Atuagagdliutit - 05.11.1959, Blaðsíða 6

To nye skibe — såkaldte coastere —
er under bygning til den grønlandske
kysttrafik. Det første af disse skibe,
„Avok“, løb af stabelen den 28. august
1959 og ventes færdig omkring april
1960.
„Avok“ bliver på 250 tons med plads
til 12 passagerer. Det bygges som stål-
To fragt- og passagerskibe til den
lokale kysttrafik
Den første af fo coastere søsat — den næsfe på beddingen.
skib af Aarhus Flydedok og Maskin-
kompagni A/S efter tegninger af skibs-
konstruktør Martin Nielsen.
Det andet skib er på beddingen.
Den kongelige grønlandske Handel
har i dag 18 togtefartøjer til de lokale
besejlingsopgaver langs kysten; 11 af
disse skibe er anskaffet før 1940 og 5
af dem er mellem 40 og 50 år gamle.
De mange års krævende sejlads i de
grønlandske kystfarvande, selv med
regelmæssige gennemgribende repara-
tioner hvert fjerde år, har naturligvis
taget på skibene.
Man er kommet til det resultat, at
det var på tide at anskaffe nye skibe
til den lokale kystfart. Det er således
planlagt inden for de nærmeste år at
udskifte „Hvalen“, der er 40 år gammel
og laster ca. 55 tons, „Hvidfisken1*, der
er 45 år og laster ca. 100 tons, „Klap-
mydsen“, der er 41 år og laster ca. 140
tons og „Bjørnen11, der er 40 år og på
ca. 80 tons.
Af hensyn til skibenes økonomi har
man fundet frem til en type, der sam-
menlignet med træskibene har be-
grænsede vedligeholdelsesudgifter. —
Man har således valgt at bygge stål-
skibe som i dag stort set ikke er dy-
rere i anskaffelsen end træskibene.
De såkaldte coastere er en bådtype,
der har fået stadigt stigende anvendel-
se inden for dansk og europæisk små-
skibsfart og fiskeri. Man har erfaring
for, at deres vedligeholdelsesudgifter
er ca. 40 pct. lavere end tilsvarende
træskibes.
„Avok“, der som nævnt får plads til
12 passagerer, bygges til finsk isklasse
1 A og udstyres med gyro og radar
hamt telefonanlæg. Det forsynes med
særlige rum til transport af frysefisk
og grøntsager, og der indrettes olie-
tanke som bundtanke til transport af
olie til bl. a. udsteder og bopladser. -
Skibet udstyres med det mest moder-
ne redningsmateriel. Maskineriet i
„Avok“ bliver en 5 cylindret 2 takts
B&W Alfa dieselmotor med hydraulisk
kobling og hydraulisk omstyring af de
drejelige propelblade. Maskinen vil
ved 375 omdrejninger i minuttet ud-
vikle 350/385 BHK og give skibet med
last en fart på 9 knob. Endvidere ud-
styres „Avok“ med 2 hjælpemotorer,
der er 2 cylindrede 4 takts dieselmo-
torer med 55 HK.
Den anden coaster er noget mindre,
idet den bliver på 120—130 tons. Den er
tænkt som mere distriktspræget far-
tøj og vil få plads til 10 passagerer.
Den ventes færdig i juni 1960. Det
er meningen, at den skal besørge gods-
transporten mellem byer og udsteder.
Den får tilsvarende mindre maskineri
men bliver af samme solide skibstype
med samme tekniske hjælpemidler og
redningsmateriel.
„Avok“ og den anden coaster kan
ventes i fart i 1960.
De nye kystskibe vil uden tvivl blive
hilst velkommen i Grønland, hvad der
skal ske med de gamle skibe, som ud-
skiftes, er der endnu ikke taget defi-
nitiv beslutning om.
sic.
Rejs til Thule — og se selv!
Af provst HOLGER BALLE
Den ene gang efter den anden har
man hørt: „Der er noget særligt ved
Thulebeboeme.11
Efter at have været i Thule må jeg
sige: Ja, det er der. Men hvordan give
et indtryk af dette særlige uden at
ende i „klicheer11 eller stereotype ud-
tryk om „det frie stolte Thulefolk11 o.
lign.?
Beskrivelser kan vist kun give et
blegt indtryk. For den, der vil have et
virkeligt indtryk af Thulebeboeme, er
der kun én udvej: Rejs til Thule og se
selv!
Grønlændere i deres rette
element
For dem, der ikke har mulighed for
at følge dette gode råd, vil jeg nøjes
med at give en kort karakteristik af
Thulebeboeme (og så iøvrigt fortælle
lidt oplevelser derfra): Det er grøn-
lændere i deres rette element, grøn-
lændere i en tilværelse, de føler sig
helt hjemme i. Derfor har Thuleboer-
ne, såvidt en gæst kan se, kun i uhyre
ringe grad de tilpasningsvanskelighe-
der, som den øvrige del af det grøn-
landske samfund har at overvinde i
forbindelse med overgangen til æn-
drede erhvervsmetoder og samfunds-
forhold, og Thuleboerne er virkelig
alt det, som „klicheerne11 siger om
dem: frie, selvstændige, ubekymrede,
muntre, harmoniske. —
Kun større jagtbytte
Kontorchef Ph. Rosendahl, Grøn-
landsk Kirkesags sekretær, pastor
Sveistrup Nielsen og jeg mødte de før-
ste Thuleboere ved det gamle Thule.
