Atuagagdliutit - 21.01.1960, Blaðsíða 3

ngitsunik ussiniartarneK
imigagssaK 1959-ime OKatdlisauv-
dlunilo agdlautigineKartarsimaKaon,
Kularnangitsumigdlo amerdlanernit
månamut KatsuneKalersimåsavdlune.
aperKut tamåna sarKiimerKingneKå-
sagpat. tamånalume isumagingilara,
kisiånile imigagssamut tungatitdlugo
taissariaKartoKarpoK, tamånalo pissu-
tigalugo sai'Kumiuniarpara inuiaicati-
gingnutdlo tamanut KinuteKardlunga.
ilisimaneKartutut imigagssartorpat-
dlårsimaneK pinerdlungniakujungner-
nut tamatigungajak pissutaussarpoK.
tamatumane pineKarput tigdlingniar-
nerit, nakusernerit, erKortumik arnap
angutivdlo inoKatigingnigssånut pi-
nerdlugtuliornerit taimaeKataitdlo tå-
sséuputdlo pinerdlugtuliornerit piner-
dlungniartut imigagssamik sunerne-
Karsiménglkaluarunik piliarisimassag-
ssaringisaralue.
pinerdlugtuliornerme inatsisine pi-
neKautigssamik ingmikortoK malig-
dlugo amalo taimailiortoKarKinginig-
ssaK pingitsortiniardlugo pinerdlung-
niartutdlo pitsaunerussumik inuneKa-
lernigssåt anguniardlugo, taimatut i-
tuni’k pinerdlungnermut inatsisinik u-
niorKutitsisimassut erKartuneKarner-
mingnut ilagititdlugo imigagssartor-
Kussau j ungnaertarput.
påsisimavara inuit imigassartorKU-
ssaujungnaertut amerdlanerit tamåna
soKutigissaralugulo malingniartaråt,
taimåitordle tamarmik sunigdlunit pi-
ssuteKardlutik ussernartorsiulersinau-
ssartut, imigagssamigdlo pigssarsisi-
naussardlutik avdlat avKutigalugit. a-
rajutsisimaneKångilartaoK inuit soku-
tigigtaitsut nagdliutorsiualårnerne,
katerisimårnernilunit „imigagssartor-
Nytårsudtalelse
af KNAPP’s formand
Der er i det forløbne år sket flere
store søulykker. Hedtoft-katastrofen
ramte os alle, og denne sørgelige be-
givenhed vil altid blive husket her i
Grønland. I årets løb mødte en række
frie erhververe også deres skæbne på
havet. De kom til kort over for natu-
rens vældige kræfter og mistede livet
under udøvelsen af deres arbejde for
at være med til at forhøje produktio-
nen og for at tjene landet. Vi vil min-
des dem i ærbødighed.
Men vi, der har fået lov til at fort-
sætte livet — vi må lære noget af den
slags begivenheder.
Jeg tvivler ikke om, at en og an-
den vil blive skuffet med hensyn
til prisdifferentieringsordningen. På
KNAPP’s møde i sommeren 1959 var
der enighed om, at det gamle pris-
system skulle gælde, indtil de nye pro-
duktionsanlæg var kommet i drift.
KNAPP’s formål er jo at lette leve-
vilkårene så meget som muligt. Men
vedtagelsen i KNAPP om ikke at be-
gynde med det nye prissystem fore-
løbig blev væltet ved landsrådets ind-
griben. Vi håber imidlertid, at det
ikke vil betyde hårdere vilkår for de
frie erhververe eller tilbagegang i pro-
duktionen, men at vi i forening kan
prøve at finde frem til et bedre sy-
stem, såfremt denne ordning ikke
skulle indfri forventningerne.
Det er glædeligt at erfare, at der er
sket en fremgang i produktionen i det
forløbne år, selv om vejret jo var
skyld i, at man ikke nåede helt gode
resultater. Jeg tror ikke fremgangen
skyldes flere fiskere, derimod bedre
redskaber.
I det nye år må KNAPP og KGH
sørge for større tilgang til fiskeri-
erhvervet. Og vejen hertil må være en
mere smidig prisordning. Jeg håber,
at alle frie erhververe vil gøre deres
bedste for at fremme produktionen —
uanset eventuelle skuffelser med hen-
syn til prisordningen. Jeg takker alle,
der har tilknytning til KNAPP’s ar-
bejde og håber på et endnu nærmere
samarbejde og større tilknytning mel-
lem medlemmerne i det nye år.
Alibak Josefsen,
Sukkertoppen.
