Atuagagdliutit - 05.11.1959, Page 31

Kostkonsulenten er trådt i funktion
Konsulenten skal fortsætte undersøgelserne af ernæringsforholdene m. m.
— Skal være rådgiver for enkelte familier og for institutioner
Som det blev omtalt i „Aktuelt
Kvarter" for nogen tid siden, er der
oprettet en stilling som kostkonsulent
ved landslægeembedet.
Ernæringsrådet for Grønland og
Sundhedsstyrelsens ernæringshygiej -
niske afdeling i samarbejde med Mini-
steriet for Grønland har de sidste par
år søgt at få en sådan stilling etable-
ret, og det var oprindelig tanken, at
den skulle besættes med en grøn-
landssproget ansøger. Det viste sig
imidlertid umuligt at skaffe en sådan
ansøger, som samtidig havde den nød-
vendige faglige uddannelse.
Supplerende uddannelse med
henblik på grønlandske forhold
Stillingen er nu blevet besat med
husholdningslærerinde, frøken Gerda
Dybdal Christensen, som gennem det
sidste halve år — inden udrejsen —
har gennemgået en supplerende ud-
dannelse med særligt henblik på grøn-
landske forhold og de opgaver, hun
her i Grønland skal tage op.
De undersøgelser af den grønland-
ske befolknings ernæring, som under
Sundhedsstyrelsens ledelse blev gen-
nemført i 1949—53 viste, at ernærings-
forholdene ikke på alle måder var til-
fredsstillende, hvorfor der blev eta-
bleret et særligt råd — „Ernærings-
rådet for Grønland", som skulle finde
udveje for en forbedring af ernærings-
situationen i Grønland. Gennem ernæ-
ringsrådets arbejde er der siden gen-
nemført en række vigtige ernærings-
mæssige foranstaltninger; dels direkte
gennem vitaminisering og anden be-
rigelse af visse fødemidler, mælke-
hjælpsordning m. m., dels indirekte
gennem oplysning og propaganda.
Får forskellige opgaver
Kostkonsulenten får forskellige op-
gaver. Hun skal til en vis grad fort-
sætte undersøgelserne af ernærings-
forholdene i Grønland og fremsætte
forslag til forbedring. Hun skal ud-
brede oplysning om ernæringsspørgs-
mål og gøre propaganda for sundere
kostvaner. Dette vil så vidt muligt
ske i samarbejde med skolevæsenets
og sundhedsvæsenets folk og andre
institutioner, som har med disse for-
hold at gøre. Endelig skal kostkonsu-
lenten i en vis udstrækning være
sundhedsmyndighederne behjælpelig
Tilskuddet til
»PeKatigit Kalåtdlit«
(Fortsat fra side 15)
Nu spørger foreningsformanden
Carl Broberg med næsten grundt-
vigiansk stemmeføring, om „myndig-
hederne i Grønland ikke kan tåle at
høre det frie ord". Åh, jo — det, som
Brobergs landsmænd i landsrådet for-
mentlig har haft ønske om at sige, og
altså fik sagt så kluntet og ubetime-
ligt, er vel netop, at man fra tid til
anden i Grønland har frygtet, at det
frie ord i Kalåtdlit ikke var frit nok
— jævnfør nogle medlemsudtalelser i
foreningens eget blad for nogen tid
siden. Det man antagelig fra lands-
rådets side har villet råde gode ven-
ner i København til, ér, at man ved
foreningsmøderne tilstræber og frem-
elsker en virkelig alsidig debat så vidt
muligt med repræsentative' udtalelser
fra alle sider i medlemskredsen, og
at man yderligere gør sit til, at sådan
ais'dig vurdering af grønlandsproblé-
merne fra grønlænderne i København
mest dækkende kommer til offentlig-
hedens kundskab.
