Atuagagdliutit - 07.08.1959, Blaðsíða 6

... mild
American flavor
LL MINERVA special
model 1959
er formgivet af arkitekt
Ib Kofod-Larsen M.A.A.
Det lave, raffinerede
teaktræs-kabinet rummer en
fuldvoksen radiomodtager
med 5 bølgeområder, 6 rør,
dobbelte ferritantenner
samt langtrækkende FM.
Kan udbygges med
LL-transistorforstærker.
LL MINERVA special
model 1959
1 peKutiliagssanik titartai-
j. ssartumit titartaissartut-
dlo peicatigigfiånut
g" ilaussussumit Ib Kofod-
si Larsenimit iluserigsa-
g gauvoK.
'S igdlerfiussartå pukisår-
ft toK kussanartordlo ima-
c KarpoK radiomik tat-
dlimanik ujardlerfigssa-
lingmik, arfinilingnik
& Kutdlilingmik, mardlo-
e Kiussamik saviminermik
g1 akuitsumik anteniling-
•g mik, FM-migdlo unge-
s' sigsunut atorsinaussu-
" mik.
ilånguneKarsinauvor-
I taoK LL-p OKalugtartu-
nut såkortusautå.
LINNET & LAURSEN A/S
Apollovej 31 — Københ. Vanløse
„Uanstændigt og
særdeles uheldigt’ ’
Uro blandf radiopersonale og funktionærer
Redaktionen har modtaget følgende
med anmodning om optagelse:
Radiooverassistenter og radioassi-
stenter i Grønland vil så indtrængende
det er os muligt, henlede de ansvarlige
myndigheders opmærksomhed på den
lønmæssige diskriminering, vi er gen-
stand for i forhold til det nyansatte
kontraktlønnede personale.
Den lønmæssige forskelsbehandling
er af en sådan størrelsesorden, at vi
finder den uanstændig og skadeligt
virkende på arbejdslyst og arbejds-
ydelse. En fortsættelse af denne de-
klassering mener vi ikke længere at
kunne tolerere. Det synes i høj grad
nærliggende at antage, at man fra
myndighedernes side har udnyttet
vore manglende muligheder for at
gøre os gældende i form af vor til-
stedeværelse ved forhandlingsbordet.
Vi finder det uanstændigt og særde-
les uheldigt, at flere telegrafbestyrere
og overassistenter med 10 års ancien-
nitet fra tidligere stillinger i stats-
tjenesten erholder samme lønning som
en nyansat kontraktlønnet radiotele-
grafist, der i visse tilfælde kort før sin
ansættelse i Grønland har afsluttet sin
uddannelse og faktisk begynder sin
elevtid heroppe. Ligeledes at en ra-
dioassistent med mange års erfaring
og praksis bag sig aflønnes med en
årsløn, der andrager over 3000,— kr.
mindre end den nyansatte kontrakt-
lønnede. Det er en kendsgerning, at en
radioassistent først efter 12 til 14 års
forløb — hvor slutlønnen opnås —
først da vil opnå den kontraktansattes
„begyndelsesløn".
Vi finder det forkert, at vi ved vor
ansættelse i tjenestemandsstillinger
måtte give afkald på vor anciennitet,
selv om denne var opnået i statens tje-
neste. Dette i modsætning til kon-
traktansatte, der medbringer 2/3 af an-
cienniteten fra tidligere ikke statsstil-
linger. Dette har bl. a. medført, at den
overordnede telegrafbestyrer og over-
assistent i adskillige tilfælde er (bety-
deligt) ringere stillet i forhold til sine
underordnede, der ydermere kan sup-
plere indtægten ved overarbejde, som
grundet den herskende underbeman-
ding og det stigende arbejdspres i for-
bindelse med nye arbejdsopgaver er
en daglig foreteeelse.
Den betydelige afgang af statstjene-
stemænd og andre funktionærer har
sin direkte årsag i de nye lønnings-
loves udformning. For vort vedkom-
mende tillige i de ovennævnte forhold.
Det er vor opfattelse, at man tilsigter
en gradvis forringelse af de fastansat-
tes ansættelsesforhold og lønvilkår
iøvrigt. Hvad der opnås hermed, står
os ganske klart! Den alt for store af-
gang, der i dag finder sted, vil stige i
takt med de forringede vilkår og højst
forskellige ansættelsesbetingelser in-
den for samme faggrupper med lige
uddannelse og anciennitet.
