Atuagagdliutit - 07.08.1959, Blaðsíða 15

AKTIESELSKABET
DET DANSKE
KULKOMPAGNI
KØBENHAVN
danskit aumarutigssaerniar-
tut penatigit
RECORD
SKRAA
holder smagen
længere!
3-delt
S RECORD
lp. SKltAfA mmmrn
S| vm '"3S
Dobbelt
sovseti
sukulugssaK pitsaoKatcKangitsoK
Kivdlålugtumik pulik
avdlanit mardloriÅumik ivsenarneruvoK
taimåitumigdlo sivisunerujugssuarmik
susungneKartardlune.
BRØDR. BRAUIM
Danmarkime sukulugssaliorfit angnersåt
En rigtig arbejds-
støvle mel imi-
teret lammeskind
og formstøbt sål.
Sort og brun.
Størrelse 40 til 48
kamigpait sutdli-
sit merKulersug-
kamik savårKap
amlssåvanik ilu-
paKutlgdlit nr.
40—48 angissu-
sigdlit. — Kerner-
tut kajortutdlo.
CODAN
KVALITET
Det skal være godt —
det skal være GULD-SEGL
kamigpait skutdlo pitsauvdluartu-
sagunik — tåssalo GULD-SEGL
nalunaeKutaringitsusanago.
(nup. sujulianit nangitaic)
ssaiautaussut aulajangersimångitsut
ilaortomeKåsåpat? tamåna avgorner-
sinermut Kanga periautsimut uterså-
riamertut issiginarsinauvaralunit. å-
malo tapissutigssap ilagssatsiarssuara-
luanik migdlisaissuginarpoK.
uvdlune måkunane aulisartortavut
nangmingneK sulinermikut pigssarsi-
aisigut, aulisagkat kisa Kagfagtine-
risigut angnertunerussumik tunisigik!
fabrikit sanaortugagssat akisoKissut
angnerussumik angatdlateKardlune
aitsåt namagtumik suliagssineKarsi-
naugpata aulisartut nangminerpiaK a-
kigssarsirigsinermikut angatdlatigssa-
mingnut akigssat'ik autdlarKautigssa-
tigdlunit pigssarsiarilisigik! isuKavig-
pungame aulisartut nangminérdlutik
nuånårutiginerusagåt sulinermikut
angnertunerussumik pigssarsiatik a-
tordlugit tamåukua angusinaugaluaru-
nikik, måkua nålagauvfingmit OKili-
sainerit avdlat pivatdlåmagit. igdlu-
me taorsigagssarsissarfingmit taorsi-
gagssarsiat pissuseKameråtut angat-
dlatigssat angnerussut pisineKåsagpa-
ta, aulisartunut nuånerpatdlåsångilaK.
ukiune måkunane tunissinerme aki-
ussartut, silarssflvdlo pissaunere av-
dlångoriatångigpata kiavdlunit Kula-
rutigisinåungilå, kalåtdlit aulisartuisa
tunissamikut 10,000 tons angungitsor-
naviångikait. taimåitumik Kulamaute-
KångilaK aulajangersimassumik aula-
j angersimångitsumigdlo akigssaiau-
taussartut migssiliukånerdlugit ilisi-
masimagåine, sårugdlit akisa saniati-* 1 2
atigut akigssaiautit ilårtungikaluar-
dlugit Kagfasingnerusinaugaluamerat.
tassalume åjuna ajoKutaisa ilåt: Ka-
låtdlit-nunåta ilåne sivikitsuarKamik
sårugdleKartartume aulisartut tapisi-
agssatsiarssuaralue aningaussaiautinuti
avdlanut atomermik mingneralårssu-
ångortarmata. imalunit: „tapisiaKar-
nigssåt Kularnarsisangmat“.
Tuma.