Kussåungitsut" imerKuvdlugit usser-
niartarait agdlåt Kuiasårutigalugit i-
mertitardlugit.
asassara atuartoK, ernarsautigivdlu-
ariaruk, pineKartumut angnertorujug-
ssuarmik suniuteKarsinaungmat imi-
gagssartomussaunginine malisaguni-
uk, sulilo angnerussumik iluaKutåu-
savdlune pineicartup ilaKutainut. er-
Karsautigeriarugdlo erKartussissoKar-
fingme sulissut, inuinaitdlo angnerto-
rujugssuarmik pivfigssaiautigingmå-
ssuk, aningaussaiautigalugulo inuit
taimåitut imigagssamut ingalagsima-
tiniardlugit.
taimåitumik tamavta pingitsoKarata
sukutdlunit inuit taimåitut pitsångor-
sardlugit suliniarnermut ikiutariaKar-
pugut imatut, imigagssartorKussau-
jungnaerdlutik erKartussausimassut
1) imigagssamik pitsisisanagit
2) imernigssånut usserniåsanagit
3) amalo sukutdlunit KanoK pisso-
Kartitdlugo imernigssånut akornuser-
niartardlugit.
kussanartunanilo sorKusaitdliorne-
rujugssuvoK, inugtutdlo iliorneruna-
ne ilisimagaluardlugo, imigagssartor-
Kusséungitsup imigagssartornigssanut
ikiutisagåine taimailivdlunilo ardla-
ligpagssuit suliariniaganut aseruine-
ruvdlune.
H. J. Lund / O. Olsen.
issornartorsiuineK
KanoK-ilioriarumåssuserdlo
jånuårip 9-åne radioavisikut tusar-
parput kikunersut K’eKertarssuarme
kulturudvalgip suliniarnerata angniki-
patdlåssusia issornartorsioråt.
„Kalåtdlit" issornar-
torsiorneKarnerat
peKatigit Kalåtdlit sujulerssuissuine
OKatdlisigineKarsimåput ilångussat
A/G-mitut peKatigit atautsimitarne-
rånik issornartorsiuissut. issornartor-
siuinerme tamatumane pingårnerutit-
dlugo taineKarsimavoK, Kalåtdlit-nu-
nåne nutarterinermut tungatitdlugo,
peKatigit Kalåtdlit akuerssångitsutut
pissuseKartut.
sujulerssuissut tungånit pissariaKar-
tineKarpoK ilisimatitsissutigisavdlugo
Kalåtdlit ilaussortait åssigingitsorpag-
ssuarnik isumaKartut, Kalåtdlit-nunå-
ne ineriartorneK pivdlugo. nalerKuti-
ngilaK issornartorsiuissivta ilaisa, a-
tautsimmerme ilaussortat OKauseri-
ssarsimassait tungavigalugit, peKati-
gigfik, taimatut ingmikut isumaKarso-
rilisagpåssuk.
peKatigit Kalåtdlit — kalåtdlit ava-
lagsimassut danskitdlo soKutigingnig-
tut katerssutarfigåt. åmåtaordle pe-
Katigigfiup suliagssarå aperKUtit pi-
ngåruteKartut kalåtdlinut inoKatiging-
nut tungassut oKaloKatigissutigisså-
savdlugit, sujulerssuissutdlo pingårte-
Kåt tamatumane isumat sapingisamik
amerdlasut sarKumiuneKarnigssåt.
måssa A/G-me issornartorsiutaussut’
ajoraluartumik peKatigigfiup suliniar-
neranik paitsCiinermik, sujulerssuissut
tungånit oKautigissariaKaraluartut,
taimåitoK issornartorsiutit sarKumiu-
neKartut atuarsinardlugit, ilaussorta-
nik atautsimititsissoKartugsséngorsi-
mavoK, tamatumane peKatigigfiup su-
liniarnera, isumat aulajangiuterigkat
unigfiginagit, OKatdlisigineKåsavdlu-
ne.
sujulerssuissut.
ukiarme Københavnime avisine ag-
dlautigissaussut avKutigalugit A/G-p
årKigssuissoKarfianit påsineKarsima-
vok, 1959-ime upernåkut, Kalåtdlit su-
julerssuissuinit, årKigssuissoKarfik ag-
dlagaKarfigineKarsimassoK peKatigit
pivdlugit issornartorsiutaussunut tu-
ngatitdlugo. agdlagkatd'le tåuko måne
tiguneKarsimångitdlat, taimaingmat-
dlo telegramikut piniarsimavavut,
maunalo ilångutdlugit. åmåtaoK er-
KaimaneKåsaoK, upernåK tamåna Hans
Lyngep issornartorsiuinera kigdliga-
lugo, ilångussat Kalåtdlinut igdlersu-
taussut issornartorsiutaussutdlo ardla-
KaKissut A/G-misimassut, åma Kalåt-
dlit sujuligtaissuata Carl Brobergip
agdlagå såkortoK.
årKigss.