Til et sådant værdifuldt og i bedste
forstand demokratisk foreningsarbej-
de vil A/G — og givetvis også landsJ
rådet — ønske alle medarbejdere i
indsatsen for Grønlands fremtid og
alle venner, for hvem den grønland-
ske udvikling er en hjertesag, lykke
på vejen.
med at føre kontrol med næringsmid-
delhygiejnen i Grønland.
Frøken Dybdal Christensen vil kom-
me til at rejse en del omkring i lan-
det og vil altid være til disposition
som rådgiver både for de enkelte fa-
milier og for institutioner. Der skal
dog gøres opmærksom på, at det ikke
er kostkonsulentens opgave at bistå
i rent tekniske spørgsmål, som f. eks.
den økonomiske tilrettelæggelse, per-
sonalespørgsmål og lignende men ale-
ne at være rådgiver med hensyn til de
anvendte fødemidlers lødighed og kva-
litative tilstrækkelighed samt even-
tuelt hygiejniske problemer i forbin-
delse med fødemidlers opbevaring,
transport, tilberedning og indtagelse.
Får brug for al den sføffe,
hun kan få
Ernæringsmæssige spørgsmål har
altid, og ikke mindst her i Grønland,
været et vanskeligt og ømfindtligt
emne. Besynderligt nok er det sådan,
at medens en lang række videnskabe-
lige og tekniske opdagelser, og vel
ikke mindst lægevidenskabelige land-
vindinger, nu er kendt af de fleste
moderne mennesker, er kendskabet til,
og interessen for kostproblemer stadig
temmelig beskeden, til trods for, at vi
dog her har at gøre med ting, som er
af den mest direkte betydning for
menneskers sundhed og velfærd.
Stillingen som kostkonsulent er en
nyskabelse og slet ikke noget let job.
Det vil næppe kunne undgås, at der i
hvert fald i begyndelsen vil forekom-
me forbiere, som nok skal give anled-
ning til rynkede bryn eller sarkastiske
kommentarer. Jeg vil dog gerne un-
derstrege, at ansvaret for kostkonsu-
lentens arbejde helt og fuldt er mit,
således at det altså er mig, der skal
skydes på — hvis der skal skydes.
Kostkonsulentens opgave er vanske-
lig, men også meget betydningsfuld,
og jeg vil gerne bede om, at man mod-
tager hende med forståelse og giver
hende den støtte, hun har brug for.
Til gengæld har vi lov at regne med,
at arbejdet bliver til gavn for hele
befolkningen.
rat issornartorsiorneKarpoK. landsråde
avdlanit tamanit sujugdliuvdlune tai-
ma pissoKarsimaneranik ajussårute-
KarpoK tikuarsimavdlugule kæmnerit
agdlagfeKarfé amerdlanerit sulissug-
ssaileKingåramik akiligagssat akili-
ngitsorsimassat akilersortiniarneicar-
nerine akiligagssalingnut angalaorti-
tagssamik sulissugssaKångitsut. naut-
sorssutit kingusigpatdlårmik nagsiu-
neKarsimassut issomartorsiomeKar-
put. tamatumanisaoK sulissukipat-
dlåmeK pissutauvoK amalo nunap su-
missusia pissoKatauvdlune. Kalåtdlit-
nunåme Danmarkimit angnerungåtsi-
aKaoK, angalaniamerdle måna tikit-
dlugo nutångorsaivigineKarsimångi-
ngajagdlune. issornartorsiorneKarpoK
boligstøttemit taorsigagssarsivdlune
igdluliat nunaKarfingne KimåneKar-
tugssane sananeKarsimassut, puigor-
neKarpordle nugterfigineKartugssat i-
ma sukatigissumik sanaortorfigine-
Karsimångitsut atuarfit, nåparsimavit
il. il. — igdlugssatdlume — ima suka-
tigissumik sanaortorneKarsimångitsut
nugtemiartut nugsinautitdlugit. pui-
gomeKarpordlo Kalåtdlit-nunåne u-
massoKarsinåungingmat igdloKarane,
amalo igdlupalånguane ineKarneK per-
Kingnigssamut tungassutigut sujuari-
artornermik kigaitdlagsaissuginarane
inungitsutut iliomeKamermik taissa-
riaKarmat. savauteKamerup ingminut
akilersinåunginera issomartorsiome-
KarpoK puigorneKardlunile Kalåtdlit-
nunåta kujatåne ukiut amerdlångitsui-
nait ingerdlanerine kalåtdlit „nausso-
mingme angalaorsinaulisåput nånuni-
ardlutik auvfangniardlutigdlo. sikusi-
manerane tåvanerssuarmiunut ukiup
pitsaunerssåtut issigineKartarpoK, tai-
napitorKarncra
(Kup. 30-mit nangitan)
ingerdlaterussårdlugit kisa Kasuler-
punga. Kujamasugkaluamera kisa Kia-
sunguliupara. Kiangajagkuma, Kianga-
jagkuma. anånavnut piukussinera su-
mut pinerpoK. kisa uvemalerpunga.
