Atuagagdliutit - 07.08.1959, Blaðsíða 21

PETER FREUCHEN:
»K’ imugseriarssuarme
piniartut...«
(inuit arKe atuagkame agdlagsi-
massut atuagkap nugtemerane å-
ssilivdluåinagéuput. — nugt.)
umassuarénguit tamåkua uvanga
misigssugarissorujugssuvéka. ilåne-
åsit misiligujunga: tulujuk nuerssa-
gaK kumangnik ulivkåvigsoK tigoriar-
dlugo imånut taratsumut kinipara na-
lunaenutap akunerine 24-ne. kineriar-
dlugo manivdlugo panerseréravko pa-
nermat ativara. sivitsoriångitsoK uma-
ssuarKat kingumut umalerput erninar-
dlo pissusertik kingumut ativåt. åma
ilåne kumait angnersiualåriardlugit
igalåmininguamut Kiimuataussångua-
mut ikivåka issilerugtorneranilo uv-
dlut sisamat silamititdlugit. taimane
50 grader celcius sivnerdlugit issigpoK.
taima issigtumiteréravkit inimut er-
Kiipåka agssangmalo Kåvénut ilivdlu-
git. tåssuguinaK Kerinermingnit aug-
put, erninardlo nisutik aulariartitaler-
pait — ingerdlalerputdlo, sordlume
asule singussatdlatsiåinarsimavdlutik.
umassuarKat tamåkua inungnit su-
ngiussisimångitsunit taimågdlåt nuå-
narineKarténgitdlat. uvanga påming-
naringitdluaussarpåka, eskimutdlume
taimåiputaoK, kisiåne Pablop Rock-
wellivdlo agsorujugssuaK påmingna-
rait, Usukutåvdlo kumagtingmatik
nuanårutigingeKalugo.
aKaguane sila KinerfigivigsorssuvoK
anoritånguaKarane, kisiåne sikut sule
akunisiugagssåunginguatsiaKalutik.
taimåinera nuånaringivigpara, måssa-
me sikut ingerdlaornerata kigdlormut
autdlaruteKingmatigut — Kap Yorkip
tungåinavianut. taimaiginåsagpat av-
dlatut ajornartumik Thulimut utinar-
tariaKåsunga Thomivdlo KeKertånut
ingerdlaniaraluarnerput taimaitinar-
tariaKåsavdlugo. tauva angatdlåssavut
ThulimiginartariaKaratdlåsåput sikut-
serdlugo, sikoriarpatdlo upernaler-
Kautåne Kimugsimik Uperniviliarsi-
nåusaugut. taimailiusaguvta avdlatut
ajornartumik umiarssuarmik arfang-
niumik nåmagtugagssaKåséngilagut —
kujasingnerussumilunime nåmagtui-
nigssavtinik ilimasugtariaKarata uper-
narKingnigssåta tungånut, taimåitu-
migdlo aulajangerpunga uternialersi-
nanga uvdloK atauseK imalunit uvdlut
mardluk nautsorssuerKårniardlunga.
åmåtaoK imarnerssaKartinago umiat-
siaK taimak OKimaitsigissoK sikukut
ingerdlåniarsinåungilarput, taimåitu-
mik uvdloK tåuna tangmårsimavfivti-
niginarpugut.
tauvale uvdloK tåuna iluliarujug-
ssup nagdliutdlune ånåukujåtigut. ilu-
liarujugssuan tåuna tangmårsimavfiv-
tinit meterit untritigdlit ardlaKångit-
suinait migssiliordlugit ungasigtigaoK,
téssångåinardlo — iluliarujugssuit pi-
ssarneråtut — tungåinavivtinut inger-
dlalerpoK. sikut aulagsångikaluarput,
ilulissatdlume avdlat inimingnit niki-
ngitdlat; kisiåne iluliarujugssuaK
ingerdlalerpoK, nuånåleKaugutdlo. ila,
tupingnaKaoK issigissap alutornåssu-
sia, kisiåne taimak alutorssarnigssav-
tinut pivfigssaKangangilagut, pinasu-
artariaKarpugut, sujunerfigpume to-
råginavigdlugo ingerdlalermat, imar-
nerssångortitålo iluavigsoK ingerdla-
vigilerparput. sordlume-una avKutig-
ssiutinaråtigut — ilame nuånlssusia!
iluliarssuaK ingerdlaniardlune tåsså-
ngåinaK unigpoK nikeriarKiganilo. er-
Kaimavara ukiut ardlagdlit Kångiutut
kingumut takugavko tåssane iniminit
sule nikisimångitsoK, imågdlame
taimane avKutigssiussinera iluaKuti-
gårput. manalo Bushnanip KeKertå
KanigdlingåtsiaréKårput, taimåitumig-
dlo isumerpugut umiatsiårput sikukut
uniardlugo KeKertaK anguniaraluarni-
ardlugo.
angalaKatima sikumiginarnigssartik
nuånarisimanago nunamik tungmaga-
Karnigssartik KilanåringuatsiaKåt Ke-
Kertardlo angorusunguatsiaKalugo.
uvangame ama KeKertaK angorusoKå-
ra, ukiortinago sikut akutdlaumissug-
ssaujungnaertut påsigavko, umiatsiåra
KeKertamut tåssunga Kimåninåsa-
gavko. upernarnigssåta tungånut er-
numanångitsumik KeKertame tåssani-
sinåusaoK, tauva sikorigseriarpat
Thulemingånit Kimugsimik aisinauju-
mårpara.
