Atuagagdliutit - 16.09.1959, Blaðsíða 11

I-----------------------------------------------------------------
mmmmmtwm
GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årtcigss. Ansvarshavende: Jørgen Felbo
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Købenliavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum
tlf. 845894
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Sydprøven: Udstedsbestyrer Jacob Nielsen.
Julianehåb: Kredsdommer Klaus Lynge. Narssan: Pastor Gerh. Egede. Arsuk: Fend-
rik Heilmann. Frederikshåb: Skoleleder Bastianscn, overkateket Mathæus Tobiassen.
Fiskenæsset: Kateket Bendt Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, lærer
Bent Gynther. Holsteinsborg: Kommunalbestyrelsesformand Knud Olsen, lærer Ebbe-
sen. Godhavn: overassistent Erup, mester Emil Lindenhann. K’utdligssat: Egede
Boassen, Anda Nielsen. Egedesminde: Knud Abeisen, radiosondeassistent Jørgen
Fischer. Jacobshavn: Telbet. Dalsgaard, Marius Sivertsen. Christianshåb: Jørgen Pe-
tersen. Claushavn: Fritz Fencker. Umanak: Pastor Rasmussen, overkateket Edvard
Kruse. Upernavik: Overkateket Knud Kristiansen, erhvervsleder Hendrik Olsen. Ang-
magssalik: Radioassistent Erik Willumsen. Kap Tobin: Sondeassistent Ib Tøpfer.
årsabonnemenl i Grønland 15 kr. pissartagaKarneK uk. Kalåtdlit-nunåne 15 kr.
do. i Danmark 18 kr. do. Danmarkime 18 kr.
do. i udlandet 25 kr. do. nunane avdlane 25 kr.
Løssalgspris: 60 øre pisiarinenarnerane: 60 øre.
NCmgme sinerissap kujatdliup naKiteriviane nanitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
Landsrådssamlingen sluttet
Landsrådssamlingen 1959 er afsluttet. I sin afslutningstale sagde landsråds-
formanden, at en samlingsslutning ikke alene satte punktum for en periode,
men var at betragte som oplægget til noget nyt, — nyt arbejde, ny indspts,
nye overvejelser, alt på baggrund af rådets forståelse af de grønlandske pro-
blemers mangfoldighed og vanskelighed.
Nikolaj Karlsen sagde, at 1959-samlingen måtte betragtes som en af de vig-
tigste i landsrådets historie.
Og landsrådet har da også i år afgivet udtalelser om en lang række vigtige
og perspektivrige spørgsmål. Landsrådet er gået ind for et kommende sam-
fiskeri med færingerne og andre rigsfæller, landsrådet har udtalt sig om den
politiske og økonomiske målsætning i Grønland og anmodet folketinget om at
bidrage til at afklare en række problemer i denne forbindelse, landsrådet har
understreget betydningen af en fri presse i Grønland, landsrådet har erklæ-
ret sig indforstået med, at de kommende erhvervsanlæg i Grønland vil be-
tyde forskelspriser i ind- og udhandling, landsrådet har understreget nødven-
digheden af øgede bevillinger til erhvervsstøtten og dermed betonet betydnin-
gen af en udbygning bl. a. af Grønlands fiskerflåde, og man har sagt, at nye
bevillinger til erhvervsudbygningens anlæg må ydes, og at uddannelsen af
grønlændere til stillinger på de nye anlæg må fremskyndes.
Med disse og andre udtalelser har landsrådet tillidsfuldt anmodet folketing,
regering og bevillingsmyndigheder om at tage mange grønlandske spørgsmål
op til positiv og hurtig løsning.
Vi synes, at landsrådet har gjort et godt stykke arbejde, og det er givet, at
forventningen til, at oplæggene følges op på Christiansborg, er stor i Grøn-
land.
Endnu foreligger der intet konkret om en kommende principiel grønlands-
debat i folketinget. Man venter i Grønland spændt på tilkendegivelser fra
København i denne forbindelse. Landsrådet har understreget sit ønske om, at
Grønland bliver betragtet som en dansk landsdel — hverken mere eller min-
dre — som det hed i målsætningsudtalelsen.
Svaret fra København bør blive en folketingsdebat snarest, hvor landsrå-
dets principielle udtalelser drøftes indgående og sagligt med den i Grønland
ønskede afklaring af spørgsmålene for øje.
Det moderne Grønland synes aldrig at have ligget Danmark nærmere end
i dag. Lad nu Christiansborg gøre sit til, at afstanden formindskes yderligere!
»Grønlands-problemerne er
mangeartede og vanskelige«
(Fortsat fra forsiden)
Nikolaj Karlsen takkede administra-
tionens folk, hvis forarbejde havde
været af uvurderlig værdi for med-
lemmerne, og han takkede handelsin-
spektør Helge Andersen. Det var rig-
tigt med taknemlighed at bemærke, at
man med ham havde haft en dygtig
mand med i arbejdet. Nikolaj Karlsen
sluttede med at sige, at medlemmerne
med forventning så frem til næste
samling, og derefter erklærede for-
manden mødet og samlingen for slut-
tet.
