år i Danmark ville kunne give.
Vi føler os overbevist om, at skoledirektøren har ret i denne anskuelse. Og
ligesom det blev gjort i landsrådet vil vi pege på, at der ikke alene vil være
tale om sprogmæssige resultater, men også om et højst velkomment bidrag
til grønlandske unges forståelse af danske forhold og problemer, tænkemåde
og levesæt. Og sådanne bidrag er der brug for.
Vi tror at tanken vil blive ført ud i livet, ikke alene fordi skoledirektøren
ofte har afsløret evne til at sætte ideerne inden for sit arbejdsområde igen-
nem, også når de havde langt mere vidtrækkende økonomiske konsekvenser
end i dette tilfælde, — men navnlig fordi tanken forekommer indlysende rig-
tig og behovet for en gennemførelse er oplagt.
kalåtdlit iliniartut Danmarkimitarnigssåt
Kavdlunåt OKausisa — pingårtumik kalåtdlinut inusugtunut — ilikåsavdlu-
git pingåruteKarnerat ukiune kingugdlerne påsineKariartuinarsimavoK. OKau-
serissane atuagagssianilo ilångussane ardlaligpagssuarne erssendgsarneKar-
tarsimavoK kalåtdlit OKautsitik pingårteKigait, KaKugumutdlunitdlo asavdlu-
gitdlo tématsailiorniarait, peKatigalugule taineKartarsimavoK Kavdlunåt OKau-
sinik ilikarsinauneK måne inusugtut sujumukarnigssånut avKutigssat pingår-
tut ilagigåt. Augo Lyngep atuagagssiame uvane ilångusså kingugdleK tama-
tuminga erKartuissoK, Kalåtdlit-nunåne ineriartornerme agdlagauvoK pingår-
tOK.
måna skoledirektørip landsrådime tikuarpå kalåtdlit realskolime iliniartut
Kavdlunåtut ilikarnigssåt pingårdluinartoK OKilisaivfigissariaKartordlo. skole-
direktørivdlo taivå ajungitdluinåsagaluartoK realskolime ilinialersugssat ukiOK
atauseic DanmarkimérKårtåsagpata.
skoledirektørip nautsorssuinera nåpertordlugo iliniartut 40 ukioK nåmag-
titdlugo Danmarkiminerat 250.000 kr. migssiliordlugit akeKartugssauvoK,
OKautigåle tamåna peKatigalugo 210.000 kr. ilevKårneKarsinåusassut iliniartut
realskolemit Kimagusimaneratigut. taimåitumik aningaussartutigssat iliniar-
tumut atautsimut nautsorssutdlugo 1000 kr. migssåinltugssåuput, tupingnå-
ngilardlo taimatut aningaussartuteKarnigssaK ingassagingivingmago ukioK
atauseK Danmarkimlnerme pigssarsiarineKarsinaussunut nalerKiutdlugo.
Kularingilarput skoledirektøre tamatumunåkut erKortumik isumaKartoK.
sordlo landsrådime oKautigineKarérsoK taimatutaoK uvagut tikuarniarparput
tamåna Kavdlunåtut ilikarnerunigssåinarmik kinguneKartugssåungitsoK, åma-
le Danmarkiminermikut kalåtdlit inusugtut påsissaKåsagaluartut Kavdlunåt
nunåne pissutsinik, Kavdlunåt ajornartorsiutåinik, inunerme atugåinik enrar-
sartausiénigdlo. taimatutdlume påsissaKarnigssaic atorfigssaKartineKarpoK.
isumaKarpugut taimatut erKarsaut piviussungortineKarumårtoK, una pinar-
nago nalunginavtigo skoledirektørip ernarsautit sulinerminut tungassut må-
nåkut ei-KartorneKartumit aningaussatigut angnertunerussumik kinguneKar-
tugssaugaluit ilungersutdlugit nåmagsiniarneKartitarai, påsinarmatdle erKar-
saut erKordluinartussoK tamatumalo nåmagsineKarnigsså pissariaKardluinar-
tOK.
11