Atuagagdliutit - 05.11.1959, Side 14

Læserbreve
o« KLIP
Støt opfordringen til at formindske
spækhuggerbestanden
Om livsforsikring
I A/G nr. 18 af 14. august skrev hr.
Nathan Petersen om spækhugger-pla-
gen. Jeg er så enig med vedkommen-
de, at jeg må gribe pennen for at skri-
ve i bladet for første gang. Det er på
tide, at man begynder kampen mod
hvalerne. De er blevet for mange.
Man må begynde at tænke på, hvem
der skal optage kampen. Vi, der bor
på bunden af Diskobugten, ved, at sæ-
lerne — særlig om foråret — plejede
at komme hen til kysten i store mæng-
der på normal måde, men i foråret så
vi, at der næsten ikke var sæler på
grund af spækhuggeren. Heller ikke
længere nordpå havde der været sæler
af nogen betydning. Derfor bør vi, der
lever næsten udelukkende af fangst,
sige, at tidspunktet synes at være inde
til at finde en eller anden, der kan
påtage sig opgaven. Det er vist ikke
alene os, fangerne, der ikke kommer
til at savne spækhuggerne, men også
de andre frie erhververe ved udste-
derne vil komme til at mærke en
eventuel forandring. I den nordlige del
af landet, hvor man har islæg om vin-
teren, kan man slet ikke undvære sæl-
skind. Derfor må vi begynde med at
bede vore egne folkevalgte medlem-
mer om at indlede en hjælpeaktion
for os.
Kunne man ikke passende vælge
denne fremgangsmåde:
Det ene af vore folketingsmedlem-
mer sagde under sin rundrejse i for-
året, at man påtænker at bygge et sæl-
fangstskib. I dette skib skal deltage ca.
20 fangere fra Syd- til Nordgrønland
efter planen. Hvad vil det hjælpe at
tage så få fangere, når man tænker
på, at der findes mange, mange flere
fangere i landet. Nogle af fangstfelter-
ne skal være sælernes ynglepladser.
Sådan en fangst har ingen fremtid i
sig. Det er bedre at kalde den en rov-
drift.
Ville det ikke være bedre at benytte
dette skib til spækhuggerfangst f. eks.
en sommer ved Grønlands kyster ved
at anskaffe egnede redskaber til en
sådan fangst. Hvem ville dog tage et
Fredningssager
I de senere år havde man diskuteret
en mængde fredningssager. Mange
forslag var fremkommet.
Nogle af arterne blev totalt fredet,
for andres vedkommende måtte der
ske en så og så lang fredningstid. Alt
dette skete for at — sådan som man
siger — vore efterkommere kunne leve
lykkeligt.
Der er efterhånden ikke ret mange
dyr, der på en eller anden måde ikke
er fredede. Lad mig spørge, om vi, der
kunne have gavn af disse dyr og fugle,
skulle give afkald på dem, blot fordi
vores efterkommere kan leve lykke-
ligere end os?
Da vi også er mennesker, ønsker vi
at nyde disse goder.
Hvorfor skal vi, der lever for øje-
blikket, leve ulykkeligere end vores
efterkommere?
Vi ønsker også at spise den grøn-
landske proviant, som vi ikke kan
undvære.
Formålet med dette indlæg er, at
vi, der lever for tiden, og som er glade
for jagt, ønsker, at når man taler om
fredningssager, skal man blot ikke
tænke på vores efterkommere, men
også os.
K. Abeisen,
Egedesminde.
parti med mine fremførte ønsker?
Lad mig slutte med at sige: Hvornår
får vi et folkevalgt medlem, der tager
sig af fangernes interesser?
I. V., Akugdlit. '
En af de største fejl
ved tilflytningerne
Som bekendt ønsker man at affolke
en del af de beboede steder og flytte
beboerne til bedre egnede steder.
Da denne ordning trådte i kraft,
flyttede ca. fem familier til udstedet
AkunåK ved Egedesminde. Da de kom
til deres nye bosted, kom de ind til
helt nye huse. Disse huse kostede om-
kring 30—40.000 kr. Uden at komme
ind på, at husene ikke var særlig gode
og dårligt indrettede, skal jeg blot
nævne følgende: Nogle af husene blev
beboet af unge fangere, mens andre af
ældre mennesker, der alene havde at
ty til deres aldersrente og medmenne-
skers hjælpsomhed. Ved at sige alene
dette, er det allerede påvist, hvem
der ikke kunne klare afdragene på
husbygningslånet. Hvor skulle de få
pengene fra?
Vi kan se resultatet af dette: Alle
tilflytterne var allerede taget tilbage
til deres gamle boplads. Jeg havde
ikke spurgt om deres bevæggrunde
for deres handlemåde; men efter min
opfattelse hænger det således sammen,
at disse tilflytteres gæld steg og steg,
og da de på den måde følte, at deres
forflyttelse var et økonomisk tab for
dem, var de nødt til at tage tilbage til
deres gamle hjem.