„Kalåtdlit-nunåne ajor-
nartorsiutit amerdl. . . .
(Kup. 1-mit nangitaK)
inutigssarsiornerup piorsaivfigineKar-
nigssånik OKaloKatigingnerit, sava-
lingmiut autdlartitåinik atautsiméKa-
tigingningnek, kigsautigisaussutut a-
tautsimut aulisartalernigssamik suju-
nertaKartoK nålagkersuinikutdlo a-
nguniagagssat pivdlugit oicatdlmeK Ni-
kolaj Karlsen nangigpoK: — taimatut
ajungitsigissumik angussaicartoKarsi-
mangmat isumaKarpugut tamatumu-
nga mingnerungitsumik sujuligtaissoK
pissutaussoK. tåuna agsut Kujåssutig-
ssaKarfigårput. kingumut npånåruti-
galugo pasisimavarput oKauserissavut
sujuligtaissup pingårtitdluarsimagai,
takusimavarputdlo sinerissame ang-
nertoKissume pissutsit pivdlugit påsi-
simaKardluartoK.
administrationime sulissut Nikolaj
Karlsenip Kutsavigai, atautsimineK
sujorKutdlugo ilaussortanut pingåru-
teKardluinartumik suliaKarsimangma-
ta taimatutdlo Kutsavigå handelsin-
spektør Helge Andersen. Kujanardlui-
narpoK påsivdlugo tåuna pikorigdlune
suleKatausimassoK. Nikolaj Karlsen
naggåtigut OKarpoK åipågo atautsimi-
nigssaK ilaussortat Kilanårigåt. — tau-
valo atausimmeK inertoK sujuligtai-
ssup. OKautigå.
landsrådip atautsiminera nåvoK
landsrådip 1959-me atautsiminera nåvoK. naggatåmik atautsiminerme lands-
rådip sujuligtaissua OKauseKarpox, tamåna naggatårutaussutut issigissariaitå-
ngitsoK nutåmigdle suliniarnigssamut, nutåmik ingerdlatsiniarnigssamut nu-
tånigdlo isumaliorKuteKarnigssamut autdlancautaussugssaussoK, Kalåtdlit-nu-
nåne suliagssat ajornartorsiutitdlo imåinåungissusinik tamalåjussusinigdlo
rådip påsingningnera tungavigalugo.
Nikolaj Karlsen OKarpoK 1959-me atautsimineK landsrådip oKalugtuarissau-
nerane pingårnerpåt ilåtut oKautigissariaKartoK.
landsrådilume ukiormåna OKauserissaKarsimavoK aperKutinut ardlaligpag-
ssuarnut pingåruteKardluartunut sujunigssamilo suniuteKardluåsassunut tu-
ngassunik. landsrådip akuerisimavå savalingmiunik avdlanigdlo nålagauvfing-
mioKatinik aulisaKateKalernigssaK, landsråde OKauseKarsimavoK Kalåtdlit-
nunåne nålagkersuinikut aningaussarsiornikutdlo anguniagaussunik folketing-
ilo Kinuvigisimavdlugo tamatumuna ajornartorsiutit ardlaKartut påsinarsar-
neKamigssånut ikiutencuvdlugo, landsrådip erssencigsarsimavå Kalåtdlit-nu-
nåne nawisimaneicångitsumik aviseKarnerup pingåssusia, landsrådip akuerisi-
mavå nioncutigssiorfit atulerpata tunissat pisiagssatdlo akisa nunaKarfit ilåi-
ne åssigingisineKalernigssåt, landsrådip erssernigsarumavå inutigssarsiutitår-
nigssamut taorsigagssarsiniartarfingmut aningaussat atugagssångortineKartar-
tut amerdlisineKarnigssåt pissariaKartoK tamatumunåkutdlo tikuarsimavdlugo
Kalåtdlit-nunåne aulisariutit piorsaivfigineKarnigssåta pingåruteKamera,
OKautiginenarsimavordlo inutigssarsiornikut piorsainermut sule avdlanik
akuerssissutexamigssaK sulivfigtågssanilo kalåtdlit atorfinigtugssatut iliniar-
tineKartarnigssåt nulcingiutariaKalersimassoK.
tåukununa avdlatigutdlo OKauserissaKarnikut landsrådip isumavdluardlune
tatigingnigdlunilo folketinge, nålagkersuissut aningaussanigdlo akuerssissar-
tut KinuteKarfigisimavai Kalåtdlit-nunåne ajornartorsiuterpagssuit iluamér-
sumik, piårtumik iluarsiniarnuvdlugit. isumaKarpugut landsråde suliaKardlu-
arsimassoK, nalunångilardlo Kalåtdlit-nunåne angnertumik KilanårneKartoK
tamåko folketingime angnertunerussumik OKaluserineKarnigssanut.