Blandt dem var Knud Rasmussens
vidtberejste rejsefælle K’åvigarssuaK,
og vi var så heldige at komme med
hans søns motorbåd til K’ånåK. Som
han kunne fortælle!
Det første, vi undrede os over, var,
at den ene alk efter den anden svøm-
mede tæt ved båden, uden at nogen
skød efter dem. I Thule gemmer man
som regel sit krudt til større jagt-
bytte!
Først i let tåge, senere i strålende
sol, med stadigt vekslende udsigt, sej-
lede vi ca. 18 timers sejlads til K’å-
nåK, gumlende på hvidfiskemattak,
som vi straks gæstfrit blev trakteret
med.
Det første indtryk af selve byen
Thule (K’ånåK) var lidt skuffende,
fordi den næsten nye bebyggelse vir-
kede så lidt karakteristisk grønlandsk.
Men modtagelsen både fra pastor Jo-
kum Knudsen og hans kone og fra de
øvrige Thuleborgere var til gengæld
endnu hyggeligere end vi havde ven-
tet.
4. august, 50 års dagen for Thule-
missionæren Gustav Olsens første
gudstjeneste i Thule, kom med strå-
lende sol — en lille stribe tåge lige
ved byen lettede hurtigt. Fra Thule-
basen kom en helikopter — mærkelig
at se stående ved siden af slædestati-
verne — med bl. a. den danske forbin-
delsesofficer orlogskaptajn Edvars,
der nylig omkom under en helikopter-
flyvning, og den amerikanske felt-
præst.
Praktisk talt alle udstedsboere fra
hele Thuledistriktet var kommet for
at deltage i festen, så kirken var fyldt
af feststemte mennesker, mændene i
hvid anorak og bjørneskindsbukser,
kvinderne i ræveskindsbukser og far-
verige bluser.
Ikke tilskuere, men menighed
Det var en menighed, der ikke kom
som tilskuere, men tog levende del i
gudstjenesten med salmesang, kor-
sang, indgangs- og udgangsbøn læst af
den 85-årige fangerkateket Enok Kri-
stiansen (der ser ud, som man tænker
sig, Abraham, Isak og Jakob må have
set ud, med naturlig værdighed, præ-
get af et langt og indholdsrigt livs er-
faringer) og med taler ved pastor Jo-
kum Knudsen, pastor Sveistrup og
mig.
Om eftermiddagen var der barne-
dåb, hvor et af K’åvigarssuaKs børne-
børn blev døbt, og altergang, hvor ste-
dets daværende præst og nye præst
(Kristian Mørch) gjorde tjeneste.
Aftenfesten
Allermest særpræget var vel aften-
festen i det strålende solskin i fri luft
foran kirken med festtaler og sang,
hvor uhøjtidelig trommesang harmo-
nerede fint med aftensangene, så for-
skellige de to former for musik og
rytme end er. (Der var en, der fortalte
mig bagefter, at jeg havde stået og
svajet frem og tilbage i takt med
trommedansen, hvad jeg ikke selv var
mig bevidst, et tegn på den smittende
rytme) — og med vældige kaffeborde,
mattak i meterlange flager, og den
særlige Thuledelikatesse: spæksyltede
søkonger (man tager nogle hundrede
søkonger med fjer og det hele og læg-
ger dem ned i et sælskind, som spæk-
ket sidder på, og lader det ligge (i ly
for solen) og lagre nogle måneder,
mens spækket trænger gennem søkon-
gerne. Når traktementet begynder,
lukker man op for sælskindet, fjerner
fjerene og spiser den spæksyltede sø-
konge).
Ved festen overraktes kongelige be-
lønningsmedaljer til den 85-årige fan-
gerkateket Enok Kristiansen og til ka-
teket Peter Jensen, der har virket
over 20 år i Thuledistriktet, og en
gave til menigheden i Thule fra de
øvrige grønlandske menigheder.
Vi holdt gudstjeneste ved alle bebo-
ede pladser i Thuledistriktet. Jokum
Knudsen fortalte, at en fransk viden-
skabsmand, der havde opholdt sig i
Siorapaluk, havde erklæret til ham:
„Siorapalungme kavfe sordlo kuk11 (i
Siorapaluk strømmer kaffen som en
elv) og det erfarede vi også. Da guds-
tjenesten var forbi ved 9-tiden om af-
tenen, gik vi på besøg indtil kl. 2 om
morgenen, alle vegne beværtet af hyg-
gelige mennesker med strømme af
kaffe, søkonger, tørret hvidfiskekød
og mattak.
Et fantastisk syn
De øvrige steder var velkomsten ikke
mindre gæstfri. Ved bopladsen K’eKer-
(Fortsættes side 18)
6