☆
nanorsiornivta aKaguaguane kisame
— måssalo umiatsiarput sikukoruner-
mit Kasutavigdlardluta — sikup Kiipå
tikiparput, tåssalo KeKertap erKåne
imarnerssamut pivdluta. tamavta Ka-
sutavigsimagavta tangmårninaleréra-
luartugut MerKUsåK ileKimisaortuinar-
poK. ingerdlarKerKuvåtigut KeKertaK
uiariaruvtigo ilisimassane Kangåtå or-
Kivfigisinaussarput tikisagavtigugOK.
uvanga sujornatigut ardlaleriardlunga
Bushnanip KeKertånitarnikuvunga,
kisiåne Kangåtamik orKivfiusinaussu-
mik atautsimigdlunit nåmagtuisima-
nanga. téssamiuna suj umoruj arput:
inigssaKardluardlunilo KingortujuvoK,
kisiåne sigssamut Kaningnermit ulug-
tagauvdlune. taimågdlåme umiatsiåv-
tinik Kårusup Kingorparteravta. Mer-
KUsåK avorKåråra Kårusup ulugtagau-
neranik OKalugtutingingmatigut, utor-
Kauvdle Kårusune usorssisimåssutigi-
ssorujugssuvå.
„inunertugaluarnaruj ok ; orKisimav-
figssardle-una umiatsiåmik putdlavi-
gissariaK atausituaK kisiat nåmagtor-
simagiga!“ tåssa akissutå.
igdliarnartanik ingassavigpoK, ar-
dlagdlitdlo panivfårigsut sujumorpa-
vut, ilorrisimålerpugutdlo. aKaguane
siagdlersukasiuvdlune KinerfilugpoK,
taimaingmat orKisimavfigput KUjarut-
dluinarparput. åmalo saviup kajunge-
rissaKarfia Kanigdlissoratdlardlugo
puj orsiuput tatigisinauj ungnaeravtigo
periusigssaileKivdluinarpugut, måssa-
me åma pujortorssungmat. avdlatut
ajornarmat Bushnanip KeKertånigina-
ratdlalerpugut. eskimut taissarpåt
„SagdleK“mik, Kularnångitsumik Kap
Yorkimit takugssaunera pissutigalugo.
kujatånit aggerdlune K’imugseriar-
ssuardlo avKutigerérdlugo ersseråine
avdlauneK ajorpoK nunamut nutåmut
pilerdlune. KeKertaK tåuna tingmiaKa-
ranilo umassunguaKångilaK, aorrit-
dlunime tikiuitsuvåt. eskimut ukiume
KaKutiguinaK tikitarpåt, aussaunerane
tikineKångisåinarpoK.
(normume tugdl. nangisaoK)
OKaluserissagssat
soKUtiginautigdlit
(Kup. 3-mit nangitaK)
ssortat månåkornit angnerussumik
Kalåtdlit-mmåne pissutsinut soKutigi-
ssaKalemigssåt. tamåna sujuligtaissup
angmaivdlune OKauserissamigut er-
ssersipå, tTmånamitdlo ilaussortap
angmainerme oKauserissaine tamåna
erssersineKardlunisaoK. sordlo A/G-me
OKautigineKartarérsoK fru Johansenip
kigsautiginartipå ministerit tikeråku-
lårnerunigssåt. taimaingmat misigisi-
mavunga OKautigineKarérsutut suju-
nersuteKarriivkut landsrådime ilau-
ssortanit avdlanit Kinersissunitdlo i-
sumaKatigineKåsavdlunga, neriutigå-
ralo kalåtdlit tamatumuna kigsautigi-
ssait landsrådime OKatdlin'igssame er-
sserKaringnerussumik påsinarsiumår-
tut, nålagkersuissunut folketingimut-
dlo ilitsersussissugssamik Kåumatinilo
tugdligssane Kalåtdlit-nunåne radio-
me avisinilo OKatdlisigerKingneKaru-
mårtumik.
F.
Oplæg til interessante
debatter i landsrådet
(Fortsat fra side 3)
antagelig vil komme som følge af mit
forslag. Det er nu engang en folke-
valgt repræsentants — såvel som en
pressemands — opgave at føle sig frem
til, hvad der rører sig i befolkningen,
og jeg forstår at A/Gs redaktion lige-
som jeg har den opfattelsce, at mange
heroppe spørger efter klarhed på
mange væsentlige områder. Samtidig
er man indstillet på, at de politiske
myndigheder i Danmark i højere grad
end hidtil må interessere sig for grøn-
landske forhold. Det fremgik jo også
af formandens åbningstale og af Uma-
nak-medlemmets tale ved åbningsmø-
det. Fru Johansen efterlyste, som A/G
og andre tidligere har gjort det, hyp-
pigere ministerbesøg i Grønland. Jeg
føler således, at jeg hverken står ale-
ne i landsrådet eller i befolkningen,
når jeg har foreslået en drøftelse som
den omtalte, og jeg håber, at landsrå-
det vil kunne nå til en afklaring af
grønlandske ønsker på dette område,
der kan være retledende for regering
og folketing, og som vil være egnet til
videredebat i radio Og presse i Grøn-
land i de kommende måneder.
F.
Rejetrawl
har vi leveret til Grønland
i 25 år.
Christensens
VAADBINDERI %
SKAGEN • TELF 414 77 • ETABL.1879
STRIK
de rigtige ting med de
rigtige materialer
Strikkegarn af alle typer. Skriv
til specialforretningen og få de
rigtige garner. Skriv efter gratis
katalog med 125 illustrationer
over danske strikkeopskrifter
med nøjagtig oplysning om garn-
forbrug, priser og farver. De
kan også låne os en opskrift, og
vi sender Dem det rigtige garn.
Vi indretter os specielt på for-
sendelse af garn til Grønland.
,Strik
Hovedvejen 129, Glostrup
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S
KØBENHAVN
FERD’NAND
Nu falder mutters
hammer
&
uvangale må-
ssåkut
21