Dette viste, at man ikke blot kan
sige til tilflytterne: „Her er Deres nye
hus“. Det er et stort spring at komme
til så stort og så dyrt et hus, når man
har boet i et selvbygget hus, der næ-
sten ikke havde kostet noget, fordi
huset var et tørvehus.
Kunne man ikke lade husherren for
tilflytterne se på forskellige hustyper
inden forflyttelsen, så han selv kunne
vælge, hvilken type hus, familien kom-
mer til at bo i det nye sted. På den
måde ville han i forvejen være klar
over, hvor stort et afdrag, han skulle
komme af med hvert år. På den måde
ville vedkommende tage et valg, som
han kunne magte.
Dette er en fejl i nyordningen, der
Ved forsikring forstår man en sam-
menslutning af personer, der i fælles-
skab udreder de midler, der kræves for
at erstatte sådanne økonomiske tab,
der måtte ramme medlemmerne af
denne sammenslutning som følge af en
bestemt fare, f. eks. brandfare, der vel
truer alle medlemmerne, men hvor er-
faringen viser, at kun en vis nogenlun-
de fast andel af medlemmerne år for
år bliver ramt, og uden at det på for-
hånd er muligt at udpege de personer,
der lider økonomisk tab.
Dersom 1000 personer forsikrer sig
for 5.000 kr. hver mod en bestemt fa-
re, som alle er lige udsat for, og som
erfaringsmæssigt hvert år rammer f.
eks 4 °/on af dem, altså 4 personer, må
man regne med et samlet skadebeløb
på 4X5.000 - 20.000 kr.
De 1000 forsikrede personer skal da
i det mindste hver betale et årligt be-
løb — en årlig præmie — på 20 kr.,
således at der ialt er 20.000 kr. indbe-
talt til dækning af de skadelidtes tab.
Dette beløb indeholder intet tillæg til
dækning af incassoudgifter og admini-
stration m. v. af ordningen.
Når der er tale om livsforsikring,
forsikring af livet — det vigtigste for-
sikringsobjekt af alle — bliver sagen
mere kompliceret end i ovennævnte
stærkt skematiske eksempel, navnlig
på grund af følgende to forhold:
I. dødelighed.
For mennesket er der ikke år efter
år den samme sandsynlighed (risiko)
for, at døden skal indtræffe; det er jo
som bekendt sådan, at jo ældre man
er, desto større er sandsynligheden for
at dø.
For at finde frem til tal for de en-
kelte aldres dødssandsynligheder må
man gøre brug af statistiken. — Ved
hjælp af oplysninger over fødte og dø-
de, kan der beregnes en overlevelses-
tavle, der viser, hvor mange af f. eks.
1000 nyfødte drengebørn, der, som ti-
den går, opnår en alder af henholdsvis
1, 2, 3 ------100 år.
Et uddrag af en sådan tavle, udar-
bejdet af Det Statistiske Departement
på grundlag af erfaringer for årene
1946/51 for mænd i Grønland, anføres
nedenfor (jfr. Statistiske Efterretnin-
ger, 48 årg, nr. 69, side 546, af 13. sep-
tember 1956).
Overlevelsestavle for mænd
i Grønland.
Antal
0-årige 1000
15- - 658
20- - 605
25- - 547
30- - 493
35- - 444
40- - 398
45- - 354
50- - 309
55- - 262
60- - 208
85- - 2
90- - 0
Tabellen viser bl. a., at af 547 25-
årige kan 493 påregne at blive 30 år,
d. v. s. at sandsynligheden for, at en
25-årig lever om 5 år efter tabellen må
antages af være 493/547=0.90, og sand-
synligheden for, at en 25-årig dør in-
den de 5 år er følgelig 0.10.
Overlevelsestavlen angiver, hvorle-
des dødeligheden er for en vis befolk-
ning i en given periode. Normalt ud-
viser de senere perioder lavere døde-
lighed på grund af befolkningens med
tiden forbedrede levevilkår m. v. Fra
befolkning til befolkning varierer de
ligeledes stærkt. I Danmark er døde-
ligheden i samme periode således be-
tydelig lavere end i Grønland, hvilket
er den væsentligste grund til, at man
ikke uden videre kan anvende danske
tariffer i Grønland.
II. Livsforsikringsopsparingen.
Til livsforsikring er der i reglen
(Fortsættes side 25).
bør rettes.
K. Abeisen,
Egedesminde.
Nakuångorusugkuvit
SOL GRYN-tortarniarit
Sol-Grynit ivsingigagssat
mamamerssaråt
sikatarsungnialåramingme
proteinimik, kalkimik,
saviminermik, fosforimik,
B vitamininigdlo akoKarput
SPIS SOL GRYN OG BLIV STÆRK
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S
KØBENHAVN
14