Man synes i overdreven grad at an-
tage, at vi her i landet for et betyde-
ligt ringere beløb kan opretholde en
levestandard som tilsvarende funktio-
nærer i Danmark. Ligesom man til-
lægger værdien af „fri“ lægehjælp,
tandpleje m. v. en betydning, der ikke
har bund i de faktiske forhold. Dette
gælder især de steder, hvor der hver-
ken findes læge eller tandlæge. Vi er
særdeles vel bekendt med de her
nævnte forhold på det sundhedsmæs-
sige område og erkender, det ikke kan
være anderledes i dag. Men at man
vil bruge disse „frie“ ydelser som et
egnet argument ved fastlæggelsen af
vore lønninger, kan vi på ingen måde
anerkende.
Endelig må man erindre, at vi ud-
sendte ikke alene konsumerer de mere
eller mindre asketiske fiskeprodukter,
der må have dannet grundlaget for
lønningskommissionens beregninger —
hvis sådanne er foretaget — og det i
betænkningen offentliggjorte 30-40
procents lavere prisniveau i Grønland.
Vi advarer mod en fortsættelse af
den førte personale- og lønpoliitik, der
sammen med igangsættelse af 30 pro-
cents fradrag i visse lønninger samt
indførelse af husleje m. v. uden tvivl
vil bevirke, at den i forvejen åbenbare
anstrengte personaleknaphed meget
hurtigt kan udvikle sig til det kritiske.
En udvikling, vi tilskriver de bevil-
gende myndigheders manglende ind-
sigt og indleven i de specielle arbejds-
vilkår, der kendetegner dagens Grøn-
land.
Godthåb, 29/7 1959.
W. Hansen, radioassistent.
»Hvid
slavehandel«
På alle offentlige kontorer i Grøn-
land hersker der i disse dage en fø-
lelse af tungsind. Grunden til denne
stemning er, at de udsendte funktio-
nærer er blevet stillet ansigt til ansigt
med en personalepolitik, der både
moralsk og økonomisk tangerer „det
glade vanvid".
Der er blevet afsluttet en ny over-
enskomst mellem Dansk Handels- og
Kontorfunktionærforbund og finans-
ministeriet, som på flere punkter be-
tyder, at man er ved at forstå, at selv
en funktionær bør behandles som et
menneske, men for denne menneske-
lighed måtte der åbenbart ofres noget,
og hvad er så nærmere end at ofre
dem, der er fjernest, nemlig funktio-
nærerne i Grønland.
Det faktiske billede ser således ud:
Der er åbnet muligheder for, at
funktionærer, der har gennemgået en
lærlingeuddannelse, fremtidigt vil bli-
ve aflønnet som assistenter, medens
funktionærer uden uddannelse afløn-
nes som kontorassistenter (en lønfor-
skel på omkring 200 kr. pr. måned).
Ligeledes gælder det, at man skal
aflønnes efter sin anciennitet i faget,
og ikke efter sin alder. Fremskridt,
der må hilses med tilfredshed. Hvad
er der så at gøre vrøvl over?
Ganske simpelt, sidstnævnte gælder
kun for funktionærer, ansat efter 1.
februar 1959. Alle andre veltjente
funktionærer er blevet solgt til „stang-
lakrids".
Er det en sådan personalepolitik, der
er den rigtige?
Er det rigtigt at stille funktionærer,
der i flere år har arbejdet støt og godt,
ringere end kolleger, der ansættes i
dag og i morgen?
Nogle vil sikkert sige — jamen, så
kan man jo bare sige sin stilling op og
blive genansat påny.
Men her er det jo netop, vi her i
Grønland er solgt. Her arbejdes der på
en to-årig kontrakt, hvorfor en sådan
ordning ikke kan lade sig praktisere
uden forhandling med Ministeriet for
Grønland. Og her er så salg nummer
to. Ministeriet vil ikke forhandle, men
henviser til den afsluttede overens-
komst, uden iøvrigt at beskæftige sig
med det centrale i problemet.
Hvad så? Ja, hvis ikke en forhand-
ling kan fremkaldes, må vi jo gøre vor
stilling op og eventuelt sige tak for den
tid, vi har haft i Grønland.
Foreningen af udsendte funktionærer.
Max Katzenelson.
A/s Dansk ilt- & brint-
fabrik
København
ilt- åma brintiliorfigssuaK
danskit peKatigit piat
København
Arbejdstøj
er efferspurgt overalt — fra
Thule i Grønland til Gedser i
Danmark.
HG-mærket er Deres garanti for
kvalitet.
sutdlisit
sumilunif piumåneKartarput —
Kalåtdlit-nunane Thulimlt Dan-
markip kujémut isua Gedser
tikitdlugo.
HG-mik nalunaeKutsigaugpata
KularissariaKéngifdlat
pifsagssusassuf.
H.GERMUTHCO
ROSKILDE
6