Atuagagdliutit

Årgang

Atuagagdliutit - 05.11.1959, Side 14

Atuagagdliutit - 05.11.1959, Side 14
Læserbreve o« KLIP Støt opfordringen til at formindske spækhuggerbestanden Om livsforsikring I A/G nr. 18 af 14. august skrev hr. Nathan Petersen om spækhugger-pla- gen. Jeg er så enig med vedkommen- de, at jeg må gribe pennen for at skri- ve i bladet for første gang. Det er på tide, at man begynder kampen mod hvalerne. De er blevet for mange. Man må begynde at tænke på, hvem der skal optage kampen. Vi, der bor på bunden af Diskobugten, ved, at sæ- lerne — særlig om foråret — plejede at komme hen til kysten i store mæng- der på normal måde, men i foråret så vi, at der næsten ikke var sæler på grund af spækhuggeren. Heller ikke længere nordpå havde der været sæler af nogen betydning. Derfor bør vi, der lever næsten udelukkende af fangst, sige, at tidspunktet synes at være inde til at finde en eller anden, der kan påtage sig opgaven. Det er vist ikke alene os, fangerne, der ikke kommer til at savne spækhuggerne, men også de andre frie erhververe ved udste- derne vil komme til at mærke en eventuel forandring. I den nordlige del af landet, hvor man har islæg om vin- teren, kan man slet ikke undvære sæl- skind. Derfor må vi begynde med at bede vore egne folkevalgte medlem- mer om at indlede en hjælpeaktion for os. Kunne man ikke passende vælge denne fremgangsmåde: Det ene af vore folketingsmedlem- mer sagde under sin rundrejse i for- året, at man påtænker at bygge et sæl- fangstskib. I dette skib skal deltage ca. 20 fangere fra Syd- til Nordgrønland efter planen. Hvad vil det hjælpe at tage så få fangere, når man tænker på, at der findes mange, mange flere fangere i landet. Nogle af fangstfelter- ne skal være sælernes ynglepladser. Sådan en fangst har ingen fremtid i sig. Det er bedre at kalde den en rov- drift. Ville det ikke være bedre at benytte dette skib til spækhuggerfangst f. eks. en sommer ved Grønlands kyster ved at anskaffe egnede redskaber til en sådan fangst. Hvem ville dog tage et Fredningssager I de senere år havde man diskuteret en mængde fredningssager. Mange forslag var fremkommet. Nogle af arterne blev totalt fredet, for andres vedkommende måtte der ske en så og så lang fredningstid. Alt dette skete for at — sådan som man siger — vore efterkommere kunne leve lykkeligt. Der er efterhånden ikke ret mange dyr, der på en eller anden måde ikke er fredede. Lad mig spørge, om vi, der kunne have gavn af disse dyr og fugle, skulle give afkald på dem, blot fordi vores efterkommere kan leve lykke- ligere end os? Da vi også er mennesker, ønsker vi at nyde disse goder. Hvorfor skal vi, der lever for øje- blikket, leve ulykkeligere end vores efterkommere? Vi ønsker også at spise den grøn- landske proviant, som vi ikke kan undvære. Formålet med dette indlæg er, at vi, der lever for tiden, og som er glade for jagt, ønsker, at når man taler om fredningssager, skal man blot ikke tænke på vores efterkommere, men også os. K. Abeisen, Egedesminde. parti med mine fremførte ønsker? Lad mig slutte med at sige: Hvornår får vi et folkevalgt medlem, der tager sig af fangernes interesser? I. V., Akugdlit. ' En af de største fejl ved tilflytningerne Som bekendt ønsker man at affolke en del af de beboede steder og flytte beboerne til bedre egnede steder. Da denne ordning trådte i kraft, flyttede ca. fem familier til udstedet AkunåK ved Egedesminde. Da de kom til deres nye bosted, kom de ind til helt nye huse. Disse huse kostede om- kring 30—40.000 kr. Uden at komme ind på, at husene ikke var særlig gode og dårligt indrettede, skal jeg blot nævne følgende: Nogle af husene blev beboet af unge fangere, mens andre af ældre mennesker, der alene havde at ty til deres aldersrente og medmenne- skers hjælpsomhed. Ved at sige alene dette, er det allerede påvist, hvem der ikke kunne klare afdragene på husbygningslånet. Hvor skulle de få pengene fra? Vi kan se resultatet af dette: Alle tilflytterne var allerede taget tilbage til deres gamle boplads. Jeg havde ikke spurgt om deres bevæggrunde for deres handlemåde; men efter min opfattelse hænger det således sammen, at disse tilflytteres gæld