ingerdlaussårdlunga kisa singnagtor-
talerpunga, avdlalo singnagtorisanago
uniaka singnagtorissaråka. åiparma i-
kiuleriarmaanga eKingalerulerpunga,
tåssalo inuit parssiaissut tikikåtigut u-
vanga anånavnut piukussinera Kuja-
masungneralo soKutigiungnaerpara.
imågdlåtdlo taimailivdlunga kajåi-
nera misigdlerfigigujara. kajåineK nu-
ånårnartoKarpoK KiasungunartoKar-
dlunilo åma KasunartoKartardlune.
ilivsilo nukagpiarKat sikussartumi-
tut kajumigsårpavse agdlunaussat
KagssusiariniartarKuvdlugit. åma pi-
ssaKarsinaungmata.
Ole Steenholdt, 12 år
Ausiait.
rigsaissut" pingorsimangmata sungiu-
ssiartusagunik kinguårit ardlagdlit i-
ngerdlanerine aitsåt pilersinaussaria-
Karaluartut taimanikugssardlo aitsåt
ukiordlugtamerata ardlaleriardlune a-
junårtitsissamerinut akiunigssaming-
nut sungiussinigssamut pivfigssaKarta-
riaKaraluartut. handelip amigartoruti-
gissartagai erKartorneKartarput pui-
gorneKartardlunile ingerdlatsinerme
taimåitume nålagkersuissut aulaja-
ngersimanerat maligdlugo tapissoKar-
tartoK, amigartorutaussartututdlo tai-
neKartartoK tåssauginardlune tapissu-
tigssatut nålagkersuissunit aulaja-
ngerneKarsimassoK. kalåtdlit suliami-
kut nåmagsissaisa angnikissusiat i-
ssornartorsiomeKartarpoK puigome-
Kartardlunile Kalåtdlit-nunåne sulia-
Kartut åssigingisitårtut ilarpagssue a-
kigssarsiat tungaisigut puigugaussutut
ukiunilo ardlalingne erKungitsumik i-
liorfigissaussutut, misigisimassut —
ardlaleriardlutik sivisumik ajomartor-
siutimingnut tungassunik navsuiaivfi-
gineKarKuvdlutik KinuteKartarsimaga-
luardlutik; tusarneKåsanatigdlo. åma-
lo puigorneKartarpoK kalåtdlit piko-
ringnerit ilait kalåtdlit erKordluéngit-
sumik pineKartarnerat pissutigalugo
Danmarkime sulinigssartik piumane-
russaråt.
sule amerdlanernik erKartuisinauga-
luarpugut.
issomartorsiortameK ajungitsuvoK
pissariaKardlunilo, inuit amerdlaneru-
ssut isumåt atordlugo ingerdlatsiner-
me napatitsissunut ilaussutut taine-
Karsinauvdlune. ajortordle tåssa issor-
nartorsiorneK sutigut tamatigut ator-
neKarpat; påsingningnerdlo amigau-
tauvdlune.
inuit Kalåtdlit-nunåne sulissut pi-
neKakulanermingnit pitsaunerussumik
pineKartugssauniaraluarput. pissuseK
tamåna avdlangortineK ajornaKå?
male sivisutigissumik tårtarnera
sungiussisimångitsunut Kamuna mi-
kingitsumik misiligauvfiuvdlune.