sule nalunaeruteKartoKångilaK Kalåtdlit-nunånut tungassunik pingårdlui-
nartunik folketingime OKatdlinigssamik. taimailiortoKarumårneranigdle Kø-
benhavnimit nalunaeruteKarnigssaK Kalåtdlit-nunåne pisångatigineKarpoK.
landsrådip erssencigsarsimavå Kalåtdlit-nunåta Danmarkip ilåtut issigi-
neKartariaKarneranik kigsautigissane — tåssa angnerungitsumik mingneru-
ngitsumigdlunit, sordlo nålagkersuinikut anguniagaussunik OKauserissaussu-
me taineKartoK. tamåna Københavnime folketingip OKatdlineratigut piår-
nerpåmik akissuteKarfigineKartariaKarpoK, laridsrådip pingåruteKardluinar-
tutigut OKauserissai sukumissumik igdluinarsiungitsumigdlo OKaluserineKå-
savdlutik, tamåko påsinarsameKarnigssånik Kalåtdlit-nunåne kigsautigissau-
ssok isumagalugo. Kalåtdlit-nunåt nutåK uvdlumikut aitsåt taima Danmarki-
mut Kanigtigilersimassutut ipoK. Kanortoruna folketingip nålagkersuissutdlo
Kalåtdlit-nunåt sule Danmarkimut Kaningnerulersiniardlissuk.
niorKutigssiorfeKalerpat akit
dssigingisineKalisassut
(Kup. 1-mit nangitaK)
sineKarnerata KanoK suniuteKarnig-
ssåt misigissanik pivfigineKarsinau-
SSOK.
taimailivdlune landsrådip kajumig-
sårutigisinauvå KNAPPip akinut ud-
valgiane KGH-vdlo Københavnime
sujulerssuissuine OKalOKatigingneKar-
nigsså akit åssigingitsut taimåitut
måna aulaj angemeKarsinaussariaKar-
nerisa anguniarnigssåt sujunertaralu-
go, taimåitordle imailivdlugo, OKalo-
Katigingnerit tamåkua inernere lands-
rådimut akuerissagssangordlugit sar-
KumiuneKåsavdlutik.
landsrådip suliagssanut udvalgine
piginåussuseKartipå landsråde tamar-
miussoK sivnerdlugo OKaloKatigingne-
rit inemerisa aulajangivfiginigssånut,
OKaloKatigingnernilunit peKataunikut.
Forskelspriser, når de nye
erhvervs-anlæg er i gang
(Fortsat fra forsiden).
Landsrådet kan således anbefale, at
der mellem KNAPP’s prisudvalg og
KGH’s ledelse i København optages
forhandlinger med henblik på at finde
frem til, i hvilket omfang sådanne
forskelspriser nu måtte kunne fast-
sættes, dog således, at resultatet af
disse forhandlinger skal forelægges
landsrådet til godkendelse.
Landsrådet bemyndiger sit forret-
ningsudvalg til på det samlede lands-
råds vegne at tage stilling til forhand-
lingsresultatet, evt. under deltagelse i
forhandlingerne.
„akit avdlångorne-
rat kalåtdlit . . .
(nup. 10-mit nangitaK)
tapisiagssat
aulisagke- riveKarfik autdlakåtil vingmik u arssualivei nermut angisfimik arsartCltdli kamik tun ssagssiorm mut angnertujåi tunissagssi nermut
Nanortalik X X
Agdluitsup-på X
K.aKortoK X X
NarssaK X X
Arsuk X
Påmiut X X
K’eKertarssuats. X
Nuk X
ManitsoK X X
Kangåmiut X
Sisimiut X X
Ausiait X X
„Sværdfisken" X X
agdlagtugkat tåuko soruname suju-
nersutåinartut encarsautåuput. encor-
dluinartumik ilusilersomigssånut
nautsorssutitigut kisitsisit pissaria-
Karput uvdlume måne pigineKångit-
sut, pissusigssåinålo takutineKarpoK.
aulisagkat aké piniartutdlo tuni-
ssagssiaisa aké KGH-mit KNAPP-iv-
dlo akinut udvalgianit aulaj angeme-
Kartarput. nalunångilaK åssigingmik
akeKartitsineK KGH-p avdlångortlku-
måsångikå KNAPP-ip tamåna kigsau-
tigingigpago. KNAPP-ip akinut ud-
valgiata åssigingnik akeKarnigssamik
kongresip kigsautigisså tungavigissag-
ssarå, kisiåne landsrådip sujunersuti-
giumåsagpago akeKartitsinivta oKilisi-
neKarnigssåta akuerineKamigsså tau-
va imaKa KNAPP-ip bestyrelsiata a-
perKut tåuna aussaK måna kongresime
atautsiméKataussunut sarKumiusinåu-
savå. (Kup. 20-me nangisaon)
11