K’eKertarssuarme kulturudvalgip
suliåta KanoK issusia nalugavko, o-
Kautigisinåungilara issornartorsiuissut
OKausé tungavigssaKardluarnersut. ki-
siåne radiokut oKauserissaisa OKauti-
gissariaKarsorissavnik matuminga er-
Kaisipånga:
„demokratime" pisinautitauvdlutalo
pissugssauvugut pissariaKarångat i-
ssornartorsiuisavdluta.
kisiåne pisinautitauneKard'lunilo pi-
ssugssåussuseKarpoK demokratimut
pingåruteKarnerungårtumik, demokra-
time pisinautitaugavta nangmineK Ka-
noK-ilioridsavdluta.
pissutigssaKarsoråra kulturudvalg-
imik issornartorsiuissut matuminga
erKaisisavdlugit: kulturrådip kultur-
udvalgivdlunit sujunertarigunångilåt,
kulturudvalgip kulturip tungåtigut su-
liniarneK khsermåussarisagå. tai-
maingmat issornartorsiuissut kultur-
udvalgip suliniarnera angnikipatdlår-
soriguniko piumagunik nangmingneK
KanoK-iliorsinauvdluarput. sordlo å-
ssersutigalugo kulturudvalgip KanoK
ilioriarnigsså utananarnago, nang-
mingneK OKalugiautinik studiekreds-
inigdlunit åssigissåinigdlunit årKig-
ssussiumagunik, kimutdlunit inerter-
neKarnaviångitdlat.
imåisinaugaluarpoK issornartorsiui-
ssut tåuko ilumut nangmingneK KanoK
ilioriardlutik kulturip tungåtigut suli-
niarsimassut, imalunit kulturudvalg
sågfigalugo issornartorsiuinertik suju-
nersutitigdlo sarKiimiusimagait ud-
valgilo suleKataujumanermingnik na-
lunaerfigalugo.
kisiåne taimailiorsimångigpata isu-
maliornarpoK issornartorsiuinerat i-
luaKutauvatdlårnaviångitsoK.
demokratip isumå mumineKåsaoK,
Kritik og initiativ
I radioavisen den 9. januar hørte vi
en udtalelse fra Godhavn, hvori man
beklagede sig over det lokale kultur-
udvalgs manglende aktivitet.
Jeg kender ikke noget til vedkom-
mende kulturudvalg, og kan altså ikke
udtale mig om, hvorvidt kritikken er
berettiget eller ikke.
Men der er en anden ting, som ud-
talelsen giver mig lyst til at sige et
par ord om.
Det hører med til rettighederne og
pligterne i et demokrati at komme
frem med en saglig kritik, hvor man
mener, der er brug for det.
Men der er en anden pligt og ret,
som er langt vigtigere for demokratiet:
retten og pligten til selv at tage et
initiativ.
Jeg synes, der er grund til at gøre
kulturudvalgets kritiker (kritikere?) i
Godhavn opmærksom på, at det sik-
kert hverken er kulturrådets eller kul-
turudvalgets mening, at kulturudval-
get skal have monopol på kulturelt
arbejde.
Hvis kritikerne i Godhavn mener,
at kulturudvalget gør for lidt, eller gør
det forkert, så må det stå dem frit
for selv at tage et initiativ, f. eks. til
at arrangere foredrag, studiekredse,
diskussioner eller andre former for
kulturelt arbejde, de mener, der er for
lidt af.
Det er jo muligt, at kritikerne fra
Godhavn har udvist et sådant initia-
tiv, at de selv har sat noget kultur-
arbejde i gang, eller dog vist det mini-
mum af initiativ at snakke med kul-
turudvalget og fremlægge deres kritik
og deres forslag og stille deres ar-
bejdskraft til rådighed. Men hvis kri-
tikerne ikke selv har vist det mini-
mum af initiativ, kan vi ikke regne
deres kritik for ansvarlig kritik.
Det er en parodi på et demokrati,
hvis „demokratiet" skal bestå i, at man
passivt venter på, at administration og
kulturudvalg og andre institutioner
skal „gøre noget for kulturen."
Det er sundt for demokratiet, når
retten til at tage et initiativ kommer
til at præge vores samfund mere end
retten til at stå med hænderne i
bukselommerne og kritisere, det de
andre gør.
H. Balle.
nangmineK KanoK ilioriarnata sule-
Kataunatalo (nålagkersuissut kultur-
udvalgitdlo åssigissaisalo KanoK ilior-
nigssåt utarKinardlugit) tåukua Ka-
noK iliornere issornartoriuåinåsaguv-
tigik.
demokrati ineriartusaoK, inuinait
nangmingneK suleKatauvdlutik Ka-
noK-ilioriarsinautitaunerat KanoK-ili-
orumåssusiatdlo pingårnerutineKalisa-
gunik, nangmineK KanoK iliornane
KanoK ilioriartut suliåinik issornar-
torsiuinigssamit.
H. Balle.
MORSØ STØBEGODS
Kaminer
kaminit
Kakkelovne
kissarssutit
Komfurer
igavfit
Nykøbing Mor«.
København.

ANGLI
Skjorten
- eiv dcf&y
Angli — ilugdleK pitsak!
3