Janus.
dlugit igdluinarsiortumik ukiune ar-
dlalingne issornartorsiuineK nangine-
Kåsagpat — tamatumungalo peKatigi-
titdlugo måne pissusiussunik ardla-
lingnik pitsångortitsinigssamik kig-
sauteKameK sumiginardlugo — tauva
uvdlune måkunane SuleKataussut siv-
nerutut sianiutilugkajugtut peKingika-
jugtutdlo taimarssuaK sulipilugkiar-
tuinartut angerdlartinameKarsinau-
put. måna Kalåtdlit-nunåne suliniar-
neK ilungersomartorujugssuvoK, su-
livfeKarfit amigartorujugssuarnik su-
lissoKardlutik, aningaussarsiat paitsi-
veKångitdluinardlutik, piumavfigi-
ssaunerit angeKalutik, ikiuineK på-
singningnerdlo ima mikitigalutik ajor-
nartorsiutitdlo ima angnertutigissar-
dlutik Kalåtdlit-nunåne atorfeKardlu-
tik suliaKartut pissariaKartinago inga-
ssagtumik issornartorsiortariaKaratik.
issornartorsiutaussartunut pissutau-
ssut ilarpagssue Kalåtdlit-nunåne su-
lissugssaileKinermit pissuteKartutut o-
KautigineKarsinåuput. taima amigau-
teKameK mångånit Katsunarsinartu-
mik tikuartorneKarpoK, kingugdlermik
landsrådip OKauserissåtigut. agdlag-
fingne amerdlanerne sulissut ikigpat-
dlårnerat, nåpautit, mérartårtarnerit,
umiarssuit kinguartortut umiartuv-
dlunit sulineK kinguartingitsorsinau-
nago, imaKa ilfine suliagssat pissaria-
Karaluartut kinguartinameKartitar-
dlugit. nålagauvfiup aningaussaute-
Karfinit atorniardlune taorsigagssarsi-
arisimassat taorsersiterneKamerine a-
kilingitsorsimassat angnertuvatdlårne-
K’ånåme piniartut igdluisa ilåta isåriå.
thulemiut avang-
namut...
(Kup. 21-mit nangitaK)
ukioK avanerssuarmiunut piniardluar-
fiunerpaussoK
inugssuit — thulemiut taima ing-
mingnut taissarput — nunatOKartik
alianaitsoK Kåicartaminik Umånamik
ilisarnautilik Kimagsimavåt amerika-
miut såkutoKarfianit nipiliornerssup
piniagagssat Kimåtingmagit maling-
naussariaKaramik. avanerssuarmiunut-
dle pingårnerpågunångilaK sume naju-
gaKarneK; sulime angalainangajagtu-
put piniagkamingnik malerssuiuara-
mik. amerikamiut tingmissartue ma-
lerssutit nipimit sukanerussut pava-
nerssuaK atdlårKigtuåinangajagtume
uvdlut tamangajagdluinausa takug-
ssaugaluarput, Kutsingårångamigdle
nipait tusarssauneK ajordlutik. Thule
nutåK nipiliornermingnit akornusersu-
garingilåt, nipaitdle KOKiångunarsenu-
sagaluarpata — ThuletorKamisut —
inue åma sule ungavariardlutik no-
riåinaugunarput?
avangnårssua takuvdlugo puiguler-
tugagssåungilaK. måna inugssuit ki-
magsimålerput ukiulermat. Kimugsi-
P. Smith.
Danmarkimit »pasingningneK« ama »ikiuineK« (nangitaK)Ut