steg og steg, og da de på den måde følte, at deres forflyttelse var et økonomisk tab for dem, var de nødt til at tage tilbage til deres gamle hjem. Dette viste, at man ikke blot kan sige til tilflytterne: „Her er Deres nye hus“. Det er et stort spring at komme til så stort og så dyrt et hus, når man har boet i et selvbygget hus, der næ- sten ikke havde kostet noget, fordi huset var et tørvehus. Kunne man ikke lade husherren for tilflytterne se på forskellige hustyper inden forflyttelsen, så han selv kunne vælge, hvilken type hus, familien kom- mer til at bo i det nye sted. På den måde ville han i forvejen være klar over, hvor stort et afdrag, han skulle komme af med hvert år. På den måde ville vedkommende tage et valg, som han kunne magte. Dette er en fejl i nyordningen, der Ved forsikring forstår man en sam- menslutning af personer, der i fælles- skab udreder de midler, der kræves for at erstatte sådanne økonomiske tab, der måtte ramme medlemmerne af denne sammenslutning som følge af en bestemt fare, f. eks. brandfare, der vel truer alle medlemmerne, men hvor er- faringen viser, at kun en vis nogenlun- de fast andel af medlemmerne år for år bliver ramt, og uden at det på for- hånd er muligt at udpege de personer, der lider økonomisk tab. Dersom 1000 personer forsikrer sig for 5.000 kr. hver mod en bestemt fa- re, som alle er lige udsat for, og som erfaringsmæssigt hvert år rammer f. eks 4 °/on af dem, altså 4 personer, må man regne med et samlet skadebeløb på 4X5.000 - 20.000 kr. De 1000 forsikrede personer skal da i det mindste hver betale et årligt be- løb — en årlig præmie — på 20 kr., således at der ialt er 20.000 kr. indbe- talt til dækning af de skadelidtes tab. Dette beløb indeholder intet tillæg til dækning af incassoudgifter og admini- stration m. v. af ordningen. Når der er tale om livsforsikring, forsikring af livet — det vigtigste for- sikringsobjekt af alle — bliver sagen mere kompliceret end i ovennævnte stærkt skematiske eksempel, navnlig på grund af følgende to forhold: I. dødelighed. For mennesket er der ikke år efter år den samme sandsynlighed (risiko) for, at døden skal indtræffe; det er jo som bekendt sådan, at jo ældre man er, desto større er sandsynligheden for at dø. For at finde frem til tal for de en- kelte aldres dødssandsynligheder må man gøre brug af statistiken. — Ved hjælp af oplysninger over fødte og dø- de, kan der beregnes en overlevelses- tavle, der viser, hvor mange af f. eks. 1000 nyfødte drengebørn, der, som ti- den går, opnår en alder af henholdsvis 1, 2, 3 ------100 år. Et uddrag af en sådan tavle, udar- bejdet af Det Statistiske Departement på grundlag af erfaringer for årene 1946/51 for mænd i Grønland, anføres nedenfor (jfr. Statistiske Efterretnin- ger, 48 årg, nr. 69, side 546, af 13. sep- tember 1956). Overlevelsestavle for mænd i Grønland. Antal 0-årige 1000 15- - 658 20- - 605 25- - 547 30- - 493 35- - 444 40- - 398 45- - 354 50- - 309 55- - 262 60- - 208 85- - 2 90- - 0 Tabellen viser bl. a., at af 547 25- årige kan 493 påregne at blive 30 år, d. v. s. at sandsynligheden for, at en 25-årig lever om 5 år efter tabellen må antages af være 493/547=0.90, og sand- synligheden for, at en 25-årig dør in- den de 5 år er følgelig 0.10. Overlevelsestavlen angiver, hvorle- des dødeligheden er for en vis befolk- ning i en given periode. Normalt ud- viser de senere perioder lavere døde- lighed på grund af befolkningens med tiden forbedrede levevilkår m. v. Fra befolkning til befolkning varierer de ligeledes stærkt. I Danmark er døde- ligheden i samme periode således be- tydelig lavere end i Grønland, hvilket er den væsentligste grund til, at man ikke uden videre kan anvende danske tariffer i Grønland. II. Livsforsikringsopsparingen. Til livsforsikring er der i reglen (Fortsættes side 25). bør rettes. K. Abeisen, Egedesminde. Nakuångorusugkuvit SOL GRYN-tortarniarit Sol-Grynit ivsingigagssat mamamerssaråt sikatarsungnialåramingme proteinimik, kalkimik, saviminermik, fosforimik, B vitamininigdlo akoKarput SPIS SOL GRYN OG BLIV STÆRK KRYOLITSELSKABET ØRESUND A/S KØBENHAVN 14

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.