Udsfedsbesfyreren — og ligestillingen
(Fortsat fra side 5)
har jeg fordybet mig i drøftelserne om
de grønlandske udstedsbestyrere. End-
videre har jeg været optaget af at
læse vor nu afdøde folketingsmedlem
Augo Lynges udtalelse om de grøn-
landske udstedsbestyrere, hvor han
omtaler de stadig stigende udgifter,
som en grønlandsk udstedsbestyrer
har. Efter min overbevisning er den
størfste grund til de stadig voksende
udgifter blandt andet:
1. De grønlandske udstedsbestyrere
får for lidt i forhold til hvad der
kræves af dem.
2. Udstedsbestyrerne opholder sig
altfor længe på samme udsted,
og de har ingen ferie udover den
almindelige.
Lad mig lige kommentere det oven-
nævnte:
Jeg vil bruge et eksempel.
1000 — og 600 kr. for samme arbejde
En dansker har trukket sig tilbage,
efter at have arbejdet som arbejds-
mand et eller andet sted i Grønland,
men efter en tid tager han atter til
Grønland og bliver bosiddende og får
sig et boligstøttehus. På sit ophold i
Grønland begynder han at uddanne sig
til udstedsbestyrer, og han fuldender
sin uddannelse (jeg kan ikke udtale
mig, om han havde eksamen). Som ud-
stedsbestyrer får han ca. 1000 kr.
En grønlænder, som allerede har
stået sin læretid igennem, begynder
at uddanne sig til udstedsbestyrer.
Han har stået i lære i adskillige år i
butikken, på kontor, været beskæfti-
get med udendørsarbejde og været op-
synsmand for fiskeriet på bopladser-
ne. Han har været ansat i handelen i
næsten 19 år, og over 10 år har han
været udstedsbestyrer og ind imellem
vikarieret for andre udstedsbestyrere.
Det var i samme periode som før om-
talte danske udstedsbestyrer, men nu
omtalte fik siger og skriver under
600 kr.
For at sige det kort: De omtalte,
danskeren og grønlænderen, har sam-
me arbejde, og de udfører samme ar-
bejde. Mit eksempel viser, at man ikke
kan tage påstanden om ligestilling al-
vorligt.
Tilbage til min påstand om udsteds-
bestyrernes stadig voksende udgifter
i punkt 1.
(Fortsættes næste side)
GULD BARRE
sukulat silarssuarme tamarme tusåmassaK
den verdensberømte chokolade
kungikunut niuvertartoK
pkalon
En gros:
amerdlasfingordlugit pisiariniaråine:
WILLY RASMUSSEN & CO
HOVEDVAGTSGADE 6 - KØBENHAVN K
TOKALON ROSA SKIN FOOD
med Biocccl — den nye, miraku-
løse natcreme, der glitter ryn-
ker.
TOKALON SKIN BEAUTY be-
skytter huden 1 al slags vejr.
TOKALON DAGCREME gør hu-
den blød og smuk og er Ideel
som underlag for det verdens-
berømte TOKALON PUDDER.
TOKALON ROSA SKIN FOOD
Biocel’imik akulik — natccreme
aits&t sarKiimersoK, tupingnåi-
nangnjagtumlk ameringnardlu-
ne klname eKingasullngnemik
manigsalsinaoE.
TOKALON SKIN BEAUTY tåu-
ssuma silamut KanoK ikalua-
mutdlQnlt arnes Igdlersortarpft.
TOKALON DAGCREME amer-
mut k i 11] 1 i nard 1 un i 1 o amcrlng-
nasaoK, TOKALON PUDDER1-
nutdlo silarssuarme tusftma-
ssaussunut klname atdleautag-
ssaralgdluardlune.
Forhandles af Ole’s Varehus", Godthåb
åma niorsutlgal.
Nånyrne Ole’s Varehus“ip taimåttul
-■Mand cdltid
Kaffe og Ritli-
kavfe Richs-ilo Kalipautigigdlutigdlo, kimeKardlutigdlo,
mamardlutigdlo aungnertusårivdluarnarneruput.
15